Borger havde ret til at skifte læge gebyrfrit, da egen læge ikke længere havde en gyldig autorisation og der ikke var informeret om hvor borgeren kunne behandles

Styrelsen for Patientsikkerhed ændrer den afgørelse, der er truffet af Kommune om s egenbetaling for sundhedskort.

havde ret til et sundhedskort uden egenbetaling.

KLAGEN

havde anmodet Kommune om at blive fritaget for gebyr i forbindelse med et lægeskift. Kommune meddelte mundtligt, at lægeskiftet ikke kunne foretages gebyrfrit. indbragte den 7. januar 2017 sagen for Styrelsen for Patientsikkerhed.

BEGRUNDELSE

har anført i sin klage, at han gennem det sidste halve år har været uden en fast tilknyttet læge, da den læge, han er tilknyttet i , hverken har adresse, telefonnummer eller en gyldig autorisation. Han har videre anført, at han har kontaktet Kommune , som har henvist til regionen, som igen har henvist til kommunen.

har i e-mail til Kommune af 29. oktober 2016 anført, at han i de 9 måneder, hvor han har været tilknyttet læge , nogle gange har haft behov for at forny recepter, men at han aldrig har været i stand til at få kontakt til lægen. Han har videre anført, at han i forbindelse med en konsultation bestilt på lægens hjemmeside, planlagt til den 18. oktober 2016, mødte op på lægens adresse, som viste sig ikke at være korrekt, og at han derefter via Krak fandt en anden adresse, men at der på denne adresse var en seddel på døren, hvor der stod, at der var lukket indtil midt i oktober 2016. Han har endelig anført, at han finder det besynderligt, at kommunen ønsker at fastholde ham hos en læge, som ikke har været tilgængelig i 9 måneder, og som ikke har en gyldig autorisation.

Kommune har i brev af 13. februar 2017 til styrelsen anført, at kommunen ikke har materiale til sagen, da kommunikationen med er foregået via kommunens call center.

Styrelsen har på baggrund af det i klagen oplyste lagt til grund, at Kommune i forbindelse med s telefoniske henvendelse til kommunen gav afslag på gebyrfrit lægeskift.

Af § 11, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 566 af 29. april 2015 om valgfri indplacering i sikringsgrupper, udstedelse af sundhedskort, EU-sygesikringskort m.v. fremgår det, at kommunen opkræver et gebyr på 190 kr., for hvert sundhedskort, der udstedes på grund af kortets bortkomst eller ødelæggelse, eller når den sikrede ønsker ændringer i oplysningerne, der kan henføres til vedkommendes egen beslutning eller handlemåde.

Det fremgår videre af samme bestemmelse, at der dog ikke opkræves gebyr for kort, der udstedes:
1) I forbindelse med generel udskrivning af kort til alle aktivt sikrede.
2) Når den sikrede første gang får ret til ydelser efter sundhedsloven.
3) I forbindelse med overgang mellem hvilende og aktiv sikring, f.eks. i forbindelse med påbegyndelse eller ophør af værnepligt.
4) Ved ændring af personnummer.
5) I forbindelse med lægeskift som følge af praksisophør, ved ophævelse eller ændring af kompagniskabspraksis eller andre ændringer i lægepraksis, som er begrundet i beslutninger, der træffes af den enkelte læge eller regionen.
6) I forbindelse med flytning, herunder hvis der samtidig med flytning sker lægeskift.
7) Ved navneændring i forbindelse med indgåelse af ægteskab.
8) Ved brud eller revner i kortet, når dette er mere end 4 år gammelt.
9) Ved defekt ved magnetstriben, der ikke kan henføres til forkert opbevaring eller brug af kortet.

Der skal således som udgangspunkt betales et gebyr ved udstedelse af et nyt sundhedskort, medmindre betingelserne i § 11, stk. 1, nr. 1 – 9, er opfyldt.

Sundheds- og Ældreministeriet har i en vejledende udtalelse til styrelsen udtalt, at tidspunktet for praksisophør beregnes fra det tidspunkt, hvor borgeren er blevet orienteret om praksisophør fra kommunen eller regionen jf. bekendtgørelsens § 11, stk. 1, nr. 5.

