Kritik for opslag i patientjournal i Sundhedsplatformen til andre formål end behandling

Styrelsen for Patientsikkerhed finder grundlag for at kritisere, at Sygehus elektronisk har indhentet oplysninger om ved opslag i Sundhedsplatformen den 13. oktober 2017

KLAGEN

Der er klaget over følgende:

• At afdeling , Sygehus , den 13. oktober 2017 uretmæssigt og uden samtykke har foretaget opslag i s elektroniske patientjournal i Sundhedsplatformen.

har anført, at en sygeplejestuderende, som på daværende tidspunkt var i klinikforløb på afdeling , hvor er ansat som sygeplejerske, og hvor den sygeplejestuderende havde ham som vejleder, den 13. oktober 2017 har tilgået hans elektroniske patientjournal i Sundhedsplatformen og dermed fået adgang til hans samlede journal i Region . Han har oplyst, at den sygeplejestuderende på daværende tidspunkt havde uddannelsesmæssige udfordringer. Videre har han oplyst, at den sygeplejestuderende aldrig har været ansat i nogle af de afdelinger, han er eller har været tilknyttet som patient, og at der derfor intet fagligt belæg har været for opslaget.

BEGRUNDELSE

Hændelsesforløb

Den 13. oktober 2017 foretog en sygeplejestuderende opslag i s elektroniske patientjournal i Sundhedsplatformen. Det fremgår af et billede af s log på MinSundhedsplatform, som han har indsendt sammen med sin klage.

Det fremgår af klagen, at den sygeplejestuderende på daværende tidspunkt var i klinikforløb på afdeling , hvor var ansat som sygeplejerske, og at den sygeplejestuderende havde ham som vejleder på tidspunktet for opslaget. Videre fremgår det af klagen, at den sygeplejestuderende aldrig havde været ansat i nogle af de afdelinger, var eller havde været tilknyttet som patient.

Det fremgår af en udtalelse til sagen fra afdeling , at det er meget beklageligt, at en sygeplejestuderende i klinikforløb ved centret uberettiget har tilgået den studerendes kliniske vejleders elektroniske patientjournal i Sundhedsplatformen.

Af udtalelsen fremgår videre, at der på afdeling s introduktion af sygeplejestuderende indgår information om tavshedspligt i forbindelse med klinikforløbet. På baggrund af hændelsen vil der fremover under introduktioner eksplicit indgå en indskærpelse af reglerne for, hvilke patientdata der må tilgås under de sygeplejestuderendes klinikforløb. Endeligt fremgår det af udtalelsen, at afdeling derudover har haft en dialog med uddannelsesinstitution vedrørende hændelsen.

har i et partshøringssvar af 14. december 2017 oplyst, at registreringen af den sygeplejestuderendes opslag i hans elektroniske patientjournal i Sundhedsplatformen den 13. oktober 2017 efterfølgende er forsvundet fra hans logoplysninger i MinSundhedsplatform. Som dokumentation har han indsendt et skærmbillede af sine logoplysninger, hvoraf der fremgår opslag i perioden fra den 7. juni til den 13. november 2017, og hvor opslaget den 13. oktober 2017 ikke længere figurerer. har hertil oplyst, at han separat har kontaktet Sundhedsplatformen om sletningen af det pågældende opslag, og at Sundhedsplatformen vil foretage en tilbundsgående undersøgelse heraf.

Reglerne om elektronisk indhentning af oplysninger

Styrelsen kan oplyse, at læger, sygeplejersker og visse andre sundhedspersoner efter sundhedslovens § 42 a i et vist omfang ved opslag i elektroniske systemer kan indhente oplysninger om en patients helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, i forbindelse med behandling af patienter.

Da det er ubestridt, at opslaget i s elektroniske patientjournal i Sundhedsplatformen ikke var til brug for behandling, gennemgås reglerne om elektronisk indhentning af oplysninger til behandlingsformål ikke nærmere.

Styrelsen kan endvidere oplyse, at autoriserede sundhedspersoner efter sundhedslovens § 42 d ved opslag i elektroniske systemer under visse betingelser kan indhente oplysninger om en patients helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger til andre formål end behandling.

