Ikke kritik for opslag i e-journalen til brug for læge- og rejseassistancevirksomheds vurdering af, om en forsikret var i stand til at rejse

Styrelsen for Patientsikkerhed finder ikke grundlag for at kritisere, at Læge- og rejseassistancevirksomhed elektronisk har indhentet oplysninger om ved opslag i hans e-journal/Patobank på sundhed.dk den 11. september 2015.

Styrelsen for Patientsikkerhed finder ikke grundlag for at fastslå, at Læge- og rejseassistancevirksomhed har videregivet fortrolige oplysninger til Udenrigsministeriet om den 11. september 2015.

KLAGEN

Der er klaget over følgende:

1. At Læge- og rejseassistancevirksomhed uretmæssigt og uden samtykke i september 2015 elektronisk har indhentet oplysninger om i hans elektroniske patientjournal på Sygehus 1 og i Patobank.

har blandt andet anført, at en Læge- og rejseassistancevirksomhed s læge har brugt sin ansættelse på Sygehus 2 til at indhente oplysninger om i hans patientjournal på Sygehus 1 og i Patobank, og at dette er sket efter specifik anmodning fra Læge- og rejseassistancevirksomhed . Han har videre anført, at han alene havde givet samtykke til indhentning af oplysninger i forbindelse med refusion af udgifter under kemoterapi i perioden april til juni 2015.

2. At Læge- og rejseassistancevirksomhed uretmæssigt og uden samtykke den 11. september 2015 har videregivet fortrolige oplysninger om til Udenrigsministeriet.

har blandt andet anført, at Læge- og rejseassistancevirksomhed har videregivet uretmæssigt indhentede fortrolige oplysninger om ham til Udenrigsministeriet. Han har oplyst, at dette er sket til trods for, at han overfor Sygehus 1 havde pointeret, at hverken Læge- og rejseassistancevirksomhed eller Udenrigsministeriet måtte få adgang til hans oplysninger uden hans samtykke.

BEGRUNDELSE

Styrelsen har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Indledende oplysninger

Den 27. april 2015 fik på Sygehus 1 konstateret kræft i overgangen mellem spiserøret og mavesækken. Han modtog derefter kemoterapi, og den 31. juli 2015 fik han kurativt fjernet den nedre del af spiserøret og den øvre del af mavesækken.

, der havde bopæl i et land uden for EU, var som ægtefælle til en medarbejder i udenrigstjenesten omfattet af Udenrigsministeriets sygeforsikring (selvforsikring) i udetjenesten, der omfatter sygdom og hjemtransport. Udenrigsministeriets sygeforsikring administreres af Læge- og rejseassistancevirksomhed .

Det fremgår af ”Aftale mellem Udenrigsministeriet og Læge- og rejseassistancevirksomhed a/s vedr. administration af Sygdom og Hjemtransport pr. 1. april 2011 (opdateret pr. 1. januar 2014)”, at Læge- og rejseassistancevirksomhed skal administrere skader for Udenrigsministeriet vedrørende blandt andet sygdom og hjemtransport for Udenrigsministeriets udsendte medarbejdere og rådgivere m.fl. i hele verden i henhold til Udenrigsministeriets interne forsikringsbetingelser. Af de interne forsikringsbetingelser (aftalens punkt 3.8.10 vedrørende rejse med henblik på hospitalsbehandling) fremgår det videre, at hospitalsbehandling og rejser skal tilrettelægges og forhåndsgodkendes af Læge- og rejseassistancevirksomhed . Endvidere fremgår det, at refusion for behandlingsrejser omfatter rimelige og nødvendige merudgifter mod dokumentation, dvs. flybilletter, indlogering, måltidsgodtgørelser og nødvendig lokal transport efter regning.

Styrelsen kan oplyse, at Læge- og rejseassistancevirksomhed er en assistancevirksomhed med alarmcentre i blandt andet Danmark. Læge- og rejseassistancevirksomhed , som ejes af en række nordiske forsikringsselskaber, tilbyder blandt andet verdensomspændende læge- og rejseassistance.

Hændelsesforløb

Det fremgår af et partshøringssvar fra , at han den 29. april 2015 fik oprettet en sag i Læge- og rejseassistancevirksomhed , og at der siden har været løbende korrespondance mellem ham, hans hustru og Læge- og rejseassistancevirksomhed .

