Fast 2-måneders frist i forbindelse med gebyrfrit sundhedskort var i strid med forvaltningsretlige principper

Styrelsen for Patientklager tiltræder med ændret begrundelse den afgørelse, der er truf­fet af Kommune den 20. marts 2019 om s egenbetaling for sundhedskort.

havde ikke ret til et sundhedskort uden egenbetaling.

Styrelsen for Patientklager finder, at Kommune har handlet i strid med forvaltningslovens § 24, jf. § 22, ved begrundelsen af afgørelse af 20. marts 2019 til .

Styrelsen for Patientklager hjemviser den del af afgørelsen, der vedrører s ønske om at få oplyst ordlyden af den omtalte beslutning, og hvoraf beslutningen fremgik.

KLAGEN

anmodede den 28. februar 2019 Kommune om gebyrfrit lægeskift som følge af praksisændringer. Kommune meddelte ved afgørelse af 20. marts 2019, at lægeskiftet ikke kunne foretages gebyrfrit. indbragte den 12. april 2019 sagen for Styrelsen for Patientklager.

har klaget over, at Kommunes afgørelse er i strid med forvaltningslovens § 24, idet afgørelsen ikke indeholdt henvisning til relevant hjemmel, samt at han ikke fik tilstrækkelig vejledning om muligheden for gebyrfrit lægeskift.

BEGRUNDELSE

Det fremgår af Kommunes afgørelse af 20. marts 2019, at ikke havde ret til at få udstedt et nyt sundhedskort uden egenbetaling, idet han ikke opfyldte betingelserne herfor. Kommunen lagde vægt på, at der ved praksisændringer er mulighed for gebyrfrit lægeskift i 2 måneder, og at praksisændringerne hos skete den 1. juli 2018, men at først henvendte sig den 28. februar 2019. Kommunen henviste i afgørelsen til § 11, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 566 af 29. april 2015 om valgfri indplacering i sikringsgrupper og udstedelse af sundhedskort m.v.

Af bekendtgørelsens § 11, stk. 1, fremgår det, at kommunen opkræver et gebyr på 200 kr. (2019-niveau), for hvert sundhedskort, der udstedes på grund af kortets bortkomst eller ødelæggelse, eller når den sikrede ønsker ændringer i oplysningerne, der kan henføres til vedkommendes egen beslutning eller handlemåde.

Det fremgår videre af samme bestemmelse, at der dog ikke opkræves gebyr for kort, der udstedes:

1. I forbindelse med generel udskrivning af kort til alle aktivt sikrede.
2. Når den sikrede første gang får ret til ydelser efter sundhedsloven.
3. I forbindelse med overgang mellem hvilende og aktiv sikring, f.eks. i forbindelse med påbegyndelse eller ophør af værnepligt.
4. Ved ændring af personnummer.
5. I forbindelse med lægeskift som følge af praksisophør, ved ophævelse eller ændring af kompagniskabspraksis eller andre ændringer i lægepraksis, som er begrundet i beslutninger, der træffes af den enkelte læge eller regionen.
6. I forbindelse med flytning, herunder hvis der samtidig med flytning sker lægeskift.
7. Ved navneændring i forbindelse med indgåelse af ægteskab.
8. Ved brud eller revner i kortet, når dette er mere end 4 år gammelt.
9. Ved defekt ved magnetstriben, der ikke kan henføres til forkert opbevaring eller brug af kortet.

Der skal således som udgangspunkt betales et gebyr ved udstedelse af et nyt sundhedskort, medmindre betingelserne i § 11, stk. 1, nr. 1–9, er opfyldt.

Det er styrelsens opfattelse, at § 11, stk. 1, nr. 5, er den relevante bestemmelse, som eventuelt måtte finde anvendelse i dette tilfælde.

Af § 11, stk. 1, nr. 5, følger det, at der ikke opkræves gebyr for sundhedskort, der udstedes i forbindelse med lægeskift som følge af praksisophør, ved ophævelse eller ændring af kompagniskabspraksis eller andre ændringer i lægepraksis, som er begrundet i beslutninger, der træffes af den enkelte læge eller regionen.

