Videregivelse af fortrolige oplysninger til en patients familie i overværelse af andre patienter og disses pårørende.

Styrelsen for Patientklager finder grundlag for at kritisere Sygehus 1 for videregivelse af oplysninger om afdøde den 6. november 2015.

Sagsnummer:

18SPS46

Offentliggørelsesdato:

27. marts 2019

Juridisk tema:

Aktindsigt

Behandlingssted:

Sygehuse/hospitaler

Type:

Håndtering af anmodning om aktindsigt

Kategori:

Patientrettigheder

Styrelsen for Patientklager finder grundlag for at kritisere Sygehus 1  for videregivelse af oplysninger om afdøde  den 6. november 2015.

Afgørelsen træffes af Styrelsen for Patientklager, som den 1. juli 2018 overtog al klagesagsbehandling fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

KLAGEN

Der er klaget over følgende:

  • At Sygehus 1 den 6. november 2015 brød sin tavshedspligt ved at videregave oplysninger om nu afdøde s kræftdiagnose til familien under andre patienters og gæsters påhør.

BEGRUNDELSE

Styrelsen har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Indledende oplysninger

Den 28. oktober 2015 blev indlagt på Sygehus 1, for at få foretaget en kikkertundersøgelse af maven på grund af mistanke om kræft. Under indlæggelsen var hans tilstand blevet forværret, og han afgik ved døden 10. november 2015.

Begrundelse for afgørelsen

Styrelsen kan oplyse, at det følger af sundhedslovens § 40, at en patient har krav på, at sundhedspersoner iagttager tavshed om, hvad de under udøvelsen af deres erhverv erfarer eller får formodning om angående helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger. Oplysninger kan dog i henhold til sundhedslovens § 43, stk. 1, videregives til myndigheder, organisationer og private personer, når patienten har givet sit samtykke hertil. Samtykket skal være skriftligt, hvilket følger af sundhedslovens § 44, stk. 1.

Den 6. november 2015 er det i journalen noteret, at  og hans pårørende blev informeret om, at CT-skanningen gav mistanke om lymfekræft og levermetastaser.

Klager har anført, at s familie blev informeret om hans kræftdiagnose under overværelse af andre patienter og deres gæster ude på gangen. Desuden fik familien oplyst, at han endnu ikke var blevet in-formeret om diagnosen. Familien skulle derfor ikke sige noget til ham. 

Sygehus 1  har ikke kommenteret klagers oplysninger. Styrelsen har derfor lagt til grund, at familien blev in-formeret om s kræftdiagnose under overværelse af andre patienter og deres gæster, og at det var muligt for de andre patienter og deres gæster at høre, hvad der blev sagt. 

Det er styrelsens vurdering, at samtalen indeholdt fortrolige oplysninger, der var omfattet af tavsheds-pligten, idet det blev oplyst, at  var under mistanke for at have kræft.

Styrelsen finder, at det er utvivlsomt, at ikke havde givet sit skriftlige samtykke til, at sygehuset måtte videregive oplysninger om hans helbredstilstand til andre patienter og pårørende på gangen.

Det følger dog af § 44, stk. 1, i sundhedsloven, at kravet om skriftligt samtykke i forhold til videregivelse til andre formål end behandling kan fraviges, når sagens karakter eller omstændighederne i øvrigt taler derfor.

Det er styrelsens opfattelse, at kravet om skriftligt samtykke til videregivelse af helbredsoplysninger under indlæggelse på sygehusafdelinger i visse tilfælde kan fraviges. Der er tale om et område, der i høj grad er præget af mundtlighed, og det kan efter omstændighederne virke påtrængende eller upassende for langt den overvejende del af de indlagte, at der skal udbedes skriftligt samtykke med henblik på, at patienten kan modtage visse former for mundtlig information i overværelse af andre patienter og deres pårørende.

Det er i den forbindelse styrelsens opfattelse, at en patient, der bliver indlagt på en afdeling, hvor der er fælles arealer, i kraft heraf utvivlsomt afgiver et klart stiltiende samtykke til, at visse typer fortrolige helbredsoplysninger af mindre følsom karakter, må overhøres og dermed videregives til eventuelle andre tilstedeværende patienter og deres pårørende. Dette gælder efter styrelsens opfattelse dog ikke, når der skal gives information til patientens pårørende uden patientens tilstedeværelse, idet det i denne situation altid bør være muligt at give informationen på et sted, hvor der ikke er uvedkommende til stede.

