Regionen vejledte fejlagtigt patienten om refusionsbeløbets størrelse ved et tilsagn om forhåndsgodkendelse

Styrelsen for Patientsikkerhed ændrer Region 1s afgørelse af 7. juli 2017 for så vidt angår det foreløbige refusionsbeløb til s behandling i Tyskland. vil som udgangspunkt have ret til 46.562 kr. i refusion.

Sagsnummer:

17SPS53

Offentliggørelsesdato:

21. september 2017

Juridisk tema:

Tilskud til behandling i udlandet

Kategori:

Patientrettigheder

Styrelsen for Patientsikkerhed ændrer Region 1s afgørelse af 7. juli 2017 for så vidt angår det foreløbige refusionsbeløb til s behandling i Tyskland.

vil som udgangspunkt have ret til 46.562 kr. i refusion.

KLAGEN

søgte den 30. august 2015 Region 1 om forhåndsgodkendelse til en rygoperation i Tyskland. Regionen afslog den 9. september 2015 at give en sådan. Han klagede herefter til daværende Patientombuddet (nu Styrelsen for Patientsikkerhed).

Den 20. juni 2017 bad imidlertid Region 1 om at genoptage afgørelsen af 9. september 2015, hvilket regionen gjorde. Den 7. juli 2017 meddelte regionen ham således en forhåndsgodkendelse til behandling i Tyskland. I den forbindelse oplyste regionen, at regionen refunderer et beløb, der maksimalt svarer til, hvad samme eller lignende behandling koster i det offentlige sygehusvæsen i Danmark. Den behandling, som han skulle gennemgå var i Danmark takseret til at koste 35.665 kr.

Den 4. august 2017 klagede til styrelsen over, at han alene blev bevilliget 35.665 kr. til behandlingen på Sygehus 1 i Tyskland, da behandlingen kostede op til 10.230 euro.

Den 1. september 2017 tiltrådte styrelsen regionens oprindelige afgørelse af 9. september 2015 og fandt, at han ikke var berettiget til en forhåndsgodkendelse.

BEGRUNDELSE

Hændelsesforløb

anmodede den 30. august 2015 Region 1 om forhåndsgodkendelse til en endoskopisk rygoperation på Sygehus 1 i , Tyskland.

Region 1 traf afgørelse den 9. september 2015. Regionen afslog at give en forhåndsgodkendelse. Regionen fandt, at den behandling, som han ønskede i Tyskland, var den samme eller lignende den behandling, som han kunne tilbydes i Danmark. Regionen vurderede desuden, at han kunne behandles rettidigt på et sygehus i Danmark, idet han kunne blive opereret inden for 14 dage på Sygehus 2.

klagede den 20. september 2015 til daværende Patientombuddet over regionens afgørelse.

Den 20. juni 2017 anmodede Region 1 om at genoptage afgørelsen af 9. september 2015, mens hans klage fortsat var under behandling i styrelsen. Til støtte for sin anmodning anførte han, at Region 2 i en tilsvarende sag havde meddelt forhåndsgodkendelse. Han vedlagde desuden et brev fra 2015 fra Sygehus 2, hvori det var anført, at de ikke kunne tilbyde samme behandling (endoskopisk operation red.)

Den 7. juli 2017 gav Region 1 en forhåndsgodkendelse til dækning af udgifter til den planlagte operation i ryggen på Sygehus 1 i Tyskland. Regionen anførte, at regionen vurderede, at han ikke havde modtaget et konkret behandlingstilbud I Danmark. Han opfyldte derfor de krav, som regionen kunne stille for at være forpligtet til at yde refusion af hans udgifter til endoskopisk rygoperation på Sygehus 1 i Tyskland.

Styrelsen bemærker, at regionens afgørelse af 7. juli 2017 i overskriften er benævnt: ”Afgørelse om forhåndsgodkendelse og refusion (styrelsens fremhævning red.) af udgifter til sygehusbehandling på Sygehus 1, Tyskland”.

