Region havde ikke inddraget alle relevante hensyn og regler ved afgørelse om beta-ling i forbindelse med ikke EU-borgers planlagte fødsel i Danmark.

Styrelsen for Patientklager hjemviser den afgørelse, der er truf­fet af Region den 11. september 2018 om afslag på vederlagsfri sygehusbehandling til .

KLAGEN

, der er tredjelandsstatsborger uden CPR-nummer og fast bopæl i Danmark, har fødselstermin plan-lagt til april 2019. Hendes ægtefælle, klager 1, har på et ikke nærmere specificeret tidspunkt kontaktet Region med henblik på fastlæggelse af familiens retsstilling i henhold til retten til vederlagsfri syge-husbehandling. Region har den 11. september 2018 truffet afgørelse om, at familien vil blive af-krævet betaling for fødslen, såfremt de ønsker den skal finde sted i Danmark.

Klager 1 klagede samme dag over afgørelsen til Styrelsen for Patientklager.

BEGRUNDELSE

Hændelsesforløb

, der er udenlandsk statsborger, har fødselstermin planlagt til april 2019. Hun opholder sig midler-tidigt i Danmark i forbindelse med en verserende sag omkring familiesammenføring.

Klager 1, der er s ægtefælle, kontaktede den 27. august 2018 Sundheds- og Ældreministeriet med henblik på at få vejledning om adgangen til sundhedsydelser, herunder graviditetsundersøgelser og fødsels-hjælp, for personder uden bopæl i Danmark.

I en skrivelse af 7. september 2018 svarede ministeriet, at kvinder fra tredjelande, som havde søgt om op-holdstilladelse, og som havde en herboende ægtefælle, havde ret til vederlagsfri fødselshjælp. Ministeriet henviste i den forbindelse til bemærkningerne til sundhedslovens § 81, stk. 2, jf. forslag til lov nr. 546 af 24. juni 2005, hvoraf det fremgår, at ”Behandlingen kan dog ydes vederlagsfrit, når regionsrådet under de fore-liggende omstændigheder skønner det rimeligt. Denne bestemmelse anvendes typisk i forhold til gravide asylansøgere og gravide kvinder, som har søgt om opholdstilladelse, og som har en herboende ægtefælle” (styrelsens fremhævning).

Klager 1 kontaktede derefter Region med henblik på at blive oplyst om vilkårene for sin ægtefælle s graviditetsforløb og fødsel i Danmark.

Region traf den 11. september 2018 afgørelse om, at regionen vil opkræve betaling for s fødsel planlagt til april 2019, da der efter regionens opfattelse intet er til hinder for, at hun kan rejse tilbage til oprindelseslandet i tilstrækkelig god tid før fødselsterminen og føde dér. Regionen anførte videre, at så-fremt familien ønsker fødslen skal finde sted i Danmark, skal der forinden opstart af forløbet indbetales et acontobeløb på 35.000 kr. 

Klager 1 har i sin klage af 11. september 2018 anført, at han, da han modtog Sundheds- og Ældre-ministeriets skrivelse, efterfølgende henvendte sig til s Universitetshospital Roskilde for at orientere dem herom. Bopælsregionen var i den forbindelse ikke enig i denne fortolkning. Han har hertil anført, at han finder det helt urimeligt, at ikke kan modtage vederlagsfri fødselshjælp i Danmark. Han har hertil anført, at familien ikke har midlerne til at betale for fødselshjælpen, og desuden har han i hele sit liv betalt skat i Danmark.

Klager 1 har i klagen yderligere anført, at Region s afgørelse af 11. september 2018 konkret vil be-tyde for familien, at skal rejse til oprindelseslandet mindst to måneder før fødslen. Han har hertil anført, at hverken har bolig eller arbejde i sit oprindelsesland. Han har desuden anført, at han ikke vil kunne være tilstede ved fødslen, idet han skal passe sit arbejde i Danmark. Som følge heraf vil han først kunne rejse ned til sin kone, når mener, at fødslen er nært forestående. Han har afslutningsvist anført, at regionens afgørelse vil gøre det umuligt for dem at være sammen som en familie, både før og efter fødslen, da barnet allertidligst kan få et pas to måneder efter fødslen. Han mener derfor, at Region s afgørelse - fra et juridisk, menneskeligt og politisk perspektiv - må betragtes som forkert.     

