Sygehus´ videregivelse af helbredsoplysninger til kommunen var et brud på tavsheds-pligten. Dette på trods af, at oplysningerne skulle bruges i forbindelse med at finde et behandlingstilbud til patienten.

Styrelsen for Patientklager finder grundlag for at kritisere, at Sygehus har videregivet oplysninger til Kommune om den 24. november 2017.

KLAGEN

Der er klaget over følgende:

• At børne- og ungepsykiatrisk , Sygehus , den 24. november 2017 sendte s journal til Kommune uden hendes samtykke.

har hertil oplyst, at det b.la. fremgår af journalen, at det må ”antages, at der er stor sandsynlighed for, at ikke vil give sit samtykke til udveksling af oplysninger”. Da kommunens sagsbehandler var på vej ud for at snakke med behandlingsinstitutioner, vurderede børne- og ungepsykiatrisk , Sygehus , at de ikke ville forhale tiden ved at forsøge at få til at underskrive en samtykkeerklæring, inden de fremsendte sagsakterne til kommunen.

har hertil oplyst, at på det tidspunkt imidlertid var hjemme hos dem uden problemer. Der var således intet akut over situationen, og man kunne derfor sagtens have spurgt , inden man videregav oplysningerne til kommunens sagsbehandler. mener, at det var en fejl at videregive informationer til kommunen uden først at forsøge at indhente den berørte persons samtykke hertil. Der var dermed tale om en overtrædelse af bestemmelsen om samtykke. 

BEGRUNDELSE

Styrelsen har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Indledende oplysninger

var i perioden fra den 12. november 2016 til den 9. februar 2018 blandt andet i behandling på børne- og ungepsykiatrisk , Sygehus .

Af notat fra børne- og ungepsykiatrisk , Sygehus , den 24. november fremgår, at der blev sendt en kopi af et konferencenotat fra til en sagsbehandler med den begrundelse, at en sagsbehandler fra kommunen havde oplyst, at aktuelt ikke ønskede at tale ret meget med hende, og at hun indtil da havde modsat sig det, kommunen havde tilbudt hende. Der var således stor sandsynlighed for, at aktuelt ikke ville samtykke til, at der blev udvekslet oplysninger. Kommunen havde behov for at få en kopi af det kliniske konferencenotat i forhold til at finde det rette behandlings-/anbringelsessted til . Sagsbehandleren var aktuelt på vej ud for at tale med behandlingsinstitutioner, og fra sygehusets side blev det vurderet, at det var relevant, at kommunen hurtigst muligt fandt det rette tilbud. Det blev derfor vurderet, at det ikke var hensigtsmæssigt at forhale tiden med at forsøge at få til at underskrive samtykkeerklæringen inden fremsendelsen. Det blev derfor vurderet i samråd med overlægen, at der var tale om videregivelse af nødvendige oplysninger til kommunen, for at de kunne finde det rette behandlingssted til , således at hun kunne modtage relevant behandling jf. § 43, stk. 2, nr.2. 

Klinikchefen på børne- og ungepsykiatrisk , Sygehus har i en udtalelse til sagen oplyst, at det vurderes, at det var relevant at videregive en kopi af et klinisk konferencenotat til Kommune for at give bedst mulige betingelser for at finde et botilbud til .

Begrundelse for afgørelsen

Styrelsen kan oplyse, at det følger af sundhedslovens § 40, at en patient har krav på, at sundhedspersoner iagttager tavshed om, hvad de under udøvelsen af deres erhverv erfarer eller får formodning om angående helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger.

Styrelsen kan videre oplyse, at det fremgår af vejledning nr. 161 af 16. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger m.v., at helbredsforhold skal forstås som oplysninger om en patients tidligere, nuværende og fremtidige fysiske og psykiske tilstand, herunder om en persons kontakt til sundhedsvæsnet for eksempel at en person har været indlagt til behandling eller er indlagt samt oplysninger om medicinforbrug og brug af narkotika, alkohol og lignende.

Det er styrelsens vurdering, at oplysningerne i konferencenotatet fra børne- og ungepsykiatrisk , Sygehus er personfølsomme i sundhedslovens forstand. Styrelsen har lagt vægt på, at der blandt andet var tale om oplysninger om s diagnoser og indlæggelser, der er helbredsoplysninger.

Sundhedspersoner kan dog til andre formål end behandling videregive oplysninger om patientens helbredsforhold, øvrige private personer, når patienten har givet sit samtykke hertil. Det følger af sundhedslovens § 43, stk. 1. Samtykket skal være skriftligt, hvilket følger af sundhedslovens § 44, stk. 1.

