Sundhedslovens regler om aktindsigt i afdødes journal går forud for reglerne i databeskyttelsesloven

Styrelsen for Patientklager finder ikke grundlag for at kritisere Sygehus A for håndteringen af journalist s anmodning om aktindsigt i den nu afdøde s journal henholdsvis den 18. maj og den 13. juni 2018.

Styrelsen for Patientklager finder ikke grundlag for at kritisere Sygehus B for håndteringen af journalist s anmodning om aktindsigt i den nu afdøde s journal henholdsvis den 18. maj og den 13. juni 2018.

KLAGEN

Der er klaget over følgende:

• At ikke fik aktindsigt i s journal, da han på vegne af hendes forældre, og , bad om en sådan fra Region den 18. maj og 13. juni 2018.

har hertil anført, at han finder afslaget for at være i strid med persondataloven og Sundheds- og Ældreministeriets vejledning om aktindsigt.

BEGRUNDELSE

Styrelsen for Patientklager har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Hændelsesforløb

I to mails af 18. maj 2018 - adresseret til Sygehus A og Sygehus B - anmodede , der er journalist ved , på vegne af og om aktindsigt i den nu afdøde datter s journal, notater, mails og relevante dokumenter udfærdiget efter datterens død. Der var til anmodningen om aktindsigt vedlagt en fuldmagt af 16. maj 2018, hvoraf det fremgik, at forældrene gav fuldmagt til at få aktindsigt i alle dokumenter vedrørende deres nu afdøde datter samt kunne tale med alle relevante fagpersoner om datteren.

I en afgørelse af 11. juni 2018 afslog Sygehus A at meddele aktindsigt til . Det fremgår af afgørelsen, at retten til aktindsigt i en patientjournal – som hovedregel - alene tilkom dén, som journalen vedrørte. Den pågældende var dog berettiget til at bemyndige andre til at få aktindsigt i sin journal, så længe denne var i live. Det blev i den forbindelse bemærket, at når der var tale om en afdød patient, havde man som nærmeste pårørende i henhold til sundhedslovens § 45 som udgangspunkt kun ret til oplysninger om afdødes sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde. Videre anførte hospitalet, at disse oplysninger udelukkende måtte udleveres, såfremt det ikke kunne antages, at en udlevering af disse ville stride mod afdødes ønsker. Det blev hertil anført, at Sygehus A ikke var i besiddelse af oplysninger om afdødes sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde. Videre blev det pointeret, at der ikke længere kunne gives aktindsigt i et nu afdødt barns journal, da forældrenes ret til aktindsigt i en mindreåriges journal var begrundet i deres omsorgspligt overfor barnet, hvorfor forudsætningerne herfor ikke længere gjorde sig gældende. Hospitalet anførte afslutningsvist, at der efter sundhedslovens § 43, stk. 2, nr. 2, var mulighed for at videregive oplysninger, såfremt det var nødvendigt for en berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlig hensyn til patienten, sundhedspersonen eller andre. Det blev hertil fremhævet, at en anvendelse af denne bestemmelse krævede en nærmere begrundelse for nødvendigheden af at få udleveret de anmodede oplysninger.

Den 12. juni 2018 traf Sygehus B en lignende afgørelse, hvori hospitalet afslog at meddele aktindsigt til med samme begrundelse som anført af Sygehus A.

Den 13. juni 2018 sendte en mail til Sygehus A, hvori han bad hospitalet om at genoptage afgørelsen af 11. juni 2018 til fornyet behandling. Han anførte hertil, at regionen skulle inddrage præambel nr. 63 i den europæiske persondataforordning i sin vurdering, hvoraf det fremgår, at ”En registreret bør have ret til indsigt i personoplysninger, der er indsamlet om vedkommende, og til let og med rimelige mellemrum at udøve denne ret med henblik på at forvisse sig om og kontrollere en behandlings lovlighed. Dette omfatter registreredes ret til indsigt i deres helbredsoplysninger, f.eks. data i deres lægejournaler om diagnoser, undersøgelsesresultater, lægelige vurderinger samt enhver behandling og ethvert indgreb, der er foretaget” (Styrelsens fremhævning). Videre anførte han, at han ikke var enig i den betragtning, at forældrenes ret til aktindsigt i en mindreårigs patientjournal ophørte, når barnet afgik ved døden.