Den 10. juli 2015 underskrev første gang Læge- og rejseassistancevirksomhed s anmeldelsesblanket for Udenrigsministeriets sygeforsikring i udetjenesten med henblik på refusion af rejse- og opholdsudgifter i forbindelse med kemoterapeutisk efterbehandling i Danmark af hans kræftsygdom. De udgifter, der blev anmeldt, omfattede blandt andet udgifter i forbindelse med en hjemrejse til bopælen i et land uden for EU, hotelophold i og diæter.

Anmeldelsesblanketten indeholdt en samtykkeerklæring med følgende ordlyd:

”… Undertegnede giver samtidig tilladelse til at indhente akter/oplysninger, der måtte være nødvendige til vurdering af skaden samt spørgsmål i forbindelse hermed. Ligeledes giver undertegnede tilladelse til at videresende disse akter/oplysninger til andre selskaber, der skal foretage udbetaling af erstatning i anledning af skaden. Er skaden anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen eller politiet, giver undertegnede tilladelse til at indhente evt. oplysninger herfra.”

Det fremgår af klagen, at de udgifter, der blev anmeldt på ovennævnte anmeldelsesblanket, vedrørte perioden fra april til juni 2015, og at alene havde givet samtykke til indhentning af oplysninger i forbindelse med refusion af udgifter under kemoterapi i denne periode.

Det fremgår af en udtalelse fra Læge- og rejseassistancevirksomhed , at og hans ægtefælle den 10. september 2015 sendte en e-mail til Læge- og rejseassistancevirksomhed med anmodning om booking af flybilletter til et land uden for EU den 20. eller 21. september 2015. Det blev i e-mailen oplyst, at hans sidste kontrol på Sygehus 1 var planlagt den 18. september 2015, og at han og hans ægtefælle forventede, at han ville få tilladelse til at rejse tilbage til et land uden for EU. Det blev desuden oplyst, at han under flyrejsen havde brug for ekstra plads på grund af følgerne efter operationen.

Af udtalelsen fremgår videre, at den læge i Læge- og rejseassistancevirksomhed , der den 10. september 2015 overtog sagen, havde til opgave at sikre, at s hjemtransport skete på medicinsk forsvarlig vis (at han var ”fit for flight”).

Den 11. september 2015 blev det noteret i Læge- og rejseassistancevirksomhed s journal vedrørende , at den læge i Læge- og rejseassistancevirksomhed , der havde overtaget sagen, havde gennemgået sagen på baggrund af tidligere notater i Læge- og rejseassistancevirksomhed samt den foreliggende e-mail-korrespondance, da havde meddelt, at han kun ville kommunikere med Læge- og rejseassistancevirksomhed /lægen på skrift.

Det blev videre noteret, at tidligere var diagnosticeret med celleforandringer i spiserøret, men ikke kræft, og at han ultimo april 2015 på grund af synkeproblemer havde kontaktet Sygehus 1, hvor han havde fået konstateret en lille kræftknude i overgangen mellem spiserøret og mavesækken. Den 22. maj 2015 havde han første gang været i kontakt med afdeling , Sygehus 1. Derefter havde han modtaget kemoterapi. Den 31. juli 2015 havde han fået fjernet den nedre del af spiserøret og øverste del af mavesækken. Han havde i den forbindelse været indlagt fra den 30. juli til den 9. august 2015. Forløbet havde været ukompliceret. Ifølge Patologidatabanken (Patobank) var tumorstadiet T1, N0, M0, og han var således opereret rask. Der var planlagt yderligere onkologisk behandling i tre måneder, men det var uklart, om denne behandling var startet. Der var formentlig planlagt kontrol (”FU”) på afdeling den 18. september 2015.

Det blev konkluderet, at det ikke var muligt at vurdere, om det var forsvarligt for at rejse (”fit for flight”) til et land uden for EU den 20. september 2015 uden at tale med ham forinden. Såfremt han havde påbegyndt kemoterapi, blev det vurderet, at det ikke var medicinsk forsvarligt for ham at rejse.

Det fremgår af ovennævnte udtalelse fra Læge- og rejseassistancevirksomhed , at Udenrigsministeriet den 11. september 2015 informerede Læge- og rejseassistancevirksomhed om, at ministeriet ikke kunne forhåndsgodkende dækningen for s rejse til et land uden for EU, med mindre han havde talt med Læge- og rejseassistancevirksomhed s læge. Beslutningen blev videreformidlet til , der den 13. september 2015 oplyste et telefonnummer, hvor han kunne kontaktes af lægen.

