En patient havde ret til aktindsigt i sin journal hos en psykologklinik efter sundheds-loven.

Styrelsen for Patientklager finder grundlag for at kritisere Klinik 1, for håndteringen af s anmodning om aktindsigt i sin journal den 16. februar 2016.

KLAGEN

Der er klaget over følgende:

• At ikke fik fyldestgørende aktindsigt i sin journal, da hun bad om en sådan hos Klinik 1, den 16. februar 2016.

 har hertil anført, at klinikken oplyste, at man kun havde håndskrevne noter og nogle papirer fra det gamle ScanSleep. Hun bad om at få en kopi af dette journalmateriale. Den 29. februar 2016 rykkede hun for aktindsigten. Herefter fik hun udleveret en kopi af papirerne fra ScanSleep, men ikke de håndskrevne journalnotater. Hun bad på ny om at få disse notater udleveret. I den forbindelse fik hun oplyst, at klinikken ikke mente, at man skulle skrive en journal, så det gjorde man ikke. Den 3. marts 2016 fik hun oplyst, at ”noterne desværre er forsvundet”. Den 9. marts 2016 bad hun om en forklaring. Hun fik dog intet svar.

BEGRUNDELSE

Styrelsen for Patientklager har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Indledende oplysninger

havde siden 2011 løbende været i behandling hos Klinik 1.

Begrundelse for afgørelsen af klagen

Styrelsen kan oplyse, at en patient har ret til aktindsigt i sin journal. Det følger af sundhedslovens § 37. For optegnelser journalført før den 1. januar 2010 kan retten efter stk. 1, dog begrænses i det omfang, patientens interesse i at blive gjort bekendt med oplysningerne findes at burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv eller til andre private interesser. Det følger af § 37, stk. 3.

Styrelsen kan hertil oplyse, at det fremgår af bemærkningerne til sundhedsloven, at sundhedsloven finder anvendelse for autoriserede psykologer, som udøver virksomhed inden for sundhedsvæsenet. Reglerne om aktindsigt i sundhedsloven finder derfor anvendelse frem for reglerne om aktindsigt i psykologloven, når der er tale om virksomhed inden for sundhedsvæsenet.

Det er styrelsens opfattelse, at s forløb i psykologklinikken indebar virksomhed inden for sundheds-væsenet.

Den 20. august 2016 udtalte klinikken til sagen med sagsnr.: 16/8365, at man ikke udlevererede journalen fra den almenpsykologiske behandling, fordi man af sikkerhedsgrunde ikke fandt det forsvarligt at udlevere den, da man havde vurderet, at det ville være skadeligt for at få tilgang til den. Det fremgår endvidere af udtalelsen, at man fandt det uforsvarligt, at hun på egen hånd skulle genkalde sig terapisessionerne, der til tider havde været dybtgående. Klinikken tilbød i stedet en (gratis) terapisession, for at kunne lave en assessment (vurdering) og iværksætte den fornødne hjælp. Dette afslog .  

Den 19. september 2018 har klinikken udtalt til sagen, at klinikken tidligere i 2016 havde fremsendt jour-nalen i perioden fra den 23. maj til den 22. september 2014. Endvidere har klinikken anført, at man ikke havde kendskab til, at der blev foretaget en sagsbehandling eller endsige taget stilling til anmodningen om aktindsigten.

Styrelsen har ved gennemgang af journalen konstateret, at journalen omfatter perioden fra den 23. april til den 10. september 2014.

Det er styrelsens opfattelse, at derfor havde et retskrav på aktindsigt i sin journal, jf. sundheds-lovens § 37, stk. 1, og at hendes ret til aktindsigt ikke kunne begrænses, jf. § 37, stk. 3, da der ikke var tale om optegnelser journalført før den 1. januar 2010.

Det forhold, at klinikken vurderede, at udleveringen af journalen fra den almenpsykologiske behandling ville være skadelig for , ændrer ikke ved denne vurdering, fordi klinikken ikke havde hjemmel til at nægte at udlevere journalen til hende.  

Styrelsen kan hertil oplyse, at muligheden for at begrænse aktindsigten i det omfang, partens interesse findes at burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv eller til andre private interesser, som fremgår af psykologlovens § 14, stk. 4, efter styrelsens opfattelse alene finder anvendelse for psykolog-virksomhed uden for sundhedsvæsenet.

