Tredjelandsstatsborger skulle ikke betale for ikke-akut behandling, da han ikke før den udførte behandling blev informeret om størrelsen af de forventede udgifter

Region  har handlet i strid med sundhedslovens § 81, stk. 1, ved den 16. juni 2016 at meddele , at han selv skulle betale for behandling og transport med ambulance.

Styrelsen for Patientklager blev oprettet den 1. juli 2018 og har overtaget al klagesagsbehandling fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Det får ingen betydning for behandlingen af klagesagen.

KLAGEN

, der er tredjelandsstatsborger uden fast bopæl i Danmark, var i perioden fra den 9. til den 14. juni 2016 indlagt på Sygehus 1 og Sygehus 2 . Han blev den 16. juni 2016 opkrævet betaling for den ikke-akutte del af behandlingen og transport med ambulance.

klagede den 11. juli 2016 til Styrelsen for Patientsikkerhed.

BEGRUNDELSE

Hændelsesforløb

Region  udstedte den 16. juni 2016 en regning på 39.784,80 kr. til for behandling på Sygehus 1 og Sygehus 2  i perioden fra den 9. til den 14. juni 2016 samt for kørsel med ambulance mellem de to sygehus. Der blev ikke opkrævet betaling for den akutte del af behandlingen.

, der er tredjelandsstatsborger uden fast bopæl i Danmark, har i sin klage af 11. juli 2016 anført, at han ikke inden behandlingen blev oplyst om størrelsen af de forventede udgifter til behandlingen.

har i sin klage specifikt anført, at han under et ophold i et sommerhus  tilhørende ham og hans hustru den 9. juni 2016 søgte hjælp hos en læge. Lægen ringede straks efter en ambulance, idet han formodede, at  havde fået en blodprop i hjertet. Han blev herefter transporteret til Sygehus 1 , hvor han fik indlagt. Han blev den 10. juni 2016 af en sundhedsperson oplyst, at der var sket udslip af hjerteenzymer, samt at der ganske vist var tale om en blodprop i hjertet. Som følge heraf blev der bestilt en Koronar AngioGrafi (KAG) undersøgelse, der var planlagt til den 13. juni 2016 på Sygehus 2. ’ hustru, der er dansk statsborger med bopæl i Danmark, spurgte, om han kunne tilbydes denne undersøgelse på Sygehus 3 med henblik på at mindske risikoen for yderligere forværring af hans tilstand, hvilket hospitalet ikke fandt nødvendigt og derfor henviste ham til at vente til den 13. juni 2016. Han har hertil anført, at han ikke blev informeret om de vilkår, der gjorde sig gældende for den fortsatte behandling, herunder størrelsen af de forventede udgifter til behandling.

Det fremgår af en udtalelse til sagen fra Region , at regionen fastholder sin afgørelse af 16. juni 2016. Regionen har hertil anført, at patienten under indlæggelsesforløbet på Sygehus 1  blev oplyst om, at der ville blive opkrævet betaling for behandlingen. Regionen har videre anført, at Sygehus 1  havde spurgt patienten om, hvorvidt denne havde tegnet nogen rejsesygeforsikring. Regionen har hertil anført, at patientens hustru havde fortalt hospitalet, at havde sædvane for at tegne en rejsesygeforsikring, men at han havde undladt at gøre dette på den aktuelle rejse til Danmark. Region  har desuden anført, at regionen har praksis for at opkræve betaling for behandling af tredjelandsstatsborgere, når der i henhold til lovgivningen er mulighed herfor. Det følger videre af regionens praksis, at der afregnes direkte med patienten, og herefter er det op til den pågældende at søge refusion gennem eventuelle rejsesygeforsikringer.

Styrelsen har på baggrund af ovenstående hændelsesforløb forstået ’ klage som en klage over Region s opkrævning af betaling for den udførte behandling.

Betaling for sygehusbehandling

Styrelsen kan oplyse, at sygehusbehandling i de fleste tilfælde er gratis i Danmark for personer med bopæl i landet. Det følger af sundhedslovens § 81, stk. 1. Det kræver udtrykkelig lovhjemmel at opkræve betaling for sygehusbehandling fra en patient.

Det fremgår af § 5 i den dagældende bekendtgørelse nr. 958 af 29. august 2014 om ret til sygehusbehandling m.v. (sygehusbekendtgørelsen), at personer, der ikke har bopæl her i landet, har ret til akut sygehusbehandling m.v. i opholdsregionen i tilfælde af ulykke, pludseligt opstået sygdom og fødsel eller forværring af kronisk sygdom m.v. Behandlingen m.v. ydes på samme vilkår som til personer med bopæl her i landet.