Det er styrelsens opfattelse, at der med formuleringen i § 11, stk. 1, nr. 5, er tilsigtet en tidsmæssig sammenhæng mellem praksisændringen og lægeskiftet.

Det er herefter styrelsens opfattelse, at § 11, stk. 1, nr. 5, skal forstås sådan, at der alene kan ske fritagelse for gebyr i forbindelse med lægeskift, hvis lægeskiftet sker samtidigt med eller i umiddelbar forbindelse med ændringerne i lægepraksis.

Det er således ændringerne i lægepraksis, som er den udløsende begivenhed i forhold til fritagelse for gebyr for udstedelse af sundhedskort. Lægeskiftet er dermed alene gebyrfrit, hvis det sker i forbindelse med ændringerne i lægepraksis.

Det er styrelsens vurdering, at det er i strid med forvaltningsretlige principper at fastsætte en fast tidsfrist for anvendelse af bekendtgørelsens § 11, stk. 1, nr. 5. Der bør i stedet foretages en konkret vurdering, hvori forhold som eksempelvis det tidsmæssige aspekt fra praksisændringen til anmodningen om lægeskift bør indgå, ligesom det bør indgå, hvorvidt borgeren har været forhindret i at foretage lægeskiftet på et tidligere tidspunkt.

Det er herefter styrelsens konkrete vurdering, at udstedelse af sundhedskort til ikke skete i umiddelbar forbindelse med lægeskift som følge af ændringer i lægepraksis, idet praksisændringerne skete den 1. juli 2018, og først anmodede om lægeskift den 28. februar 2019, hvorfor lægeskiftet først skete næsten 8 måneder efter praksisændringerne.

Det er videre styrelsens vurdering, at 8 måneder ikke kan anses at have en sådan tidsmæssig sammenhæng, at betingelsen i § 11, stk. 1, nr. 5, er opfyldt.

Derudover er det styrelsens vurdering, at der ikke foreligger oplysninger om, at skulle have været forhindret i at foretage lægeskiftet på et tidligere tidspunkt.

Det forhold, at ikke havde besøgt lægeklinikken, efter klinikkens læge gik på pension, kan ikke medføre et andet resultat, idet dette ikke kan anses som en faktisk forhindring i forhold til at foretage lægeskift.

På denne baggrund tiltræder styrelsen med ændret begrundelse den afgørelse, der er truf­fet af Kommune den 20. marts 2019 om s egenbetaling for sundhedskort.

havde derfor ikke ret til godtgørelse for udgifterne til gebyr for nyt sundhedskort i forbindelse med hans lægeskift.

Kommunens begrundelse

En afgørelse, som meddeles skriftlig, skal være begrundet. Det gælder dog ikke, hvis afgørelsen giver parten medhold. Det fremgår af forvaltningslovens § 22.

I afgørelsens begrundelse skal angives de retsregler, som afgørelsen hviler på. Begrundelsen skal også angive de hovedhensyn, som har været bestemmende for udøvelsen af et eventuelt skøn. Hvis det er nødvendigt, skal begrundelsen også indeholde en kort gennemgang af de oplysninger, som har været vigtige for afgørelsens udfald. Det fremgår af forvaltningslovens § 24.

Af vejledning nr. 11740 af 4. december 1986 om forvaltningsloven fremgår det i punkt 133, at en simpel henvisning til den anvendte lovregel eller administrativt fastsatte bestemmelse i mange tilfælde vil være tilstrækkelig til at opfylde kravet om angivelse af de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet.

Det fremgår videre af vejledningens punkt 133, at såfremt den trufne afgørelse beror på en fortolkning af de anvendte bestemmelser, må der tillige redegøres for indholdet af den anlagte fortolkning, men en egentlig argumentation herfor vil i almindelighed ikke være nødvendig.

Kommune har i afgørelsen af 20. marts 2019 henvist til § 11, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 566 af 29. april 2015 om valgfri indplacering i sikringsgrupper og udstedelse af sundhedskort m.v. Kommunen har desuden anført, at der var mulighed for gebyrfrit lægeskift i 2 måneder.

