Anmodning sendt til en ansats private mail skal betragtes tilgået klinikken, såfremt mailen anvendes i arbejdsmæssige sammenhænge.

Styrelsen for Patientklager finder grundlag for at kritisere Klinik 1 , for håndteringen den 8. februar 2018 af Klagers anmodning om aktindsigt i sin søn, s journal.

Afgørelsen træffes af Styrelsen for Patientklager, som den 1. juli 2018 overtog al klagesagsbehandling fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

KLAGEN

Der er klaget over følgende:

• At Klager ikke fik aktindsigt i sin søn, s journal, da han bad om en sådan hos Klinik 1 .

BEGRUNDELSE

Klagers søn  var patient hos Klinik 1 .

Klager har i sin klage af 1. juni 2018 anført, at Klinik 1  ikke imødekom hans anmodning om aktindsigt i hans søn, s journal eller besvarede hans henvendelser angående sønnen.

Det fremgår af en udtalelse til sagen fra Klinik 1 , at Klager til en privat mailadresse tilhørende en ansat i klinikken havde anmodet om aktindsigt i sin søn, s journal. Klinikken har hertil anført, at den informerede ham om, at mailadressen, hvortil Klager havde rettet henvendelse, ikke måtte modtage eller indeholde personfølsomme oplysninger, hvorfor korrespondance dertil omgående ville blive slettet. Klinikken anførte videre, at han skulle henvende sig i klinikken med hensyn til anmodningen om aktindsigt.

Styrelsen har haft lejlighed til at gennemse s journal, som klinikken har fremsendt til styrelsen i forbindelse med behandlingen af sagen. Styrelsen har herved kunnet konstatere, at journalen indeholder oplysninger om, at Klager havde anmodet om aktindsigt i sin søns journal.

Det fremgår af et journalnotat af 26. januar 2018, at klinikken oplyser, at  havde fortalt dem, at han var bange for at besøge sin fader, idet han af denne blev råbt ad og slået. På baggrund af denne ytring udfærdigede klinikken en underretning til kommunen og informerede ligeledes politiet om forholdet.

Den 29. januar 2018 kontaktede Kommune  klinikken med henblik på at få fastslået, hvorvidt den person, der havde udfærdiget underretningen, havde gjort dette som privatperson eller sundhedsperson. Klinikken oplyste hertil, at underretningen var udfærdiget af en ansat i sin egenskab af at være s læge.

Klager blev på et ikke-nærmere specificeret tidspunkt bekendt med indholdet af underretningen og anmodede den 8. februar 2018 klinikken om at få udleveret sin søn s journal. Anmodningen blev sendt i en mail til en ansat i klinikken, hvis mailadresse fremgik af underretningen.

I en mail af samme dato forklarede den ansatte, at mailen var privat og dermed ikke sikker, hvorfor den ikke måtte indeholde personfølsomme oplysninger. Det blev videre anført, at enhver kontakt skulle ske direkte til klinikken.

I en mailbesvarelse af samme dato anførte Klager, at han fandt denne forklaring betænkelig, idet den ansatte havde benyttet sin private mailadresse i underretningen.

Den 9. februar 2018 kontaktede klinikken Forening s jurist med henblik på rådgivning i forhold til Klagers anmodning om aktindsigt i sin søn s journal. Klinikken blev informeret om, at den ansatte, som Klager havde rettet henvendelse til, ikke var forpligtet til at besvare flere mails fra ham, idet han var blevet gjort opmærksom på at kontakte klinikken fremover. Det blev videre rådgivet om, at det var tvivlsomt, om retten til aktindsigt kunne begrænses med udgangspunkt i det forhold, at der på tidspunktet for anmodningen om aktindsigt eksisterede en igangværende sag i retten vedrørende forældremyndigheden. Det blev dog anført, at retten kunne begrænses i medfør af sundhedslovens § 37, stk. 2, såfremt det blev vurderet, at forældremyndighedsindehaverens interesse i at blive gjort bekendt med oplysningerne fandtes at skulle vige for afgørende hensyn til den mindreårige. Det blev endvidere rådgivet, at faren havde ansvaret for at tilvejebringe dokumentation for at være indehaver af forældremyndigheden. Det blev afslutningsvist rådgivet om, at klinikken havde syv arbejdsdage til at færdigbehandle en anmodning om aktindsigt.

