Reglerne om gebyr for tolkebistand har ikke ændret på muligheden for at medbringe egen tolk.

Styrelsen for Patientklager hjemviser den afgørelse om fastholdelse af betaling for tolkebistand, der er truffet af Region den 30. november 2018 vedrørende s betaling for tolk den 17. juli 2018.

Det betyder, at Region skal træffe en ny afgørelse.

KLAGEN

var til konsultation hos Lægehus den 17. juli 2018.

har den 26. december 2018 klaget til Styrelsen for Patientklager over, at hun blev opkrævet gebyr for tolkebistand for konsultationen den 17. juli 2018.

BEGRUNDELSE

Hændelsesforløb

var til konsultation hos Lægehus den 17. juli 2018.

blev den 22. september 2019 opkrævet gebyr for fremmemødetolk i forbindelse med konsultationen den 17. juli 2018 hos Lægehus.

Den 30. november 2018 fastholdt Region deres afgørelse om gebyr for tolkning for konsultation den 17. juli 2018. Region vejledte i den forbindelse om, at der kunne klages inden for fire uger efter modtagelse af brevet om fastholdelse.

Reglerne om tolkebistand

Styrelsen kan oplyse, at det fremgår af sundhedslovens § 50, at regionsrådet yder tolkebistand til personer, som har behov herfor i forbindelse med behandling hos alment praktiserende læge og praktiserende læge samt sygehusbehandling efter nærmere regler fastsat af ministeren for sundhed og forebyggelse.

Regionsrådet opkræver et gebyr for tolkebistand til patienter, der har haft bopæl i Danmark i mere end 3 år, når tolkning er nødvendig for behandlingen.

Det fremgår af § 2, stk. 3 og 4 i bekendtgørelse nr. 855 af 23. juni 2018 om tolkebistand efter sundhedsloven, at der ikke opkræves gebyr, hvis patienten midlertidigt eller varigt har mistet evnen til at tilegne sig eller oppebære og anvende tilegnede danskkundskaber, når børn møder til behandling uden ledsagelse af forældre, når forældre har behov for tolkebistand i forbindelse med behandling af et barn samt for personer fra det tyske mindretal, der har behov for tolkning i forhold til det tyske sprog. Der opkræves heller ikke gebyr i forbindelse med tolkning af det grønlandske og færøske sprog.

Det er lægen, der skønner, om en tolk er nødvendig for behandlingen.

Det er styrelsens opfattelse, at lægens skøn foretages på vegne af regionsrådet.

s rettigheder

Ifølge opkrævning sendt den 22. september 2018 er opkrævet gebyr for fremmødetolk ved konsultation den 17. juli 2018 hos Lægehus.

Gebyret blev i første omgang opkrævet to gange, men det fremgår af mail fra til Region af 29. september 2018, at modtog en rettelse den 27. september 2018, hvorefter der kun blev opkrævet gebyr for én konsultation.

har oplyst, at hun var blevet oplyst af sin tidligere læge, at tolkebistand ville være vederlagsfrit for hende. Hun blev ikke orienteret om lovændringerne.

oplyser også, at hun har boet i Danmark i mere end 30 år. Hun har tidligere kunnet kommunikere med læger og offentlige myndigheder uden sprogproblemer. Hun er nu 78 år og var under udredning hos lægen på grund af mistanke om hukommelsesproblemer/begyndende demens, da tolken blev rekvireret. s nedsatte funktionsevne kommer blandt andet til udtryk i form af nedsatte sprogevner både i det kinesiske og det danske sprog. Hun er derfor tilknyttet på .

oplyser, at hun er af den opfattelse, at hun opfylder kravene for fritagelse for tolkebistand efter § 2, stk. 3, nr. 1 i bekendtgørelse om tolkebistand.

oplyser også, at hun er blevet afskåret fra hjælp fra sin datter, der har mere end 10 års erfaring som professionel tolk, selvom det fremgår af bekendtgørelse om tolkebistand, at det er tilladt at benytte familiemedlemmer som tolk. Lægehuset har ikke foretaget en vurdering af, hvorfor det skulle være problematisk, at s datter tolkede for hende. har derimod fået oplyst, at lægehuset afviser, hvis patienten selv medbringer tolk, hvilket hun mener er yderst problematisk.