En tilsvarende mail blev ligeså sendt til Sygehus B den 13. juni 2018.

Den 20. juni 2018 traf Sygehus B en ny afgørelse, hvoraf det fremgår, at præambel nr. 63 skulle læses i lyset af artikel 15 i den europæiske persondataforordning omhandlende indsigtsret og egenacces. Regionen anførte hertil, at denne indsigtsret – forud for ikrafttrædelsen af den europæiske persondataforordning – tidligere var reguleret af persondatalovens §§ 31-34. I betænkning nr. 1565, der var udarbejdet af Justitsministeriet, fremgik det, at artikel 15 i persondataforordningen overordnet set ikke medførte nogen ændring af lovgivningen på det specifikke område. Regionen anførte i forlængelse heraf, at § 31, stk. 1, i den dagældende persondatalov fastslog, at bestemmelsen sikrede sig, at enhver person, der fremsatte begæring herom, havde ret til at få meddelelse om en række forhold om vedkommende, herunder blandt andet om der blev behandlet oplysninger om den pågældende, og i givet fald hvilke. Regionen fremhævdede i den forbindelse, at indsigtsretten var en personlig ret for den registrerede, hvorfor en pårørende til en afdød ikke – efter disse regler – kunne få indsigt. I stedet skulle den pårørende – såfremt denne ønskede aktindsigt i registrerede oplysninger om den afdøde – i stedet opnå aktindsigt efter reglerne om videregivelse. Regionen henviste i den forbindelse til sundhedslovens § 45, hvoraf det fremgår, at en sundhedsperson kan videregive oplysninger om en afdød patients sygedomsforløb, dødsårsag og dødsmåde til nærmeste pårørende, såfremt det ikke antages at være i strid mod afdødes ønsker. Hospitalet anførte hertil, at den ikke var i besiddelse af disse oplysninger. Videre bemærkede hospitalet, at forældrene til et barn – som hovedregel – havde ret til aktindsigt i den mindreåriges patientjournal i medfør af sundhedslovens § 37, stk. 1 og forældreansvarslovens § 2, stk. 1. Såfremt der var tale om et afdødt barn, skulle forældrene i stedet få videregivet oplysninger efter sundhedslovens § 45. På den baggrund konkluderede hospitalet derfor, at retten til aktindsigt var en personlig ret for den pågældende patient, hvorfor de nærmeste pårørende ikke havde et retskrav på at få aktindsigt i barnets journal, såfremt det var afgået ved døden. Hospitalet fastholdt derfor sin afgørelse af 12. juni 2018.

Den 22. juni 2018 traf Sygehus A en lignende afgørelse, hvori hospitalet afslog at meddele aktindsigt til med samme begrundelse som anført af Sygehus B. Specifikt blev det i afgørelsen bemærket, at sundhedsloven gik forud for databeskyttelsesforordningen og den tidligere persondatalov i henhold til princippet om lex specialis.         

Den 13. juli 2018 klagede til styrelsen over afgørelserne fra Sygehus B og Sygehus A. Han har i sin klage anført, at han fik flere afslag på sine anmodninger om aktindsigt i s journal. Han har specifikt bemærket, at Region A ikke anser den europæiske persondataforordning for at havde nogen indflydelse på retten til aktindsigt i en afdøds journal, hvilket han dog ikke finder umiddelbart indlysende. Han har hertil anført, at den nye persondatalovs § 2, stk. 5, indeholder en bemærkning om, at ”loven og databeskyttelsesforordningen finder anvendelse på oplysninger om afdøde personer i 10 år efter vedkommendes død” (styrelsens fremhævning). Videre har han anført, at det følger af Sundheds- og Ældreministeriets vejledning om aktindsigt, at ”Forældremyndighedens indehaver til en patient under 18 år […] ligeledes [vil] have krav på aktindsigt efter loven” (styrelsens fremhævning). Han har hertil anført, at han ikke finder det indlysende, at retten til aktindsigt for forældrene alene skulle være bundet op på et omsorgshensyn til et levende barn.