Den 14. september 2015 blev det noteret, at den pågældende læge i Læge- og rejseassistancevirksomhed samme dag telefonisk havde været i kontakt med , der havde oplyst, at vævsprøver havde vist, at der ikke var indikation for yderligere kemoterapi, samt at han skulle til kontrol på Sygehus 1 den 18. september 2015. Den 20. september 2015 ville han og hans ægtefælle rejse tilbage til et land uden for EU. I december 2015 skulle han igen til kontrol på Sygehus 1. Det blev herefter vurderet, at var ”fit for flight” den 20. september 2015.

Den 15. september 2015 blev det noteret, at det den 14. september 2015 var blevet vurderet, at der var indikation for, at fra den 15. september 2015 var ”fit for flight” på business class forud for den planlagte rejse til et land uden for EU den 20. september 2015. Rejse på business class var indiceret, da han fortsat havde smerter i sit ar i brysthulen, og da flyvetiden var 11 timer. Det blev videre noteret, at der var indikation for kontrol på Sygehus 1 i december 2015.

Den 21. september 2015 blev det noteret, at det den 14. september 2015 var blevet vurderet, at i forbindelse med den forestående rejse fra et land uden for EU til kontrol på Sygehus 1 i december 2015 kunne rejse på economy class, og at der ikke var behov for, at hans hustru rejste med som sygeledsagelse.

Den 27. september 2015 underskrev en ny anmeldelsesblanket med henblik på refusion af rejseudgifter i forbindelse med ovennævnte kræftsygdom. De udgifter, der blev anmeldt, omfattede blandt andet transportudgifter til og fra Sygehus 1. Anmeldelsesblanketten indeholdt en samtykkeerklæring med ordlyd som anført ovenfor.

Den 14. november 2015 og den 30. januar 2016 underskrev tilsvarende anmeldelsesblanketter med henblik på refusion af rejse- og opholdsudgifter i forbindelse med ovennævnte kræftsygdom. Anmeldelsesblanketterne indeholdt samtykkeerklæringer med ordlyd som anført ovenfor.

Begrundelse for afgørelsen af 1. klagepunkt

Det fremgår af oplysningerne i sagen, at Læge- og rejseassistancevirksomhed ved den læge, der var kontaktlæge for , den 11. september 2015 foretog opslag i s e-journal på sundhed.dk, og at Læge- og rejseassistancevirksomhed indhentede oplysninger om hans behandlingsforløb på Sygehus 1 i perioden fra april til september 2015 samt om hans diagnostiske data i Patobank vedrørende samme forløb. Opslaget blev i loggen registreret som foretaget på Sygehus 2, hvor den pågældende SOS-kontaktlæge på daværende tidspunkt også var ansat.

Det fremgår af Læge- og rejseassistancevirksomhed s udtalelse til sagen, at den ovennævnte samtykkeerklæring, som underskrev i forbindelse med den første anmeldelsesblanket til Læge- og rejseassistancevirksomhed af 10. juli 2015, vedrørte skaden - i hans tilfælde altså kræftsygdommen - hvorfor samtykket stadig var gældende i september 2015, idet der stadig blev søgt om refusion af sygdomsrelaterede udgifter.

Af udtalelsen fremgår videre, at Læge- og rejseassistancevirksomhed i sin persondatapolitik har vedtagne instrukser for indhentelse af oplysninger og procedure for indsamling af medicinsk information. Ifølge instrukserne må Læge- og rejseassistancevirksomhed s ansatte blandt andet behandle oplysninger med samtykke som hjemmel, og kun de nødvendige personoplysninger må indhentes. Medicinske oplysninger skal som udgangspunkt indhentes via den behandlende læge – i s tilfælde altså den behandlende læge på Sygehus 1. Læge- og rejseassistancevirksomhed har således ikke instrueret lægen i at indhente oplysninger fra s journal direkte via opslag i elektroniske systemer, men har overfor præciseret, at den nye læge efter lægeskiftet ville læse den tidligere læges medicinske vurderinger. Læge- og rejseassistancevirksomhed har siden indskærpet proceduren over for lægen og også overfor beklaget, at proceduren ikke blev fulgt.