Det fremgår af en udtalelse af 18. september 2018 til sagen fra Region , at regionen henholder sig til tidligere afgørelser truffet af Styrelsen for Patientsikkerhed, hvor kriteriet for modtagelse af vederlagsfri fødselshjælp ikke udelukkende beroede på, hvorvidt patienten havde søgt om processuelt ophold i Dan-mark. Region har hertil anført, at det i den aktuelle sag er regionens vurdering, at der er tale om et planlagt behandlingsforløb indeholdende graviditetsundersøgelser, scanninger og fødselshjælp for en per-son uden registreret ophold i Danmark, hvorfor der kan opkræves betaling herfor. Regionen henviser i den forbindelse til bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling § 6, hvoraf det fremgår, at regionsrådet kan yde behandling og kræve betaling for ikke akut behandling af personer med tilknytning til et EU-/EØS-land, der ikke har adgang til behandling efter EU-reglerne, og når private virksomheder ikke kan dække efter-spørgslen. Regionen henviser videre til sygebekendtgørelsens § 5, stk. 2, hvoraf det fremgår, at regions-rådet kan opkræve betaling, hvis det under de foreliggende omstændigheder ikke skønnes rimeligt at henvise patienten til behandling i hjemlandet. Region har hertil anført, at klager 1 overfor regionen har oplyst, at en rejse til oprindelseslandet for at føde deres fælles barn vil være forbundet med vanskeligheder. Regionen har dog vurderet, at det vil være muligt for familien at tilrettelægge fødselsforløbet i oprindelseslandet, da terminen er planlagt til april 2019. Regionen har afslutningsvist anført, at såfremt skulle få tildelt opholdstilladelse i Danmark, vil Region naturligvis frafalde sit betalingskrav eller refundere beløb, der eventuelt allerede måtte være blevet indbetalt. 

Betaling for sygehusbehandling

Styrelsen for Patientklager kan oplyse, at sygehusbehandling i de fleste tilfælde er gratis i Danmark for personer med bopæl i landet. Det følger af sundhedslovens § 81, stk. 1. Det kræver udtrykkelig lovhjemmel at opkræve betaling for sygehusbehandling fra en patient.

Det fremgår af § 5 i bekendtgørelse nr. 293 af 27. marts 2017 om ret til sygehusbehandling m.v. (syge-husbekendtgørelsen), at personer, der ikke har bopæl her i landet, har ret til akut sygehusbehandling m.v. i opholdsregionen i tilfælde af ulykke, pludseligt opstået sygdom og fødsel eller forværring af kronisk sygdom m.v. Behandlingen m.v. ydes på samme vilkår som til personer med bopæl her i landet.

Det fremgår videre af § 5, stk. 2, at regionsrådet i opholdsregionen herudover yder sygehusbehandling m.v., når det under de foreliggende omstændigheder ikke skønnes rimeligt at henvise personen til behand-ling i hjemlandet, herunder Færøerne og Grønland, eller personen ikke tåler at blive flyttet til et sygehus i hjemlandet, herunder Færøerne og Grønland, jf. dog § 16. Det fremgår hertil af stk. 3, at regionsrådet kan opkræve betaling for behandling, der ydes efter stk. 2. Styrelsen kan oplyse, at det fremgår af stk. 4, at behandling efter stk. 2, kan ydes vederlagsfrit, når det under de foreliggende omstændigheder skønnes rimeligt.