Region A har ikke kommenteret s klage over hospitalernes håndtering af hans anmodning om aktindsigt i s journal, men har den 24. juli 2018 fremsendt en kopi af journalen omhandlende .

Styrelsen har på baggrund af ovenstående hændelsesforløb forstået s klage som en klage over Sygehus B’ og Sygehus As afvisning på at give aktindsigt i s journal, hvilket han ikke finder berettiget i henhold til persondataforordningen og Sundheds- og Ældreministeriets vejledning om aktindsigt.

Fuldmagt

Som nævnt ovenfor sendte den 18. maj 2018 to mails adresseret til Sygehus A og Sygehus B, hvori han anmodede om aktindsigt i den nu afdøde datter s journal, notater, mails og relevante dokumenter udfærdiget efter datterens død. Der var til anmodningen om aktindsigt vedlagt en underskrevet fuldmagt af 16. maj 2018, hvoraf det fremgik, at forældrene, og , gav fuldmagt til at få aktindsigt i alle dokumenter vedrørende deres nu afdøde datter samt kunne tale med alle relevante fagpersoner om datteren.

Styrelsen kan oplyse, at den, der er part i en sag, på ethvert tidspunkt kan vælge at lade sig repræsentere eller bistå af andre. Det fremgår af forvaltningslovens § 8, stk. 1. Det er hertil styrelsens opfattelse, at en repræsentant for en patient kan have ret til at få aktindsigt i patientens journal. Det er dog en betingelse herfor, at der ikke er tvivl om, at vedkommende er repræsentant for patienten, og at repræsentationsforholdet også omfatter patientens adgang til aktindsigt i patientjournalen. Der er ingen formelle krav til dokumentation for repræsentationen. Repræsentationsforholdet kan fx dokumenteres ved en fuldmagt.

Styrelsen kan videre oplyse, at den klinik, der skal træffe afgørelse om, hvorvidt en anmodning om aktindsigt skal imødekommes, afgør, om fuldmagtshaver skal fremlægge en skriftlig fuldmagt eller på anden måde dokumentere, at patienten er indforstået med, at fuldmagtshaver får aktindsigt i patientens journal. Endvidere skal klinikken sikre sig, at fuldmagten er dækkende, således at fuldmagtshaver er bemyndiget til at indhente de ønskede oplysninger. I de tilfælde, hvor myndigheden er i tvivl om fuldmagtens rækkevidde, må vedkommende eksempelvis henvende sig til patienten – såfremt det er muligt - med henblik på afklaring af tvivlen.

Styrelsen kan desuden oplyse, at efter en formålsfortolkning af reglerne i sundhedsloven er det styrelsens opfattelse, at helbredsoplysninger skal opfattes som særdeles fortrolige.

Det er hertil styrelsens opfattelse, at en fuldmagt til aktindsigt i en patientjournal udtrykkeligt skal angive, at fuldmagtshaveren har ret til aktindsigt i fuldmagtsgiverens patientjournal på et givet behandlingssted - eller at fuldmagten i hvert fald ikke må give anledning til tvivl om, at fuldmagtsgiveren har kunnet overskue konsekvensen af, hvilke journaloplysninger fuldmagts-haveren får adgang til at få aktindsigt i.

Det er på den baggrund styrelsens opfattelse, at der skal foreligge en fuldmagt, der bygger på et frivilligt og konkret samtykke til, at en navngiven repræsentant kan anmode om at få aktindsigt i fuldmagtsgivers patientjournal.

Styrelsen har bemærket, at det ikke fremgår af sagens oplysninger, at Sygehus A og Sygehus B havde vurderet, at fuldmagten var ugyldig, utilstrækkelig eller gav anledning til tvivl om, hvorvidt fuldmagtsgiverne havde kunnet overskue konsekvenserne af, hvilke oplysninger fuldmagtshaveren ville få adgang til at få aktindsigt i.

Styrelsen har videre bemærket, at klagen af 13. juli 2018 var indgivet af på vegne af og .