Det er på denne baggrund styrelsens opfattelse, at en borger ikke kan undtages for gebyr for udstedelse af sundhedskort efter bekendtgørelsens § 11, stk. 1, nr. 5, før kommunen eller regionen har meddelt borgeren, at lægepraksis ophører, og at der som følge heraf er adgang til gebyrfrit lægeskift, medmindre der ikke er sørget for, at borgeren kan behandles ved andre læger i området eller behandles af vikarer.

Region sendte den 16. marts 2017 et brev til læge s patienter om, at praksis ville blive nedlagt, og at patienterne inden for 2 måneder kunne skifte læge uden at betale gebyr.

Styrelsen kan oplyse, at det ved vurderingen af, om en patient skal fritages for gebyr i forbindelse med lægeskift, hvis der er sørget for, at borgeren kan behandles ved andre læger i området eller behandles af vikarer, ikke kan tillægges vægt, at lægen som beskrevet i klagen eventuelt ikke har kommunikeret tilstrækkeligt klart i forhold til adresseændring eller ferielukning af klinikken i en periode. Det kan – under samme forudsætning - ligeledes ikke tillægges vægt, hvis en patient har fået tildelt en tid til konsultation i en periode, hvor klinikken er lukket.

Styrelsen har ved opslag i autorisationsregisteret konstateret, at læge ikke har en gyldig autorisation.

Styrelsen kan oplyse, at læge s autorisation var midlertidigt uden gyldighed fra den 28. juni 2016.

Det er styrelsens opfattelse, at såfremt en praktiserende læge fratages eller frasiger sig sin autorisation permanent eller midlertidigt, så må dette efter bekendtgørelsens § 11, stk. 1, nr. 5, anses som praksisophør, med mindre det samtidig med opsigelsen er sikret, at lægens patienter kan modtage behandling i anden lægepraksis eller ved vikarer i den eksisterende lægepraksis, indtil det er endelig afklaret, hvordan patienterne sikres behandling hos praktiserende læge fremover. Patienterne skal være vejledt om, hvortil de skal rette henvendelse, eksempelvis på lægens hjemmeside eller ved information fra kommune eller region.

Styrelsen har ved kontakt til Region fået oplyst, at Praktiserende Lægers Organisation i juli 2016 indgik en aftale med omkringliggende læger, om at behandle læge s patienter.

Region oplyste tillige, at regionen ikke havde mulighed for at orientere læge s patienter om denne aftale, da regionen ikke har kompetence til dette før der eventuelt er sket endelig fratagelse af autorisationen for en læge. Det er lægens opgave at give sådan information til patienterne.

Styrelsen har ved gennemgang af læge s hjemmeside den 31. august 2017 ikke kunnet konstatere, at der her er givet information om, hvor patienterne kunne rette henvendelse.

Styrelsen har herefter på baggrund af det til sagen oplyste lagt til grund, at der ikke var givet meddelelse til læge s patienter, om hvortil de skulle rette henvendelse.

På denne baggrund finder styrelsen, at har ret til godtgørelse for udgifterne til gebyr for nyt sundhedskort i forbindelse med hans ønskede lægeskift.

LOVGRUNDLAG

Bekendtgørelse nr. 1188 af 24. september 2016 af sundhedsloven:

§ 7. Personer, der har bopæl her i landet, har ret til lovens ydelser, jf. dog stk. 4 og 5.
Stk. 2. Ved bopæl forstås tilmelding til Folkeregisteret.
Stk. 3. Personer fra andre EU-/EØS-lande, Færøerne og Grønland, der ikke har bopæl her i landet, har adgang til ydelser efter §§ 57 a, 78 a, 118 a og 164 a samt regler fastsat i medfør heraf, jf. dog § 8 og § 80 samt regler fastsat i medfør heraf. 1. pkt. finder ikke anvendelse for personer, som er bosat i andre EU-/EØS-lande, og som har ret til sundhedsydelser i bopælslandet til udgift for Danmark i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger med senere ændringer, og personer omfattet af Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. 76/2011 af 1. juli 2011 om ændring af bilag VI (social sikring) og protokol 37 til EØS-aftalen.
Stk. 4. Personer, der har bopæl her i landet, og som i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger med senere ændringer har ret til lovens ydelser i Danmark til udgift for en offentlig sygesikring i et andet EU-land, har ikke ret til tilskud til lovens ydelser købt eller leveret i et andet EU-/EØS-land efter § 89 a og § 168 og regler fastsat i medfør heraf.
Stk. 5. Personer, der har bopæl her i landet, og som har ret til ydelser efter denne lov i Danmark til udgift for en offentlig sygesikring i et andet EØS-land i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger med senere ændringer, jf. Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. 76/2011 af 1. juli 2011 om ændring af bilag VI (social sikring) og protokol 37 til EØS-aftalen, har ikke ret til tilskud til lovens ydelser købt eller leveret i et andet EU-/EØS-land efter § 89 a og § 168 og regler fastsat i medfør heraf.

