Ikke ret til at få behandlet ansøgning om at beholde læge efter regler, der ikke var trådt i kraft på flyttetidspunktet

Styrelsen for Patientklager tiltræder den afgørelse, der er truf¬fet af Kommune 1 den 5. december 2018 om s valg af praktiserende læge. havde ikke ret til at beholde sin læge.

Sagsnummer:

19SFP04

Offentliggørelsesdato:

15. maj 2019

Juridisk tema:

Valg af praktiserende læge

Kategori:

Patientrettigheder

Styrelsen for Patientklager tiltræder den afgørelse, der er truf­fet af Kommune 1 den 5. december 2018 om s valg af praktiserende læge.

havde ikke ret til at beholde sin læge.

KLAGEN

anmodede Kommune 1 om at forblive tilknyttet sin hidtidige læge, som havde lukket for patienttilgang, i forbindelse med flytning. Kommune 1 gav afslag herpå, da s læge har lukket for tilgang. Den 17. december 2018 indbragte sagen for Styrelsen for Patientklager.

BEGRUNDELSE

Hændelsesforløb

har anført, at hun er flyttet 7 km væk fra sin bopæl i og over i en anden kommune. Hun ønsker at beholde sin læge, men har fået afslag, da der er lukket for tilgang. Hun har videre anført, at lægen tidligere har fulgt et langt kritisk sygdomsforløb, herunder at hun på nuværende tidspunkt har et samtaleforløb ved lægen. Hun har videre anført, at lægen har vedlagt et brev til klagen, hvor det er noteret, at andre læger i Kommune 2 har åbent for tilgang, hvorfor borgere i ikke er forhindret i at få en læge i kommunen. Hun er endvidere indforstået med, at hun afslår muligheden for hjemmebesøg.

har den 24. januar 2019 tilføjet til klagen, at hun er uforstående overfor, at borgere som har foretaget flytning en måned efter hende efter de nye regler har en bedre retsstilling i forhold til lægevalg.

foretog flytning fra Kommune 2 til Kommune 1.

Om reglerne

Det fremgår af § 59, stk. 1, i sundhedsloven, at personer, der er omfattet af sikringsgruppe 1, skal vælge alment praktiserende læge og meddele det til kommunen. Nærmere regler om valg af alment praktiserende læge er med hjemmel i sundhedslovens § 59, stk. 5, fastsat ved dagældende bekendtgørelse nr. 966 af 29. august 2014 om valg og skift af alment praktiserende læge og om behandling hos læge i praksissektoren.

Det følger af § 1, stk. 1, i ovennævnte bekendtgørelse, at personer, der er omfattet af sikringsgruppe 1, skal vælge alment praktiserende læge eller klinik, der virker i henhold til sundhedslovens § 227, stk. 1 – 3, og stk. 5 og 6, og som har åbent for tilgang, og meddele dette valg til bopælskommunen.

Det fremgår af § 1, stk. 6, i bekendtgørelsen, at den sikrede selv har mulighed for at vælge en læge eller klinik, hvor afstanden mellem sikredes bopæl og lægen eller klinikken er større end 15 km ad nærmeste offentlige vej. I disse tilfælde har den sikrede ikke krav på sygebesøg. Kommunen skal informere den sikrede om, at vedkommende ikke har krav på at modtage sygebesøg ved valg af en læge eller klinik, hvor afstanden er større end 15 km ad nærmeste offentlige vej, jf. 1. pkt.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 1, stk. 9, at følgende gruppe 1-sikrede, uanset lukning for tilgang til lægen eller klinikken, kan tilmeldes lægen eller klinikken, medmindre lægen eller klinikken beder sig fritaget herfor:

1) Børn af sikrede, der er tilmeldt lægen, når børnene fylder 15 år og børnene hidtil har været tilmeldt den anden forælders læge eller klinik.

2) Ægtefæller og samboende til sikrede, der er tilmeldt lægen eller klinikken.

3) Sikrede, der overgår fra gruppe 2- eller hvilende sikringsstatus, når lægen er den læge, som sikrede seneste har været tilmeldt som gruppe 1-sikret.