Styrelsen kan oplyse, at lægers og andre sundhedspersoners adgang til i behandlingssammenhænge elektronisk at indhente oplysninger om en patients helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger er reguleret i sundhedslovens § 42 a. En sådan elektronisk indhentning kan - under visse omstændigheder - finde sted med og uden samtykke fra patienten.

Med patientens samtykke kan læger og visse andre sundhedspersoner således i forbindelse med behandling af patienter ved opslag i elektroniske systemer i fornødent omfang indhente oplysninger om en patients helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger. Det følger af den dagældende § 42 a, stk. 7, i sundhedsloven.

Uden patientens samtykke kan læger og visse andre sundhedspersoner ved opslag i elektroniske systemer i fornødent omfang indhente oplysninger om en patients helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, når det er nødvendigt i forbindelse med aktuel behandling af patienten. Det følger af sundhedslovens § 42 a, stk. 1.

Styrelsen kan hertil oplyse, at adgangen til - efter sundhedslovens § 42 a, stk. 1 - at indhente oplysninger uden samtykke i forbindelse med aktuel behandling omhandler situationer, hvor patienter må antages at finde det naturligt - og ofte ligefrem forventer - at lægen opsøger de oplysninger fra patientens tidligere kontakter med sundhedsvæsenet, som er nødvendige for at kunne give den bedst mulige behandling.

Styrelsen kan videre oplyse, at en patient kan frabede sig, at en sundhedsperson indhenter oplysninger efter sundhedslovens § 42 a, stk. 1-4 og dagældende stk. 6. Det fremgår af den dagældende § 42 a, stk. 8, i sundhedsloven. En tilkendegivelse herom skal meddeles til den sundhedsperson, som indhenter oplysningerne, eller under hvis ansvar oplysningerne indhentes. En patients samtykke til indhentning af oplysninger - eller tilkendegivelse om, der ikke må indhentes oplysninger - skal journalføres. Det fremgår af sundhedslovens § 42 b.

Endvidere kan styrelsen oplyse, at begrebet behandling i sundhedslovens forstand skal forstås bredt. Behandling efter sundhedsloven omfatter således undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræning, sundhedsfaglig pleje samt forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til den enkelte patient. Det fremgår af sundhedslovens § 5.

Der kan også være tale om behandling, selv om en patient ikke er i direkte kontakt med en sundhedsperson i umiddelbar tilknytning til indhentningen af oplysningerne. Det vil efter styrelsens opfattelse eksempelvis være tilfældet, når Læge- og rejseassistancevirksomhed foretager en vurdering af, om en patient er ”fit for flight”. Det skyldes, at en sådan vurdering i sig selv er en sundhedsfaglig vurdering, der medfører lægeligt ansvar for den rådgivning, der gives. Den omstændighed, at Læge- og rejseassistancevirksomhed ikke har noget behandlingsmæssigt ansvar for det behandlingsforløb, som patienten har været igennem på det behandlende sygehus, samt at Læge- og rejseassistancevirksomhed s vurdering i det væsentlige baseres på information fra det behandlende sygehus eller den behandlende læge, kan ikke føre til en anden opfattelse, da Læge- og rejseassistancevirksomhed også ved direkte kontakt med patienten foretager en selvstændig vurdering af patientens tilstand og mulighed for at rejse.

På baggrund af oplysningerne i sagen har styrelsen lagt til grund, at ved sin samtykkeerklæring af 10. juli 2015, havde givet samtykke til, at Sygehus 1 i medfør af sundhedslovens § 41, stk. 1, kunne videregive oplysninger om ham til Læge- og rejseassistancevirksomhed . Styrelsen finder endvidere, at Læge- og rejseassistancevirksomhed med rette måtte forstå samtykket som gældende for såvel anmeldelsen af 10. juli 2015 som for eventuelle senere anmeldelser/refusionsanmodninger vedrørende det samme behandlingsforløb. Styrelsen har herved lagt vægt på s e-mail af 10. september 2015 til Læge- og rejseassistancevirksomhed med anmodning om booking af flybilletter til et land uden for EU den 20. eller 21. september 2015, idet det herved er styrelsens opfattelse, at den pågældende e-mail havde karakter af en anmodning om forhåndsgodkendelse af rejsen, og at anmodningen måtte forventes at blive efterfulgt af en formel anmeldelsesblanket med tilhørende samtykkeerklæring.