Da fuldmagtsforholdet hverken er blevet bestridt af Sygehus A, Sygehus B eller forældrene til den nu afdøde datter , har styrelsen derfor lagt til grund, at fuldmagten af 16. maj 2018 var gyldig.

Persondataforordning

Som nævnt ovenfor har i sin klage af 13. juli 2018 anført, at Region A ikke anser den europæiske persondataforordning for at havde nogen indflydelse på retten til aktindsigt i en afdødes journal, hvilket han dog ikke finder umiddelbart indlysende. Han har hertil anført, at den nye persondatalovs § 2, stk. 5, indeholder en bemærkning om, at ”loven og databeskyttelsesforordningen finder anvendelse på oplysninger om afdøde personer i 10 år efter vedkommendes død” (styrelsens fremhævning).

Styrelsen kan oplyse, at det fremgår af præambel 27 i databeskyttelsesforordningen af 27. april 2016, at forordningen ikke finder anvendelse på personoplysninger om afdøde personer. Medlemsstaterne har dog mulighed for at fastsætte regler for behandling af personoplysninger om denne personkreds.

Danmark har den 23. maj 2018 vedtaget databeskyttelsesloven, der supplerer reglerne i databeskyttelsesforordningen. Det fremgår af databeskyttelseslovens § 2, stk. 5, at loven og databeskyttelsesforordningen finder anvendelse på oplysninger om afdøde personer i 10 år efter vedkommendes død.

Styrelsen kan hertil oplyse, at det følger af forarbejderne til databeskyttelsesloven, at det ikke er hensigten med § 2, stk. 5, at den skal berøre eksisterende særregulering om oplysninger om afdøde personer, f.eks. sundhedslovens §§ 45-45 a.

Det følger af bemærkningerne til databeskyttelseslovens § 2, stk. 5, jf. forslag til lov nr. 68 af 25. oktober 2017.

Det er på den baggrund styrelsens opfattelse, at retten til indsigt i afdødes journal og oplysninger om dennes sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde er særreguleret af sundhedsloven og derfor skal behandles efter denne lov. 

Styrelsen kan hertil vejledende oplyse, at en afgørelse om indsigt i personoplysninger uden for sundhedsloven kan påklages til Datatilsynet, da styrelsen har ikke kompetence til at behandle forhold vedrørende databeskyttelsesforordningen.

Oplysninger om sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde

Styrelsen kan oplyse, at helbredsoplysninger vedrørende afdøde patienter som udgangspunkt er omfattet af sundhedspersonens tavshedspligt efter sundhedslovens § 40. Denne tavshedspligt gælder også overfor patientens nærmeste pårørende. Et sygehus kan derfor som udgangspunkt ikke efter patientens død give aktindsigt i journalen til de pårørende uden derved at overtræde tavshedspligten.

Styrelsen kan endvidere oplyse, at det af sundhedsloven § 45, stk. 1, fremgår, at der kan – og efter anmodning skal - videregives oplysninger om en afdød patients sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde til afdødes nærmeste pårørende, såfremt det ikke må antages at stride mod afdødes ønske og hensynet til afdøde eller andre private interesser ikke taler afgørende herimod. Der kan endvidere videregives oplysninger til afdødes nærmeste pårørende efter reglen i § 43, stk. 2, nr. 2.

Det er hertil styrelsens opfattelse, at dødsårsagen skal forstås som den årsag, der ledte til døden. Oplysninger om dødsårsagen skal sammenfatte det sammenhængende forløb, som førte frem til dødsfaldet. En dødsårsag kan eksempelvis være forkalkning af hjertets årer. Videre er det styrelsens opfattelse, at dødsmåden skal angive den måde, døden indtrådte på. Det kan være naturligt, som følge af sygdom, alderdomssvækkelse, bivirkninger og andre komplikationer til undersøgelse og behandling.

Det er styrelsens opfattelse, at den afdødes nærmeste pårørende har en egentlig ret til indsigt i oplysninger om afdødes sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde, såfremt betingelserne i § 45 er opfyldt. Det er videre styrelsens opfattelse, at denne ret modsvares af en pligt for vedkommende sundhedsperson til at give de omhandlede oplysninger. Der er dog ikke pligt til at give oplysningerne i form af egentlig aktindsigt. Oplysningerne kan således også gives mundtligt eller i form af et skriftlig resume af journalen m.v.

