Bemærkning i journalen, om at dødsårsagen var ukendt, skulle forstås således, at det var uvist, hvad der konkret førte til det indtrufne hjertestop

Styrelsen for Patientsikkerhed finder ikke grundlag for at kritisere Sygehus for håndteringen den 26. marts 2016 af s anmodning om at modtage helbredsoplysninger om sin afdøde morfar, .

KLAGEN

Der er klaget over følgende:

• At ikke fik tilstrækkelig og korrekt oplysning om s dødsårsag og dødsmåde på afdeling på Sygehus , den 26. marts 2016.

har hertil anført, at det blev oplyst til familien, at døde af et hjertestop, mens det i journalen var anført, at dødsårsagen var ukendt.

BEGRUNDELSE

Indledende oplysninger

blev den 10. marts 2016 indlagt på Sygehus . Han var dagen forinden blevet indlagt på et andet sygehus på mistanke om nyrestensanfald. En CT-scanning af maveregionen viste imidlertid en bristet udvidelse af hovedpulsåren, hvorfor blev overflyttet til Sygehus . Her gennemgik han en operation, men afgik ved døden den 26. marts 2016.

Ifølge klagen anmodede de pårørende derefter om aktindsigt i s journal, idet familien var bekymrede over den faglige virksomhed i forløbet op til hans død. Familien konstaterede, at der i journalen stod, at dødsårsagen var ukendt. Det var dog ikke det, som de fik oplyst på dødsdagen, hvor det blev oplyst, at han var død af et hjertestop.

s barnebarn, , klagede herefter til Styrelsen for Patientsikkerhed over mangelfuld oplysning fra Sygehus s side vedrørende s dødsårsag og dødsmåde efter sundhedslovens § 45.

Begrundelse for afgørelse af klagen

Oplysninger om sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde

Styrelsen kan oplyse, at helbredsoplysninger vedrørende afdøde patienter som udgangspunkt er omfattet af sundhedspersonens tavshedspligt efter sundhedslovens § 40. Denne tavshedspligt gælder også overfor patientens nærmeste pårørende. Et sygehus kan derfor som udgangspunkt ikke efter patientens død give aktindsigt i journalen til de pårørende uden derved at overtræde tavshedspligten.

Styrelsen kan endvidere oplyse, at det af sundhedsloven § 45, stk. 1, fremgår, at der kan – og efter anmodning skal - videregives oplysninger om en afdød patients sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde til afdødes nærmeste pårørende, såfremt det ikke må antages at stride mod afdødes ønske og hensynet til afdøde eller andre private interesser ikke taler afgørende herimod. Der kan endvidere videregives oplysninger til afdødes nærmeste pårørende efter reglen i § 43, stk. 2, nr. 2.

Det er styrelsens opfattelse, at den afdødes nærmeste pårørende har en egentlig ret til indsigt i oplysninger om afdødes sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde, såfremt betingelserne i § 45 er opfyldt.

Det er videre styrelsens opfattelse, at denne ret modsvares af en pligt for vedkommende sundhedsperson til at give de omhandlede oplysninger. Der er dog ikke pligt til at give oplysningerne i form af egentlig aktindsigt. Oplysningerne kan således også gives mundtligt eller i form af et skriftlig resume af journalen m.v.

Det er styrelsens opfattelse, at hører til s nærmeste pårørende. Efter en konkret gennemgang af sagens materiale finder styrelsen, at der i sagen ikke er oplysninger, som tyder på, at skulle have modsat sig, at fik helbredsoplysninger om ham.

Det er herefter styrelsens opfattelse, at var berettiget til at modtage helbredsoplysninger om i henhold til sundhedsloven § 45. Disse oplysninger kan efter styrelsens vurdering gives mundtligt, ved en skriftlig fremstilling eller ved udlevering af en kopi af (dele af) journalen.

De nærmere omstændigheder omkring s dødsfald er efter styrelsens opfattelse omfattet af § 45, ligesom det ligger i bestemmelsen, at de oplysninger, som videregives, skal være korrekte.

Det fremgår af journalen, at i dagene op til dødsfaldet blev beskrevet som vedvarende forvirret og lejlighedsvis delirøs, hvorfor der den 25. marts 2016 blev ordineret en CT-scanning af hjernen. Denne gav dog ikke noget svar på hans konfuse tilstand. Samme dag blev det noteret, at infektionstallene, som tidligere havde været høje, nu var faldende.

Om morgenen den 26. marts 2016 blev det noteret, at havde fået hjertestop. Der blev forsøgt genoplivning, men uden held. Det blev herefter noteret, at var afgået ved døden, og at dødsårsagen var ukendt. I en senere epikrise blev hjertestoppet beskrevet som noget uventet.