Under overskriften ”Praktiske forhold” har Region 1 anført, at indledningsvist selv skal betale for behandlingen i Tyskland. Når han kom tilbage fra behandlingen, skulle han sende blandt andet kvitteret regningsmateriale til regionen. Efter § 31 i sygehusbekendtgørelsen, skulle Region 1 herefter refundere udgifterne til sygehusbehandlingen i Tyskland. Videre anfører regionen: ”Region 1 refunderer efter § 38, stk. 1 et beløb, der maksimalt svarer til, hvad samme eller lignende behandling koster i det offentlige sygehusvæsen i Danmark. På baggrund af det materiale, som er medsendt ved ansøgning, er den behandling som du vil gennemgå efter DRG-systemet takseret til at koste 35.665 kr. i Danmark. (DRG kode 0807).”

Den 1. september 2017 tiltrådte styrelsen den afgørelse, som Region 1 traf den 15. september 2015. Styrelsen fandt, at ikke var berettiget til en forhåndsgodkendelse.

Samme dag skrev til styrelsen, at han allerede havde fået tilsagn fra Region 1 om, at han kunne blive behandlet ved Sygehus 1 den 10. juli 2017. Videre anførte han, at styrelsen havde svaret ham på den gamle afgørelse fra 2015 og ikke den, han havde fået i juli 2017.

Den 4. september 2017 svarede styrelsen, at styrelsens afgørelse af 1. september 2017, hvori styrelsen slog fast, at ikke havde ret til en forhåndsgodkendelse, fortsat var gældende og havde retskraft. Det var op til regionen, hvordan regionen ville håndtere udfaldet af denne afgørelse. Styrelsen oplyste dog, at en begunstigende forvaltningsakt kun kan tilbagekaldes under ganske særlige omstændigheder. Endelig svarede styrelsen, at styrelsen hurtigst muligt ville tage stilling til regionens afgørelse af 7. juli 2017 for så vidt angik refusionsbeløbets størrelse.

Reglerne om forhåndsgodkendelse og refusion

Styrelsen kan oplyse, at reglerne om s ret til refusion af udgifter til sygehusbehandling i et andet EU- eller EØS-land er fastsat ved §§ 31-41 i bekendtgørelse nr. 293 af 27. marts 2017 om ret til sygehusbehandling m.v. (sygehusbekendtgørelsen), udstedt med hjemmel i sundhedslovens § 89 a.

For så vidt angår de specifikke betingelser, som skal være opfyldt, henviser styrelsen til sin afgørelse af 1. september 2017, hvori styrelsen har gennemgået disse enkeltvis.

Styrelsen kan videre oplyse, at det fremgår af sygehusbekendtgørelsens § 31, stk. 1, at regionsrådet refunderer udgifter til samme behandling eller lignende behandling, som patienten ville være blevet tilbudt i det offentlige sygehusvæsen her i landet. Det fremgår videre af § 33, stk. 3, 1. led, - som regulerer refusion for sygehusbehandling, hvor forhåndsgodkendelse er påkrævet - at regionsrådet træffer afgørelse om refusion senest 2 uger efter, ansøgningen er modtaget af regionen. Af § 40, stk. 2, fremgår det, at en patient, der har fået godkendt ansøgning om refusion efter blandt andet § 33, skal indsende følgende oplysninger til regionsrådet for at få udbetalt refusionen:
1) Beskrivelse fra det udenlandske sygehus af den behandling, som patienten har modtaget.
2) Specificeret og kvitteret regning.
3) Oplysninger til brug for udbetalingen.

Begrundelse for afgørelse af klagen

har i sin klage til styrelsen anført, at beløbet, som regionen har bevilliget ham, er udarbejdet efter DRG-takstsystemet (DRG-kode 0807), men da hans type opperation ikke findes i Danmark, findes den derfor heller ikke i DRG-systemet. Derfor mener han ikke, at regionen kan fastsætte et tilskud på en helt anden og gammeldags behandling. Det er i strid med EU-retten.