Det er på baggrund af ovenstående styrelsens opfattelse, at en person uden bopæl i Danmark har ret til vederlagsfri akut sygehusbehandling på lige fod med personer, der har bopæl i den pågældende region, i tilfælde af ulykke eller pludselig opstået eller forværret sygdom.

Det fremgår videre af § 5, stk. 2, at regionsrådet i opholdsregionen herudover yder sygehusbehandling m.v., når det under de foreliggende omstændigheder ikke skønnes rimeligt at henvise personen til behandling i hjemlandet, herunder Færøerne og Grønland, eller personen ikke tåler at blive flyttet til et sygehus i hjemlandet, herunder Færøerne og Grønland, jf. dog § 16. Det fremgår hertil af stk. 3, at regionsrådet kan opkræve betaling for behandling, der ydes efter stk. 2. Endelig fremgår det af stk. 4, at behandling efter stk. 2, kan ydes vederlagsfrit, når det under de foreliggende omstændigheder skønnes rimeligt.

Hvis patientens tilstand således ikke (længere) er akut eller i tilfælde, hvor der generelt er tale om ikke-akut behandling, kan der (fortsat) ydes sygehusbehandling til personer, der ikke har bopæl i Danmark, selvom der ikke i disse tilfælde består en ret til sygehusbehandling. Det følger direkte af § 5, stk. 3, jf. § 50, stk. 1, i sygehusbekendtgørelsen, at regionen opkræver betaling for behandling af personer, der ikke har en ret til sygehusbehandling.

Styrelsen kan hertil oplyse, at betalingen pr. sengedag, indlæggelse, ambulant behandling eller undersøgelse mv. skal oplyses forud herfor. 

Det fremgår af sygehusbekendtgørelsens § 50, stk. 4.

Det følger efter styrelsens opfattelse af denne bestemmelse, at betaling kun kan opkræves, hvis patienten forud for behandlingen er informeret om betalingen, herunder prisen for de enkelte dele af behandlingen.

Som anført ovenfor har i sin klage anført, at han ikke forinden den udførte behandling blev informeret om, at der vil blive opkrævet betaling herfor. Region  har i sin udtalelse til sagen anført, at regionen havde informeret ham om, at der vil blive opkrævet betaling for behandlingen.

Styrelsen har haft lejlighed til at gennemse ’ journal. Styrelsen har herved kunnet konstatere, at journalen ikke indeholder oplysninger om, at blev informeret om, at der vil blive opkrævet betaling for den forventede behandling.

Det er styrelsens opfattelse, at såfremt der planlægges iværksættelse af en behandling, som patienten selv skal betale, skal dette indgå i informationen om behandlingsmulighederne. Det er styrelsens opfattelse, at patienten skal informeres om eventuel efterfølgende opkrævning af egenbetaling for behandlingen, således at dette kan indgå i patientens samlede overvejelser inden afgivelse af informeret samtykke til behandlingen.

Styrelsen kan hertil oplyse, at det skal fremgå af patientjournalen, hvilken mundtlig eller eventuel skriftlig information, der er givet til patienten eller de pårørende eller en værge ved stedfortrædende samtykke til behandling, og hvad patienten, de pårørende eller værgen på denne baggrund har tilkendegivet. Det fremgår af § 12, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 3 af 2. januar 2013 om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler.

Styrelsen finder det på denne baggrund ikke godtgjort, at blev informeret om den efterfølgende opkrævning af egenbetaling for behandlingen.

Styrelsen har lagt afgørende vægt på, at journalen hverken indeholder oplysninger om, at blev informeret om størrelsen af de forventede udgifter til behandlingen, eller at der i det hele taget ville blive krævet betaling.   

På denne baggrund finder styrelsen, at det var i strid med sundhedsloven, at Region  den 16. juni 2016 meddelte , at han selv skulle betale for den foretagne behandling og transporten med ambulance.

LOVGRUNDLAG

Bekendtgørelse nr. 1202 af 14. november 2014 af sundhedsloven

§ 15:Ingen behandling må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke, medmindre andet følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov eller af §§ 17-19.

stk. 2: Patienten kan på ethvert tidspunkt tilbagekalde sit samtykke efter stk. 1.

stk.3: Ved informeret samtykke forstås i denne lov et samtykke, der er givet på grundlag af fyldestgørende information fra sundhedspersonens side, jf. § 16.

Stk. 4: Et informeret samtykke efter afsnit III kan være skriftligt, mundtligt eller efter omstændighederne stiltiende.

Stk. 5: Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om samtykkets form og indhold.

§ 16: Patienten har ret til at få information om sin helbredstilstand og om behandlingsmulighederne, herunder om risiko for komplikationer og bivirkninger.

Stk. 2: Patienten har ret til at frabede sig information efter stk. 1.