4) Sikrede, der efter endt indkaldelse til værnepligtstjeneste eller tjeneste, der træder i stedet herfor, og personer, der efter optagelse i anstalter og arresthuse under Kriminalforsorgen, hvor der under indkaldelse eller ophold i de nævnte institutioner har været frameldt sikringsgruppe 1, jf. bekendtgørelse nr. 23 af 9. januar 2007 om begrænsning i adgang til ydelser efter sundhedsloven for visse persongrupper, er berettiget til at blive gruppe 1-sikrede, når lægen er patientens hidtidige læge på stedet.

5) Sikrede, der ved flytning ikke har mulighed for at vælge mellem mindst 2 læger eller klinikker inden for en afstand af 15 km ad nærmeste offentlige vej fra deres bopæl.

6) Sikrede, der bor på plejehjem m.v., jf. servicelovens § 192, i plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om almene boliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer med handicap, eller i friplejeboliger, der er omfattet af lov om friplejeboliger, der har fast tilknyttede læger.

En patient kan således tilmeldes en praksis, der har lukket for tilgang, hvis lægen ikke beder sig fritaget herfor, og hvis en eller flere af betingelserne i bekendtgørelsens § 1, stk. 9, er opfyldt.

Det fremgår af § 1, stk. 10, at den i stk. 4 – 8, omtalte kilometergrænse for Københavns, Frederiksberg, Tårnby og Dragør kommuner udgør 5 km ad nærmeste offentlige vej.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 2 blandt andet, at personer, som tilflytter fra en anden kommune, af bopælskommunen skal opfordres til at vælge læge, og at bopælskommunen tildeler den pågældende en læge, hvis personen ikke har valgt læge inden 8 dage fra tidspunktet for opfordringen hertil.

Det følger efter styrelsens opfattelse af § 1, stk. 1, sammenholdt med § 2 i bekendtgørelsen, at en borger, der er omfattet af sikringsgruppe 1, skal foretage nyt lægevalg ved flytning til en ny kommune.

Ved flytning til en ny kommune skal en borger således – selv om borgeren i forvejen er tilmeldt en alment praktiserende læge – foretage nyt lægevalg. Borgeren skal vælge en læge, som har åbent for tilgang. Borgeren kan kun vælge en læge, som har lukket for tilgang, hvis der er hjemmel til dette efter reglerne i bekendtgørelsens § 1, stk. 9.

Borgeren kan i princippet frit vælge enhver læge eller klinik, uanset hvilken afstand der er fra lægen eller klinikken til borgerens nye bopæl. Hvis afstanden mellem bopæl og lægen eller klinikken er mere end 15 km ad nærmeste offentlige vej, har borgeren dog ikke krav på at modtage sygebesøg i hjemmet, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 6.

Den 1. januar 2019 trådte der nye regler i kraft om valg af læge. Disse regler blev gennemført ved bekendtgørelse nr. 1501 af 13. december 2018 om valg og skift af alment praktiserende læge og om behandling hos læge i praksissektoren.

Begrundelse for afgørelsen af sagen

er efter det oplyste ikke omfattet af undtagelsesbestemmelserne i bekendtgørelsens § 1, stk. 9, som er beskrevet i afsnittet ovenfor.

har herefter ikke ret til at beholde sin hidtidige læge, da hun er flyttet fra Kommune 2 til Kommune 1.

Styrelsen kan oplyse, at en kommune ikke kan give videre adgang til at vælge en læge med lukket for patienttilgang, end hvad der fremgår af de ovenfor beskrevne regler.

Styrelsen kan videre oplyse, at s hidtidige læges accept heller ikke kan føre til et andet resultat, idet hun ikke samtidig opfylder én af de ovennævnte undtagelsesbetingelser.

Styrelsen har bemærket, at har anført, at hun er uforstående overfor, at borgere som har foretaget flytning en måned efter hende, har en bedre retsstilling i forhold til lægevalg.

Det er hertil styrelsens opfattelse, at der alene kan træffes afgørelser på baggrund af den gældende lovgivning. De gældende regler på tidspunktet for s flytning var fastsat ved bekendtgørelse nr. 966 af 29. august 2014 om valg og skift af alment praktiserende læge og om behandling hos læge i praksissektoren. Ny lovgivning kan kun have betydning for ens retsstilling, hvis det er besluttet at de nye regler har tilbagevirkende kraft, hvilket ikke er tilfældet vedrørende bekendtgørelse nr. 1501 af 13. december 2018 om valg og skift af alment praktiserende læge og om behandling hos læge i praksissektoren.