Styrelsen finder imidlertid ikke grundlag for at fastslå, at havde samtykket til, at Læge- og rejseassistancevirksomhed elektronisk kunne indhente oplysninger om ham ved opslag i hans e-journal/Patobank på sundhed.dk. Styrelsen har herved lagt vægt på, at ikke selv mener at have afgivet et sådant samtykke. Styrelsen har videre lagt vægt på, at det ikke udtrykkeligt fremgår af samtykkeerklæringen, at samtykket til udveksling af oplysninger også omfattede elektronisk indhentning af helbredsoplysninger mv. Endeligt har styrelsen lagt vægt på, at et samtykke skal være frivilligt, konkret og informeret.

Styrelsen finder således, at ikke havde givet samtykke til, at Læge- og rejseassistancevirksomhed elektronisk kunne indhente helbredsoplysninger mv. om ham til brug for vurderingen af, om han var ”fit for flight” i forhold til sit ønske om at rejse til et land uden for EU den 20./21. september 2015.

Det er imidlertid styrelsens vurdering, at opslaget i s e-journal/Patobank på sundhed.dk den 11. september 2015 var berettiget i medfør af sundhedslovens § 42 a, stk. 1, idet opslaget var nødvendigt i forbindelse med den behandling af ham, der aktuelt fandt sted i form af vurdering af hans ”fit for flight”-status. Styrelsen har herved lagt vægt på, at han på daværende tidspunkt havde frabedt sig andet end skriftlig kommunikation med Læge- og rejseassistancevirksomhed , og at der ikke forelå tilstrækkelige oplysninger til at foretage vurderingen. Styrelsen har videre lagt vægt på de tidsmæssige rammer for vurderingen, idet anmodningen om forhåndsgodkendelse/flybilletter – og dermed en ”fit for flight”-vurdering – blev modtaget af Læge- og rejseassistancevirksomhed den 10. september 2015 med henblik på flyrejse den 20./21. september 2015, hvorfor det af tidsmæssige grunde næppe ville være muligt at imødekomme hans ønske uden at indhente de fornødne oplysninger elektronisk. Det er endvidere styrelsens vurdering, at der ikke er grundlag for at fastslå, at der blev indhentet oplysninger i videre omfang, end det var berettiget efter formålet.

Den omstændighed, at opslaget i s e-journal blev registreret som foretaget på Sygehus 2, er under de beskrevne omstændigheder efter styrelsens opfattelse uden betydning for vurderingen af sagen i henhold til sundhedslovens bestemmelser.

Det er endvidere styrelsens opfattelse, at det af i øvrigt anførte, herunder i partshøringssvar af 31. oktober 2017, er uden betydning for vurderingen.

Styrelsen finder på denne baggrund, at Læge- og rejseassistancevirksomhed ikke handlede i strid med sundhedsloven ved den elektroniske indhentning af oplysninger om den 11. september 2015.

Begrundelse for afgørelsen af 2. klagepunkt

Styrelsen kan oplyse, at det følger af sundhedslovens § 40, at en patient har krav på, at sundhedspersoner iagttager tavshed om, hvad de under udøvelsen af deres erhverv erfarer eller får formodning om angående helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger. Oplysninger kan dog i henhold til sundhedslovens § 43, stk. 1, videregives til myndigheder, organisationer og private personer, når patienten har givet sit samtykke hertil. Samtykket skal være skriftligt, hvilket følger af sundhedslovens § 44, stk. 1.

Det fremgår af vejledning nr. 161 af 16. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv., at helbredsforhold skal forstås som oplysninger om en patients tidligere, nuværende og fremtidige fysiske og psykiske tilstand, herunder om en persons kontakt med sundhedsvæsenet.

har anført, at Læge- og rejseassistancevirksomhed uden samtykke har videregivet uretmæssigt indhentede fortrolige oplysninger om ham til Udenrigsministeriet.

Læge- og rejseassistancevirksomhed har anført, at man har haft telefonisk og skriftlig kontakt med Udenrigsministeriet med henblik på fastlægning af dækningsomfang og betaling for ydelserne, og at der således er videregivet oplysninger til Udenrigsministeriet, men at oplysningerne var relevante og nødvendige for ministeriets administration af sin selvforsikring. Den dialog, der har været mellem Læge- og rejseassistancevirksomhed og Udenrigsministeriet, har således omfattet dækningens omfang - specifikt hvorvidt specialkost var dækket. Læge- og rejseassistancevirksomhed har hertil oplyst, at Udenrigsministeriet har opsat en ramme for, hvilke udgifter Læge- og rejseassistancevirksomhed kan godkende, og såfremt forsikringstagere anmoder om dækning, der går ud over de fastsatte betingelser, skal denne dækning accepteres af Udenrigsministeriet.

