Dansk pensionist bosat i udlandet havde ikke ret til vederlagsfri behandling i Dan-mark, da behandlingen ikke var nødvendig under opholdet i Danmark.

Region har ikke handlet i strid med sundhedslovens § 81, stk. 1, ved den 8. januar og den 1. december 2016 at meddele afslag på betaling for hendes øjenoperation for grøn stær.

Sagsnummer:

18SPS48

Offentliggørelsesdato:

27. marts 2019

Juridisk tema:

Betaling for sygehusbehandling

Behandlingssted:

Sygehuse/hospitaler

Kategori:

Patientrettigheder

Region har ikke handlet i strid med sundhedslovens § 81, stk. 1, ved den 8. januar og den 1. december 2016 at meddele afslag på betaling for hendes øjenoperation for grøn stær.

Udgiften til øjenoperationen afholdes af selv.

Styrelsen for Patientklager blev oprettet den 1. juli 2018 og har overtaget al klagesagsbehandling fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Det får ingen betydning for behandlingen af klagesagen. 

KLAGEN

 blev behandlet for grøn stær på Sygehus 1 i perioden fra den 3. til den 11. marts 2016. Hun betalte selv for behandlingen.

Region  oplyste den 8. januar 2016 under en konsultation på Sygehus 1, at  selv skulle be-tale for behandlingen. I slutningen af november 2016 klagede hun til sygehuset over kravet om egen-betaling. I en mail af 1. december 2016 skrev regionen, at den fortsat fastholdte sin afgørelse af 8. januar 2016.

 klagede den 8. december 2016 til Styrelsen for Patientklager.

BEGRUNDELSE

Hændelsesforløb

, der er bosiddende i udlandet, har i sin klage af 8. december 2016 anført, at hun lider af en kronisk øjensygedom. Hun har videre anført, at såfremt hun oplever forandringer i øjnene, skal hun akut henvende sig til en øjenlæge. Hun har hertil anført, at hun under et ophold i Danmark mærkede forandringer i øjnene, hvorfor hun henvendte sig til en øjenlæge i . Hun blev af øjenlægen henvist til behandling på Sygehus 1. Til en forundersøgelse på Sygehus 1 blev konsultationen afbrudt af en sekretær, der informerede hende om, at hun skulle betale for behandlingen. Hun har hertil anført, at sekretæren oplyste, at økonomiafdelingen alene betalte, såfremt der var tale om akut behandling, hvilket sygehuset ikke mente var tilfældet. Hun har hertil anført, at hun følte sig tvunget til at betale for at kunne fortsætte behand-lingen.

Det fremgår af en udtalelse til sagen fra Region , at øjenafdelingen, Sygehus 1 den 31. august 2015 modtog en henvisning fra en øjenlæge, hvoraf det fremgik, at henvistes dertil med henblik på behandling af grå stær. Regionen har hertil anført, at hun blev elektivt henvist dertil, hvorfor der ikke forelå nogen form for akut behandlingsbehov. Regionen har videre anført, at Sygehus 1 først blev opmærksom på s bopælsforhold under forundersøgelsen den 8. januar 2016. Hun blev i den forbindelse oplyst om, at behandlingen ikke var gratis, da der ikke var tale om akut behandling. Regionen har i tilknytning hertil anført, at hun indvilgede i at betale for behandlingen. Regionen har dog ikke krævet betaling for forunder-søgelsen. Region har afslutningsvist anført, at kontaktede dem i slutningen af november 2016 med henblik på at klage over at skulle betale for behandlingen. Efter en nærmere undersøgelse af sagen besvarede regionen i en mail af 1. december 2016, at den fortsat fastholdte sin afgørelse.  

Styrelsen har den 12. oktober 2018 partshørt  over ovennævnte udtalelse fra Region . Hun har i et partshøringssvar af 22. oktober 2018 anført, at hun under konsultationen hos øjenlægen havde fortalt denne, at hun havde bopæl i udlandet, hvilket sundhedspersonen hertil anførte, at det var i orden. Hun har videre anført, at hun ikke var blevet indkaldt af Sygehus 1, men at hun selv havde taget telefonisk kontakt til sygehuset. Hun har hertil anført, at hun under samtalen redegjorde for øjenlægens henvisning og endvidere informerede sygehuset om, at hun havde bopæl i udlandet samt hvordan hun skulle forholde sig. Sygehuset fik i den forbindelse hendes adresse og tilbød hende en tid ved sygehusets øjenlæge. Hun har videre anført, at hun ved den første fremøde henvendte sig til sygehusets reception, der bad hende om at registrere sin ankomst. Hun svarede hertil, at dette ikke kunne lade sig gøre, da hun kun havde det blå sygesikringskort. Som følge heraf registrerede afdelingen hendes ankomst manuelt i systemet. Hun har videre anført, at den konsulterende læge, der tilbød hende en operation én uge efter, på intet tidspunkt havde ytret, at hun ikke var akut-patient eller skulle betale for behandlingen. Hun har hertil anført, at det var sygehusets økonomiafdeling, der havde forlangt betaling for behandlingen, og ikke lægen. Hun har afslutningsvist anført, at hun fra flere sider er blevet informeret om, at det er lægen, der træffer beslutningen.    