Den 20. marts 2019 efterspurgte hjemlen til den anførte ”2-måneders regel”. Hertil oplyste kommunen den 25. marts 2019, at denne praksis var besluttet af Danske Regioner i samarbejde med Kommunernes Landsforening, ligesom kommunen den 29. marts 2019 fremsendte et uddybende svar fra Region .

Det er styrelsens vurdering, at kommunen i afgørelsen relevant angav de retsregler, som afgørelsen hvilede på ved at henvise til bekendtgørelsens § 11, stk. 1.

Det er imidlertid styrelsens vurdering, at kommunen i afgørelsen burde have angivet en hjemmel for den anvendte ”2-måneders regel”.

Styrelsen har i den forbindelse lagt vægt på, at først i brev af 25. marts 2019 blev oplyst om, at ”2-måneders reglen” var en praksis, der var besluttet af Danske Regioner i samarbejde med Kommunernes Landsforening.

Det er styrelsens vurdering, at hjemmelshenvisningen i brevet af 25. marts 2019 var tilstrækkelig til at opfylde begrundelseskravet i forvaltningslovens § 24, da der ikke er krav på en egentlig argumentation for den anlagte fortolkning af lovreglen.

På denne baggrund finder styrelsen, at Kommune har handlet i strid med forvaltningslovens § 24, jf. § 22, ved begrundelsen af afgørelsen af 20. marts 2019 til .

Af vejledningen til forvaltningsloven punkt 137 fremgår det, at en afgørelse efter omstændighederne kan blive ugyldig, hvis begrundelsen helt mangler eller på afgørende punkter er ufyldestgørende. Retsvirkningen af en manglende begrundelse vil dog normalt alene medføre en forlængelse af en eventuel klagefrist, indtil der er meddelt parten en begrundelse, der opfylder kravene i § 24.

Det er styrelsens vurdering, at kommunen den 25. marts 2019 fremsendte en tilstrækkelig hjemmel i forhold til ”2-månders reglen”, og at forvaltningslovens krav til begrundelse dermed var opfyldt.

Styrelsen har på denne baggrund ikke fundet grundlag for at fastslå, at Kommunes afgørelse af 20. marts 2019 er ugyldig.

Styrelsen bemærker dog, at klagefristen først beregnes fra det tidspunkt, hvor fik en fyldestgørende begrundelse.

Kommunens vejledning

Styrelsen kan oplyse, at der for alle forvaltningsmyndigheder gælder en almindelig pligt til at vejlede borgerne inden for de sagsområder, der varetages af myndigheden, jf. forvaltningslovens § 7, stk. 1.

Styrelsen bemærker, at breve med orientering omkring praksisændringer i en lægeklinik normalt udsendes af regionen. I dette brev orienteres borgeren samtidigt om, at borgeren kan foretage gebyrfrit lægeskift. Såfremt borgeren ikke selv foretager lægeskift tildeles en ny læge, hvorefter der udsendes et nyt sundhedskort.

Det fremgår af sagen, at det var Region , som havde sendt sundhedskortet og standardbrevet til .

Det er således i den konkrete sag ikke inden for Kommunes ansvarsområde, at udsende brev med orientering til borgeren omkring gebyrfrit lægeskift i forbindelse med praksisændring. Det er dermed heller ikke Kommune, der konkret havde pligt til at vejlede i standardbrevet.

Styrelsen kan kun behandle klager over afgørelser fra en kommune eller en region om de patientrettigheder, som er oplistet i §§ 5 og 6, i klage- og erstatningsloven. Listen er absolut, og der kan ikke ses bort fra den.

Det fremgår i klage- og erstatningsloven § 5, nr. 1, at kommunalbestyrelsens afgørelser om udstedelse af kort efter sundhedslovens § 12 og regler fastsat med hjemmel heri kan påklages til Styrelsen for Patientklager.

Styrelsen har herefter alene kompetence til at behandle klager over afgørelser om sundhedskort truffet af kommunen.

