Kritik af Akutberedskab for behandling af meningitis

Anmodningen om genoptagelse imødekommes.

Der gives herefter kritik til:

Region Akutberedskab for behandlingen.

Det betyder, at der i forhold til den oprindelige behandling af sagen er kommet væsentlige oplysninger, der kan begrunde en fornyet behandling af sagen.

Det betyder videre, at der ikke blev udvist tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed ved behandlingen af .

Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.

STYRELSENS TIDLIGERE AFGØRELSE

Styrelsen fandt ved sin afgørelse af den 13. november 2017, at der var grundlag for at kritisere Region Akutberedskab for den behandling, som modtog den 4. januar 2016.

ANMODNINGEN OM GENOPTAGELSE

Styrelsen har forstået, at det centrale i Region Akutberedskabs anmodning om genoptagelse er:

• at afgørelsen af 13. november 2017 blev truffet på et processuelt forkert grundlag. 

• at der i forbindelse med sagens behandling ikke blev indhentet en fornøden sagkyndig vurdering, idet sagen blev vurderet af en kontorchef med speciale i samfundsmedicin og således ikke en sagkyndig med den rette præhospitale ekspertise. 

• at der burde være blev indhentet relevant sagkyndig bistand, herunder fx hos Retslægerådet og/eller Sundhedsstyrelsen, hvis styrelsen ikke havde mulighed for at indhente udtalelser fra sagkyndige med præhospital ekspertise. 

BEGRUNDELSE FOR GENOPTAGELSE 

Om der er grundlag for at genoptage en sag afhænger af, om der i forhold til den oprindelige behandling af sagen er kommet væsentlige nye oplysninger, som må antages at kunne medføre en ændret bedømmelse af sagen. Det skal forstås således, at der skal være tale om nye oplysninger, som ikke allerede forelå i udtalelser, journalnotater eller andre af sagens akter, da der blev truffet afgørelse i sagen. Disse nye oplysninger skal tillige være så væsentlige, at de måske kan føre til et andet resultat.

Væsentlige sagsbehandlingsfejl kan desuden medføre, at styrelsen er forpligtet til at genoptage sagen.

Styrelsen vurderer, at Region Akutberedskab ikke er kommet med anbringender, som kan betragtes som væsentlig sagsbehandlingsfejl eller nye og væsentlige oplysninger, der vil kunne begrunde en fornyet realitetsbehandling.

Styrelsen har lagt vægt på:

• at styrelsen foretog en intern vurdering af sagen, som blev lagt til grund for afgørelsen.

• at styrelsen, i modsætning til Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, kan træffe afgørelse, uden indhentelse af ekstern sagkyndig vurdering.

Grundet sagens principielle karakter, har styrelsen dog valgt at stille nogle spørgsmål til Retslægerådet for at undersøge, hvorvidt der foreligger omstændigheder, der alligevel vil kunne begrunde en fornyet realitetsbehandling.

Det fremgår af Retslægerådets udtalelse:

• at med oplysning om pludselig opstået febersygdom hos en 16-årig almen påvirket dreng med fremkomst af røde elementer på huden, der ikke svandt ved tryk, er Retslægerådets opfattelse, at det var en fejl ikke at mistænke meningokoksygdom.

   

• at det på den baggrund var en fejl ikke umiddelbart at iværksætte antibiotisk behandling.

   

• at det i den konkrete situation, med kort transporttid til sygehuset, ikke var en fejl, at der ikke var lægeledsagelse i ambulancen.

   

• at meningokoksygdom er at betragte som en akut livstruende infektion, både med og uden tegn på hjernehindebetændelse (meningitis).

Styrelsen finder, at der på baggrund af Retslægerådets udtalelse er fremkommet for sagens afgørelse væsentlige oplysninger, der kan begrunde en fornyet behandling af sagen.

Styrelsen har lagt vægt på:

• at Retslægerådet, for så vidt angår lægeledsagelse i ambulancen, ikke er enig i styrelsens afgørelse.

STYRELSENS FORNYEDE BEHANDLING AF SAGEN

Styrelsen tager ved sin fornyede behandling af sagen stilling til, om en behandling har været i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god behandling. Styrelsen har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

KLAGEN

Der er klaget over:

• at ikke modtog en korrekt behandling af Region Akutberedskab den 4. januar 2016.