Den 26. februar 2018 informerede Klagers ekskone klinikken om, at der denne dag var faldet dom om, at Klager ikke længere var medindehaver af forældremyndigheden. Klinikken bemærkede i et journalnotat af denne dato, at Klager derfor ikke længere havde ret til aktindsigt.

Styrelsen har på baggrund af ovenstående hændelsesforløb forstået Klagers klage som en klage over klinikkens afvisning på at modtage og behandle hans anmodning om aktindsigt i sin søn, s journal, idet den var sendt til en ansats private mailadresse.

Styrelsen kan oplyse, at der snarest skal tages stilling til en anmodning om aktindsigt, jf. sundhedslovens § 38, stk. 1. Der skal inden 7 arbejdsdage efter patientens anmodning er modtaget, tages stilling til, om retten til aktindsigt skal begrænses efter § 37, stk. 2 og 3. Er anmodningen ikke imødekommet inden 7 arbejdsdage, skal patienten underrettes om grunden hertil samt om, hvornår en afgørelse kan forventes at foreligge.

Styrelsen kan videre oplyse, at forældremyndighedsindehaveren har ret til aktindsigt i barnets journal. Er patienten mindreårig og under forældremyndighed, indtræder forældremyndighedsindehaveren i den mindreåriges ret til aktindsigt i egen patientjournal, jf. sundhedslovens § 14.

Det fremgår af pkt. 5 i vejledning nr. 155 af 14. september 1998 om aktindsigt m.v. i helbredsoplysninger, at forældremyndighedens indehaver til en patient under 18 år har krav på aktindsigt efter loven.

Det fremgår endvidere af samme vejledning, at den, der anmoder om aktindsigt, dog skal afkræves legitimation, medmindre sundhedspersonen eller sygehuset m.v. på forhånd kender den pågældende.

Det er styrelsens praksis, at en sundhedsperson kan kræve dokumentation for forældremyndighed ved anmodning om aktindsigt i en mindreåriges journal, såfremt der er mistanke om, at den forælder der anmoder om aktindsigt, ikke har forældremyndighed over barnet.

Forældremyndighedens indehavers adgang til aktindsigt i en mindreåriges patientjournal m.v. kan begrænses, i det omfang forældremyndighedens indehavers interesse i at blive gjort bekendt med oplysningerne findes at burde vige for afgørende hensyn til den mindreårige. Det fremgår af sundhedslovens § 37, stk. 2.

Det fremgår af bemærkningerne til sundhedslovens § 37, stk. 2, at bestemmelsen kan anvendes i tilfælde, hvor følsomme journaloplysninger om fx abort, behandling for kønssygdom, prævention og blodtransfusion, kan komme den mindreårige til skade, hvis de kommer til forældremyndighedsindehaverens kendskab.

Det er styrelsens opfattelse, at en anmodning om aktindsigt i en mindreåriges journal ikke kan begrænses af det forhold, at den mindreåriges forældre, der på tidspunktet for anmodningen begge er medindehaver af forældremyndigheden, har en sag ved domstolene, hvor retten til forældremyndigheden er genstand for behandling.

Styrelsen kan videre oplyse, at den sundhedsperson, der har ansvaret for patientjournalerne m.v., snarest efter modtagelse af en anmodning om aktindsigt i en patientjournal afgør, om retten til aktindsigt skal begrænses efter § 37, stk. 2 og 3. En anmodning om aktindsigt skal færdigbehandles inden 7 arbejdsdage efter modtagelsen af anmodningen, medmindre dette på grund af f.eks. sagens omfang eller kompleksitet undtagelsesvis ikke er muligt. Den, der har anmodet om aktindsigt, skal i givet fald underrettes om grunden til fristoverskridelsen og om, hvornår anmodningen kan forventes færdigbehandlet. Det fremgår af sundhedslovens § 38, stk. 1.

Styrelsen kan desuden oplyse, at det fremgår af § 29, stk. 1, i den dagældende bekendtgørelse nr. 1090 af 28. juli 2016 om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler, at en patientjournal skal indeholde oplysning om, at der er meddelt aktindsigt i patientjournalen, hvilke oplysninger, der er udleveret, og til hvem det er sket, herunder om en eventuel fuldmagt.

