Patient havde umiddelbart før ansøgning om forhåndsgodkendelse fået rettidigt tilbud om operation.

Styrelsen for Patientsikkerhed tiltræder Region 1s afgørelse af 13. september 2016 om afslag til på forhåndsgodkendelse til behandling i Tyskland.

havde ikke ret til forhåndsgodkendelse.

KLAGEN

ansøgte den 30. august 2016 Region 1 om forhåndsgodkendelse til behandling for en diskusprolaps i Tyskland. Region 1 gav ved afgørelse af 13. september 2016 afslag på forhåndsgodkendelse.

Den 5. oktober 2016 klagede til Styrelsen for Patientsikkerhed over Region 1s afgørelse.

BEGRUNDELSE

Hændelsesforløb

ansøgte den 30. august 2016 Region 1 om forhåndsgodkendelse til en operation for en diskusprolaps i L4/L5 på Center i Tyskland. Hun anførte, at operationen i Danmark udføres på en meget traumatisk måde, og at kirurgen i Danmark havde oplyst hende, at hun havde en større risiko for at lande i de 20 % risiko, der er for at få kroniske smerter. Hun ønskede derfor at blive opereret i Tyskland, hvor operationen var mindre invasiv. Hun vedlagde en kopi af en anden patients afgørelse fra Region 2 om forhåndsgodkendelse til støtte for sin ansøgning. Endelig oplyste , at hun havde fået en tid til en operation i Tyskland allerede den 14. september 2016, da hun havde mange smerter, tog meget smertestillende medicin og ikke kunne sove om natten grundet smerter.

Hun vedlagde kopi af en henvisning af 29. august 2016 fra sin praktiserende læge til Sygehus 1 med henblik på operation for en MR-verificeret stor L4/L5 prolaps med svære morfinkrævende smerter til følge. Lægen anførte i henvisningen, at ikke skulle indkaldes, da henvisningen skulle bruges til behandling i Tyskland, hvor den neurokirurgiske operationsteknik er mindre indgribende og mere skånsom.

vedlagde også et tilbud fra Center om behandling i form af en kikkertoperation til fjernelse af prolapsen (endoskopisk nucleomtomy/decompression L4/5 links), en liste over elementerne af behandlingen og et prisoverslag på mellem 9.830 og 10.230 €, som også omfattede ophold på et patienthotel i to dage. Behandlingen kunne foretages den 14. september 2016.

Den 2. september 2016 oplyste telefonisk regionen, at hun var tilbudt operation i Danmark, men havde takket nej, da hun ikke turde den form for operation, der tilbydes i Danmark. Hun oplyste videre, at hun ville rejse til Tyskland den 10. september 2016, men at operationen var planlagt til den 14. september 2016, samt at hun - uanset ansøgningens udfald - ville have operationen foretaget i Tyskland.

Region 1 gav ved afgørelse af 13. september 2016 indledningsvist afslag på forhåndsgodkendelse efter reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 883/2004 med den begrundelse, at hun ønskede at anvende et privathospital, samt at behandlingen kunne tilbydes rettidigt i Danmark.

Region 1 gav afslag på forhåndsgodkendelse efter sygehusbekendtgørelsens regler med den begrundelse, at hun ikke opfyldte betingelserne herfor. Regionen anførte, at en forhåndsgodkendelse var en forudsætning for, at kunne få refunderet behandlingsudgifterne til den planlagte behandling i Tyskland, da samme eller lignende behandling i Danmark kræver indlæggelse i ét døgn.

Region 1 havde til brug for sagen den 2. september 2016 indhentet en udtalelse fra Videncenter , Sygehus 2, om behandlingen. Regionen lagde vægt på udtalelsen, hvori det var anført, at hun kunne tilbydes behandlingen rettidigt i Danmark.

Regionen fandt det ikke godtgjort, at operationen i Tyskland skulle ændre ved den risiko, der kan være ved operationen, uanset om den ene eller anden metode anvendes. Regionen lagde vægt på udtalelsen fra Videncentret, hvor det fremgik, at den tyske operation ikke var mere effektiv end den operation, der kunne tilbydes i Danmark, da de havde samme risici og resultat. Der var ikke mindre risiko for rygsmerter efterfølgende, selvom operationen blev foretaget endoskopisk.