Hvis patientens tilstand således ikke (længere) er akut eller i tilfælde, hvor der generelt er tale om ikke-akut behandling, kan der (fortsat) ydes sygehusbehandling til personer, der ikke har bopæl i Danmark, selvom der ikke i disse tilfælde består en ret til sygehusbehandling. Det følger direkte af § 5, stk. 3, jf. § 50, stk. 1, i sygehusbekendtgørelsen, at regionen opkræver betaling for behandling af personer, der ikke har en ret til sygehusbehandling.

Som nævnt fremgår det af § 5, stk. 4, i ovenstående bekendtgørelse, at behandling efter stk. 2 kan ydes vederlagsfrit, når det under de foreliggende omstændigheder skønnes rimeligt.

Det beror således på det behandlende sygehus’ konkrete skøn i hvert enkelt tilfælde, om der af personer, der ikke opfylder bopælskravet, skal opkræves betaling for ikke-akut sygehusbehandling.

Det er styrelsens opfattelse, at der ved udøvelse af dette skøn blandt andet lovligt kan lægges vægt på karakteren af opholdet i Danmark (ferie, arbejds- eller uddannelsesophold eller ophold som følge af ansøg-ning om familiesammenføring eller opholdstilladelse) samt om opholdet ville have kunnet tilrettelægges på en sådan måde, at det ville have været muligt at søge behandlingen i hjemlandet.

Styrelsen kan hertil oplyse, at det følger af forarbejderne til sundhedsloven, at rimelighedsvurderingen i sundhedslovens § 81, stk. 2, 2. pkt., der hjemler regionen mulighed for at tilbyde vederlagsfri sygehus-behandling, i sager vedrørende gravide asylansøgere og gravide kvinder, som har søgt om opholdstilladelse, og som har en herboende ægtefælle, bør føre til, at ikke-akut fødselshjælp tilbydes vederlagsfrit, med-mindre der i den konkrete sag foreligger holdepunkter, der kan begrunde en fravigelse heraf.

Det følger af bemærkningerne til sundhedslovens § 81, stk. 2, jf. forslag til lov nr. 546 af 24. juni 2005 samt Indenrigs- og Sundhedsministeriets notat af 16. december 1999, j. nr. 1998-200-9, 2. kontor.

Som anført ovenfor har klager 1 i sin klage henvist til Sundheds- og Ældreministeriets skrivelse af 7. sep-tember 2018. Det fremgår heraf blandt andet, at: ”Behandlingen kan dog ydes vederlagsfrit, når regions-rådet under de foreliggende omstændigheder skønner det rimmeligt. Denne bestemmelse anvendes typisk i forhold til gravide asylansøgere og gravide kvinder, som har søgt om opholdstilladelse, og som har en her-boende ægtefælle” (styrelsens fremhævning).

Region har i sin udtalelse af 18. september 2018 anført, at regionen ved sin afgørelse har lagt vægt på oplysningen om, at har fødselstermin planlagt til april 2019. Regionen har på baggrund af disse oplysninger således vurderet, at det vil være muligt for familien at tilrettelægge fødselsforløbet i oprind-elseslandet.

Det er styrelsens opfattelse, at Sundheds- og Ældreministeriets skrivelse af 7. september 2018  ikke i sig selv er en hindring for at opkræve betaling for ikke-akut sygehusbehandling, som hjemlet ovenfor i sund-hedsloven og sygehusbekendtgørelsen.

Det er dog styrelsens opfattelse, at regionen ikke er fritstillet i sit skøn, idet forarbejderne til sundheds-lovens § 81, stk. 2, 2. pkt., blandt andet begrænser dette i sager vedrørende gravide asylansøgere og gra-vide kvinder, som har søgt om opholdstilladelse, og som har en herboende ægtefælle, medmindre der i den konkrete sag foreligger holdepunkter, der kan begrunde en fravigelse heraf.

Styrelsen har bemærket, at hverken har bopæl eller arbejde i sit oprindelsesland. Styrelsen har hertil bemærket, at - på nuværende tidspunkt  opholder sig hos sin ægtefælle, klager 1, mens de venter på en afgørelse af deres ansøgning om familiesammenføring.

