Hemmelig adresse er en fortrolig oplysning i sundhedslovens forstand.

Styrelsen for Patientklager finder grundlag for at kritisere, at Sygehus 1 har videregivet oplysninger til s fader om s adresse den 7. december 2017.

KLAGEN

Der er klaget over følgende:

• At børne- og ungeklinikken, Sygehus 1 sendte s journal til hans fader uden at sløre hans adresse, selvom klinikken var bekendt med, at havde beskyttet adresse på grund af faderen.

BEGRUNDELSE

Styrelsen har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Begrundelse for afgørelsen

var i perioden fra den 19. november 2017 til den 21. november 2017 indlagt på grund af forværring i småbarnsastma.

Klager har i klagen oplyst, at børne- og ungeklinikken, Sygehus 1, sendte hendes søns journal til sønnens fader uden at anonymisere sønnens adresse. De har beskyttet adresse af hensyn til, at faderen ikke skal kende deres adresse.

Overlægen på børne- og ungeklinikken, Sygehus 1 har i en udtalelse til sagen oplyst, at forældrene på det tidspunkt, hvor var indlagt på afdelingen, havde fælles forældremyndighed. s mor infor-merede under indlæggelsen om, at s far havde fået tilladelse til samvær med hver anden weekend, såfremt han havde fået foretaget test for stofindtag inden. Dette ønskede s far ifølge oplysningerne fra s mor ikke. s moder oplyste derfor til sygehuset, at samværet mellem s og hans far var ophørt. I forbindelse med indlæggelsen havde de observeret, at s far havde haft samvær med s i 15 minutter.

Overlægen på børne- og ungeklinikken, Sygehus 1 har også oplyst, at s far efter indlæggelsen ønskede at få tilsendt en kopi af journalen. Det lykkedes ikke at kontakte s mor telefonisk, hvorfor der blev sendt et informerende brev. I forbindelse med fremsendelsen af journalkontinuationer, hvor der ikke er anført adresse, udstedes der et ledsagerbrev, hvor deres elektroniske brevskabelon desværre fik påført s fulde bopælsadresse trods markering af adressebeskyttelse i deres elektroniske patient-journalsystem. Ved generering af brevet blev adressen ikke slettet.

Styrelsen kan oplyse, at det følger af sundhedslovens § 40, at en patient har krav på, at sundhedspersoner iagttager tavshed om, hvad de under udøvelsen af deres erhverv erfarer eller får formodning om angående helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger. Oplysninger kan dog i henhold til sundhedslovens § 43, stk. 1, videregives til myndigheder, organisationer og private personer, når patient-en har givet sit samtykke hertil. Samtykket skal være skriftligt, hvilket følger af sundhedslovens § 44, stk. 1.

Styrelsen kan videre oplyse, at det fremgår af vejledning nr. 161 af 16. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv., at andre oplysninger end helbredsoplysninger f.eks. kan være oplysninger om patientens familiære forhold, sociale problemer, strafbare forhold, gæld, indkomst- og skatteforhold.

Styrelsen har på baggrund af oplysningerne i CPR-registeret lagt til grund, at og hans mor havde hemmelig adresse den 7. december 2017, da børne- og ungeklinikken, Sygehus 1 sendte journalen til s far.

Styrelsen kan oplyse, at en persons adresse som udgangspunkt ikke er en fortrolig oplysning, heller ikke i sundhedslovens § 40’s forstand.

Det er dog styrelsens vurdering, at en hemmelig adresse er en fortrolig oplysning i sundhedslovens for-stand. Formålet med at have en hemmelig adresse (navne- og adressebeskyttelse) er, at man undgår, at ens navn og adresse bliver givet videre til privatpersoner.

Styrelsen finder det endvidere utvivlsomt, at klager ikke havde givet sit skriftlige samtykke til, at børne- og ungeklinikken, Sygehus 1 måtte videregive s adresse til hans far.

På denne baggrund finder styrelsen, at børne- og ungeklinikken, Sygehus 1 har handlet i strid med sund-hedsloven ved at videregive oplysninger om s adresse til hans far den 7. december 2017.

LOVGRUNDLAG

Bekendtgørelse nr. 191 af 28. februar 2018 af sundhedsloven

§ 40. En patient har krav på, at sundhedspersoner iagttager tavshed om, hvad de under udøvelsen af deres erhverv erfarer eller får formodning om angående helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, jf. dog reglerne i denne lov.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for studerende, der som led i en sundhedsvidenskabelig eller sundhedsfaglig uddannelse deltager i behandlingen af en patient uden at være medhjælp.

Stk. 3. I de tilfælde, hvor en sundhedsperson efter §§ 41-46 er tillagt beføjelser efter de enkelte bestemmelser, påhviler det overordnede ansvar for, at oplysninger videregives eller indhentes i overensstemmelse med loven, den driftsansvarlige myndighed.

§ 43. Med patientens samtykke kan sundhedspersoner til andre formål end behandling videregive oplysninger om patientens helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger til sundhedspersoner, myndigheder, organisationer, private personer m.fl.

Stk. 2. Videregivelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger kan uden patientens samtykke ske, når

1) det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal videregives og oplysningen må antages at have væsentlig betydning for den modtagende myndigheds sagsbehandling,

2) videregivelsen er nødvendig for berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen eller andre,

3) videregivelsen er nødvendig for, at en myndighed kan gennemføre tilsyns- og kontrolopgaver,

4) videregivelsen sker til et myndighedsgodkendt akkrediteringsorgan og er nødvendig med henblik på dokumentation af arbejdsgange til brug for akkreditering eller

5) videregivelsen sker til brug for opfølgning på en utilsigtet hændelse i regionen, kommunen eller et privat sygehus. Stk. 3. Den sundhedsperson, der er i besiddelse af en fortrolig oplysning, afgør, hvorvidt videregivelse efter stk. 2 er berettiget.

Stk. 4. Såfremt der videregives oplysninger efter stk. 2, nr. 2, skal den, oplysningen angår, snarest muligt herefter orienteres om videregivelsen og formålet hermed, medmindre orientering kan udelades efter anden lovgivning eller af hensyn til offentlige eller private interesser svarende til dem, der beskyttes i denne lovgivning.

§ 44. Samtykke efter § 43, stk. 1, skal være skriftligt. Kravet om skriftlighed kan dog fraviges, når sagens karakter eller omstændighederne i øvrigt taler derfor. Samtykket skal indføres i patientjournalen.

Stk. 2. Samtykke efter stk. 1 bortfalder senest 1 år efter, at det er givet.

Stk. 3. Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om det i stk. 1 nævnte samtykke.

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet

§ 1. Styrelsen for Patientklager, jf. §§ 11 og 12, behandler klager fra patienter over sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-9 med undtagelse af klager, hvor der i den øvrige lovgivning er foreskrevet en anden klageadgang. Styrelsen for Patientklager kan ikke behandle en klage efter 1. pkt., hvis den faglige virksomhed eller det forhold, klagen vedrører, helt eller delvis er omfattet af en klage efter § 2.

Stk. 2. Styrelsen for Patientklager træffer i sager efter stk. 1 afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel, eller om sundhedsvæsenet har handlet i strid med sundhedslovens kapitel 4-9.