Endelig skrev regionen som svar på s angivelse af, at operationen i Tyskland var mindre invasiv, at regionen ikke har praksis for at tildele forhåndsgodkendelse ud fra en betragtning om, hvor invasiv behandlingen er.

klagede den 5. oktober 2016 til styrelsen over Region 1s afgørelse. Hun skrev, at regionens afgørelse var behæftet med væsentlige fejl. Hun anførte, at det ikke kan indgå som begrundelse for afslag, at den ønskede behandling foregår på et privathospital, da der med patientmobilitetsdirektivet er skabt mulighed for at vælge privat eller offentlig behandling i udlandet fra dag ét. Hun skrev videre, at hun ikke er enig i, at være tilbudt rettidig behandling i Danmark, da hun ikke modtog et kvalificeret tilbud om operation. Hun uddybede dette med, at hun som udgangspunkt ikke har afslået behandling i Danmark, men at den læge, som informerede hende om rygkirurgien, ved sin information skabte så meget usikkerhed om forsvarligheden ved en operation, at det på det nærmeste blev anbefalet ikke at gennemføre kirurgi. Hun følte sig derfor presset til at finde et alternativ.

skrev videre, at hun den 16. august 2016 blev indlagt grundet meget stærke og voldsomme smerter, og at flere af lægerne var af den opfattelse, at operation var påkrævet. Det var kirurgen dog uenig i, men hvis hun ønskede den, ville han gerne udføre den. Han oplyste, at der var 20 % risiko for, at hun ville få kroniske smerter og risiko for lammelse. Kirurgen var bekendt med, men ville ikke udføre, en endoskopisk operation. fik i stedet for operation ordineret særlig fysioterapibehandling. Da hun den 29. august 2016 mødte op til dette, blev hun dog oplyst, at hospitalet ikke tilbød denne form for behandling. Hun undersøgte herefter selv alternative operationsmetoder, kontaktede Center i Tyskland og fik et tilbud på behandling. Hun blev den 13. september 2016 indlagt, og operationen blev gennemført dagen efter. Den 15. september 2016 blev hun udskrevet.

har i forhold til rettidighed anført, at hun siden januar 2016 havde forsøgt at få hjælp fra sundhedsvæsenet uden succes. Hun fik i juni 2016 foretaget en skanning, der viste tydelige forandringer, men lægen mente ikke, at der var indikation for operation.

har videre anført, at Region 1s tekniske redegørelse om operationsmetoderne er behæftet med væsentlige fejl, da der er stor forskel på en endoskopisk og en mikroskopisk operationsmetode. Mikroskopisk operationsmetode kræver et snit på 50-100 mm gennem muskelkød og nerver, mens endoskopisk operationsmetode er en lukket operation, hvor åbningen kun udgør 7 mm. En endoskopisk operation er mere skånsom og minimalinvasiv.

har endeligt anført, at regionen har en væsentlig økonomisk interesse i at meddele afslag.

Styrelsens kompetence

Region 1 gav som nævnt afslag på forhåndsgodkendelse efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 883/2004 med henvisning til artikel 20.2 ved regionens afgørelse af 13. september 2016. Regionen lagde vægt på, at ønskede at anvende et privathospital, samt at behandlingen kunne tilbydes rettidigt i Danmark.

Styrelsen kan oplyse, at det følger af § 33, stk. 2, i dagældende bekendtgørelse nr. 469 af 23. maj 2016 om ret til sygehusbehandling m.v. (sygehusbekendtgørelsen), at regionsrådet giver forhåndsgodkendelsen efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, hvis betingelserne herfor er opfyldt, og medmindre patienten anmoder om andet.

Styrelsen kan vejledende oplyse, at én af betingelserne for forhåndsgodkendelse efter forordningens regler er, at borgeren opsøger et offentligt hospital, som er omfattet af en aftale med det offentlige sundhedsvæsen i behandlingslandet.

Styrelsen bemærker dog, at styrelsen alene har kompetence til at tage stilling til regionens afgørelse om refusion af udgifter til sygehusbehandling i et andet EU/EØS-land efter regler fastsat med hjemmel i § 89 a i sundhedsloven. Det følger af § 6, stk. 1, nr. 16, i lov om klage- og erstatningsadgang indenfor sundhedsvæsenet.