Styrelsen har desuden bemærket, at , der først har fødselstermin planlagt til april 2019, allerede på tidspunktet for klagens indgivelse havde en sag om familiesammenføring under behandling.

Det er styrelsens opfattelse, at Region er nærmest til at undersøge, hvorvidt der er grundlag for at fravige udgangspunktet i forarbejderne til rimelighedsvurderingen i sundhedslovens § 81, stk. 2, 2. pkt., der forudsætter, at kvinder fra tredjelande, der har søgt om opholdstilladelse og samtidig hermed har en her-boende ægtefælle - som den altovervejende hovedregel - bør tilbydes vederlagsfri ikke-akut fødselshjælp.

På denne baggrund hjemviser styrelsen den afgørelse, der er truffet af Region den 11. september 2018 om vederlagsfri sygehusbehandling til . Regionen skal træffe en ny afgørelse i sagen, hvor regionen inddrager alle relevante hensyn og regler i overensstemmelse med det, som styrelsen har anført ovenfor.

Afsluttende bemærkninger

Styrelsen er desuden opmærksom på, at det er anført i klagen, at udgiften til fødselshjælp vil påvirke familiens økonomi. Det er imidlertid en forudsætning for at yde offentlige tilskud eller godtgørelser, at der er hjemmel i lovgivningen dertil. Der er ikke hjemmel i sundhedsloven og regler udstedt i medfør heraf til at yde vederlagsfri sygehusbehandling, hvis patienten ikke opfylder betingelserne i regelsættet. Styrelsen har derfor ikke mulighed for at lægge vægt på eller yde vederlagsfri sygehusbehandling ud fra et trangs-kriterium.

LOVGRUNDLAG

Bekendtgørelse nr. 191 af 28. februar 2018 af sundhedsloven

§ 81. Sygehusbehandling efter bestemmelserne i afsnit VI, VII og VIII er vederlagsfri for patienten, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. Regionsrådet kan opkræve betaling af patienten for behandling efter § 80, stk. 2. Behandlingen kan dog ydes vederlagsfrit, når regionsrådet under de foreliggende omstændigheder skønner det rimeligt.

Stk. 3. Hvor særlige forhold taler herfor, kan sundhedsministeren uanset reglerne i §§ 79 og 80, fastsætte nærmere regler om, at regionsrådene vederlagsfrit skal yde visse behandlinger, uanset hvor patienten bor.

Stk. 4. Sundhedsministeren kan fastsætte regler, hvorefter der ydes personer, som midlertidigt opholder sig her i landet, vederlagsfri behandling ved det regionale sygehusvæsen.

Bekendtgørelse nr. 293 af 27. marts 2017 om ret til sygehusbehandling m.v.

§ 5. Personer, der ikke har bopæl her i landet, har ret til akut sygehusbehandling m.v. i opholdsregionen i tilfælde af ulykke, pludseligt opstået sygdom og fødsel eller forværring af kronisk sygdom m.v. Behandlingen m.v. ydes på samme vilkår som til personer med bopæl her i landet.

Stk. 2. Regionsrådet i opholdsregionen yder herudover sygehusbehandling m.v., når det under de foreliggende omstændigheder ikke skønnes rimeligt at henvise personen til behandling i hjemlandet, herunder Færøerne og Grønland, eller personen ikke tåler at blive flyttet til et sygehus i hjemlandet, herunder Færøerne og Grønland, jf. dog § 16.

Stk. 3. For behandling, der ydes efter stk. 2, kan regionsrådet opkræve betaling efter reglerne i § 50.

Stk. 4. Behandling efter stk. 2 kan ydes vederlagsfrit, når det under de foreliggende omstændigheder skønnes rimeligt.

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet

§ 6. Regionsrådets afgørelser m.v. kan påklages til Styrelsen for Patientklager, når de vedrører

…..

3) vilkår for en persons ret til sygehusbehandling efter § 81 i sundhedsloven og regler fastsat med hjemmel heri,

…..