Styrelsen har dermed ikke kompetence til at forholde sig nærmere til den konkrete vejledning i brevet fra Region .

s mail af 25. marts 2019

sendte den 25. marts 2019 en mail til Kommune, efter at han havde modtaget kommunens brev, hvor hjemlen til den anvendte ”2-måneders regel” var angivet. I denne mail bad han kommunen oplyse ordlyden af den omtalte beslutning, og hvoraf beslutningen fremgik.

Det er styrelsens opfattelse, at s mail af den 25. marts 2019 skal opfattes som en anmodning om aktindsigt efter offentlighedsloven. Dette på trods af at og kommunen alene havde opfattet det som et ønske om uddybning af hjemlen for den anførte ”2-måneders regel”.

Det fremgår af offentlighedslovens § 7, at retten til aktindsigt tilkommer enhver.

Det er styrelsens opfattelse, at Kommune i brevet af 29. marts 2019 ikke konkret har forholdt sig til s ønske om at få oplyst ordlyden af den omtalte beslutning, og hvoraf beslutningen fremgik, da kommunen alene har gengivet regionens svar, hvoraf beslutningen ikke fremgår.

Styrelsen hjemviser derfor denne del af afgørelsen til fornyet behandling i kommunen.

Kommune skal herefter tage stilling til, hvorvidt havde ret til at få aktindsigt efter offentlighedsloven i den praksis, der er besluttet af Danske Regioner i samarbejde med Kommunernes Landsforening.

Klagevejledning

En skriftlig afgørelse, som der kan klages over, skal ledsages af klagevejledning med angivelse af klageinstans og oplysning om fremgangsmåden ved indgivelse af klage, herunder om eventuel tidsfrist. Det gælder dog ikke, hvis afgørelsen fuldt ud giver den pågældende medhold. Det fremgår af forvaltningslovens § 25.

Kommune har i afgørelsen af 20. marts 2019 anført, at der kan klages over afgørelsen til Styrelsen for Patientsikkerhed.

Det bemærkes hertil, at Styrelsen for Patientklager den 1. juli 2018 overtog al klagesagsbehandling fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Korrekt klagevejledning ville derfor være, at klagen skal indgives digitalt til Styrelsen for Patientklager, inden for 4 uger efter modtagelsen af kommunens afgørelse. Klageskemaerne findes på www.borger.dk under ”Sundhed og sygdom” eller via www.stpk.dk.

LOVGRUNDLAG

Bekendtgørelse nr. 903 af 26. august 2019 af sundhedsloven:

§ 12. Kommunalbestyrelsen udsteder sundhedskort som bevis til personer, der har ret til ydelser efter loven, jf. § 7, stk. 1. Kortet gælder som dokumentation for retten til ydelser efter loven.

Stk. 2. Ansøgning om det i stk. 1 omhandlede bevis skal indgives til kommunalbestyrelsen ved anvendelse af den digitale ansøgningsløsning, som kommunen stiller til rådighed (digital selvbetjening). Ansøgninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 4 og 5.

Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for myndigheden, som er adressat for meddelelsen.

Stk. 4. Hvis kommunalbestyrelsen finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende den digitale selvbetjeningsløsning, skal kommunalbestyrelsen tilbyde, at ansøgningen kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening efter stk. 2. Kommunalbestyrelsen bestemmer, hvordan en ansøgning omfattet af 1. pkt. skal indgives, herunder om den skal indgives mundtligt eller skriftligt.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan helt ekstraordinært ud over de i stk. 4 nævnte tilfælde undlade at afvise en ansøgning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare økonomiske fordele for kommunen ved at behandle ansøgningen på anden vis end digitalt.

Stk. 6. En kommunalbestyrelse kan efter aftale helt eller delvis overlade opgaver vedrørende udstedelse af sundhedskort, jf. stk. 1, til personer, der tilflytter kommunen fra udlandet, til en anden kommunalbestyrelse i et International Citizen Service.