Styrelsen forholder sig derfor i denne afgørelse alene til s ret til refusion, herunder forhåndsgodkendelse, efter sygehusbekendtgørelsen, der er udstedt med hjemmel i sundhedslovens § 89 a, og som indeholder bestemmelser, der implementerer dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/24/EU af 9. marts 2011 om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser.

Reglerne om forhåndsgodkendelse og refusion

Styrelsen kan oplyse, at reglerne om retten til refusion af udgifter til behandling i et andet EU- eller EØS-land dels er fastsat ved bekendtgørelse nr. 470 af 23. maj 2016 om tilskud til sundhedsydelser uden for sygehusvæsenet købt i eller leveret fra andre EU/EØS-lande (ydelsesbekendtgørelsen), udstedt med hjemmel i sundhedslovens § 168, dels ved §§ 31-41 i den ovenfor nævnte sygehusbekendtgørelse, udstedt med hjemmel i sundhedslovens § 89 a.

Ydelsesbekendtgørelsen regulerer blandt andet retten til refusion af udgifter til behandling i blandt andet praksissektoren, mens §§ 31-41 i sygehusbekendtgørelsen regulerer retten til refusion af udgifter til sygehusbehandling.

Det afgørende for, hvilke regler der skal anvendes, er, om behandlingen i Danmark ville være foregået i praksissektoren eller på sygehus. Det er altså ikke afgørende, hvor behandlingen foregik i det andet medlemsland.

Det fremgår af sygehusbekendtgørelsens § 31, stk. 6, at der ved sygehusbehandling forstås behandling, som i Danmark udelukkende er sygehusbehandling.

Hvis der i Danmark – som betingelse for vederlagsfri eller tilskudsberettiget behandling – stilles krav om, at patienten er henvist til behandlingen af en læge, kan det tilsvarende kræves, at patienten er henvist til behandlingen i det andet medlemsland.

Når der er tale om sygehusbehandling, kan regionen i nogle tilfælde kræve, at patienten har ansøgt om og fået forhåndsgodkendelse, som betingelse for, at patienten kan få refusion. Sundhedsstyrelsen offentliggør en liste over sygehusbehandlinger, hvortil retten til refusion er betinget af forhåndsgodkendelse.

Hvis der er tale om en behandling, hvortil der kan kræves forhåndsgodkendelse, kan regionen give afslag på forhåndsgodkendelse, hvis behandlingen eller en tilsvarende behandling kan gives rettidigt i Danmark. Kan behandlingen ikke gives rettidigt i Danmark, er regionen ikke berettiget til at give afslag på forhåndsgodkendelse.

En behandling er rettidig, hvis den kan gives inden for en frist, der er lægeligt forsvarlig under hensyn til den pågældende patients aktuelle helbredstilstand og udsigterne for sygdommens udvikling. Afgørelsen af, om en region kan tilbyde rettidig behandling, beror således på en konkret lægelig vurdering af den pågældende patients sygdomstilstand, baggrunden for sygdommen samt den udvikling, som den pågældende patient må forventes at undergå i forhold til f.eks. smerter eller udvikling af eventuelle handicaps.

Patienten har ret til refusion, selv om patienten ikke havde søgt om og fået forhåndsgodkendelse, hvis regionen ved ansøgning ikke kunne have krævet forhåndsgodkendelse, eller hvis det efter omstændighederne ikke var muligt for patienten af afvente regionsrådets forhåndsgodkendelse forud for behandlingen.

Forhåndsgodkendelse til

Regelvalg

Det er styrelsens opfattelse, at operation for diskusprolaps i Danmark udelukkende er sygehusbehandling.

Styrelsen har herved lagt vægt på, at det fremgår af Sundhedsstyrelsens specialevejledning for neurokirurgi af 12. november 2015, som var gældende på tidspunktet for Region 1s afgørelse, at der i Danmark kun findes én speciallægepraksis i neurokirurgi, som udelukkende varetager diagnostik.