oplyser, at hun ikke har råd til at betale for tolkebistand og heller ikke for en lægeerklæring, der kan fritage hende for betaling af tolkebistand. En tolk hjælper desuden ikke på hendes taleproblemer, der skyldes alderdom og vil ikke afhjælpe hendes kommunikationsproblem med lægen, som ikke skyldes dårlig integration, men derimod alderdom og sygdom.

skriver også i klagen, at Region ikke har levet op til de forvaltningsretlige regler i forbindelse med afgørelsen, da oplysningspligt og vejledningspligt ikke er opfyldt, ligesom der er tale om en mangelfuld og ikke saglig sagsbehandling. Blandt andet har Region ikke spurgt lægen, hvorfor ikke måtte bruge en anden professionel tolk/pårørende. Region har heller ikke oplyst på hvilket grundlag, de har vurderet, at ikke opfylder betingelserne for undtagelse, ligesom de ikke har bedt hende om at fremvise dokumentation for sygdom.

skriver desuden, at Region har set bort fra lovens forarbejder, hvoraf det fremgår, at der kan tilbydes vederlagsfri tolkebistand til personer med et lille rådighedsbeløb.

Region har den 30. november 2018 fastholdt gebyret for tolkebistand. Region lagde vægt på, at ikke opfyldte betingelserne for at blive undtaget for at betale tolkegebyr. kunne heller ikke blive undtaget for gebyret med den begrundelse, at hun ikke kendte til gebyret. Region oplyste, at var forpligtet til at betale for tolkningen, selvom hun ikke ønskede den, da det er en læges opgave at vurdere, om der er behov for tolk i forbindelse med en behandling.

Region har den 28. februar 2019 udtalt, at Region fastholder gebyret, da ikke opfylder undtagelsesbestemmelserne. Region skriver, at det beror på en konkret og individuel vurdering fra lægen, om det er forsvarligt at benytte en pårørende som tolk. Administrationen i Region kan konstatere, at der er rekvireret en tolk til denne specifikke konsultation.

Det er styrelsens opfattelse, at det beror på en lægelig vurdering, hvorvidt der er behov for tolkebistand til en undersøgelse. Lægens skøn foretages på vegne af regionen.

Det er også styrelsens opfattelse, at der ikke er grundlag for at lægge vægt på, om patienten er i stand til at betale for tolkningen, ligesom der ikke er grundlag for at lægge vægt på, om patienten kendte til reglerne om gebyr for tolkning.

Styrelsen foretager ikke en prøvelse af det skøn, der ligger til grund for lægens vurdering af behovet for tolkebistand. Styrelsen har således ikke mulighed for at vurdere patientens sproglige formåen og eventuelle pårørendes egnethed til at fungere som tolk.

Det er dog også styrelsens opfattelse, at der ikke, ved indførelsen af de nye regler om tolkegebyr, er ændret på, at der kan undlades at stille en professionel tolk til rådighed, hvis kommunikationen med patienten kan sikres på anden betryggende måde. Der kan således ikke, med henvisning til reglerne, stilles krav om, at der skal deltage en professionel tolk.

Det er styrelsens opfattelse, at det beror på en lægelig vurdering, hvorvidt for eksempel en pårørende kan fungere som tolk for patienten. Det er dog i den forbindelse styrelsens opfattelse, at et lægehus ikke konsekvent kan afvise, at en patient medbringer egen tolk, uden at dennes kvalifikationer vurderes. 

Styrelsen har lagt vægt på, at det fremgår af klagen, at lægehuset har oplyst, at det afvises, hvis en patient medbringer en pårørende eller en anden professionel tolk.

Styrelsen har også lagt vægt på, at Region ikke har undersøgt, om afslaget på at medbringe egen tolk var begrundet i en lægelig vurdering eller i en fast praksis i lægehuset, da Region blot har konstateret, at der er rekvireret en tolk.

Det er i den forbindelse styrelsens opfattelse, at regionens meddelelse til en patient om, at patienten opkræves gebyr for tolkebistand, er omfattet af afgørelsesbegrebet, da en sådan meddelelse vil indeholde en vurdering af, om patienten efter regionens opfattelse er forpligtet til at betale gebyr for tolkebistand i henhold til lovgivningen.

Det er også styrelsens opfattelse, at ansvaret for at oplyse en sag påhviler den myndighed, der skal træffe afgørelsen.

Det er på denne baggrund styrelsens opfattelse, at Region ikke har oplyst sagen tilstrækkeligt til at træffe afgørelse om gebyr for tolkebistand.