Autoriserede sundhedspersoner kan således med patientens samtykke ved opslag i elektroniske systemer i fornødent omfang indhente oplysninger om en patients helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger til andre formål end behandling. Det fremgår af sundhedslovens § 42 d, stk. 1. Et sådant samtykke skal være skriftligt og skal meddeles den autoriserede sundhedsperson, som indhenter oplysningerne. Samtykket - der bortfalder, senest 1 år efter det er givet - skal indføres i patientjournalen. Det fremgår af sundhedslovens § 42 e, stk. 1 og 2.

Uden patientens samtykke kan autoriserede sundhedspersoner under visse omstændigheder ved opslag i elektroniske systemer i fornødent omfang indhente oplysninger om en patients helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger til andre formål end behandling, herunder evaluering af egen indsats i behandlingen, kvalitetssikring og akkreditering. Det følger af sundhedslovens § 42 d, stk. 2.

Det fremgår af lovbemærkningerne, at adgangen til indhentning efter sundhedslovens § 42 d, stk. 1, er forbeholdt autoriserede sundhedspersoner, og at retten til indhentning efter denne bestemmelse ikke kan delegeres fra en autoriseret sundhedsperson til en anden person, herunder en sekretær. Tilsvarende fremgår det af lovbemærkningerne, at retten til indhentning efter sundhedslovens § 42 d, stk. 2, nr. 2, ikke kan delegeres fra en autoriseret sundhedsperson, herunder ikke til sekretærer.

Begrundelse for afgørelsen af klagen

På baggrund af oplysningerne i sagen har styrelsen lagt til grund, at ikke havde givet samtykke til, at afdeling , Sygehus , elektronisk kunne indhente oplysninger om ham.

På baggrund af oplysningerne i klagen, der ikke er bestridt af afdeling , har styrelsen videre lagt til grund, at der i afdeling blev foretaget opslag i s elektroniske patientjournal i Sundhedsplatformen den 13. oktober 2017 under de i klagen beskrevne omstændigheder.

Den omstændighed, at registreringen af det pågældende opslag efterfølgende er forsvundet fra s logoplysninger i MinSundhedsplatform, kan efter styrelsens opfattelse ikke føre til en ændret vurdering.

Det er herefter styrelsens vurdering, at afdeling ikke var berettiget til elektronisk at indhente oplysninger om . Styrelsen her herved lagt vægt på, at opslaget ikke var til brug for behandling, og at der ikke er oplyst omstændigheder, der ville kunne berettige et opslag i medfør af sundhedslovens § 42 d, stk. 2.

Styrelsen finder på denne baggrund, at Afdeling , Sygehus , handlede i strid med sundhedslovens § 42 d, stk. 2, ved opslaget i s elektroniske patientjournal i Sundhedsplatformen den 13. oktober 2017.

ooo00ooo

Kommentarer fra af 14. december 2017 er indgået i styrelsens vurdering af sagen.

LOVGRUNDLAG

Bekendtgørelse nr. 1188 af 24. september 2016 af sundhedsloven som ændret ved lov nr. 430 af 3. maj 2017:

§ 42 a, stk. 1. Læger, tandlæger, jordemødre, sygeplejersker, sundhedsplejersker, social- og sundhedsassistenter, radiografer og ambulancebehandlere med særlig kompetence kan ved opslag i elektroniske systemer i fornødent omfang indhente oplysninger om en patients helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, når det er nødvendigt i forbindelse med aktuel behandling af patienten. Sundheds- og ældreministeren kan fastsætte regler om, at andre sundhedspersoner, der som led i deres virksomhed deltager i behandling af patienter, kan indhente oplysninger efter reglerne i 1. pkt.
Stk. 2. Andre sundhedspersoner end dem, der er omfattet af stk. 1, 1. pkt., eller af regler udstedt i medfør af stk. 1, 2. pkt., kan ved opslag i elektroniske systemer, hvori adgangen for den pågældende sundhedsperson teknisk er begrænset til de patienter, der er i behandling på samme behandlingsenhed, som den pågældende sundhedsperson er tilknyttet, i fornødent omfang indhente oplysninger som nævnt i stk. 1 om aktuel behandling, når det er nødvendigt i forbindelse med aktuel behandling af patienten.
Stk. 3. På behandlingssteder med elektroniske systemer, der kun indeholder oplysninger til brug for behandling, som gives på det pågældende behandlingssted, kan andre sundhedspersoner end dem, der er omfattet af stk. 1, 1. pkt., eller af regler udstedt i medfør af stk. 1, 2. pkt., og som er ansat på behandlingsstedet, ved opslag i sådanne systemer i fornødent omfang indhente oplysninger som nævnt i stk. 1, når det er nødvendigt i forbindelse med aktuel behandling af patienten. Dette gælder dog ikke, hvis behandlingsstedet har en sundhedsperson ansat, som er omfattet af stk. 1, 1. pkt., eller af regler udstedt i medfør af stk. 1, 2. pkt.
Stk. 4. Ledelsen på et behandlingssted kan give tilladelse til, at enkelte eller grupper af sundhedspersoner, der er ansat på det pågældende behandlingssted, kan foretage opslag i elektroniske systemer efter stk. 1. Tilladelse efter 1. pkt. kan kun gives til sundhedspersoner, der har behov for at kunne foretage opslag efter stk. 1 med henblik på at kunne varetage de funktioner og opgaver, vedkommende er beskæftiget med. Beslutninger truffet efter 1. pkt. skal fremgå af en datasikkerhedsinstruks for behandlingsstedet. Beslutninger truffet efter 1. pkt. skal gøres offentligt tilgængelige.
Stk. 5. Sundhedspersoner, som er omfattet af stk. 1, 1. pkt., eller af regler udstedt i medfør af stk. 1, 2. pkt., kan endvidere indhente oplysninger som nævnt i stk. 1, hvis indhentningen er nødvendig til berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, herunder en patient, der ikke kan varetage sine interesser, sundhedspersonen eller andre patienter. Tilsvarende gælder sundhedspersoner med tilladelse efter stk. 4. Tilsvarende gælder endvidere andre sundhedspersoner ved opslag i elektroniske systemer omfattet af stk. 2 og 3 på det behandlingssted, sundhedspersonen er ansat.
Stk. 6. Uden for de i stk. 1 og 5 nævnte tilfælde kan sundhedspersoner, som er omfattet af stk. 1, 1. pkt., eller af regler udstedt i medfør af stk. 1, 2. pkt., med patientens samtykke endvidere ved opslag i elektroniske systemer indhente oplysninger som nævnt i stk. 1 i forbindelse med behandling af patienter.
Stk. 7. Patienten kan frabede sig, at en sundhedsperson indhenter oplysninger efter stk. 1-4.
Stk. 8. Læger og sygehusansatte tandlæger kan under disses ansvar lade medicinstuderende indhente oplysninger efter stk. 1, 5 og 6 og § 42 d, stk. 2, nr. 1.
Stk. 9. En sundhedsperson kan under dennes ansvar lade sekretærer yde teknisk bistand til opslag i oplysninger, som den pågældende sundhedsperson selv har adgang til, jf. stk. 1-8 og § 42 d, stk. 2, nr. 1.
Stk. 10. Uden for de i stk. 1-9 nævnte tilfælde kan læger og sygehusansatte tandlæger under disses ansvar med patientens samtykke lade andre, der er tilknyttet samme behandlingsenhed, hvor patienten er i behandling, i fornødent omfang indhente oplysninger om patienten som nævnt i stk. 1, 1. pkt., når det er nødvendigt i forbindelse med aktuel behandling af patienten som led i den samlede sundhedsfaglige indsats.
§ 42 b. Samtykke efter § 42 a, stk. 6 og 10, og tilkendegivelse efter § 42 a, stk. 7, kan være mundtligt eller skriftligt. Samtykket eller tilkendegivelsen skal meddeles til den sundhedsperson, som indhenter oplysningerne, eller under hvis ansvar oplysningerne indhentes. Samtykket eller tilkendegivelsen skal indføres i patientjournalen.