Styrelsen har haft lejlighed til at gennemse s journal, som Region har fremsendt til styrelsen i forbindelse med behandlingen af sagen.

Den 31. august 2015 modtog Sygehus 1 en henvisning fra en øjenlæge, hvori det fremgår, at  elektivt blev henvist til Sygehus 1 med henblik på behandling af grå stær. Det fremgår videre af henvis-ningen, at hun var bosiddende i udlandet.

Den 1. september 2015 sendte Sygehus 1 et indkaldelsesbrev til .

Den 8. januar 2016 mødte  op til en konsultation på Sygehus 1, hvor det blev konkluderet, at der var indikation for operation. Under konsultationen blev hun også informeret om, at hun skulle betale for behandlingen, da hun ikke havde bopæl i Danmark, hvilket hverken den henvisende øjenlæge eller syge-huset i dets indkaldelsesbrev havde orienteret hende om. ønskede i første omgang kun at betale for forundersøgelsen, men efter en samtale omkring de forskellige behandlingsmuligheder i Danmark og udlandet ændrede hun dog holdning og tilkendegav overfor sundhedspersonen, at hun gerne ville opereres på Sygehus 1.

Den 3. marts 2016 blev der udført en kataraktoperation på det ene øje. Kontrollen heraf fandt sted den 4. marts 2016.

Den 10. marts 2016 blev den samme operation udført på det andet øje. Kontrollen fandt sted dagen efter.

Region  har til styrelsen oplyst, at  i slutningen af november 2016 havde kontaktet dem med henblik på at udtrykke sin utilfredshed over kravet om egenbetaling. Regionen anførte hertil, at den ville undersøge sagen nærmere og vende tilbage.

I en mail af 1. december 2016 svarede Region , at den havde undersøgt sagen og i den forbindelse kontaktet Styrelsen for Patientsikkerhed med henblik på fortolkning af reglerne. Det var regionens op-fattelse, at ganske vist havde et behandlingsbehov, men at der på baggrund af en lægefaglig vurdering ikke var tale om et forhold af akut karakter, hvorfor hun godt kunne have udskudt behandlingen til hendes tilbagevenden til udlandet.

Styrelsen har på baggrund af ovenstående hændelsesforløb forstået s klage som en klage over Region s opkrævning af betaling for de udførte operationer og kontroller.

Betaling for sygehusbehandling

Styrelsen for Patientklager kan oplyse, at sygehusbehandling i de fleste tilfælde er gratis i Danmark. Det følger af sundhedslovens § 81, stk. 1. Det kræver udtrykkelig lovhjemmel at opkræve betaling for sygehus-behandling fra en patient.

Personer, som modtager pension fra Danmark, og som er bosiddende i et andet EU- eller EØS-land, har ret til alle sundhedsydelser i Danmark, undtaget planlagt sygehusbehandling. Det fremgår af § 1, nr. 1, og § 2 i bekendtgørelse nr. 1657 af 27. december 2013 om ret til ydelser i sundhedsloven til visse personer med bopæl i et andet EU-/EØS-land.

Dog har personer, som modtager pension fra Danmark, og som bor i Estland, Finland, Island, Lichtenstein, Litauen, Nederlandene, Norge, Sverige eller Tjekkiet, også ret til planlagt sygehusbehandling i Danmark.

er som nævnt bosiddende i udlandet, og har som følge heraf som udgangspunkt ikke ret til veder-lagsfri planlagt sygehusbehandling i Danmark.

Som anført ovenfor oplevede    under sit ophold i Danmark nogle forandringer i øjnene, hvorfor hun henvendte sig til en øjenlæge. Hun blev af øjenlægen henvist til Sygehus 1 med henblik på behandling for grå stær.

Styrelsen kan oplyse, at det fremgår af sundhedslovens § 80, stk. 1, at regionsrådet ved sit eller ved andre regioners sygehusvæsen yder akut behandling til personer, som ikke har bopæl her i landet, men som midlertidigt opholder sig i regionen.

Hertil fremgår det af § 5 i dagældende bekendtgørelse nr. 958 af 29. august 2014 om ret til sygehus-behandling, at personer, der ikke har bopæl her i landet, har ret til akut sygehusbehandling m.v. i opholds-regionen i tilfælde af ulykke, pludseligt opstået sygdom og fødsel eller forværring af kronisk sygdom m.v. Behandlingen m.v. ydes på samme vilkår som til personer med bopæl her i landet.