Det fremgår endvidere af den nævnte specialevejledning for neurokirurgi, at lumbale degenerative rygsygdomme, herunder blandt andet diskusprolaps, som i ortopædkirurgisk kirurgi er placeret som hovedfunktion, også i neurokirurgi varetages i henhold til anbefalingerne i specialevejledningen for ortopædisk kirurgi.

Videre har styrelsen lagt vægt på, at det fremgår af Sundhedsstyrelsens specialevejledning for ortopædisk kirurgi af 6. juli 2016, at der er flere ortopædkirurgiske speciallægepraksis. Af Sundhedsstyrelsens Rapport for specialet: Ortopædisk kirurgi af 10. juli 2008 fremgår det imidlertid at behandling af ortopædkirurgiske lidelser hovedsageligt finder sted i det offentlige sygehusvæsen og en mindre del i speciallægepraksis. I speciallægepraksis foretages kun en række mindre ortopædkirurgiske indgreb.

Afgørelsen af, om har ret til forhåndsgodkendelse, skal derfor foretages efter reglerne i sygehusbekendtgørelsen.

Samme eller lignende behandling

Regionen kan og skal kun refundere udgifter til samme behandling eller lignende behandling, som patienten ville være blevet tilbudt i det offentlige sygehusvæsen i Danmark.

Det fremgår af sygehusbekendtgørelsens § 31, stk. 2.

Den behandling, som søgte om forhåndsgodkendelse til, endoskopisk nucleomtomy/decompression, er en operation med anvendelse af kikkertkirurgi for diskusprolaps.

Styrelsen kan fra lignende sager, som styrelsen har behandlet, oplyse, at en sådan operation ikke tilbydes i det offentlige sundhedsvæsen i Danmark. Indgrebet foretages på flere offentlige sygehuse med mikroskop, hvorimod man ikke anvender endoskopisk kirurgi. Endoskopisk kirurgi er derimod udbredt i andre europæiske lande.

Der er derfor tale om to forskellige operationsmetoder.

En patient kan dog også – efter omstændighederne – være berettiget til refusion, herunder forhåndsgodkendelse, selv om den behandling, som patienten ønsker at få foretaget i et andet EU/EØS-land, ikke er præcis den samme, som patienten kunne tilbydes i Danmark. Det skyldes at der i sygehusvæsenet i Danmark ikke findes en udtømmende liste over, hvilke behandlinger der tilbydes. Hvis den behandling, som patienten har modtaget i det andet EU-/EØS-land, er inden for samme kategori og med samme eller bedre grad af virkning, som den behandling, der tilbydes i Danmark, vil patienten ligeledes være berettiget til refusion.

Det fremgår af bemærkningerne til sundhedslovens § 89 a, at der ved vurderingen af, om den behandling, som patienten søger om forhåndsgodkendelse til i et andet EU-/EØS-land, er samme eller lignende behandling, som patienten ville være blevet tilbudt i det offentlige sygehusvæsen i Danmark, skal tages udgangspunkt i serviceniveauet i det offentlige, danske sygehusvæsen. På områder, hvor der eksempelvis er fastsat en ens praksis for regionernes serviceniveau, eksempelvis ved retningslinjer for visitation, vil disse retningslinjer danne grundlag for afgørelsen.

Det er hertil styrelsens opfattelse, at en kikkertoperation i virkning svarer til en åben operation eller mikroskopisk operation for diskusprolaps. Styrelsen kan hertil oplyse, at resultaterne ikke er bedre ved kikkertkirurgi og langtidsprognosen er den samme, det vil sige, at der ingen forskel er i effekten af en kikkertoperation, når man sammenligner med den ældre, konventionelle teknik.

Styrelsen finder derfor, at den operation, som ønskede i Tyskland, er samme eller lignende behandling, som hun blev tilbudt i det offentlige danske sygehusvæsen.

Henvisningskravet

Regionens refusion af udgifter til ikke-akut sygehusbehandling i et andet EU-/EØS-land er betinget af, at patienten er henvist til sygehusbehandling. Det fremgår af stk. 4, at regionsrådet efter en konkret vurdering kan yde refusion for sygehusbehandling til en person, der ikke er henvist til behandling, når omstændighederne taler derfor.