Det er styrelsens opfattelse, at forældrene og utvivlsomt hører til s nærmeste pårørende. Efter en konkret gennemgang af sagens materiale finder styrelsen imidlertid, at der i sagen er oplysninger, som tyder på, at ville have modsat sig, at og fik helbredsoplysninger om hende.

Styrelsen har til vurderingen af sagen haft lejlighed til at gennemse s journal, som Sygehus A og Sygehus B i forbindelse med sagens behandling har fremsendt til styrelsen.

I et journalnotat af 25. september 2017 er det noteret, at kom på akutafdelingen, Sygehus A. Hendes fader, , kontaktede i den forbindelse hospitalet med henblik på at få oplysninger om behandlingen, hvilket behandlingsstedet afslog at efterkomme, idet det på bagrund af en samtale med og bostedets pædagoger var hospitalets opfattelse, at der utvivlsomt eksisterede en konflikt mellem patienten og hendes fader.

Den 15. oktober 2017 blev indlagt på Sygehus B. I en epikrise af denne dato fremgår det, at havde et anspændt forhold til sine forældre, hvorfor hun ikke ønskede dem involveret. Da forældrene havde forældremyndigheden over hende, valgte hospitalet dog at informere om det passerede og selve behandlingen i hovedtræk.

I et journalnotat af 16. oktober 2017 er det noteret, at havde en samtale med en pædiatrisk psykolog. Under samtalen oplyste den førstnævnte, at psykologen ikke måtte tale med hendes mor eller far.

I et journalnotat af 24. oktober 2017 beskrives det, at ambulancereddere var blevet fortalt af , at hun efter sigende var blevet misbrugt af sin fader.

Den 25. oktober 2017 blev igen indlagt. Under indlæggelsen ringede hendes moder, , til den behandlende afdeling. oplyste i den forbindelse over for personalet, at de ikke måtte oplyse moderen om hendes lokalitet eller behandling, men at dette dog ikke var tilfældet med hensyn til bostedet. Det fremgår af notatet, at bostedet ville påtage sig opgaven med at kontakte moderen.

I et andet notat af samme dato skildres et møde mellem og en sundhedsperson. Det er noteret, at sundhedspersonen kontaktede og oplyste over for hende, at hendes moder, , og en ansat fra bostedet var tilstede på hospitalet. blev i den forbindelse meget vred og fortalte sundhedspersonen, at moderen skulle gå. Datteren opsøgte herefter moderen på dagligstuen, hvorefter hun skældte hende ud og truede med at slå hende. Da forlod stedet, henvendte sundhedspersonen sig til moderen og spurgte, hvorfor hun valgte at komme, når hun allerede var bekendt med datterens holdning. svarede hertil, at datteren havde prøvet det før og var i stand til at rumme det. Videre oplyste moderen, at ofte ville bede hende om at komme tilbage og være sammen med hende.

Den 30. oktober 2017 blev modtaget på akutafdelingen, Sygehus A.  Det følger af et journalnotat af 31. oktober 2017, at forstanderen af bostedet i forening med Kommune var i færd med at tvangsanbringe og derved fratage forældrene værgeretten. havde selv oplyst noget lignende og var endvidere fuldt indforstået hermed. Videre fremgår det af notatet, at forældrene efter sigende var særdeles insisterende og kontrollerende til skade for patienten. Under en samtale havde dog oplyst, at moderen, , havde ret til visse oplysninger, såsom værested og tilstand, men at sundspersonen derudover skulle respektere hendes ønske om ikke at informere forældrene om yderligere.

Den 7. november 2017 blev indlagt på Sygehus B.  Under indlæggelsen havde hendes moder, , ringet ind for at modtage oplysninger om det passerede. havde oprindeligt afvist, at sundspersonalet kontaktede moderen, men hun skiftede efterfølgende holdning og oplyste over for sundhedspersonalet, at hun allerede havde skrevet en sms til moderen og informeret hende om sin tilstand. Videre fremgår det af notatet, at hun samtykkede i, at sundhedspersonalet viderebragte oplysninger om hende til moderen.