Region 1 har den 17. august 2017 gjort gældende overfor styrelsen, at s klage over regionens afgørelse af 10. juli 2017 for så vidt angår refusionsbeløbets størrelse ikke kan behandles af styrelsen, da der er tale om en ansøgning om forhåndsgodkendelse, som patienten har fået tilsagn om. I afgørelsen er der blevet anført, hvad patienten kan forvente at få refunderet, men der er endnu ikke ydet refusion, da patienten ikke har været afsted endnu. Regionen mener, at styrelsen skal afvise klagen og ikke behandle sagen som en refusionssag.

Styrelsen finder, at styrelsen kan behandle s klage over refusionsbeløbets størrelse, som det er angivet i Region 1s afgørelse af 7. juli 2017.

Styrelsen understreger, at styrelsen ikke i denne afgørelse forholder sig til, hvorvidt er berettiget til en forhåndsgodkendelse. For styrelsens opfattelse heraf henvises til styrelsens afgørelse af 1. september 2017, der som ovenfor anført, fortsat er gældende. Styrelsen forholder sig alene til refusionsbeløbets størrelse som anført i Region 1s afgørelse af 7. juli 2017, da det alene er denne del af afgørelsen, som er indbragt for styrelsen.

Styrelsen kan oplyse, at det fremgår artikel 9, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2011/24/EU af 9. marts 2011 om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser (patientmobilitetsdirektivet), at direktivet ikke berører ikke medlemsstaternes ret til at tilbyde patienter en forudgående underretning, hvor patienten kan få en skriftlig bekræftelse på det beløb, der skal godtgøres, på baggrund af et skøn. Dette skøn skal tage hensyn til patientens kliniske tilfælde og præcisere de lægelige procedurer, der sandsynligvis vil blive anvendt.

Styrelsen kan videre oplyse, at det fremgår af afsnit 6.1.4.3 i vejledning nr. 9733 af 5. juli 2016 om grænseoverskridende sundhedsydelser i EU/EØS-lande (regler i medfør af patientmobilitetsdirektivet), at regionsrådet informerer patienter, som får en forhåndsgodkendelse til behandling i et andet EU/EØS-land, om det beløb, som patienten efter behandlingen vil få refunderet.

Videre fremgår det af vejledningens punkt 6.1.5, at patienten som udgangspunkt vil få refunderet det beløb, regionsrådet har oplyst i forbindelse med forhåndsgodkendelsen i de tilfælde, hvor der i forbindelse med behandlingen opstår komplikationer, som medfører et behov for yderligere behandling. Regionens tilkendegivelse af et refusionsbeløb er således bindende for regionen og gør dermed under de givne forudsætninger endeligt op med ansøgerens retsstilling.

Det er herefter styrelsens vurdering, at bopælsregionen er forpligtet til at meddele en patient, hvad vedkommende kan forvente at få i refusion, når regionen i en afgørelse meddeler en forhåndsgodkendelse. Dette er efter styrelsens opfattelse bedst stemmende med, at patienten i videst muligt omfang skal kunne træffe et informeret valg og med patientmobilitetsdirektivets betragtning 47, hvorefter medlemsstaternes procedurer for grænseoverskridende sundhedsydelser bør give patienterne gennemsigtighed - også i forhold til den faktiske godtgørelse af udgifter til sundhedsydelser i en anden medlemsstat, efter at patienten har modtaget behandling.

Det fremgår af § 6, stk. 1, nr. 15, i lov om klage- og erstatningsadgang indenfor sundhedsvæsenet, at regionsrådets afgørelser kan påklages til styrelsen, når de vedrører refusion af udgifter til sygehusbehandling i et andet EU/EØS-land efter regler fastsat med hjemmel i §§ 76 og 89 a i sundhedsloven.