Læge- og rejseassistancevirksomhed har videre anført, den ovenfor nævnte samtykkeerklæring, som er underskrevet af , tillader Læge- og rejseassistancevirksomhed at videresende oplysningerne til andre selskaber, der skal foretage udbetaling af erstatning i anledning af skaden. Af Udenrigsministeriets forsikringsbetingelser fremgår det desuden, at Læge- og rejseassistancevirksomhed s afgørelser relateret til forsikringsdækning kan indbringes for Udenrigsministeriet.

Videre fremgår det af udtalelsen, at idet har samtykket til videregivelsen af oplysninger, idet han har søgt erstatning for udgifter til behandling af sin sygdom, og idet han har anmodet om erstatning fra Udenrigsministeriet, der er selvforsikret, må han have været indforstået med, at oplysninger om denne sag ville blive delt mellem Læge- og rejseassistancevirksomhed som assistancepartner og Udenrigsministeriet. Det er desuden Læge- og rejseassistancevirksomhed s vurdering, at har kendt til videregivelsen af oplysninger og samtykket hertil.

Det er styrelsens opfattelse, at ved samtykkeerklæring af 10. juli 2015, havde givet samtykke til, at Læge- og rejseassistancevirksomhed - i det omfang, det var relevant og nødvendigt for administration af sygeforsikringen, herunder afklaring af tvivlsspørgsmål om dækningsomfanget - kunne videregive ellers fortrolige oplysninger om ham til Udenrigsministeriet. Styrelsen har herved lagt vægt på, at Udenrigsministeriet som selvforsikrer i den konkrete sammenhæng trådte i et forsikringsselskabs sted, idet ministeriet i sidste ende ville skulle afholde udgifterne til erstatning i anledning af den anmeldte skade. Som anført ovenfor finder styrelsen videre, at Læge- og rejseassistancevirksomhed med rette måtte forstå samtykket som gældende for såvel anmeldelsen af 10. juli 2015 som for eventuelle senere anmeldelser/refusionsanmodninger vedrørende det samme behandlingsforløb.

På baggrund af en gennemgang af de samlede oplysninger i sagen finder styrelsen imidlertid ikke grundlag for at fastslå, at Læge- og rejseassistancevirksomhed til Udenrigsministeriet har videregivet oplysninger om , der efter deres karakter var omfattet af kategorien helbredsforhold eller øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger. Der blev således på det foreliggende ikke videregivet oplysninger, der må betragtes som fortrolige oplysninger i sundhedslovens forstand. Styrelsen har lagt vægt på, at de oplysninger, der blev videregivet, ifølge sagens oplysninger - ud over spørgsmålet om, hvorvidt specialkost var omfattet af dækningen - alene vedrørte s anmodning om forhåndsgodkendelse af rejse til et land uden for EU samt hans oprindelige afvisning af andet end skriftlig kommunikation med Læge- og rejseassistancevirksomhed .

Styrelsen har ikke mulighed for at få sagen yderligere belyst, da styrelsen træffer afgørelse på skriftligt grundlag og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre parter og vidner i forbindelse med behandlingen af sagen.

Styrelsen finder på den baggrund ikke grundlag for at udtale, at Læge- og rejseassistancevirksomhed har handlet i strid med sundhedsloven.

ooo00ooo

Kommentarer fra af 31. oktober 2017 er indgået i styrelsens vurdering af sagen.

LOVGRUNDLAG

Bekendtgørelse nr. 1188 af 24. september 2016 af sundhedsloven:

§ 40. En patient har krav på, at sundhedspersoner iagttager tavshed om, hvad de under udøvelsen af deres erhverv erfarer eller får formodning om angående helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, jf. dog reglerne i dette kapitel.
Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for studerende, der som led i en sundhedsvidenskabelig eller sundhedsfaglig uddannelse deltager i behandlingen af en patient uden at være medhjælp.
Stk. 3. I de tilfælde, hvor en sundhedsperson efter §§ 41-46 er tillagt beføjelser efter de enkelte bestemmelser, påhviler det overordnede ansvar for, at oplysninger videregives eller indhentes i overensstemmelse med loven, den driftsansvarlige myndighed.