En dansk pensionist, som er bosat i udlandet, har desuden ret til den behandling, som bliver nødvendig under ophold i Danmark, også selv om der ikke er tale om akut behandling. Behandlingen ydes på samme vilkår som til danske sikrede, det vil sige for sygehusbehandlings vedkommende gratis. Det er lægen på det danske behandlingssted, som vurderer, om behandlingen er nødvendig under opholdet. Det følger af reglerne om det blå EU-sygesikringskort, jf. artikel 19, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger.

Det er styrelsens opfattelse, at der i s tilfælde var tale om planlagt - og ikke akut – sygehus-behandling.

Styrelsen har lagt vægt på, at henvisningen til sygehusbehandling var prioriteret som ”elektiv”; altså planlagt og ikke-akut. Styrelsen har videre lagt vægt på, at der fra tidspunktet for modtagelsen af henvis-ningen til tidspunktet for den første indkaldelse forløb mindst fire måneder.

Det fremgår af en udtalelse af 21. december 2016 fra øjenafdelingen, Sygehus 1, at havde behov for grå stær-operation, men at det godt kunne vente, til hun var vendt tilbage til sit bopælsland.

Styrelsen finder ikke grundlag for at tilsidesætte denne vurdering.

Det fremgår endvidere af journalen den 8. januar 2016, at det blev drøftet med , om hun ønskede at blive opereret på Sygehus 1 med den metode, man bruger dér, som er en anden end man typisk bruger i udlandet, hvilket hun dog hældte til. Der blev derfor bestilt operationsdatoer for at reservere tider i en periode, hvor  ville opholde sig i Danmark. Hun var på dette tidspunkt informeret om, at hun skulle betale for operationerne.

Styrelsen finder på denne baggrund, at behandlingen den 3. og den 10. marts 2016 ikke var behandling, som der opstod behov for under s ophold i Danmark.

Styrelsen kan oplyse, at et sygehus i en sådan situation har hjemmel  i § 7 i ovennævnte bekendtgørelse til at kræve betaling for sygehusbehandling.

På denne baggrund finder styrelsen ikke, at det var i strid med sundhedsloven, at Region  den 8. januar og 1. december 2016 meddelte , at hun selv skulle betale for den foretagne behandling. 

LOVGRUNDLAG

Bekendtgørelse nr. 1188 af 24. september 2016 af sundhedsloven

§ 80. Regionsrådet yder akut behandling til personer, som ikke har bopæl her i landet, men som midlertidigt opholder sig i regionen, jf. § 8, ved sit eller ved andre regioners sygehusvæsen.

Stk. 2. Herudover yder regionsrådet behandling til de i stk. 1 nævnte personer, når det under de foreliggende omstændigheder ikke skønnes rimeligt at henvise personen til behandling i hjemlandet, herunder Færøerne og Grønland, eller personen ikke tåler at blive flyttet til et sygehus der.

§ 81. Sygehusbehandling efter bestemmelserne i afsnit VI, VII og VIII er vederlagsfri for patienten, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. Regionsrådet kan opkræve betaling af patienten for behandling efter § 80, stk. 2. Behandlingen kan dog ydes vederlagsfrit, når regionsrådet under de foreliggende omstændigheder skønner det rimeligt.

Stk. 3. Hvor særlige forhold taler herfor, kan ministeren for sundhed og forebyggelse uanset reglerne i §§ 79 og 80, fastsætte nærmere regler om, at regionsrådene vederlagsfrit skal yde visse behandlinger, uanset hvor patienten bor.

Stk. 4. Ministeren for sundhed og forebyggelse kan fastsætte regler, hvorefter der ydes personer, som midlertidigt opholder sig her i landet, vederlagsfri behandling ved det regionale sygehusvæsen.

Bekendtgørelse nr. 1657 af 27. december 2013 om ret til ydelser i sundhedsloven til visse personer med bopæl i et andet EU-/EØS-land

§ 1. Denne bekendtgørelse omfatter følgende personer, der har bopæl i et andet EU/EØS-land:

1) Pensionister og deres familiemedlemmer som har ret sundhedsydelser i bopælslandet til udgift for Danmark ifølge artikel 24 og 25, jf. artikel 35 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger med senere ændringer eller Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. 76/2011 af 1. juli 2011 om ændring af bilag VI (social sikring) og protokol 37 til EØS-aftalen.