§ 12. Kommunalbestyrelsen udsteder sundhedskort som bevis til personer, der har ret til ydelser efter loven, jf. § 7, stk. 1. Kortet gælder som dokumentation for retten til ydelser efter loven.
Stk. 2. Ansøgning om det i stk. 1 omhandlede bevis skal indgives til kommunalbestyrelsen ved anvendelse af den digitale ansøgningsløsning, som kommunen stiller til rådighed (digital selvbetjening). Ansøgninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 4 og 5.
Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for myndigheden, som er adressat for meddelelsen.
Stk. 4. Hvis kommunalbestyrelsen finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende den digitale selvbetjeningsløsning, skal kommunalbestyrelsen tilbyde, at ansøgningen kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening efter stk. 2. Kommunalbestyrelsen bestemmer, hvordan en ansøgning omfattet af 1. pkt. skal indgives, herunder om den skal indgives mundtligt eller skriftligt.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan helt ekstraordinært ud over de i stk. 4 nævnte tilfælde undlade at afvise en ansøgning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare økonomiske fordele for kommunen ved at behandle ansøgningen på anden vis end digitalt.
Stk. 6. En kommunalbestyrelse kan efter aftale helt eller delvis overlade opgaver vedrørende udstedelse af sundhedskort, jf. stk. 1, til personer, der tilflytter kommunen fra udlandet, til en anden kommunalbestyrelse i et International Citizen Service.
Stk. 7. Sundheds- og ældreministeren fastsætter nærmere regler om udformning, anvendelse, indhold, udstedelse og inddragelse af sundhedskort efter stk. 1 og om opkrævning af gebyr for udstedelse og fornyelse deraf.

Bekendtgørelse nr. 566 af 29. april 2015 om valgfri indplacering i sikringsgrupper og udstedelse af sundhedskort m.v.:

§ 11. Kommunalbestyrelsen opkræver et gebyr på 190 kr. (grundbeløb 2015 niveau) for hvert sundhedskort, der udstedes på grund af kortets bortkomst eller ødelæggelse, eller når den sikrede ønsker ændringer i oplysningerne jf. § 7, der kan henføres til vedkommendes egen beslutning eller handlemåde. Dog opkræves ikke gebyr for kort, der udstedes:
1) I forbindelse med generel udskrivning af kort til alle aktivt sikrede.
2) Når den sikrede første gang får ret til ydelser efter sundhedsloven.
3) I forbindelse med overgang mellem hvilende og aktiv sikring, fx i forbindelse med påbegyndelse eller ophør af værnepligt.
4) Ved ændring af personnummer.
5) I forbindelse med lægeskift som følge af praksisophør, ved ophævelse eller ændring af kompagniskabspraksis eller andre ændringer i lægepraksis, som er begrundet i beslutninger, der træffes af den enkelte læge eller regionen.
6) I forbindelse med flytning, herunder hvis der samtidig med flytning sker lægeskift.
7) Ved navneændring i forbindelse med indgåelse af ægteskab.
8) Ved brud eller revner i kortet, når dette er mere end 4 år gammelt.
9) Ved defekt ved magnetstriben, der ikke kan henføres til forkert opbevaring eller brug af kortet.
Stk. 2. Grundbeløbet, jf. stk. 1, reguleres én gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om satsreguleringsprocent. Det regulerede beløb afrundes til det nærmeste med 5 delelige beløb.

Bekendtgørelse nr. 84 af 17. januar 2017 om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet:

§ 5. Kommunalbestyrelsens afgørelser m.v. kan påklages til Styrelsen for Patientsikkerhed, når de vedrører
1) udstedelse af kort efter § 12 i sundhedsloven og regler fastsat med hjemmel heri,
……