Styrelsen har på baggrund af sagens oplysninger lagt til grund, at Klager på et ikke nærmere specificeret tidspunkt fik tilsendt en kopi af underretningen, og at han den 8. februar 2018 sendte en anmodning om aktindsigt i sin søn, s journal til en privat mailadresse tilhørende en ansat i klinikken. Den ansatte afslog dette med den begrundelse, at mailen ikke var sikker og henviste ham i den forbindelse til at henvende sig direkte til klinikken.

Styrelsen har videre lagt til grund, at klinikken frem til den 26. februar 2018, hvor der faldt dom om at fratage Klager forældremyndigheden over , ikke havde svaret på hans anmodning om aktindsigt.

Styrelsen skal oplyse, at en sundhedsperson, der modtager henvendelser vedrørende arbejdsmæssige forhold fra patienter mv. på private adgangskilder, er berettiget til at kræve dette bragt til ophør og kan i den forbindelse henvise til behandlingsstedets offentlige kontaktinformationer.

Styrelsen skal videre oplyse, at denne ret til at benægte og se bort fra henvendelser vedrørende arbejdsmæssige forhold via private adgangskilder er berettiget i det omfang, den ansatte ikke benytter disse i arbejdsmæssige sammenhænge.

Styrelsen har bemærket, at den mailadresse, som Klager den 8. februar 2018 sendte sin anmodning om aktindsigt til, er identisk med den mailadresse, der fremgår af underretningen til Kommune  af 26. januar 2018.

Styrelsen har videre bemærket, det fremgår af journalnotatet af 29. januar 2018, at Kommune  kontaktede klinikken med henblik på at få fastslået, hvorvidt underretningen var udfærdiget af anmelderen i sin egenskab af at være privatperson eller sundhedsperson. Klinikken besvarede, at underretningen var udfærdiget af den ansatte i sin egenskab af at være sundhedsperson.

Det er styrelsens vurdering, at den private mailadresse i denne henseende blev benyttet i en arbejdsmæssig sammenhæng.

Det er derfor styrelsens opfattelse, at Klagers anmodning om aktindsigt i sin søn, s journal skal betragtes for at være tilgået klinikken.

Det er videre styrelsens opfattelse, at Klinik 1  ikke reagerede på Klagers anmodning om aktindsigt i sin søn s journal indenfor fristen på 7 arbejdsdage fra tidspunktet for fremsættelsen af anmodningen.

Styrelsen finder på denne baggrund, at Klinik 1  handlede i strid med sundhedsloven ved håndteringen af Klagers anmodning om aktindsigt i sin søn s journal.

Afsluttende bemærkninger

Styrelsen skal afslutningsvist bemærke, at det følger af sagens oplysninger, at Klager den 26. februar 2018 mistede forældremyndigheden over sin søn .

Styrelsen kan oplyse, at det kun er forældremyndighedsindehaveren, der har ret til aktindsigt i barnets journal.

Styrelsen kan hertil videre oplyse, at de forældre, der ikke har del i forældremyndigheden, dog er berettiget til efter anmodning at få orientering om barnets forhold fra sundhedsvæsenet, private sygehuse, privat praktiserende læger og tandlæger. De nævnte institutioner kan dog nægte at give konkrete oplysninger og udlevere dokumenter om barnets forhold, såfremt det må antages at være til skade for barnet.

Det følger af forældreansvarslovens § 23, stk. 1 og 2.

Styrelsen opfordrer hermed Klinik 1  til efter anmodning fra Klager at give en orientering om  forhold i overensstemmelse med forældreansvarslovens § 23, medmindre det konkret vurderes, at dette ville være til skade for .

LOVGRUNDLAG

Bekendtgørelse nr. 191 af 28. februar 2018 af sundhedsloven

§ 37. Den, om hvis helbredsforhold der er udarbejdet patientjournaler m.v., har på anmodning ret til aktindsigt heri. Patienten har endvidere på anmodning ret til på en let forståelig måde at få meddelelse om, hvilke oplysninger der behandles i patientjournalen m.v. efter 1. pkt., formålet hermed, kategorierne af modtagere af oplysningerne og tilgængelig information om, hvorfra disse oplysninger stammer.