2) Grænsearbejderes familiemedlemmer som har ret sundhedsydelser i bopælslandet til udgift for Danmark ifølge artikel 17, jf. artikel 35 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger med senere ændringer eller Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. 76/2011 af 1. juli 2011 om ændring af bilag VI (social sikring) og protokol 37 til EØS-aftalen.

§ 2. De i § 1 nævnte personer har under ophold her i landet ret til alle ydelser i Danmark efter sundhedsloven, undtaget planlagt sygehusbehandling, jf. stk. 2, og begravelseshjælp, jf. stk. 3.

Stk. 2. Stk. 1 omfatter ikke ret til planlagt sygehusbehandling, i det omfang det efter lovgivningen i det EU/EØS-land, hvor de nævnte personer er bosat, er fastlagt, at udgifter til en planlagt sygehusbehandling i et andet land end bopælslandet, alene kan dækkes i det omfang myndighederne i bopælslandet har givet forhåndstilladelse hertil, medmindre en sådan forhåndstilladelse foreligger.

Stk. 3. Stk. 1 omfatter ikke ret til begravelseshjælp, jf. sundhedslovens § 160, idet begravelseshjælp til de i § 1 nævnte personer ydes efter regler i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger med senere ændringer eller Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. 76/2011 af 1. juli 2011 om ændring af bilag VI (social sikring) og protokol 37 til EØS-aftalen.

Bekendtgørelse nr. 958 af 29. august 2014 om ret til sygehusbehandling m.v.

§ 5. Personer, der ikke har bopæl her i landet, har ret til akut sygehusbehandling m.v. i opholdsregionen i tilfælde af ulykke, pludseligt opstået sygdom og fødsel eller forværring af kronisk sygdom m.v. Behandlingen m.v. ydes på samme vilkår som til personer med bopæl her i landet.

Stk. 2. Regionsrådet i opholdsregionen yder herudover sygehusbehandling m.v., når det under de foreliggende omstændigheder ikke skønnes rimeligt at henvise personen til behandling i hjemlandet, herunder Færøerne og Grønland, eller personen ikke tåler at blive flyttet til et sygehus i hjemlandet, herunder Færøerne og Grønland, jf. dog § 16.

Stk. 3. For behandling, der ydes efter stk. 2, kan regionsrådet opkræve betaling efter reglerne i § 50.

Stk. 4. Behandling efter stk. 2 kan ydes vederlagsfrit, når det under de foreliggende omstændigheder skønnes rimeligt.

….

§ 7. Regionsrådet yder mod betaling behandling efter sundhedslovens afsnit VI, jf. dog stk. 5, til patienter, der ikke har bopæl her i landet, og som er offentligt sygesikret i eller har ret til sundhedsydelser til udgift for andre EU/EØS-lande end Danmark i medfør af

1) reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger med senere ændringer, eller Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. 76/2011 af 1. juli 2011 om ændring af bilag VI (social sikring) og protokol 37 til EØS-aftalen, eller

2) for så vidt angår tredjelandsstatsborgere, reglerne i Rådets forordning (EF) nr. 859/2003 af 14. maj 2003 om udvidelse af bestemmelserne i forordning (EØF) nr. 1408/71 og forordning (EØF) nr. 574/72 til at omfatte tredjelandsstatsborgere, der ikke allerede er dækket af disse bestemmelser udelukkende på grund af deres nationalitet eller af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1231/2010 af 24. november 2010 om udvidelse af forordning (EF) nr. 883/2004 og forordning (EF) nr. 987/2009 til at omfatte tredjelandsstatsborgere, der ikke allerede er omfattet af disse forordninger udelukkende på grund af deres nationalitet, eller af lovgivningen i et andet EU/EØS-land.

Stk. 2. Behandling i medfør af stk. 1 omfatter ikke adgang til organer med henblik på organtransplantationer.

Stk. 3. Regionsrådet kan kræve dokumentation for, at den behandlingssøgende er omfattet af stk. 1.

Stk. 4. For behandling, der ydes efter stk. 1, opkræver regionsrådet betaling efter reglerne i § 50.

Stk. 5. Stk. 1 berører ikke en patients ret til akut sygehusbehandling, jf. § 5, eller ret til sundhedslovens ydelser under midlertidigt ophold i Danmark efter reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger med senere ændringer, eller Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. 76/2011 om ændring af bilag VI (social sikring) og protokol 37 til EØS-aftalen.

Stk. 6. Ved behandling efter stk. 1 finder bekendtgørelsens § 12, stk. 1, nr. 2-9, og § 12, stk. 2 og 3, og kap. 4-9 ikke anvendelse.

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet

§ 6. Regionsrådets afgørelser m.v. kan påklages til Styrelsen for Patientklager, når de vedrører

…..

3) vilkår for en persons ret til sygehusbehandling efter § 81 i sundhedsloven og regler fastsat med hjemmel heri,

…..