Den 8. november 2017 ønskede en sundhedsperson at føre en samtale med om hendes tilstand. Da moderen, , var tilstede på afdelingen, spurgte sundhedspersonen datteren, , om, hvorvidt moderen skulle deltage i samtalen. Til dette svarede hun nej. Efter samtalen med henvendte sundhedspersonen sig til for at informere hende om det videre forløb.

I et notat af samme dato oplyste bostedet, at i forbindelse med en udskrivelse ikke kunne vende tilbage til den sædvanlige afdeling på bostedet, hvorfor og en pædagog i forening aftalte, at skulle med moderen hjem.

På baggrund af det ovenfor beskrevne er det styrelsens vurdering, at der i journalen er oplysninger, som overvejende tyder på, at det ville stride mod s ønske, at og modtog helbredsoplysninger om hende.

Det er på det foreliggende grundlag herefter styrelsens opfattelse, at forældrene, og , ikke var berettiget til at modtage helbredsoplysninger om deres nu afdøde datter i henhold til sundhedslovens § 45.

Styrelsen finder i den forbindelse anledning til at bemærke, at Sygehus A og Sygehus B ikke lå inde med nærmere oplysninger om s dødsårsag og dødsmåde, idet hun afgik ved døden i Region B. Sygehus A og Sygehus B var derfor ikke i stand til at imødekomme et eventuelt ønske om sådanne oplysninger.

På denne baggrund finder styrelsen, at Sygehus A og Sygehus B ikke handlede i strid med sundhedslovens § 45 ved ikke den 11. og 12. juni 2018 at give s oplysninger om s dødsårsag og dødsmåde.

Yderligere oplysninger

Styrelsen kan oplyse, at det af sundhedslovens § 43, stk. 2, nr. 2, fremgår, at der uden en patients samtykke kan videregives oplysninger om patientens helbredsforhold, såfremt videregivelsen er nødvendig til berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen eller andre. En nærmeste pårørende eller dennes repræsentant kan efter omstændighederne efter denne bestemmelse få hel eller delvis aktindsigt i den afdødes journal. Det er dog en betingelse herfor, at den nærmeste pårørendes ønske om aktindsigt klart overstiger den afdødes krav på fortrolighed.

Styrelsen kan endvidere oplyse, at det er styrelsens praksis, at bestemmelsen i visse situationer kan finde anvendelse, hvis en anmodning fra de nærmeste pårørende eller deres repræsentant om aktindsigt i en afdød patients journal beror på en konkret mistanke om, at der er sket fejlbehandling.

Styrelsen har i den forbindelse bemærket, at det fremgår af s mails af 18. maj 2018 adresseret Sygehus A og Sygehus B, at han på vegne af forældrene, og , anmodede om aktindsigt i journaler, notater og mails mv. vedrørende s behandling på disse hospitaler. Videre fremgik det af de fremsendte mails, at materialet enten blev sendt på mail eller med fysisk post til , , .

Det er på denne baggrund styrelsens opfattelse, at det burde have stået sygehuset klart, at forældrene, og , havde en konkret mistanke om, at var blevet fejlbehandlet og ikke havde modtaget den nødvendige behandling, hvorfor de som følge heraf besluttede sig for at give journalisten fuldmagt til at anmode om aktindsigt i s journal mv. for derved at opnå klarhed over forløbet, herunder med henblik på eventuelt at klage over behandlingen eller belysning af et samfundsmæssigt problem i medierne.

Som nævnt ovenfor har styrelsen til vurderingen af sagen haft lejlighed til at gennemse s journal, som Sygehus A og Sygehus B i forbindelse med sagens behandling har fremsendt til styrelsen.

Styrelsen har i den forbindelse bemærket, at der er oplysninger i journalen, som tyder på, at det ville stride mod s ønske, at på vegne af hendes forældre, og , fik helbredsoplysninger om hende efter hendes død.

Det er således en konkret vurdering, hvor hensynet til en videregivelse af oplysninger om patientens helbredsforhold med henblik på varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen eller andre mv. vægtes over for den nu afdøde patients ret til fortrolighed.