Styrelsen kan hertil oplyse, at der snarest skal tages stilling til en anmodning om aktindsigt, jf. sundheds-lovens § 38, stk. 1. Der skal inden 7 arbejdsdage efter patientens anmodning er modtaget, tages stilling til, om retten til aktindsigt skal begrænses efter § 37, stk. 2 og 3. Er anmodningen ikke imødekommet inden 7 arbejdsdage, skal patienten underrettes om grunden hertil samt om, hvornår en afgørelse kan forventes at foreligge.

Det er derfor styrelsens opfattelse, at klinikken burde have imødekommet s anmodning om aktindsigt i sin journal  inden 7 arbejdsdage fra anmodningens modtagelsen.

Styrelsen finder på denne baggrund, at Klinik 1 handlede i strid med sundhedsloven ved håndteringen af s anmodning om aktindsigt i sin journal den 16. februar 2016.

LOVGRUNDLAG

Bekendtgørelse nr. 191 af 28. februar 2018 af sundhedsloven

§ 37. Den, om hvis helbredsforhold der er udarbejdet patientjournaler m.v., har på anmodning ret til aktindsigt heri. Patienten har endvidere på anmodning ret til på en let forståelig måde at få meddelelse om, hvilke oplysninger der behandles i patientjournalen m.v. efter 1. pkt., formålet hermed, kategorierne af modtagere af oplysningerne og tilgængelig information om, hvorfra disse oplysninger stammer.

Stk. 2. En forældremyndighedsindehavers adgang til aktindsigt i en mindreåriges patientjournal m.v. efter stk. 1, jf. § 14, kan begrænses, i det omfang forældremyndighedsindehaverens interesse i at blive gjort bekendt med oplysningerne findes at burde vige for afgørende hensyn til den mindreårige, eller i det omfang det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til forebyggelse, efterforskning og forfølgning af lovovertrædelser samt beskyttelse af vidner eller andre i sager om strafferetlig forfølgning.

Stk. 3. For optegnelser journalført før den 1. januar 2010 kan retten efter stk. 1 begrænses, i det omfang patientens interesse i at blive gjort bekendt med oplysningerne findes at burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv eller til andre private interesser.

§ 38. Den myndighed, institution eller sundhedsperson, der har ansvaret for patientjournalerne m.v., afgør snarest efter modtagelse af en anmodning om aktindsigt i en patientjournal, om retten til aktindsigt skal begrænses efter § 37, stk. 2 og 3. En anmodning om aktindsigt skal færdigbehandles inden 7 arbejdsdage efter modtagelsen af anmodningen, medmindre dette på grund af f.eks. sagens omfang eller kompleksitet undtagelsesvis ikke er muligt. Den, der har anmodet om aktindsigt, skal i givet fald underrettes om grunden til fristoverskridelsen og om, hvornår anmodningen kan forventes færdigbehandlet.

Stk. 2. Aktindsigt kan enten gives elektronisk, eller ved at der gives adgang til gennemsyn af patientjournalen m.v. på stedet eller udleveres en afskrift eller kopi. Aktindsigten skal gives i den form, som den, der har fremsat anmodningen, ønsker. Dette gælder dog ikke, hvis det er umuligt eller meget vanskeligt eller der foreligger tungtvejende modhensyn.

Stk. 3. I de tilfælde, hvor en sundhedsperson efter stk. 1 og 2 er tillagt beføjelser, påhviler det overordnede ansvar for, at aktindsigt meddeles i overensstemmelse med loven, den driftsansvarlige myndighed.

Bekendtgørelse nr. 1022 af 28. august 2017 om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, som ændret ved lov nr. 558 af 29. maj 2018 og 730 af 8. juni 2018

§ 1. Styrelsen for Patientklager, jf. §§ 11 og 12, behandler klager fra patienter over sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-9 med undtagelse af klager, hvor der i den øvrige lovgivning er foreskrevet en anden klageadgang. Styrelsen for Patientklager kan ikke behandle en klage efter 1. pkt., hvis den faglige virksomhed eller det forhold, klagen vedrører, helt eller delvis er omfattet af en klage efter § 2.

Stk. 2. Styrelsen for Patientklager træffer i sager efter stk. 1 afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel, eller om sundhedsvæsenet har handlet i strid med sundhedslovens kapitel 4-9.