Ikke ret til gebyrfrit lægeskift, da lægeskiftet ikke skete i forbindelse med flytningen, uanset at borgeren ikke kunne vælge en læge i kommunen på tidspunktet for flytningen.

Styrelsen for Patientsikkerhed tiltræder den afgørelse, der er truffet af Kommune den 15. maj 2017 om s egenbetaling for sundhedskort.

havde ikke ret til et sundhedskort uden egenbetaling.

KLAGEN

anmodede den 8. maj 2017 Kommune om at blive fritaget for gebyr i forbindelse med et lægeskift. Kommune meddelte ved afgørelse af 15. maj 2017, at lægeskiftet ikke kunne foretages gebyrfrit. indbragte den 15. maj 2017 sagen for Styrelsen for Patientsikkerhed.

BEGRUNDELSE

Det fremgår af Kommune s afgørelse af 15. maj 2017, at ikke havde ret til at få udstedt et nyt sundhedskort uden egenbetaling, idet han ikke opfyldte betingelserne herfor. Kommunen anførte, at det ikke kunne tillægges vægt, at der ikke var mulighed for lægevalg i kommunen på tilflytningstidspunktet.

har anført i sin klage, at han først skiftede læge to år efter at være flyttet til kommunen, da der ikke var nogen ledige læger på tilflytningstidspunktet. Han har hertil anført, at han anmodede om lægeskift, så snart han blev opmærksom på, at der var mulighed for dette. Han har endelig anført, at han derfor opfylder § 11, stk. 6, i lægevalgsbekendtgørelsen.

Af § 11, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 566 af 29. april 2015 om valgfri indplacering i sikringsgrupper, udstedelse af sundhedskort, EU-sygesikringskort m.v. fremgår det, at kommunen opkræver et gebyr på 195 kr., for hvert sundhedskort, der udstedes på grund af kortets bortkomst eller ødelæggelse, eller når den sikrede ønsker ændringer i oplysningerne, der kan henføres til vedkommendes egen beslutning eller handlemåde.

Det fremgår videre af samme bestemmelse, at der dog ikke opkræves gebyr for kort, der udstedes:
1) I forbindelse med generel udskrivning af kort til alle aktivt sikrede.
2) Når den sikrede første gang får ret til ydelser efter sundhedsloven.
3) I forbindelse med overgang mellem hvilende og aktiv sikring, f.eks. i forbindelse med påbegyndelse eller ophør af værnepligt.
4) Ved ændring af personnummer.
5) I forbindelse med lægeskift som følge af praksisophør, ved ophævelse eller ændring af kompagniskabspraksis eller andre ændringer i lægepraksis, som er begrundet i beslutninger, der træffes af den enkelte læge eller regionen.
6) I forbindelse med flytning, herunder hvis der samtidig med flytning sker lægeskift.
7) Ved navneændring i forbindelse med indgåelse af ægteskab.
8) Ved brud eller revner i kortet, når dette er mere end 4 år gammelt.
9) Ved defekt ved magnetstriben, der ikke kan henføres til forkert opbevaring eller brug af kortet.

Der skal således som udgangspunkt betales et gebyr ved udstedelse af et nyt sundhedskort, medmindre betingelserne i § 11, stk. 1, nr. 1 – 9, er opfyldt.

Det er styrelsens opfattelse, at § 11, stk. 1, nr. 6, er den relevante bestemmelse, som måtte finde anvendelse i dette tilfælde.

Af § 11, stk. 1, nr. 6, følger det, at der ikke kan opkræves gebyr for udstedelse af sundhedskort i forbindelse med flytning, herunder hvis der samtidig med flytning sker lægeskift.

Det er styrelsens opfattelse, at bekendtgørelsens § 11, stk. 6, skal forstås sådan, at der alene kan ske fritagelse for gebyr i forbindelse med lægeskift, hvis dette sker samtidig med flytning.

Det er således flytningen, som er den udløsende begivenhed i forhold til fritagelse for gebyr for udstedelse af sundhedskort. Lægeskiftet er alene gebyrfrit, hvis det sker i forbindelse med flytningen.

Styrelsen kan i den forbindelse ikke lægge vægt på, at der efter det i klagen oplyste ikke var mulighed for at vælge en læge i Kommune i forbindelse med flytningen.

Styrelsen kan hertil oplyse, at en borger har ret til at vælge mellem to læger eller klinikker. Såfremt der ikke kan anvises to klinikker inden for en afstand af 15 km, kan regionen anvise læger der har lukket for patienttilgang eller læger der er længere væk end 15 km.

Det fremgår af § 1, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 966 af 29. august 2014 om valg og skift af alment praktiserende læge og om behandling hos læge i praksissektoren.

På denne baggrund finder styrelsen, at ikke har ret til godtgørelse for udgifterne til gebyr for udstedelse af nyt sundhedskort i forbindelse med hans lægeskift.