§ 41. Med patientens samtykke kan sundhedspersoner videregive oplysninger til andre sundhedspersoner om patientens helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger i forbindelse med behandling af patienten eller behandling af andre patienter.
…

§ 42. Samtykke efter § 41, stk. 1, kan være mundtligt eller skriftligt. Samtykket kan afgives til den sundhedsperson, der videregiver oplysninger, eller til den sundhedsperson, der modtager oplysninger. Samtykket skal indføres i patientjournalen. 1.-3. pkt. gælder tilsvarende, når patienten frabeder sig videregivelse af oplysninger, jf. § 41, stk. 3.
Stk. 2. Sundheds- og ældreministeren fastsætter nærmere regler om det i stk. 1 nævnte samtykke.

§ 42 a. Læger, tandlæger, jordemødre, sygeplejersker, sundhedsplejersker, social- og sundhedsassistenter, radiografer og ambulancebehandlere med særlig kompetence kan ved opslag i elektroniske systemer i fornødent omfang indhente oplysninger om en patients helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, når det er nødvendigt i forbindelse med aktuel behandling af patienten. Sundheds- og ældreministeren kan fastsætte regler om, at andre sundhedspersoner, der som led i deres virksomhed deltager i behandling af patienter, kan indhente oplysninger efter reglerne i 1. pkt.
Stk. 2. Andre sundhedspersoner end dem, der er omfattet af stk. 1, 1. pkt., eller af regler udstedt i medfør af stk. 1, 2. pkt., kan ved opslag i elektroniske systemer, hvori adgangen for den pågældende sundhedsperson teknisk er begrænset til de patienter, der er i behandling på samme behandlingsenhed, som den pågældende sundhedsperson er tilknyttet, i fornødent omfang indhente oplysninger som nævnt i stk. 1 om aktuel behandling, når det er nødvendigt i forbindelse med aktuel behandling af patienten.
Stk. 3. På behandlingssteder med elektroniske systemer, der kun indeholder oplysninger til brug for behandling, som gives på det pågældende behandlingssted, kan andre sundhedspersoner end dem, der er omfattet af stk. 1, 1. pkt., eller af regler udstedt i medfør af stk. 1, 2. pkt., og som er ansat på behandlingsstedet, ved opslag i sådanne systemer i fornødent omfang indhente oplysninger som nævnt i stk. 1, når det er nødvendigt i forbindelse med aktuel behandling af patienten. Dette gælder dog ikke, hvis behandlingsstedet har en sundhedsperson ansat, som er omfattet af stk. 1, 1. pkt., eller af regler udstedt i medfør af stk. 1, 2. pkt.
Stk. 4. Ledelsen på et behandlingssted kan give tilladelse til, at enkelte eller grupper af sundhedspersoner, der er ansat på det pågældende behandlingssted, kan foretage opslag i elektroniske systemer efter stk. 1. Tilladelse efter 1. pkt. kan kun gives til sundhedspersoner, der har behov for at kunne foretage opslag efter stk. 1 med henblik på at kunne varetage de funktioner og opgaver, vedkommende er beskæftiget med. Beslutninger truffet efter 1. pkt. skal fremgå af en datasikkerhedsinstruks for behandlingsstedet. Beslutninger truffet efter 1. pkt. skal gøres offentligt tilgængelige.
Stk. 5. Sundhedspersoner, som er omfattet af stk. 1, 1. pkt., eller af regler udstedt i medfør af stk. 1, 2. pkt., kan endvidere indhente oplysninger som nævnt i stk. 1, hvis indhentningen er nødvendig til berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, herunder en patient, der ikke kan varetage sine interesser, sundhedspersonen eller andre patienter. Tilsvarende gælder sundhedspersoner med tilladelse efter stk. 4. Tilsvarende gælder endvidere andre sundhedspersoner ved opslag i elektroniske systemer omfattet af stk. 2 og 3 på det behandlingssted, sundhedspersonen er ansat.
Stk. 6. En læge, tandlæge eller jordemoder kan endvidere indhente oplysninger som nævnt i stk. 1 om patienter, som modtageren tidligere har deltaget i behandlingen af, hvis indhentningen er nødvendig og relevant til brug for evaluering af modtagerens egen indsats i behandlingen eller som dokumentation for erhvervede kvalifikationer i et uddannelsesforløb og indhentningen sker under hensyntagen til patientens interesse og behov. Indhentningen må kun ske i umiddelbar forlængelse af behandlingsforløbet og senest 6 måneder efter den indhentende læges, tandlæges eller jordemoders afslutning af behandlingen eller viderehenvisning af patienten, medmindre indhentningen er påkrævet som led i speciallæge- eller specialtandlægeuddannelsen.
Stk. 7. Uden for de i stk. 1, 5 og 6 nævnte tilfælde kan sundhedspersoner, som er omfattet af stk. 1, 1. pkt., eller af regler udstedt i medfør af stk. 1, 2. pkt., med patientens samtykke endvidere ved opslag i elektroniske systemer indhente oplysninger som nævnt i stk. 1 i forbindelse med behandling af patienter.
Stk. 8. Patienten kan frabede sig, at en sundhedsperson indhenter oplysninger efter stk. 1-4 og 6.
Stk. 9. Læger og sygehusansatte tandlæger kan under disses ansvar lade medicinstuderende indhente oplysninger efter stk. 1 og 5-7.
Stk. 10. En sundhedsperson kan under dennes ansvar lade sekretærer yde teknisk bistand til opslag i oplysninger, som den pågældende sundhedsperson selv har adgang til, jf. stk. 1-9.
Stk. 11. Uden for de i stk. 1-10 nævnte tilfælde kan læger og sygehusansatte tandlæger under disses ansvar med patientens samtykke lade andre, der er tilknyttet samme behandlingsenhed, hvor patienten er i behandling, i fornødent omfang indhente oplysninger om patienten som nævnt i stk. 1, 1. pkt., når det er nødvendigt i forbindelse med aktuel behandling af patienten som led i den samlede sundhedsfaglige indsats.
§ 42 b. Samtykke efter § 42 a, stk. 7 og 11, og tilkendegivelse efter § 42 a, stk. 8, kan være mundtligt eller skriftligt. Samtykket eller tilkendegivelsen skal meddeles til den sundhedsperson, som indhenter oplysningerne, eller under hvis ansvar oplysningerne indhentes. Samtykket eller tilkendegivelsen skal indføres i patientjournalen.