Stk. 3:Informationen skal gives løbende og give en forståelig fremstilling af sygdommen, undersøgelsen og den påtænkte behandling. Informationen skal gives på en hensynsfuld måde og være tilpasset modtagerens individuelle forudsætninger med hensyn til alder, modenhed, erfaring m.v.

Stk. 4. Informationen skal omfatte oplysninger om relevante forebyggelses-, behandlings- og plejemuligheder, herunder oplysninger om andre, lægefagligt forsvarlige behandlingsmuligheder, samt oplysninger om konsekvenserne af, at der ingen behandling iværksættes. Informationen skal være mere omfattende, når behandlingen medfører nærliggende risiko for alvorlige komplikationer og bivirkninger.

Stk. 5. Skønnes patienten i øvrigt at være uvidende om forhold, der har betydning for patientens stillingtagen, jf. § 15, skal sundhedspersonen særligt oplyse herom, medmindre patienten har frabedt sig information, jf. stk. 2.

Stk. 6. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om informationens form og indhold.

§ 81. Sygehusbehandling efter bestemmelserne i afsnit VI, VII og VIII er vederlagsfri for patienten, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. Regionsrådet kan opkræve betaling af patienten for behandling efter § 80, stk. 2. Behandlingen kan dog ydes vederlagsfrit, når regionsrådet under de foreliggende omstændigheder skønner det rimeligt.

Stk. 3. Hvor særlige forhold taler herfor, kan sundhedsministeren uanset reglerne i §§ 79 og 80, fastsætte nærmere regler om, at regionsrådene vederlagsfrit skal yde visse behandlinger, uanset hvor patienten bor.

Stk. 4. Sundhedsministeren kan fastsætte regler, hvorefter der ydes personer, som midlertidigt opholder sig her i landet, vederlagsfri behandling ved det regionale sygehusvæsen.

Bekendtgørelse nr. 958 af 29. august 2014 om ret til sygehusbehandling m.v.

§ 5. Personer, der ikke har bopæl her i landet, har ret til akut sygehusbehandling m.v. i opholdsregionen i tilfælde af ulykke, pludseligt opstået sygdom og fødsel eller forværring af kronisk sygdom m.v. Behandlingen m.v. ydes på samme vilkår som til personer med bopæl her i landet.

Stk. 2. Regionsrådet i opholdsregionen yder herudover sygehusbehandling m.v., når det under de foreliggende omstændigheder ikke skønnes rimeligt at henvise personen til behandling i hjemlandet, herunder Færøerne og Grønland, eller personen ikke tåler at blive flyttet til et sygehus i hjemlandet, herunder Færøerne og Grønland, jf. dog § 16.

Stk. 3. For behandling, der ydes efter stk. 2, kan regionsrådet opkræve betaling efter reglerne i § 50.

Stk. 4. Behandling efter stk. 2 kan ydes vederlagsfrit, når det under de foreliggende omstændigheder skønnes rimeligt.
….

§ 50. Regionsrådet i en region opkræver betaling for behandling af personer, der ikke har ret til sygehusbehandling m.v., jf. dog stk. 5 og § 5, stk. 4.

Stk. 2. Betalingen fastsættes i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelse om betaling for sygehusbehandling ved en anden regions sygehusvæsen og inkluderer lønsumsafgift.

Stk. 3. Betalingen skal opgøres og afkræves endeligt i forbindelse med eller umiddelbart efter udskrivningen eller den ambulante behandling.

Stk. 4. Betalingen pr. sengedag, indlæggelse, ambulant behandling eller undersøgelse m.v. skal oplyses forud herfor.

Stk. 5. Når det under de foreliggende omstændigheder skønnes rimeligt, kan der meddeles hel eller delvis fritagelse for betalingen.

Stk. 6. Ved opkrævning af betaling udsteder regionen en faktura med angivelse af afregningstaksten eller alternativt beregningen af de faktiske udgifter til behandlingen, jf. stk. 2 og 3.

Bekendtgørelse nr. 3 af 2. januar 2011 om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler

§ 12. Det skal fremgå af patientjournalen hvilken mundtlig og eventuel skriftlig information, der er givet til patienten eller de pårørende eller en værge ved stedfortrædende samtykke til behandling, og hvad patienten/de pårørende/værgen på denne baggrund har tilkendegivet. Det samme gælder, når der er tale om indhentning og videregivelse af helbredsoplysninger m.v.

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet

§ 6. Regionsrådets afgørelser m.v. kan påklages til Styrelsen for Patientklager, når de vedrører

…..

3) vilkår for en persons ret til sygehusbehandling efter § 81 i sundhedsloven og regler fastsat med hjemmel heri,

…..