Det er derfor styrelsens vurdering, at det krævede et udtrykkeligt samtykke fra for, at den på-gældende oplysning kunne overhøres og dermed videregives til eventuelle andre tilstedeværende. 

Det er endvidere styrelsens opfattelse, at bestemmelserne i sundhedslovens § 43, stk. 2, om undtagelse fra patientens samtykke ikke er relevante i denne sag.

På denne baggrund finder styrelsen, at Sygehus 1  den 6. november 2015 handlede i strid med sund-hedsloven ved videregivelsen af oplysninger om til andre patienter og disses pårørende.

Afsluttende bemærkning

Styrelsen har ikke i denne afgørelse taget stilling til, om havde givet samtykke til, at der kunne videregives oplysninger til hans familie om resultatet af CT-skanningen. Det skyldes, at der ikke er klaget herover. 

LOVGRUNDLAG

Bekendtgørelse nr. 191 af 28. februar 2018 af sundhedsloven

§ 40. En patient har krav på, at sundhedspersoner iagttager tavshed om, hvad de under udøvelsen af deres erhverv erfarer eller får formodning om angående helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, jf. dog reglerne i denne lov.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for studerende, der som led i en sundhedsvidenskabelig eller sundhedsfaglig uddannelse deltager i behandlingen af en patient uden at være medhjælp.

Stk. 3. I de tilfælde, hvor en sundhedsperson efter §§ 41-46 er tillagt beføjelser efter de enkelte bestemmelser, påhviler det overordnede ansvar for, at oplysninger videregives eller indhentes i overensstemmelse med loven, den driftsansvarlige myndighed.

§ 43. Med patientens samtykke kan sundhedspersoner til andre formål end behandling videregive oplysninger om patientens helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger til sundhedspersoner, myndigheder, organisationer, private personer m.fl.

Stk. 2. Videregivelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger kan uden patientens samtykke ske, når

1) det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal videregives og oplysningen må antages at have væsentlig betydning for den modtagende myndigheds sagsbehandling,

2) videregivelsen er nødvendig for berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen eller andre,

3) videregivelsen er nødvendig for, at en myndighed kan gennemføre tilsyns- og kontrolopgaver,

4) videregivelsen sker til et myndighedsgodkendt akkrediteringsorgan og er nødvendig med henblik på dokumentation af arbejdsgange til brug for akkreditering eller

5) videregivelsen sker til brug for opfølgning på en utilsigtet hændelse i regionen, kommunen eller et privat sygehus. Stk. 3. Den sundhedsperson, der er i besiddelse af en fortrolig oplysning, afgør, hvorvidt videregivelse efter stk. 2 er berettiget.

Stk. 4. Såfremt der videregives oplysninger efter stk. 2, nr. 2, skal den, oplysningen angår, snarest muligt herefter orienteres om videregivelsen og formålet hermed, medmindre orientering kan udelades efter anden lovgivning eller af hensyn til offentlige eller private interesser svarende til dem, der beskyttes i denne lovgivning.

§ 44. Samtykke efter § 43, stk. 1, skal være skriftligt. Kravet om skriftlighed kan dog fraviges, når sagens karakter eller omstændighederne i øvrigt taler derfor. Samtykket skal indføres i patientjournalen.

Stk. 2. Samtykke efter stk. 1 bortfalder senest 1 år efter, at det er givet.

Stk. 3. Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om det i stk. 1 nævnte samtykke.

Bekendtgørelse nr. 1022 af 28. august 2017 om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, som ændret ved lov nr. 558 af 29. maj 2018 og 730 af 8. juni 2018

§ 1. Styrelsen for Patientklager, jf. §§ 11 og 12, behandler klager fra patienter over sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-9 med undtagelse af klager, hvor der i den øvrige lovgivning er foreskrevet en anden klageadgang. Styrelsen for Patientklager kan ikke behandle en klage efter 1. pkt., hvis den faglige virksomhed eller det forhold, klagen vedrører, helt eller delvis er omfattet af en klage efter § 2.

Stk. 2. Styrelsen for Patientklager træffer i sager efter stk. 1 afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel, eller om sundhedsvæsenet har handlet i strid med sundhedslovens kapitel 4-9.