Det fremgår af bemærkningerne til ovenstående bestemmelse (2009/1 LF 130), at der etableres en ny klageadgang over regionsrådenes afgørelser vedrørende refusion af udgifter til behandling i et andet EU/EØS-land efter regler fastsat med hjemmel i sundhedslovens § 76 (nuværende § 89 a red.). Regler herom er fastsat ved bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling, hvorefter patienter under visse betingelser har ret til at få refusion af udgifter til behandling på et sygehus i et andet EU- eller EØS-land, hvis regionsrådet ikke kan tilbyde patienten rettidig behandling. Patientombuddet (nu styrelsen red.) vil kunne tage stilling til, om betingelserne for at få refunderet udgifterne er opfyldte og til spørgsmål om beregning af refusionen samt til, om regionsrådet har truffet afgørelse inden for den i bekendtgørelsen fastsatte frist sagsbehandlingsfrist.

Det er herefter styrelsens opfattelse, at styrelsen berettiget kan foretage en fuld prøvelse regionens afgørelse, herunder størrelsen på det oplyste refusionsbeløb.

Det fremgår af behandlingsforslaget fra Sygehus 1 dateret den 20. august 2015, at skulle have foretaget en nucleotomy/dekompression af L4/L5. Det fremgår af hans oprindelige ansøgning til Region 1 af 30. august 2015, at man i Tyskland havde vurderet, at der var tale om en prolaps mellem L4 og L5.

Det fremgår af afsnit 2.1.1.4 om regler om refusion af udgifter i forbindelse med sygehusbehandling i de almindelige bemærkninger i forslag til lov om ændring af blandt andet sundhedsloven i forbindelse med gennemførelse af patientmobilitetsdirektivet (2013/1 LSF 33), at forhåndsgodkendelsen kun dækker samme eller tilsvarende behandling, som patienten ville være tilbudt her i landet (styrelsens fremhævning red.), og patienten skal selv indhente et behandlingstilbud fra et sygehus i et andet EU/EØS-land.

Styrelsen kan videre oplyse, at det fremgår af § 38, stk. 1, i sygehusbekendtgørelsen, at regionsrådet refunderer et beløb, der svarer til, hvad samme eller lignende behandling koster (inkl. lønsum) i det offentlige sygehusvæsen her i landet.

Da styrelsen i sin afgørelse af 1. september 2017 fandt, at operationsmetoden i Danmark (mikroskopisk operation) var forskellig fra den, som søgte om forhåndsgodkendelse til (endoskopisk operation), men at der på trods heraf er tale om sammenlignelige indgreb - indenfor samme kategori - hvad angår graden af virkning, finder styrelsen, at han er berettiget til beløb svarende til, hvad en lignende behandling koster i Danmark.

I Danmark anvendes de såkaldte DRG-takster, når der er tale om behandling med indlæggelse på sygehus.

Styrelsen finder, at er berettiget til DRG-takst efter indplacering i DRG-gruppe 0806.

Styrelsen kan hertil oplyse, at operation af prolaps (nucleotomy) og dekompression i ryggen mellem L4/L5 har en diagnosekode, der hedder DM511D (lumbal diskusprolaps IV/V med radikulopati) og procedurekoderne er KABC56 (dekompression af lumbal spinalkanal og nerverod) og KABC07 (Perkut. endoskopisk fjernelse af lumbal diskusprolaps). Det fremgår af s henvendelse til styrelsen af 4. september 2017, at han kunne være opereret den 10. juli 2017. Af det oprindelige prisoverslag fra Sygehus 1 indgik to døgns indlæggelse.

Styrelsen finder herefter, at som udgangspunkt er berettiget til 46.562 kr. i refusion.

Styrelsen skal gøre opmærksom på, at ovenstående beløb under alle omstændigheder er vejledende, og at den endelige afregning af refusionsbeløbet først kan ske, når patienten har dokumenteret det specifikke indhold af den gennemførte behandling samt fremsendt en kvitteret regning til regionen, jf. sygehusbekendtgørelsens § 40, stk. 2.