Det er hertil styrelsens opfattelse, at der skal foreligge overordentligt tungtvejende hensyn, før et sygehus kan udlevere oplysninger efter § 43, stk. 2, nr. 2, til en person, som det må antages, at den afdøde ikke ønskede skulle have oplysninger.

På det foreliggende grundlag er det styrelsens opfattelse, at s anmodning om aktindsigt i s journal ikke uddybende og konkretiseret beskriver det bagvedliggende formål med anmodningen om aktindsigt i s journal og notater mv., hvorfor Sygehus A og Sygehus B ikke på et tilstrækkeligt belyst grundlag ville kunne træffe afgørelse om aktindsigt i s journal efter sundhedslovens § 43, stk. 2, nr. 2.

På denne baggrund finder styrelsen ikke grundlag for at fastslå, at Sygehus A og Sygehus B handlede i strid med sundhedsloven ved håndteringen af s anmodninger af henholdsvis den 18. maj og den 13. juni 2018 om på vegne af og at modtage aktindsigt i deres datter, s journal.

LOVGRUNDLAG

Bekendtgørelse nr. 903 af 26. august 2019 af sundhedsloven:

§ 43. Med patientens samtykke kan sundhedspersoner til andre formål end behandling videregive oplysninger om patientens helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger til sundhedspersoner, myndigheder, organisationer, private personer m.fl.

Stk. 2. Videregivelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger kan uden patientens samtykke ske, når

1) det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal videregives og oplysningen må antages at have væsentlig betydning for den modtagende myndigheds sagsbehandling,

2) videregivelsen er nødvendig for berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen eller andre,

3) videregivelsen er nødvendig for, at en myndighed kan gennemføre tilsyns- og kontrolopgaver,

4) videregivelsen sker til et myndighedsgodkendt akkrediteringsorgan og er nødvendig med henblik på dokumentation af arbejdsgange til brug for akkreditering eller

5) videregivelsen sker til brug for opfølgning på en utilsigtet hændelse i regionen, kommunen eller et privat sygehus. Stk. 3. Den sundhedsperson, der er i besiddelse af en fortrolig oplysning, afgør, hvorvidt videregivelse efter stk. 2 er berettiget.

Stk. 4. Såfremt der videregives oplysninger efter stk. 2, nr. 2, skal den, oplysningen angår, snarest muligt herefter orienteres om videregivelsen og formålet hermed, medmindre orientering kan udelades efter anden lovgivning eller af hensyn til offentlige eller private interesser svarende til dem, der beskyttes i denne lovgivning.

§ 45. En sundhedsperson kan og skal efter anmodning videregive oplysninger om en afdød patients sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde til afdødes nærmeste pårørende, afdødes alment praktiserende læge og den læge, der havde afdøde i behandling, såfremt det ikke må antages at stride mod afdødes ønske og hensynet til afdøde, eller andre private interesser ikke taler afgørende herimod. Der kan endvidere videregives oplysninger til afdødes nærmeste pårørende efter reglen i § 43, stk. 2, nr. 2.

Bekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014 af forvaltningsloven:

§ 8. Den, der er part i en sag, kan på ethvert tidspunkt af sagens behandling lade sig repræsentere eller bistå af andre. Myndigheden kan dog kræve, at parten medvirker personligt, når det er af betydning for sagens afgørelse.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., gælder ikke, hvis partens interesse i at kunne lade sig repræsentere eller bistå findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, eller hvor andet er fastsat ved lov.

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet:

§ 1. Styrelsen for Patientklager, jf. §§ 11 og 12, behandler klager fra patienter over sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-9 med undtagelse af klager, hvor der i den øvrige lovgivning er foreskrevet en anden klageadgang. Styrelsen for Patientklager kan ikke behandle en klage efter 1. pkt., hvis den faglige virksomhed eller det forhold, klagen vedrører, helt eller delvis er omfattet af en klage efter § 2.

Stk. 2. Styrelsen for Patientklager træffer i sager efter stk. 1 afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel, eller om sundhedsvæsenet har handlet i strid med sundhedslovens kapitel 4-9.