…
§ 42 d. Med patientens samtykke kan autoriserede sundhedspersoner til andre formål end behandling ved opslag i elektroniske systemer i fornødent omfang indhente oplysninger om patientens helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger.
Stk. 2. Indhentning af de oplysninger, der er nævnt i stk. 1, kan ske uden patientens samtykke, når:
1) Indhentningen foretages af en læge, tandlæge eller jordemoder, som tidligere har deltaget i behandlingen af patienten, og
a) indhentningen er nødvendig og relevant til brug for evaluering af den indhentende læges, tandlæges eller jordemoders egen indsats i behandlingen eller som dokumentation for erhvervede kvalifikationer i et uddannelsesforløb,
b) indhentningen sker under hensyntagen til patientens interesser og behov, og
c) indhentningen sker i umiddelbar forlængelse af behandlingsforløbet og senest 6 måneder efter den indhentende læges, tandlæges eller jordemoders afslutning af behandlingen eller viderehenvisning af patienten, medmindre indhentningen er påkrævet som led i speciallæge- eller specialtandlægeuddannelsen.
2) Indhentningen foretages af en autoriseret sundhedsperson, og
a) indhentningen er nødvendig i forbindelse med kvalitetssikring eller -udvikling af behandlingsforløb og arbejdsgange,
b) behandlingen af oplysningerne er af væsentlig samfundsmæssig betydning og sker i statistisk øjemed under hensyntagen til patientens integritet og privatliv,
c) ledelsen på behandlingsstedet efter nærmere fastlagte kriterier har givet tilladelse til, at den pågældende autoriserede sundhedsperson kan foretage indhentningen,
d) der er tale om oplysninger, som er registreret i de elektroniske systemer på det pågældende behandlingssted mindre end 5 år forud for indhentningen, og
e) det er muligt efterfølgende at identificere, at indhentningen er sket til brug for kvalitetssikring eller -udvikling.
3) Indhentningen foretages af en sundhedsperson eller en anden person, der efter lovgivningen er underlagt tavshedspligt, og som er ansat hos den dataansvarlige for oplysningerne, og
a) indhentningen er nødvendig i forbindelse med akkreditering eller opfølgning på, at krav fra centrale sundhedsmyndigheder til behandlingen i sundhedsvæsenet opfyldes,
b) ledelsen på behandlingsstedet eller den centrale regionale eller kommunale administrative ledelse for behandlingsstedet har givet tilladelse til, at den pågældende person kan foretage indhentningen, og
c) det er muligt efterfølgende at identificere, at indhentningen er sket i forbindelse med akkreditering eller opfølgning på, om krav fra centrale sundhedsmyndigheder til behandlingen i sundhedsvæsenet opfyldes.
Stk. 3. Patienten kan ved tilkendegivelse frabede sig, at der indhentes oplysninger efter stk. 2, nr. 1 og 2. Tilkendegivelsen kan være mundtlig eller skriftlig og skal indføres i patientjournalen. Tilkendegivelser om fravalg af indhentning af oplysninger efter stk. 2, nr. 1, skal meddeles den sundhedsperson, som indhenter oplysningerne, eller under hvis ansvar oplysningerne indhentes. Tilkendegivelser om fravalg af indhentning af oplysninger efter stk. 2, nr. 2, skal meddeles den sundhedsperson, der er ansvarlig for oplysningerne.
§ 42 e. Samtykke efter § 42 d, stk. 1, skal være skriftligt og skal meddeles den autoriserede sundhedsperson, som indhenter oplysningerne. Samtykket skal indføres i patientjournalen.
Stk. 2. Samtykke efter § 42 d, stk. 1, bortfalder, senest 1 år efter at det er givet.
Stk. 3. Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om det samtykke, der nævnt i § 42 d, stk. 1.«

Bekendtgørelse nr. 1022 af 28. august 2017 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet:

§ 1. Styrelsen for Patientsikkerhed, jf. §§ 11 og 12, behandler klager fra patienter over sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-9 med undtagelse af klager, hvor der i den øvrige lovgivning er foreskrevet en anden klageadgang. Styrelsen for Patientsikkerhed kan ikke behandle en klage efter 1. pkt., hvis den faglige virksomhed eller det forhold, klagen vedrører, helt eller delvis er omfattet af en klage efter § 2.
Stk. 2. Styrelsen for Patientsikkerhed træffer i sager efter stk. 1 afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel, eller om sundhedsvæsenet har handlet i strid med sundhedslovens kapitel 4-9.