Styrelsen skal hertil gøre opmærksom på, at refusion af udgifter til sygehusbehandling efter § 38, stk. 1, ikke kan overstige personens faktiske udgifter. Det vil sige, at hvis patienten har afholdt udgifter til sygehusbehandling, som overstiger den takst, hvorefter der ydes refusion, afholder patienten selv differencen.

Regionens information - i forbindelse med meddelelse af forhåndsgodkendelse - om det beløb, som patienten efter behandlingen vil få refunderet, er derfor kun bindende, hvis den behandling, patienten har fået forhåndsgodkendelse til, viser sig at have samme omfang, som oprindeligt antaget.

Skulle behandlingen vise sig at være mere omfattende og omkostningsfuld, henviser styrelsen til punkt 6.1.5 i den nævnte vejledning, hvorefter det kan være nødvendigt at søge separat refusion/forhåndsgodkendelse, hvis patienten genindlægges til yderligere behandling efter at have været udskrevet efter den behandling, som patienten er bevilget forhåndsgodkendelse til.

På denne baggrund ændrer styrelsen Region 1s afgørelse af 7. juli 2017 for så vidt angår det foreløbige refusionsbeløb til s behandling i Tyskland.

vil som udgangspunkt have ret til 46.562 kr. i refusion

LOVGRUNDLAG

Bekendtgørelse nr. 1188 af 24. september 2016 af sundhedsloven:

§ 89 a. Regionsrådet yder refusion af patienters udgifter til behandling på et sygehus i et andet EU-/EØS-land.
Stk. 2. Sundheds- og ældreministeren fastsætter nærmere regler om og vilkår for regionsrådets refusion af udgifter i medfør af stk. 1. Ministeren fastsætter desuden regler om begrænsning af retten til refusion i medfør af stk. 1 som følge af tvingende almene hensyn m.v.

Bekendtgørelse nr. 293 af 27. marts 2017 om ret til sygehusbehandling m.v.:
§ 31. Regionsrådet skal refundere patienters udgifter til sygehusbehandling i et andet EU/EØS-land, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2. Regionsrådet refunderer udgifter til samme behandling eller lignende behandling, som patienten ville være blevet tilbudt i det offentlige sygehusvæsen her i landet, herunder medicinudgifter som i Danmark er omfattet af den pågældende sygehusydelse.
Stk. 3. Regionsrådets refusion af udgifter til ikke-akut sygehusbehandling i et andet EU/EØS-land efter stk. 1 er betinget af, at patienten er henvist til sygehusbehandling efter reglerne i § 11, stk. 1 og 2, jf. dog stk. 4.
Stk. 4. Regionsrådet kan efter en konkret vurdering yde refusion for sygehusbehandling til en person, der ikke er henvist til behandling, jf. stk. 3, når omstændighederne taler derfor.
Stk. 5. For visse sygehusbehandlinger er retten til refusion betinget af regionsrådets forhåndsgodkendelse, jf. nærmere reglerne i §§ 33-35.
Stk. 6. Ved sygehusbehandling efter reglerne i dette kapitel forstås behandling, som i Danmark udelukkende er sygehusbehandling.

Forhåndsgodkendelse af refusion af udgifter til visse sygehusbehandlinger
Ansøgning når forhåndsgodkendelse af refusion for sygehusbehandling ikke er påkrævet

§ 32. Ansøgning om refusion af udgifter til sygehusbehandling i et andet EU-/EØS-land efter § 31 kan rettes til regionsrådet forud for behandlingen.
Stk. 2. Regionsrådet træffer afgørelse om refusion efter stk. 1 senest 2 uger efter, ansøgningen er modtaget af regionen, og i øvrigt under hensyntagen til patientens behov for fremskyndet behandling. Såfremt patienten ikke med ansøgningen har indsendt alle de i § 40, stk. 1, anførte oplysninger, kan regionsrådet anmode patienten herom og udsætte afgørelsen med det antal dage, det tager patienten at fremsende de manglende oplysninger til regionsrådet.