Det fremgår af sygehusbekendtgørelsens § 31, stk. 3.

vedlagde ved sin ansøgning om forhåndsgodkendelse en henvisning dateret 29. august 2016. Henvisningen er påført et stempel fra hendes praktiserende læge og beskrev, at havde en MR-verificeret stor L4/L5 prolaps med svære morfinkrævende smerter til følge, samt at hun ønskede operation herfor i Tyskland.

Styrelsen bemærker i øvrigt, at det - efter det i klagen oplyste – den 16. august 2016 på Sygehus 3 blev vurderet af flere læger, at skulle opereres. Der forelå således en aktuel vurdering af, at hun var behandlingskrævende på det tidspunkt, hvor hun søgte om forhåndsgodkendelse.

Det er således styrelsens opfattelse, at var henvist til sygehusbehandling.

Kravet om forhåndsgodkendelse og spørgsmålet om rettidighed

Sundhedsstyrelsen har i sin liste over sygehusbehandling, hvortil retten til refusion er betinget af forhåndsgodkendelse, angivet, at dette er tilfældet, når der er tale om specialfunktioner, jf. Sundhedsstyrelsens specialevejledninger, eller ved behandling som kræver hospitalsindlæggelse i mindst én nat.

Det fremgår af specialevejledningen for neurokirurgi, at der ikke er hovedfunktionsniveau i neurokirurgi. Som tidligere anført varetages lumbale degenerative rygsygdomme, herunder diskusprolaps, dog i henhold til anbefalingerne i specialevejledningen for ortopædisk kirurgi, hvor de er placeret som hovedfunktion.

Region 1 har i sin afgørelse anført, at det ville kræve indlæggelse med overnatning, hvis skulle have været opereret på et sygehus i Danmark. Styrelsen er enig heri.

Styrelsen kan hertil oplyse, at patienten i Danmark, hvor man opererer enten med mikroskop eller åben teknik, som regel er indlagt et, højst to, døgn.

Det er herefter styrelsens opfattelse, at Region 1 berettiget kunne stille krav om forhåndsgodkendelse.

Det følger herefter af sygehusbekendtgørelsens § 35, nr. 1, jf. § 34, at Region 1 kun berettiget kunne afslå s ansøgning om forhåndsgodkendelse, hvis regionen kunne tilbyde hende rettidig behandling på regionens egne sygehuse, andre offentlige sygehuse, samarbejdssygehuse eller aftalesygehuse.

Det fremgår af bemærkningerne til sundhedslovens § 89 a, at spørgsmålet om, hvorvidt en patient kan tilbydes rettidig behandling af bopælsregionen afhænger af en lægefaglig vurdering af sygdomstilstanden, baggrunden for denne, og den forventede udvikling og omfanget af eventuelle smerter eller funktionsnedsættelse.

Det fremgår af sagen, at fandt operationen i Tyskland mindre invasiv, end den operation, der kunne foretages i Danmark.

Det er styrelsens praksis, at en region ikke berettiget kan fastholde en påstand om at kunne tilbyde rettidig behandling, hvis regionen ikke kan tilbyde patienten en behandling, som kan gennemføres lige så skånsomt, som den patienten søger om forhåndsgodkendelse til.

Det er hertil styrelsens opfattelse, at den endoskopiske operation, som søgte om forhåndsgodkendelse til, ikke er mere skånsom end den operation, hun blev tilbudt i Danmark.

Styrelsen har herved lagt vægt på, at formålet med kikkertkirurgi er mindre risiko for infektion, mindre ar og færre smerter og hurtigere udskrivelse, men at morbiditeten bagefter er dårligt påvist og beskrevet i litteraturen. Sygemeldingsperioden afkortes ikke nødvendigvis, og selve indgrebet kan tage længere tid end ved den konventionelle, danske teknik (åben operation eller mikroskopisk operation). Der er således ikke videnskabelig evidens for, at der er en behandlingsmæssig gevinst ved endoskopisk operation.

Region 1 har i deres afgørelse lagt vægt, at ifølge Videncenter , Sygehus 2, kunne tilbydes rettidig behandling i Danmark samt på, at hun selv havde oplyst den 2. september 2016, at hun var tilbudt, men havde sagt nej, til operation i Danmark.

Styrelsen har anmodet Videncenter på Sygehus 2 om journaloplysninger fra forud for den 2. september 2015 omhandlende det tilbud, som modtog om operation.