Styrelsen vurderer, at der er tale om videregivelse af oplysninger til andre formål end behandling. Styrelsen har lagt vægt på, at sagsbehandleren skulle finde det rette forløb til i det kommunale regi.

Styrelsen finder det endvidere utvivlsomt, at ikke havde givet sit samtykke til, at børne- og ungepsykiatrisk , Sygehus , måtte videregive oplysninger om hende til Kommune.

Styrelsen kan oplyse, at en sundhedsperson i henhold til § 43, stk. 2, under visse betingelser uden patientens samtykke kan videregive oplysninger til myndigheder, organisationer og private personer. Således fremgår det af § 43, stk. 2, nr. 2, at sundhedspersoner uden patientens samtykke til andre formål end behandling kan videregive oplysninger om patientens helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger til myndigheder, organisationer, private personer m.fl., når videregivelsen er nødvendig til berettiget varetagelse af en åbnebar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen eller andre privatpersoner.

Reglen er en såkaldt ”værdigspringsregel”, der indebærer, at de hensyn, der taler for videregivelse til myndigheder, organisationer, private personer med flere, klart skal overstige hensynet til en patients krav på fortrolighed.

Styrelsen kan i den forbindelse oplyse, at patientens autonomi er et tungtvejende argument i denne sammenhæng. Grundtanken i autonomi er, at mennesket er frit til selv at bestemme, hvad der skal ske i dets liv, også ved sygdom og indlæggelse, så længe dette ikke kolliderer med den samme frihed hos andre. Frivillighed i forbindelse med autonomi og informeret samtykke er frihed til at vælge mellem forskellige muligheder, frihed til at sige ja eller nej til behandling. Eksempelvis kan der være tale om væsentlige hensyn, hvis patienten har en nedsat psykisk funktionsevne eller, hvis der er nærliggende og konkret fare for selvmord.

Styrelsen har i den forbindelse lagt vægt på, at har oplyst, at den 24. november 2017 var hjemme hos dem uden problemer. Der var således intet akut over situationen, og man derfor sagtens kunne have spurgt , inden man videregav oplysningerne til kommunens sagsbehandler.

Styrelsen har lagt afgørende vægt på, at det fremgår af notat fra den 24. november 2017, at sagsbehandleren havde oplyst, at ikke fandt det forsvarligt at have i de hidtidige rammer efter hun havde sat ild til en plastikplante, en pude og noget papir på værelset. blev tilbudt plads på s sikrede institution, men nægtede dette, hvilket medførte, at sagen skulle på børne- og ungeudvalget i forhold til tvang. Idet i den mellemliggende periode ikke havde været selvskadende var dette ikke muligt, hvorfor hun var hjemme.

Styrelsen har også lagt vægt på, at det fremgår af journalnotat den 8. november 2017, at der ikke var planlagt yderligere behandling i børne- og ungepsykiatrisk , Sygehus . Ligesom det fremgår, at de havde snakket med Sygehus, hvor børne- og ungepsykiatrisk , Sygehus oplyste, at deres rolle var tilbagemelding på ambulant udredning, der var aftalt i samarbejde med anbringelsesstedet i . Den 24. november 2017 er det igen noteret, at børne- og ungepsykiatrisk , Sygehus rolle ikke var særlig stor.

Det er styrelsens opfattelse, at der ikke var tale om en situation, hvor videregivelse af helbredsoplysninger kunne ske under henvisning til værdispringsreglen i sundhedslovens § 43, stk. 2, nr. 2. Det fremgår således, at s situation ikke tilsagde, at hendes bopælskommune kunne gennemføre foranstaltninger med tvang. Styrelsen har på denne baggrund lagt til grund, at havde selvbestemmelse i forhold til anbringelse på et bosted. Tilsvarende havde også selvbestemmelse med hensyn til, om hendes helbredsoplysninger fra Sygehus skulle indgå i hendes sag hos kommunen.

Hertil kommer, at det fremgår af sundhedslovens § 17, stk. 2, at såfremt sundhedspersonen efter en individuel vurdering skønner, at patienten, der er fyldt 15 år, ikke selv er i stand til at forstå konsekvenserne af sin stillingtagen, kan forældremyndighedens indehaver give informeret samtykke.

Denne bestemmelse vedrører samtykke til behandling, men er efter styrelsens opfattelse et udtryk for en gyldig handlemåde i forhold til personer mellem 15 og 18 år, som ikke kan overskue konsekvenserne af deres stillingtagen, også når der er tale om videregivelse af helbredsoplysninger.

Hvis man på børne- og ungepsykiatrisk , Sygehus var af den opfattelse, at ikke kunne overskue konsekvenserne af sin stillingtagen, kunne man således have taget kontakt til hendes forældre og spørge, om de ville give samtykke til videregivelsen.