Ansøgning når forhåndsgodkendelse af refusion for sygehusbehandling er påkrævet

§ 33. Ansøgning om refusion af udgifter til sygehusbehandling i et andet EU/EØS-land efter § 31 skal rettes til regionsrådet forud for behandlingen, såfremt behandlingsbehovet ikke er akut, og såfremt behandlingen er opført på en af Sundhedsstyrelsen offentliggjort liste, jf. § 34.
Stk. 2. Hvis betingelserne for forhåndsgodkendelse efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger med senere ændringer eller Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. 76/2011 af 1. juli 2011 om ændring af bilag VI (social sikring) og protokol 37 til EØS-aftalen er opfyldt, giver regionsrådet forhåndsgodkendelsen i overensstemmelse hermed, medmindre patienten anmoder om andet.
Stk. 3. Regionsrådet træffer afgørelse om refusion senest 2 uger efter, ansøgningen er modtaget af regionen, og i øvrigt under hensyntagen til patientens behov for fremskyndet behandling. Såfremt patienten ikke med ansøgningen har indsendt alle de i § 40, stk. 1, anførte oplysninger, kan regionsrådet anmode patienten herom og udsætte afgørelsen med det antal dage, det tager patienten at fremsende de manglende oplysninger til regionsrådet.
Stk. 4. Har patienten ikke fået regionsrådets godkendelse af refusion af udgifter til sygehusbehandling i et andet EU/EØS-land forud for behandlingen, jf. stk. 1, refunderer regionsrådet dog patientens udgifter efter ansøgning, såfremt det efter omstændighederne ikke var muligt for patienten at afvente regionsrådets forhåndsgodkendelse forud for behandlingen, eller regionen ikke efter reglerne i § 35 kunne have givet afslag på ansøgning. Regionsrådet kan endvidere yde refusion, såfremt det efter omstændighederne ikke skønnes rimeligt at afslå refusion.

§ 34. Sundhedsstyrelsen offentliggør en liste over sygehusbehandlinger, hvortil retten til refusion er betinget af forhåndsgodkendelse, jf. § 33.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte behandlinger skal opfylde et af nedenstående kriterier:
1) Behandlingen kræver planlægning med det formål at sikre, at der i Danmark er en tilstrækkelig og vedvarende adgang til et afbalanceret udbud af behandling af høj kvalitet, eller ud fra et ønske om at styre omkostningerne og i videst muligt omfang undgå ethvert spild af økonomiske, tekniske og menneskelige ressourcer, og behandlingen indebærer enten sygehusindlæggelse mindst en nat, eller kræver brug af højt specialiseret og omkostningskrævende medicinsk infrastruktur eller medicinsk udstyr.
2) Behandlingen udgør en særlig risiko for patienten eller befolkningen.
3) Behandlingen ydes af en sundhedstjenesteyder, der i det enkelte tilfælde kan give anledning til alvorlig og konkret bekymring for så vidt angår kvaliteten og sikkerheden af sundhedsydelsen, med undtagelse af sundhedsydelser, der er underlagt en EU-lovgivning, der sikrer et mindsteniveau for sikkerhed og kvalitet.

§ 35. Regionsrådet kan kun afslå ansøgninger om refusion af udgifter til sygehusbehandling omfattet af § 34, stk. 1, af følgende grunde:
1) Regionsrådet kan tilbyde patienten rettidig behandling på egne sygehuse, andre offentlige sygehuse, samarbejdssygehuse eller aftalesygehuse.
2) Patienten vil i henhold til en klinisk vurdering med rimelig vished blive udsat for en patientsikkerhedsrisiko, der ikke kan betragtes som acceptabel, idet der tages hensyn til den ønskede behandlings mulige gavn for patienten.
3) Befolkningen vil med rimelig vished blive udsat for en væsentlig sikkerhedsrisiko som følge af den pågældende behandling.
4) Den pågældende behandling leveres af en sundhedstjenesteyder, som giver anledning til alvorlig og konkret bekymring for så vidt angår standarder for sundhedsydelsernes kvalitet og patientsikkerheden, herunder bestemmelser om tilsyn.