På denne baggrund tiltræder styrelsen den afgørelse, der er truf­fet af Kommune 1 den 5. december 2018 om s valg af praktiserende læge.

LOVGRUNDLAG

Bekendtgørelse nr. 191 af 28. februar 2018 af sundhedsloven:

§ 59. Personer, der er omfattet af sikringsgruppe 1, skal vælge alment praktiserende læge og meddele det til kommunen.

Stk. 2. Meddelelse om valg af alment praktiserende læge skal indgives ved anvendelse af den digitale løsning, som bopælskommunen stiller til rådighed (digital selvbetjening). Meddelelser om valg af alment praktiserende læge, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af kommunalbestyrelsen, jf. dog 3. og 5. pkt. Hvis kommunalbestyrelsen finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening, skal kommunalbestyrelsen tilbyde, at meddelelsen kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening. Kommunalbestyrelsen bestemmer, hvordan en meddelelse omfattet af 3. pkt. skal indgives, herunder om den skal indgives mundtligt eller skriftligt. Kommunalbestyrelsen kan helt ekstraordinært ud over de i 3. pkt. nævnte tilfælde undlade at afvise en meddelelse om valg af alment praktiserende læge, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for kommunen ved at modtage meddelelsen på anden måde end digitalt.

Stk. 3. En digital meddelelse om valg af alment praktiserende læge anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for kommunalbestyrelsen.

Stk. 4. Personer mellem 15 og 18 år kan vælge alment praktiserende læge uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver eller værge.

Stk. 5. Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om gruppe 1-sikrede personers valg af læge, herunder i forbindelse med lægeskift.

 

Bekendtgørelse nr. 966 af 29. august 2014 om valg og skift af alment praktiserende læge og om behandling hos læge i praksissektoren, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1073 af 5. juli 2016:

§ 1. Personer, der er omfattet af sikringsgruppe 1, skal vælge alment praktiserende læge eller klinik, der virker i henhold til sundhedslovens § 227, stk. 1 – 3, og stk. 5 og 6, og som har åbent for tilgang, og meddele dette valg til bopælskommunen.

Stk. 2. For et gruppe 1-sikret barn gælder følgende regler om valg af alment praktiserende læge eller klinik:

1) Er barnet mellem 15 og 18 år, kan barnet vælge alment praktiserende læge eller klinik uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver eller værge.

2) Er barnet under 15 år, har barnet som udgangspunkt samme læge som forældremyndighedens indehaver (eller værge). Har forældre fælles forældremyndighed og fælles bopæl, men valgt hver sin læge eller klinik, kan forældrene imidlertid beslutte, hvilken af disse læger eller klinikker, barnet skal være tilmeldt. Har forældre fælles forældremyndighed, men hver sin bopæl, har barnet samme læge eller klinik som den forælder, hvor barnet er bopælsregisteret.

Stk. 3. Dog er børn i aldersgruppen 0-15 år selvstændigt sikrede, og kan derfor med forældremyndighedens indehaver eller værgens samtykke vælge en anden læge.

Stk. 4. En læge, hvis praksis er tilrettelagt som enkeltmandspraksis, jf. § 21, i Overenskomst om almen praksis, kan ikke vælge sig selv som læge.

Stk. 5. Den sikrede har ret til at vælge mellem to læger eller klinikker. I det omfang der ikke inden for en afstand af 15 km fra den sikredes bopæl er mindst to læger eller klinikker, der har åben for tilgang, at vælge imellem, er bopælsregionen snarest muligt forpligtet til at anvise den sikrede lægevalgsmuligheder. Dette kan også omfatte læger eller klinikker, der er lukket for tilgang, og hvor lægen eller klinikken indvilger i at have den pågældende sikrede tilmeldt, eller læger eller klinikker, som ligger mere end 15 km fra sikredes bopæl.

Stk. 6. Den sikrede har selv mulighed for at vælge en læge eller klinik, hvor afstanden mellem sikredes bopæl og lægen eller klinikken er større end 15 km ad nærmeste offentlige vej. I disse tilfælde har den sikrede ikke krav på sygebesøg. Kommunen skal informere den sikrede om, at vedkommende ikke har krav på at modtage sygebesøg ved valg af en læge eller klinik, hvor afstanden er større end 15 km ad nærmeste offentlige vej, jf. 1. pkt.