LOVGRUNDLAG

Bekendtgørelse nr. 1188 af 24. september 2016 af sundhedsloven:

§ 12. Kommunalbestyrelsen udsteder sundhedskort som bevis til personer, der har ret til ydelser efter loven, jf. § 7, stk. 1. Kortet gælder som dokumentation for retten til ydelser efter loven.
Stk. 2. Ansøgning om det i stk. 1 omhandlede bevis skal indgives til kommunalbestyrelsen ved anvendelse af den digitale ansøgningsløsning, som kommunen stiller til rådighed (digital selvbetjening). Ansøgninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 4 og 5.
Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for myndigheden, som er adressat for meddelelsen.
Stk. 4. Hvis kommunalbestyrelsen finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende den digitale selvbetjeningsløsning, skal kommunalbestyrelsen tilbyde, at ansøgningen kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening efter stk. 2. Kommunalbestyrelsen bestemmer, hvordan en ansøgning omfattet af 1. pkt. skal indgives, herunder om den skal indgives mundtligt eller skriftligt.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan helt ekstraordinært ud over de i stk. 4 nævnte tilfælde undlade at afvise en ansøgning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare økonomiske fordele for kommunen ved at behandle ansøgningen på anden vis end digitalt.
Stk. 6. En kommunalbestyrelse kan efter aftale helt eller delvis overlade opgaver vedrørende udstedelse af sundhedskort, jf. stk. 1, til personer, der tilflytter kommunen fra udlandet, til en anden kommunalbestyrelse i et International Citizen Service.
Stk. 7. Sundheds- og ældreministeren fastsætter nærmere regler om udformning, anvendelse, indhold, udstedelse og inddragelse af sundhedskort efter stk. 1 og om opkrævning af gebyr for udstedelse og fornyelse deraf.

Bekendtgørelse nr. 566 af 29. april 2015 om valgfri indplacering i sikringsgrupper og udstedelse af sundhedskort m.v.:

§ 11. Kommunalbestyrelsen opkræver et gebyr på 190 kr. (grundbeløb 2015 niveau) for hvert sundhedskort, der udstedes på grund af kortets bortkomst eller ødelæggelse, eller når den sikrede ønsker ændringer i oplysningerne jf. § 7, der kan henføres til vedkommendes egen beslutning eller handlemåde. Dog opkræves ikke gebyr for kort, der udstedes:
1) I forbindelse med generel udskrivning af kort til alle aktivt sikrede.
2) Når den sikrede første gang får ret til ydelser efter sundhedsloven.
3) I forbindelse med overgang mellem hvilende og aktiv sikring, fx i forbindelse med påbegyndelse eller ophør af værnepligt.
4) Ved ændring af personnummer.
5) I forbindelse med lægeskift som følge af praksisophør, ved ophævelse eller ændring af kompagniskabspraksis eller andre ændringer i lægepraksis, som er begrundet i beslutninger, der træffes af den enkelte læge eller regionen.
6) I forbindelse med flytning, herunder hvis der samtidig med flytning sker lægeskift.
7) Ved navneændring i forbindelse med indgåelse af ægteskab.
8) Ved brud eller revner i kortet, når dette er mere end 4 år gammelt.
9) Ved defekt ved magnetstriben, der ikke kan henføres til forkert opbevaring eller brug af kortet.
Stk. 2. Grundbeløbet, jf. stk. 1, reguleres én gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om satsreguleringsprocent. Det regulerede beløb afrundes til det nærmeste med 5 delelige beløb.

Bekendtgørelse nr. 966 af 29. august 2014 om valg og skift af alment praktiserende læge og om behandling hos læge i praksissektoren, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1073 af 5. juli 2016:

§ 1. Personer, der er omfattet af sikringsgruppe 1, skal vælge alment praktiserende læge eller klinik, der virker i henhold til sundhedslovens § 227, stk. 1 – 3, og stk. 5 og 6, og som har åbent for tilgang, og meddele dette valg til bopælskommunen.
Stk. 2. For et gruppe 1-sikret barn gælder følgende regler om valg af alment praktiserende læge eller klinik:
1) Er barnet mellem 15 og 18 år, kan barnet vælge alment praktiserende læge eller klinik uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver eller værge.
2) Er barnet under 15 år, har barnet som udgangspunkt samme læge som forældremyndighedens indehaver (eller værge). Har forældre fælles forældremyndighed og fælles bopæl, men valgt hver sin læge eller klinik, kan forældrene imidlertid beslutte, hvilken af disse læger eller klinikker, barnet skal være tilmeldt. Har forældre fælles forældremyndighed, men hver sin bopæl, har barnet samme læge eller klinik som den forælder, hvor barnet er bopælsregisteret.
Stk. 3. Dog er børn i aldersgruppen 0-15 år selvstændigt sikrede, og kan derfor med forældremyndighedens indehaver eller værgens samtykke vælge en anden læge.
Stk. 4. En læge, hvis praksis er tilrettelagt som enkeltmandspraksis, jf. § 21, i Overenskomst om almen praksis, kan ikke vælge sig selv som læge.
Stk. 5. Den sikrede har ret til at vælge mellem to læger eller klinikker. I det omfang der ikke inden for en afstand af 15 km fra den sikredes bopæl er mindst to læger eller klinikker, der har åben for tilgang, at vælge imellem, er bopælsregionen snarest muligt forpligtet til at anvise den sikrede lægevalgsmuligheder. Dette kan også omfatte læger eller klinikker, der er lukket for tilgang, og hvor lægen eller klinikken indvilger i at have den pågældende sikrede tilmeldt, eller læger eller klinikker, som ligger mere end 15 km fra sikredes bopæl.
Stk. 6. Den sikrede har selv mulighed for at vælge en læge eller klinik, hvor afstanden mellem sikredes bopæl og lægen eller klinikken er større end 15 km ad nærmeste offentlige vej. I disse tilfælde har den sikrede ikke krav på sygebesøg. Kommunen skal informere den sikrede om, at vedkommende ikke har krav på at modtage sygebesøg ved valg af en læge eller klinik, hvor afstanden er større end 15 km ad nærmeste offentlige vej, jf. 1. pkt.
Stk. 7. Hvis det ikke er muligt at tilbyde den sikrede lægevalg inden for 15 km grænsen, jf. stk. 4, kan regionen tilbyde vedkommende en læge eller praksis, der er beliggende længere væk end 15 km, og som har åbent for patienttilgang. Den sikrede skal i disse tilfælde informeres om, at vedkommende ikke har krav på sygebesøg fra den tilbudte læge eller klinik. Regionen stiller i disse tilfælde sygebesøgstilbud eller transportordning til rådighed.
Stk. 8. Bevægelseshæmmede personer, som i forvejen oppebærer en kommunal bevilling til et hjælpemiddel, der skal medvirke til at kompensere for bevægelseshæmningen, har ret til at vælge mellem mindst to læger eller klinikker, der har en beliggenhed og indretning, der gør klinikken anvendelig for den pågældende. I det omfang, der ikke inden for en afstand af 15 km fra den sikredes bopæl er mindst to åbne praksis med en sådan indretning at vælge imellem, er regionen forpligtet til snarest muligt at anvise vedkommende andre lægevalgsmuligheder. Dette kan også omfatte læger eller klinikker, der er lukket for tilgang, og hvor lægen eller klinikken indvilger i at have den pågældende sikrede tilmeldt, eller læger eller praksis, der ligger mere end 15 km fra den sikredes bopæl.
Stk. 9. Uanset lukning for tilgang til lægen eller klinikken kan følgende gruppe 1-sikrede tilmeldes lægen eller klinikken, medmindre lægen eller klinikken beder sig fritaget herfor:
1) Børn af sikrede, der er tilmeldt lægen, når børnene fylder 15 år og børnene hidtil har været tilmeldt den anden forælders læge eller klinik.
2) Ægtefæller og samboende til sikrede, der er tilmeldt lægen eller klinikken.
3) Sikrede, der overgår fra gruppe 2- eller hvilende sikringsstatus, når lægen er den læge, som sikrede seneste har været tilmeldt som gruppe 1-sikret.
4) Sikrede, der efter endt indkaldelse til værnepligtstjeneste eller tjeneste, der træder i stedet herfor, og personer, der efter optagelse i anstalter og arresthuse under Kriminalforsorgen, hvor der under indkaldelse eller ophold i de nævnte institutioner har været frameldt sikringsgruppe 1, jf. bekendtgørelse nr. 23 af 9. januar 2007 om begrænsning i adgang til ydelser efter sundhedsloven for visse persongrupper, er berettiget til at blive gruppe 1-sikrede, når lægen er patientens hidtidige læge på stedet.
5) Sikrede, der ved flytning ikke har mulighed for at vælge mellem mindst 2 læger eller klinikker inden for en afstand af 15 km ad nærmeste offentlige vej fra deres bopæl.
6) Sikrede, der bor på plejehjem m.v., jf. servicelovens § 192, i plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om almene boliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer med handicap, eller i friplejeboliger, der er omfattet af lov om friplejeboliger, der har fast tilknyttede læger.
Stk. 10. Den i stk. 4 – 8 omtalte kilometergrænse udgør for Københavns, Frederiksberg, Tårnby og Dragør kommuner 5 km ad nærmeste offentlige vej.

Bekendtgørelse nr. 84 af 17. januar 2017 om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet:

§ 5. Kommunalbestyrelsens afgørelser m.v. kan påklages til Styrelsen for Patientsikkerhed, når de vedrører
1) udstedelse af kort efter § 12 i sundhedsloven og regler fastsat med hjemmel heri,
……