På denne baggrund finder styrelsen, at børne- og ungepsykiatrisk , Sygehus har handlet i strid med sundhedslovens regler om tavshedspligt.

LOVGRUNDLAG

Bekendtgørelse nr. 191 af 28. februar 2018 af sundhedsloven

§ 17. En patient, der er fyldt 15 år, kan selv give informeret samtykke til behandling. Forældremyndighedens indehaver skal tillige have information, jf. § 16, og inddrages i den mindreåriges stillingtagen.

Stk. 2. Såfremt sundhedspersonen efter en individuel vurdering skønner, at patienten, der er fyldt 15 år, ikke selv er i stand til at forstå konsekvenserne af sin stillingtagen, kan forældremyndighedens indehaver give informeret samtykke.

Stk. 3. En patient, der er fyldt 15 år, er berettiget til aktindsigt efter bestemmelserne i §§ 36-39 og kan give samtykke til videregivelse af helbredsoplysninger m.v. efter bestemmelserne i §§ 41-49.

Stk. 4. Sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om forældremyndighedens indehavers informerede samtykke i forbindelse med behandling af børn og unge i den undervisningspligtige alder ved sundhedsplejerske, herunder form og indhold af samtykket.

Stk. 5. Sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om forældremyndighedens indehavers informerede samtykke i forbindelse med behandling af børn og unge ved den kommunale tandpleje, herunder form og indhold af samtykket.

Stk. 6. Sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af kravet om informeret samtykke i forbindelse med behandling af børn og unge ved den kommunale tandpleje.

Stk. 7. Sundhedsministeren kan fastsætte regler om forudgående og efterfølgende information til forældremyndighedens indehaver.

§ 40. En patient har krav på, at sundhedspersoner iagttager tavshed om, hvad de under udøvelsen af deres erhverv erfarer eller får formodning om angående helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, jf. dog reglerne i denne lov.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for studerende, der som led i en sundhedsvidenskabelig eller sundhedsfaglig uddannelse deltager i behandlingen af en patient uden at være medhjælp.

Stk. 3. I de tilfælde, hvor en sundhedsperson efter §§ 41-46 er tillagt beføjelser efter de enkelte bestemmelser, påhviler det overordnede ansvar for, at oplysninger videregives eller indhentes i overensstemmelse med loven, den driftsansvarlige myndighed.

§ 43. Med patientens samtykke kan sundhedspersoner til andre formål end behandling videregive oplysninger om patientens helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger til sundhedspersoner, myndigheder, organisationer, private personer m.fl.

Stk. 2. Videregivelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger kan uden patientens samtykke ske, når

1) det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal videregives og oplysningen må antages at have væsentlig betydning for den modtagende myndigheds sagsbehandling,

2) videregivelsen er nødvendig for berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen eller andre,

3) videregivelsen er nødvendig for, at en myndighed kan gennemføre tilsyns- og kontrolopgaver,

4) videregivelsen sker til et myndighedsgodkendt akkrediteringsorgan og er nødvendig med henblik på dokumentation af arbejdsgange til brug for akkreditering eller

5) videregivelsen sker til brug for opfølgning på en utilsigtet hændelse i regionen, kommunen eller et privat sygehus. Stk. 3. Den sundhedsperson, der er i besiddelse af en fortrolig oplysning, afgør, hvorvidt videregivelse efter stk. 2 er berettiget.

Stk. 4. Såfremt der videregives oplysninger efter stk. 2, nr. 2, skal den, oplysningen angår, snarest muligt herefter orienteres om videregivelsen og formålet hermed, medmindre orientering kan udelades efter anden lovgivning eller af hensyn til offentlige eller private interesser svarende til dem, der beskyttes i denne lovgivning.

§ 44. Samtykke efter § 43, stk. 1, skal være skriftligt. Kravet om skriftlighed kan dog fraviges, når sagens karakter eller omstændighederne i øvrigt taler derfor. Samtykket skal indføres i patientjournalen.

Stk. 2. Samtykke efter stk. 1 bortfalder senest 1 år efter, at det er givet.

Stk. 3. Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om det i stk. 1 nævnte samtykke.
 

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet

§ 1. Styrelsen for Patientklager, jf. §§ 11 og 12, behandler klager fra patienter over sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-9 med undtagelse af klager, hvor der i den øvrige lovgivning er foreskrevet en anden klageadgang. Styrelsen for Patientklager kan ikke behandle en klage efter 1. pkt., hvis den faglige virksomhed eller det forhold, klagen vedrører, helt eller delvis er omfattet af en klage efter § 2.

Stk. 2. Styrelsen for Patientklager træffer i sager efter stk. 1 afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel, eller om sundhedsvæsenet har handlet i strid med sundhedslovens kapitel 4-9.