Styrelsen hjemviser på denne baggrund den afgørelse, der er truffet af Region den 30. november 2018.

Det betyder, at Region skal træffe en ny afgørelse.

Afsluttende bemærkninger

Lægeerklæring

Styrelsen kan oplyse, at kan henvende sig til Region vedrørende vejledning om lægeerklæring til fritagelse for tolkegebyr.

LOVGRUNDLAG

Bekendtgørelse nr. 903 af 26. august 2019 af sundhedsloven:

§ 50. Regionsrådet yder tolkebistand til personer, der har behov for tolkebistand i forbindelse med behandling hos alment privatpraktiserende læge og privatpraktiserende speciallæge og behandling på sygehus.

Stk. 2. Regionsrådet opkræver et gebyr for tolkebistand fra personer, der har været bosat i Danmark i mere end 3 år, og som har behov for tolkebistand i henhold til stk. 1.

Stk. 3. Regionsrådet opkræver fuld egenbetaling for tolkebistand fra personer, der ønsker en anden tolk end den tolk, som regionsrådet har anvist.

Stk. 4. Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om regionsrådets pligt til at yde tolkebistand efter stk. 1-3, herunder om undtagelser fra reglerne om opkrævning af gebyr for tolkning af bestemte sprog og for bestemte persongrupper, hvor ganske særlige grunde taler herfor.

Bekendtgørelse nr. 855 af 23. juni 2018 om tolkebistand efter sundhedsloven:

§ 1. Patienter, der efter sundhedsloven har ret til behandling hos alment praktiserende læge og praktiserende speciallæge samt på sygehus, har i forbindelse hermed ret til vederlagsfri tolkebistand, når lægen skønner, at en tolk er nødvendig for behandlingen.

§ 2. Regionsrådet opkræver et gebyr i henhold til stk. 2 for tolkebistand til patienter, der har haft bopæl i Danmark i mere end 3 år, når en tolk er nødvendig for behandlingen, jf. dog stk. 3 og 4. Det er ikke en betingelse for behandlingen, at der stilles garanti for betaling af gebyret for tolkebistand.

Stk. 2. Der opkræves gebyr for hver indlæggelse på sygehus, hvert ambulant besøg på sygehus og hver konsultation hos alment praktiserende læge og praktiserende speciallæge, hvor der benyttes tolk, efter følgende takster:

1) Video-/teletolkning ved ambulant besøg på sygehus, konsultation hos alment praktiserende læge og praktiserende speciallæge: 191 kr.

2) Fremmødetolkning ved ambulant besøg på sygehus, konsultation hos alment praktiserende læge og praktiserende speciallæge: 334 kr.

3) Video-/teletolkning ved indlæggelse på sygehus: 957 kr.

4) Fremmødetolkning ved indlæggelse på sygehus: 1.675 kr.

Stk. 3. Regionsrådet opkræver ikke gebyr for tolkebistand til

1) patienter, der som følge af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne midlertidigt eller varigt har mistet evnen til at tilegne sig henholdsvis oppebære og anvende tilegnede danskkundskaber,

2) børn, der møder frem til behandling uden ledsagelse af forældre,

3) forældre, der i forbindelse med behandling af et barn har behov for tolkebistand eller

4) personer fra Det Tyske Mindretal i Danmark, der har behov for tolkebistand i forhold til det tyske sprog.

Stk. 4. Der opkræves ikke gebyr i forbindelse med tolkning af det grønlandske og færøske sprog.

Stk. 5. Regionsrådet kan anmode den enkelte patient om at fremlægge dokumentation i form af lægeerklæring for, at vedkommende er omfattet af stk. 3, nr. 1.

Stk. 6. En patient anses for at have bopæl her i landet fra det tidspunkt, hvor vedkommende første gang er bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR). Beregningen af den tid, hvor en person har haft bopæl her i landet, foretages på baggrund af den tid, vedkommende i alt har været bopælsregistreret i CPR.

Stk. 7. Til brug for opkrævning af gebyr, jf. stk. 1 og 2, indberetter den alment praktiserende læge, den praktiserende speciallæge og sygehuset oplysning om anvendelse af tolkebistand til regionsrådet i den region, hvor patienten er behandlet.

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet:

§ 6. Regionsrådets afgørelser m.v. kan påklages til Styrelsen for Patientklager, når de vedrører

1) tolkebistand efter § 50 i sundhedsloven og regler fastsat med hjemmel heri

….