Styrelsen har på den baggrund blandt andet modtaget kopi af journalnotater dateret den 23. og 24. august 2016, hvoraf det fremgår, at begge dage var tilbudt operation for venstresidig L4/L5-prolaps til udførsel den 25. august 2016.

har til sagen anført, at hun ikke mener, at der forelå et reelt behandlingstilbud med operation, da kirurgen på det nærmeste frarådede operationen, samt at det ikke kan udelukkes, at der i informationsforløbet omkring samtykke kan være opstået misforståelser, således der hos hende kunne være opstået tvivl om, hvorvidt der forelå et behandlingstilbud med operation.

Ved afgørelsen af sagen har styrelsen lagt vægt på oplysningerne i journalen, der generelt tillægges stor bevisværdi. Dette skyldes, at journalnotater bliver skrevet i umiddelbar tilknytning til behandlingen og således på et tidspunkt, hvor der endnu ikke er klaget over behandlingen. Der kan dog være tilfælde, hvor styrelsen efter en konkret bevisafvejning finder, at det er overvejende sandsynligt, at oplysningerne i journalen ikke kan være korrekte. Dette har dog ikke været tilfældet i denne sag.

Styrelsen har desuden ikke mulighed for at få sagen yderligere belyst, da styrelsen træffer afgørelse på skriftligt grundlag, og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre parter og vidner i forbindelse med behandlingen af sagen.

Styrelsen finder herefter ikke grundlag for at fastslå, at der ikke forelå et reelt behandlingstilbud til , da hun ifølge journalen var tilbudt operation og havde fået en konkret dato for, hvornår den kunne udføres.

Styrelsen finder på den baggrund, at utvivlsomt var tilbudt rettidig behandling i Danmark, idet hun kunne tilbydes operation indenfor 1-2 døgn, og idet de tilbudte datoer lå tidligere end datoen for den planlagte operation i Tyskland.

På denne baggrund tiltræder styrelsen den afgørelse, som blev truffet af Region 1 den 13. september 2016 om afslag på forhåndsgodkendelse til s behandling i Tyskland.

ooo00ooo

Kommentarer af 12. juli 2017 fra er indgået i styrelsens vurdering af sagen.

LOVGRUNDLAG

Bekendtgørelse nr. 1188 af 24. september 2016 af sundhedsloven:

§ 89 a. Regionsrådet yder refusion af patienters udgifter til behandling på et sygehus i et andet EU-/EØS-land.
Stk. 2. Sundheds- og ældreministeren fastsætter nærmere regler om og vilkår for regionsrådets refusion af udgifter i medfør af stk. 1. Ministeren fastsætter desuden regler om begrænsning af retten til refusion i medfør af stk. 1 som følge af tvingende almene hensyn m.v.

Bekendtgørelse nr. 469 af 23. maj 2016 om ret til sygehusbehandling m.v.:

§ 31. Regionsrådet skal refundere patienters udgifter til sygehusbehandling i et andet EU/EØS-land, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2. Regionsrådet refunderer udgifter til samme behandling eller lignende behandling, som patienten ville være blevet tilbudt i det offentlige sygehusvæsen her i landet, herunder medicinudgifter som i Danmark er omfattet af den pågældende sygehusydelse.
Stk. 3. Regionsrådets refusion af udgifter til ikke-akut sygehusbehandling i et andet EU/EØS-land efter stk. 1 er betinget af, at patienten er henvist til sygehusbehandling efter reglerne i § 11, stk. 1 og 2, jf. dog stk. 4.
Stk. 4. Regionsrådet kan efter en konkret vurdering yde refusion for sygehusbehandling til en person, der ikke er henvist til behandling, jf. stk. 3, når omstændighederne taler derfor.
Stk. 5. For visse sygehusbehandlinger er retten til refusion betinget af regionsrådets forhåndsgodkendelse, jf. nærmere reglerne i §§ 33-35.
Stk. 6. Ved sygehusbehandling efter reglerne i dette kapitel forstås behandling, som i Danmark udelukkende er sygehusbehandling.