Stk. 7. Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om udformning, anvendelse, indhold, udstedelse og inddragelse af sundhedskort efter stk. 1 og om opkrævning af gebyr for udstedelse og fornyelse deraf.

Bekendtgørelse nr. 566 af 29. april 2015 om valgfri indplacering i sikringsgrupper og udstedelse af sundhedskort m.v.:

§ 11. Kommunalbestyrelsen opkræver et gebyr på 190 kr. (grundbeløb 2015 niveau) for hvert sundhedskort, der udstedes på grund af kortets bortkomst eller ødelæggelse, eller når den sikrede ønsker ændringer i oplysningerne jf. § 7, der kan henføres til vedkommendes egen beslutning eller handlemåde. Dog opkræves ikke gebyr for kort, der udstedes:

1) I forbindelse med generel udskrivning af kort til alle aktivt sikrede.

2) Når den sikrede første gang får ret til ydelser efter sundhedsloven.

3) I forbindelse med overgang mellem hvilende og aktiv sikring, fx i forbindelse med påbegyndelse eller ophør af værnepligt.

4) Ved ændring af personnummer.

5) I forbindelse med lægeskift som følge af praksisophør, ved ophævelse eller ændring af kompagniskabspraksis eller andre ændringer i lægepraksis, som er begrundet i beslutninger, der træffes af den enkelte læge eller regionen.

6) I forbindelse med flytning, herunder hvis der samtidig med flytning sker lægeskift.

7) Ved navneændring i forbindelse med indgåelse af ægteskab.

8) Ved brud eller revner i kortet, når dette er mere end 4 år gammelt.

9) Ved defekt ved magnetstriben, der ikke kan henføres til forkert opbevaring eller brug af kortet.

Stk. 2. Grundbeløbet, jf. stk. 1, reguleres én gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om satsreguleringsprocent. Det regulerede beløb afrundes til det nærmeste med 5 delelige beløb.

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet:

§ 5. Kommunalbestyrelsens afgørelser m.v. kan påklages til Styrelsen for Patientklager, når de vedrører

1) udstedelse af kort efter § 12 i sundhedsloven og regler fastsat med hjemmel heri,

…

Bekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014 af forvaltningsloven:

§ 7. En forvaltningsmyndighed skal i fornødent omfang yde vejledning og bistand til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for myndighedens sagsområde.

Stk. 2. Modtager en forvaltningsmyndighed en skriftlig henvendelse, som ikke vedrører dens sagsområde, videresendes henvendelsen så vidt muligt til rette myndighed.

§ 22. En afgørelse skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold.

§ 24. En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Stk. 2. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.

Stk. 3. Stk. 1, 2. pkt., og stk. 2 gælder ikke i de sager, der er nævnt i § 11, stk. 2. Begrundelsens indhold kan i øvrigt begrænses i det omfang, hvori oplysninger kan undtages fra aktindsigt, jf. §§ 15-15 b.

§ 25. Afgørelser, som kan påklages til anden forvaltningsmyndighed, skal, når de meddeles skriftligt, være ledsaget af en vejledning om klageadgang med angivelse af klageinstans og oplysning om fremgangsmåden ved indgivelse af klage, herunder om eventuel tidsfrist. Det gælder dog ikke, hvis afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold.

Stk. 2. Vedkommende minister kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at klagevejledning på nærmere angivne sagsområder, hvor særlige forhold gør sig gældende, kan undlades eller ske på anden måde end nævnt i stk. 1.

Lov nr. 606 af 12. juni 2013 om offentlighed i forvaltningen (offentlighedsloven):

§ 7. Enhver kan forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en myndighed m.v. som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed.

Stk. 2. Retten til aktindsigt omfatter med de i §§ 19-35 nævnte undtagelser

1) alle dokumenter, der vedrører den pågældende sag, og

2) indførelser i journaler, registre og andre fortegnelser vedrørende den pågældende sags dokumenter.

Stk. 3. Retten til aktindsigt efter stk. 2, nr. 1, i et dokument, der er afsendt af myndigheden m.v., gælder først fra dagen efter afsendelsen af dokumentet.