Det fremgår af udtalelsen fra Sygehus af 3. januar 2017, at det i et komplekst sygdomsforløb som s ofte ikke er muligt at angive en præcis dødsårsag uden obduktion. Det fremgår videre, at der på dødstidspunktet var flere mulige årsager til dødens indtræden, og at det ikke var muligt at sige, hvilken af disse der var den rette. Sygehus beklagede, hvis kommunikationen vedrørende dødsfaldet ikke foregik på en tryg og velinformerende måde.

Det er styrelsens opfattelse, at dødsårsagen skal forstås som den årsag, der ledte til døden. Oplysninger om dødsårsagen skal sammenfatte det sammenhængende forløb, som førte frem til dødsfaldet. En dødsårsag kan eksempelvis være forkalkning af hjertets årer. Videre er det styrelsens opfattelse, at dødsmåden skal angive den måde, døden indtrådte på. Det kan være naturligt, som følge af sygdom, alderdomssvækkelse, bivirkninger og andre komplikationer til undersøgelse og behandling.

Det er herefter styrelsens vurdering, at der blev givet tilstrækkeligt fyldestgørende oplysninger om s dødsårsag og dødsmåde efter sundhedslovens § 45.

Styrelsen har lagt vægt på, at familien på anmodning herom fik udleveret s helbredsoplysninger i form af en kopi af journalen.

Den omstændighed, at de pårørende umiddelbart efter s dødsfald fik at vide, at årsagen hertil konkret var et hjertestop, til trods for at dødsårsagen ifølge journalen var ukendt, ændrer efter styrelsens opfattelse ikke herved.

Det er på baggrund af ovenstående styrelsens opfattelse, at bemærkningen i journalen, om at dødsårsagen var ukendt, skulle forstås således, at det var uvist, hvad der konkret førte til det indtrufne hjertestop.

Styrelsen har i denne forbindelse lagt vægt på, at hjertestoppet i journalen blev beskrevet som noget uventet og på, at s sygdomsforløb omfattede adskillige alvorlige helbredsproblematikker, herunder at han i en længere periode var indlagt på intensivafdelingen.

På denne baggrund finder styrelsen, at Sygehus handlede i overensstemmelse med sundhedslovens § 45 i forbindelse med de pårørendes anmodning om helbredsoplysninger i forbindelse med s dødsfald den 26. marts 2016.

LOVGRUNDLAG

Bekendtgørelse nr. 1188 af 24. september 2016 af sundhedsloven:

§ 43. Med patientens samtykke kan sundhedspersoner til andre formål end behandling videregive oplysninger om patientens helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger til myndigheder, organisationer, private personer m.fl.
Stk. 2. Videregivelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger kan uden patientens samtykke ske, når
1) det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal videregives og oplysningen må antages at have væsentlig betydning for den modtagende myndigheds sagsbehandling,
2) videregivelsen er nødvendig for berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen eller andre eller
3) videregivelsen er nødvendig for, at en myndighed kan gennemføre tilsyns- og kontrolopgaver.
Stk. 3. Den sundhedsperson, der er i besiddelse af en fortrolig oplysning, afgør, hvorvidt videregivelse efter stk. 2 er berettiget.
Stk. 4. Såfremt der videregives oplysninger efter stk. 2, nr. 2, skal den, oplysningen angår, snarest muligt herefter orienteres om videregivelsen og formålet hermed.

§ 45. En sundhedsperson kan og skal efter anmodning videregive oplysninger om en afdød patients sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde til afdødes nærmeste pårørende, afdødes alment praktiserende læge og den læge, der havde afdøde i behandling, såfremt det ikke må antages at stride mod afdødes ønske og hensynet til afdøde, eller andre private interesser ikke taler afgørende herimod. Der kan endvidere videregives oplysninger til afdødes nærmeste pårørende efter reglen i § 43, stk. 2, nr. 2.

Bekendtgørelse nr. 84 af 17. januar 2017 om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet:

§ 1. Styrelsen for Patientsikkerhed, jf. §§ 11 og 12, behandler klager fra patienter over sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-9 med undtagelse af klager, hvor der i den øvrige lovgivning er foreskrevet en anden klageadgang. Styrelsen for Patientsikkerhed kan ikke behandle en klage efter 1. pkt., hvis den faglige virksomhed eller det forhold, klagen vedrører, helt eller delvis er omfattet af en klage efter § 2.
Stk. 2. Styrelsen for Patientsikkerhed træffer i sager efter stk. 1 afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel, eller om sundhedsvæsenet har handlet i strid med sundhedslovens kapitel 4-9 og afsnit IV.