Forhåndsgodkendelse af refusion af udgifter til visse sygehusbehandlinger

Ansøgning når forhåndsgodkendelse af refusion for sygehusbehandling ikke er påkrævet
§ 32. Ansøgning om refusion af udgifter til sygehusbehandling i et andet EU-/EØS-land efter § 31 kan rettes til regionsrådet forud for behandlingen.
Stk. 2. Regionsrådet træffer afgørelse om refusion efter stk. 1 senest 2 uger efter, ansøgningen er modtaget af regionen, og i øvrigt under hensyntagen til patientens behov for fremskyndet behandling. Såfremt patienten ikke med ansøgningen har indsendt alle de i § 40, stk. 1, anførte oplysninger, kan regionsrådet anmode patienten herom og udsætte afgørelsen med det antal dage, det tager patienten at fremsende de manglende oplysninger til regionsrådet.

Ansøgning når forhåndsgodkendelse af refusion for sygehusbehandling er påkrævet
§ 33. Ansøgning om refusion af udgifter til sygehusbehandling i et andet EU/EØS-land efter § 31 skal rettes til regionsrådet forud for behandlingen, såfremt behandlingsbehovet ikke er akut, og såfremt behandlingen er opført på en af Sundhedsstyrelsen offentliggjort liste, jf. § 34.
Stk. 2. Hvis betingelserne for forhåndsgodkendelse efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger med senere ændringer eller Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. 76/2011 af 1. juli 2011 om ændring af bilag VI (social sikring) og protokol 37 til EØS-aftalen er opfyldt, giver regionsrådet forhåndsgodkendelsen i overensstemmelse hermed, medmindre patienten anmoder om andet.
Stk. 3. Regionsrådet træffer afgørelse om refusion senest 2 uger efter, ansøgningen er modtaget af regionen, og i øvrigt under hensyntagen til patientens behov for fremskyndet behandling. Såfremt patienten ikke med ansøgningen har indsendt alle de i § 40, stk. 1, anførte oplysninger, kan regionsrådet anmode patienten herom og udsætte afgørelsen med det antal dage, det tager patienten at fremsende de manglende oplysninger til regionsrådet.
Stk. 4. Har patienten ikke fået regionsrådets godkendelse af refusion af udgifter til sygehusbehandling i et andet EU/EØS-land forud for behandlingen, jf. stk. 1, refunderer regionsrådet dog patientens udgifter efter ansøgning, såfremt det efter omstændighederne ikke var muligt for patienten at afvente regionsrådets forhåndsgodkendelse forud for behandlingen, eller regionen ikke efter reglerne i § 35 kunne have givet afslag på ansøgning. Regionsrådet kan endvidere yde refusion, såfremt det efter omstændighederne ikke skønnes rimeligt at afslå refusion.

§ 34. Sundhedsstyrelsen offentliggør en liste over sygehusbehandlinger, hvortil retten til refusion er betinget af forhåndsgodkendelse, jf. § 33.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte behandlinger skal opfylde et af nedenstående kriterier:
1) Behandlingen kræver planlægning med det formål at sikre, at der i Danmark er en tilstrækkelig og vedvarende adgang til et afbalanceret udbud af behandling af høj kvalitet, eller ud fra et ønske om at styre omkostningerne og i videst muligt omfang undgå ethvert spild af økonomiske, tekniske og menneskelige ressourcer, og behandlingen indebærer enten sygehusindlæggelse mindst en nat, eller kræver brug af højt specialiseret og omkostningskrævende medicinsk infrastruktur eller medicinsk udstyr.
2) Behandlingen udgør en særlig risiko for patienten eller befolkningen.
3) Behandlingen ydes af en sundhedstjenesteyder, der i det enkelte tilfælde kan give anledning til alvorlig og konkret bekymring for så vidt angår kvaliteten og sikkerheden af sundhedsydelsen, med undtagelse af sundhedsydelser, der er underlagt en EU-lovgivning, der sikrer et mindsteniveau for sikkerhed og kvalitet.