Stk. 7. Hvis det ikke er muligt at tilbyde den sikrede lægevalg inden for 15 km grænsen, jf. stk. 4, kan regionen tilbyde vedkommende en læge eller praksis, der er beliggende længere væk end 15 km, og som har åbent for patienttilgang. Den sikrede skal i disse tilfælde informeres om, at vedkommende ikke har krav på sygebesøg fra den tilbudte læge eller klinik. Regionen stiller i disse tilfælde sygebesøgstilbud eller transportordning til rådighed.

Stk. 8. Bevægelseshæmmede personer, som i forvejen oppebærer en kommunal bevilling til et hjælpemiddel, der skal medvirke til at kompensere for bevægelseshæmningen, har ret til at vælge mellem mindst to læger eller klinikker, der har en beliggenhed og indretning, der gør klinikken anvendelig for den pågældende. I det omfang, der ikke inden for en afstand af 15 km fra den sikredes bopæl er mindst to åbne praksis med en sådan indretning at vælge imellem, er regionen forpligtet til snarest muligt at anvise vedkommende andre lægevalgsmuligheder. Dette kan også omfatte læger eller klinikker, der er lukket for tilgang, og hvor lægen eller klinikken indvilger i at have den pågældende sikrede tilmeldt, eller læger eller praksis, der ligger mere end 15 km fra den sikredes bopæl.

Stk. 9. Uanset lukning for tilgang til lægen eller klinikken kan følgende gruppe 1-sikrede tilmeldes lægen eller klinikken, medmindre lægen eller klinikken beder sig fritaget herfor:

1) Børn af sikrede, der er tilmeldt lægen, når børnene fylder 15 år og børnene hidtil har været tilmeldt den anden forælders læge eller klinik.

2) Ægtefæller og samboende til sikrede, der er tilmeldt lægen eller klinikken.

3) Sikrede, der overgår fra gruppe 2- eller hvilende sikringsstatus, når lægen er den læge, som sikrede seneste har været tilmeldt som gruppe 1-sikret.

4) Sikrede, der efter endt indkaldelse til værnepligtstjeneste eller tjeneste, der træder i stedet herfor, og personer, der efter optagelse i anstalter og arresthuse under Kriminalforsorgen, hvor der under indkaldelse eller ophold i de nævnte institutioner har været frameldt sikringsgruppe 1, jf. bekendtgørelse nr. 23 af 9. januar 2007 om begrænsning i adgang til ydelser efter sundhedsloven for visse persongrupper, er berettiget til at blive gruppe 1-sikrede, når lægen er patientens hidtidige læge på stedet.

5) Sikrede, der ved flytning ikke har mulighed for at vælge mellem mindst 2 læger eller klinikker inden for en afstand af 15 km ad nærmeste offentlige vej fra deres bopæl.

6) Sikrede, der bor på plejehjem m.v., jf. servicelovens § 192, i plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om almene boliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer med handicap, eller i friplejeboliger, der er omfattet af lov om friplejeboliger, der har fast tilknyttede læger.

Stk. 10. Den i stk. 4 – 8 omtalte kilometergrænse udgør for Københavns, Frederiksberg, Tårnby og Dragør kommuner 5 km ad nærmeste offentlige vej.

Stk. 11. Ved valg af kompagniskabspraksis, der praktiserer i henhold til Overenskomst om almen praksis, i klinikker der drives efter udbud, jf. sundhedslovens § 227, stk. 3, og klinikker, som regionen selv har etableret, jf. sundhedslovens § 227, stk. 5 og 6, er sikrede tilmeldt klinikken som sådan.

§ 2. Personer, der ved tilflytning fra udlandet vælger sikringsgruppe 1, og personer, der overflyttes til sikringsgruppe 1 fra anden sikringsgruppe eller som tilflytter fra en anden kommune, skal af bopælskommunen opfordres til at vælge læge. Har den gruppe 1-sikrede person ikke valgt læge inden 8 dage fra tidspunktet for opfordringen hertil, tildeler bopælskommunen den pågældende en læge.

Bekendtgørelse nr. 1022 af 28. august 2017 om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, som ændret ved lov nr. 730 af 8. juni 2018:

§ 5. Kommunalbestyrelsens afgørelser m.v. kan påklages til Styrelsen for Patientklager, når de vedrører

3) anmeldelse om lægevalg efter § 59 i sundhedsloven og regler fastsat med hjemmel heri,