§ 43. Med patientens samtykke kan sundhedspersoner til andre formål end behandling videregive oplysninger om patientens helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger til sundhedspersoner, myndigheder, organisationer, private personer m.fl.
Stk. 2. Videregivelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger kan uden patientens samtykke ske, når
1) det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal videregives og oplysningen må antages at have væsentlig betydning for den modtagende myndigheds sagsbehandling,
2) videregivelsen er nødvendig for berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen eller andre eller
3) videregivelsen er nødvendig for, at en myndighed kan gennemføre tilsyns- og kontrolopgaver.
Stk. 3. Den sundhedsperson, der er i besiddelse af en fortrolig oplysning, afgør, hvorvidt videregivelse efter stk. 2 er berettiget.
Stk. 4. Såfremt der videregives oplysninger efter stk. 2, nr. 2, skal den, oplysningen angår, snarest muligt herefter orienteres om videregivelsen og formålet hermed, medmindre orientering kan udelades efter anden lovgivning eller af hensyn til offentlige eller private interesser svarende til dem, der beskyttes i denne lovgivning.

§ 44. Samtykke efter § 43, stk. 1, skal være skriftligt. Kravet om skriftlighed kan dog fraviges, når sagens karakter eller omstændighederne i øvrigt taler derfor. Samtykket skal indføres i patientjournalen.
Stk. 2. Samtykke efter stk. 1 bortfalder senest 1 år efter, at det er givet.
Stk. 3. Sundheds- og ældreministeren fastsætter nærmere regler om det i stk. 1 nævnte samtykke.

Bekendtgørelse nr. 1022 af 28. august 2017 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet:

§ 1. Styrelsen for Patientsikkerhed, jf. §§ 11 og 12, behandler klager fra patienter over sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-9 med undtagelse af klager, hvor der i den øvrige lovgivning er foreskrevet en anden klageadgang. Styrelsen for Patientsikkerhed kan ikke behandle en klage efter 1. pkt., hvis den faglige virksomhed eller det forhold, klagen vedrører, helt eller delvis er omfattet af en klage efter § 2.
Stk. 2. Styrelsen for Patientsikkerhed træffer i sager efter stk. 1 afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel, eller om sundhedsvæsenet har handlet i strid med sundhedslovens kapitel 4-9.