Refusionsbeløbet

§ 38. Regionsrådet refunderer et beløb, der svarer til, hvad samme eller lignende behandling koster (inkl. lønsum) i det offentlige sygehusvæsen her i landet. I de tilfælde, hvor der er fastsat takster for den pågældende behandling i bekendtgørelse om betaling for sygehusbehandling ved en anden regions sygehusvæsen, anvendes disse takster.
Stk. 2. Refusion af udgifter til sygehusbehandling efter stk. 1, kan ikke overstige personens faktiske udgifter.
Afgørelseskompetence

Afgørelseskompetence

§ 39. Ansøgning om refusion af udgifter til sygehusbehandling efter § 31 skal rettes til regionsrådet i bopælsregionen, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2. For personer omfattet af § 37, stk. 1, nr. 1 træffes afgørelse om refusion af regionsrådet i den region, hvor den sikrede senest havde bopæl i Danmark, eller hvis den pågældende ikke har haft bopæl i Danmark, den region, hvor den sikredes arbejdsgiver har sit hjemsted, eller hvorfra selvstændigt erhverv udøves.
Stk. 3. For pensionister og deres familiemedlemmer omfattet af § 37, stk. 1, nr. 2, træffes afgørelse om refusion af regionsrådet i pensionistens seneste bopælsregion.
Stk. 4. For grænsearbejderes familiemedlemmer omfattet af § 37, stk. 1, nr. 2, træffes afgørelse om refusion af regionsrådet i den region, hvor grænsearbejderens familiemedlemmer senest havde bopæl i Danmark, eller hvis et familiemedlem ikke har haft bopæl i Danmark, den region, hvor grænsearbejderens arbejdsgiver har sit hjemsted, eller hvorfra selvstændigt erhverv udøves.

Oplysninger i forbindelse med ansøgning om forhåndsgodkendelse og efterfølgende refusion

§ 40. Ved ansøgning om refusion efter § 32 eller § 33 forud for behandling skal der medfølge følgende oplysninger
1) kopi af lægehenvisning til sygehusbehandling, jf. § 31, stk. 3,
2) patientens tilladelse til, at regionsrådet kan indhente yderligere oplysninger om helbredsforhold m.v., som er nødvendige for vurdering af ansøgningen,
3) beskrivelse af det udenlandske behandlingssted af den behandling, som ansøgningen omfatter,
4) pristilbud fra det udenlandske sygehus,
5) dato for behandlingen på det udenlandske sygehus,
6) for de under § 37, stk. 1, nr. 1, anførte personer vedlægges ansøgningen en kopi af ansøgerens særlige sundhedskort,
7) for de under § 37, stk. 1, nr. 2, anførte pensionister og deres familiemedlemmer vedlægges ansøgningen en kopi af ansøgerens EU-sygesikringskort, og
8) for de under § 37, stk. 1, nr. 2, anførte familiemedlemmer til en grænsearbejder vedlægges ansøgningen en kopi af grænsearbejderens særlige sundhedskort og en kopi af ansøgerens EU-sygesikringskort.
Stk. 2. En patient, der har fået godkendt ansøgning om refusion efter § 32 eller § 33, skal for at få udbetalt refusionen efter § 31, indsende følgende oplysninger til regionsrådet
1) beskrivelse fra det udenlandske sygehus af den behandling, som patienten har modtaget,
2) specificeret og kvitteret regning, og
3) oplysninger til brug for udbetalingen.

Bekendtgørelse nr. 84 af 17. januar 2017 om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet:

§ 6. Regionsrådets afgørelser m.v. kan påklages til Styrelsen for Patientsikkerhed, når de vedrører:
….
16) refusion af udgifter til sygehusbehandling i et andet EU/EØS-land efter regler fastsat med hjemmel i §§ 76 og 89 a i sundhedsloven eller.
….