§ 35. Regionsrådet kan kun afslå ansøgninger om refusion af udgifter til sygehusbehandling omfattet af § 34, stk. 1, af følgende grunde:
1) Regionsrådet kan tilbyde patienten rettidig behandling på egne sygehuse, andre offentlige sygehuse, samarbejdssygehuse eller aftalesygehuse.
2) Patienten vil i henhold til en klinisk vurdering med rimelig vished blive udsat for en patientsikkerhedsrisiko, der ikke kan betragtes som acceptabel, idet der tages hensyn til den ønskede behandlings mulige gavn for patienten.
3) Befolkningen vil med rimelig vished blive udsat for en væsentlig sikkerhedsrisiko som følge af den pågældende behandling.
4) Den pågældende behandling leveres af en sundhedstjenesteyder, som giver anledning til alvorlig og konkret bekymring for så vidt angår standarder for sundhedsydelsernes kvalitet og patientsikkerheden, herunder bestemmelser om tilsyn.

Refusionsbeløbet
§ 38. Regionsrådet refunderer et beløb, der svarer til, hvad samme eller lignende behandling koster i det offentlige sygehusvæsen her i landet. I de tilfælde, hvor der er fastsat takster for den pågældende behandling i bekendtgørelse om betaling for sygehusbehandling ved en anden regions sygehusvæsen, anvendes disse takster.
Stk. 2. Refusion af udgifter til sygehusbehandling efter stk. 1, kan ikke overstige personens faktiske udgifter.
Afgørelseskompetence

Afgørelseskompetence
§ 39. Ansøgning om refusion af udgifter til sygehusbehandling efter § 31 skal rettes til regionsrådet i bopælsregionen, jf. dog stk. 2 - 4.
Stk. 2. For personer omfattet af § 37, stk. 1, nr. 1 træffes afgørelse om refusion af regionsrådet i den region, hvor kommunen, der har udstedt det særlige sundhedskort til den sikrede, er beliggende.
Stk. 3. For pensionister og deres familiemedlemmer omfattet af § 37, stk. 1, nr. 2, træffes afgørelse om refusion af regionsrådet i pensionistens seneste bopælsregion.
Stk. 4. For grænsearbejderes familiemedlemmer omfattet af § 37, stk. 1, nr. 2, træffes afgørelse om refusion af regionsrådet i den region, hvor kommunen, der har udstedt grænsearbejderens særlige sundhedskort, er beliggende.
Oplysninger i forbindelse med ansøgning om forhåndsgodkendelse og efterfølgende refusion

Oplysninger i forbindelse med ansøgning om forhåndsgodkendelse og efterfølgende refusion
§ 40. Ved ansøgning om refusion efter § 32 eller § 33 forud for behandling skal der medfølge følgende oplysninger:
1) kopi af lægehenvisning til sygehusbehandling, jf. § 31, stk. 3,
2) patientens tilladelse til, at regionsrådet kan indhente yderligere oplysninger om helbredsforhold m.v., som er nødvendige for vurdering af ansøgningen,
3) beskrivelse af det udenlandske behandlingssted af den behandling, som ansøgningen omfatter,
4) pristilbud fra det udenlandske sygehus,
5) dato for behandlingen på det udenlandske sygehus,
6) for de under § 37, stk. 1, nr. 1, anførte personer vedlægges ansøgningen en kopi af ansøgerens særlige sundhedskort,
7) for de under § 37, stk. 1, nr. 2, anførte pensionister og deres familiemedlemmer vedlægges ansøgningen en kopi af ansøgerens EU sygesikringskort og
8) for de under § 37, stk. 1, nr. 2 anførte familiemedlemmer til en grænsearbejder vedlægges ansøgningen en kopi af grænsearbejderens særlige sundhedskort og en kopi af ansøgerens EU sygesikringskort.
Stk. 2. En patient, der har fået godkendt ansøgning om refusion efter § 32 eller § 33, skal for at få udbetalt refusionen efter § 31, indsende følgende oplysninger til regionsrådet:
1) beskrivelse fra det udenlandske sygehus af den behandling, som patienten har modtaget,
2) specificeret og kvitteret regning, og
3) oplysninger til brug for udbetalingen.

Bekendtgørelse nr. 84 af 17. januar 2017 om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet:

§ 6. Regionsrådets afgørelser m.v. kan påklages til Styrelsen for Patientsikkerhed, når de vedrører:
….
16) refusion af udgifter til sygehusbehandling i et andet EU/EØS-land efter regler fastsat med hjemmel i §§ 76 og 89 a i sundhedsloven eller.
….