Stk. 2. En forældremyndighedsindehavers adgang til aktindsigt i en mindreårigs patientjournal m.v. efter stk. 1, jf. § 14, kan begrænses, i det omfang forældremyndighedsindehaverens interesse i at blive gjort bekendt med oplysningerne findes at burde vige for afgørende hensyn til den mindreårige, eller i det omfang det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til forebyggelse, efterforskning og forfølgning af lovovertrædelser samt beskyttelse af vidner eller andre i sager om strafferetlig forfølgning.

Stk. 3. For optegnelser journalført før den 1. januar 2010 kan retten efter stk. 1 begrænses, i det omfang patientens interesse i at blive gjort bekendt med oplysningerne findes at burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv eller til andre private interesser.

§ 38. Den myndighed, institution eller sundhedsperson, der har ansvaret for patientjournalerne m.v., afgør snarest efter modtagelse af en anmodning om aktindsigt i en patientjournal, om retten til aktindsigt skal begrænses efter § 37, stk. 2 og 3. En anmodning om aktindsigt skal færdigbehandles inden 7 arbejdsdage efter modtagelsen af anmodningen, medmindre dette på grund af f.eks. sagens omfang eller kompleksitet undtagelsesvis ikke er muligt. Den, der har anmodet om aktindsigt, skal i givet fald underrettes om grunden til fristoverskridelsen og om, hvornår anmodningen kan forventes færdigbehandlet.

Stk. 2. Aktindsigt kan enten gives elektronisk, eller ved at der gives adgang til gennemsyn af patientjournalen m.v. på stedet eller udleveres en afskrift eller kopi. Aktindsigten skal gives i den form, som den, der har fremsat anmodningen, ønsker. Dette gælder dog ikke, hvis det er umuligt eller meget vanskeligt eller der foreligger tungtvejende modhensyn.

Stk. 3. I de tilfælde, hvor en sundhedsperson efter stk. 1 og 2 er tillagt beføjelser, påhviler det overordnede ansvar for, at aktindsigt meddeles i overensstemmelse med loven, den driftsansvarlige myndighed.

Bekendtgørelse nr. 1090 af 28. juli 2016 om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler (journalføring, opbevaring, videregivelse og overdragelse m.v.)

§ 29. Patientjournalen skal indeholde oplysning om, at der er meddelt aktindsigt i patientjournalen, hvilke oplysninger, der er udleveret, og til hvem det er sket, herunder om en eventuel fuldmagt.

Stk. 2. Patientjournalen skal indeholde optegnelser om hvilke oplysninger, der er behandlet, herunder videregivet eller indhentet, til hvilke formål, til hvem og på hvilket grundlag.

Bekendtgørelse nr. 1417 af 1. januar 2017 af forældreansvarsloven

§ 23. En forælder, som ikke har forældremyndigheden, har ret til efter anmodning at få orientering om barnets forhold fra skoler, børneinstitutioner, social- og sundhedsvæsenet samt private sygehuse, privat praktiserende læger og tandlæger. Denne forælder har desuden ret til at få udleveret dokumenter om barnets forhold, hvis disse findes på skoler og i børneinstitutioner. Der må ikke gives fortrolige oplysninger om forældremyndighedsindehaveren.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte institutioner m.v. kan nægte at give konkrete oplysninger og udlevere dokumenter om barnets forhold, hvis det må antages at være til skade for barnet.

Stk. 3. Statsforvaltningen kan i særlige tilfælde efter anmodning fra indehaveren af forældremyndigheden eller fra en af de i stk. 1 nævnte institutioner m.v. fratage den forælder, der ikke har forældremyndigheden, adgangen til at få orientering og få udleveret dokumenter efter stk. 1. Afgørelsen har virkning fra det tidspunkt, hvor institutionen m.v. modtager meddelelse om afgørelsen.

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet

§ 1. Styrelsen for Patientklager, jf. §§ 11 og 12, behandler klager fra patienter over sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-9 med undtagelse af klager, hvor der i den øvrige lovgivning er foreskrevet en anden klageadgang. Styrelsen for Patientklager kan ikke behandle en klage efter 1. pkt., hvis den faglige virksomhed eller det forhold, klagen vedrører, helt eller delvis er omfattet af en klage efter § 2.

Stk. 2. Styrelsen for Patientklager træffer i sager efter stk. 1 afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel, eller om sundhedsvæsenet har handlet i strid med sundhedslovens kapitel 4-9.