Klager har blandt andet anført, at burde have været sat i behandling for meningitis ved undersøgelsen den 4. januar 2016 kl. 2.11. Klager har videre anført, at burde have haft lægeledsagelse i ambulancen, da han blev transporteret til Hospital, idet der burde have været mistanke om, at havde meningitis. Klager har endvidere anført, at transporten burde have været gennemført hurtigere under hensyn til s helbredsmæssige tilstand. Klager har endelig anført, at der burde have været videregivet informationer om s tilstand til hospitalet, da den videre behandling af blev overdraget til hospitalet. 

BEGRUNDELSE

Styrelsen har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Den 4. april 2016 kl. 2.11 ankom Region Akutberedskab hos 16-årige , efter at hans mor havde kontaktet Akuttelefonen 1813, da havde feber og begyndende røde pletter. Der blev rekvireret en ambulance og akutlægebil grundet mistanke om meningitis.

blev fundet upåvirket, vågen og klar, ligesom han ikke var nakkestiv. Han havde pletter flere steder på huden, som var tilkommet i løbet af dagen, og pletterne var startet med, at han var øm i de pågældende områder. Der var ingen tegn på, at han var alment påvirket.

Der blev ved Region Akutberedskab gennemført flere målinger af vitale værdier og foretaget en vurdering af s bevidsthedsniveau udtrykt ved Glasgow Coma Scale. Målingerne viste, at havde en temperatur på 37,9 grader, at hans puls var mellem 93 og 101 slag i minuttet, at hans blodtryk var 100-110/70-75 mmHg, og at han havde en iltmætning i blodet på 96 %. En undersøgelse af s bevidsthedsniveau (Glasgow Coma Scale) viste en normal score på 15. Det blev vurderet, at han var upåvirket, klar og vågen, og at han ikke var nakkestiv. Det blev videre vurderet, at ikke havde meningitis med et akut behandlingsbehov, og at der ikke var behov for lægeledsagelse i forbindelse med transport til et hospital, hvor han skulle indlægges med henblik på foretagelse af yderligere undersøgelser.

I en udtalelse fra Region Akutberedskab, som styrelsen har modtaget i forbindelse med behandlingen af denne sag, fremgår det, at havde flere pletter af et par millimeters diameter på huden. Det fremgår videre af udtalelsen, at pletterne blegnede lidt, når der blev trykket på dem, men at de ikke forsvandt helt. Det blev vurderet, at pletterne var atypiske for petekkier i forbindelse med meningitis, da angav at være øm ved berøring af pletterne. 

Styrelsen kan oplyse, at Glasgow Coma Scale anvendes til bedømme og beskrive bevidsthedsniveauet hos personer med en hjernepåvirkning. Systemet er ikke dækkende, men anvendes især til at følge bevidsthedsniveauet i relation til behandlingen og udviklingen i en tilstand. Der kan opnås en score mellem 3 og 15, og jo højere tal der scores, jo mere vågen er patienten.

Styrelsen kan videre oplyse, at hjernehindebetændelse skyldes meningokokbakterier. Mange, specielt i teenagealderen, er raske smittebærere og har meningokokbakterier i næsesvælget. Bakterierne smitter ved tæt kontakt mellem mennesker, og der går kun kort tid, fra en person smittes med en meningokokbakterie, til personen viser symptomer på sygdommen. Blandt børn og unge konstateres meningitis hyppigst hos børn under 2 år og hos unge mellem 13-19 år.

Styrelsen kan endvidere oplyse, at størstedelen af børn og unge, der har hjernehindebetændelse som følge af en meningokokbakterie, har hudblødninger under 2 millimeter i diameter (petekkier). Disse ses som punktformede røde pletter i huden, der ikke svinder ved tryk.

Petekkier ses også, hvis patienten har blodforgiftning med meningokokker, selv om der ikke er klassiske symptomer på meningitis, eller selv om disse symptomer endnu ikke er udviklet. I disse tilfælde taler man om meningokoksygdom. Hvis patienten har en enkelt hudblødning, der er over 2 mm, er der en øget sandsynlighed for, at der er tale om en meningokoksygdom, ligesom risikoen er forøget, hvis hudblødningerne er universelt fordelt på kroppen. Ved mistanke om en meningokoksygdom er hurtig behandling med antibiotika altafgørende for behandlingsprognosen.

Styrelsen kan endelig oplyse, at Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en vejledning nr. 9235 af 23. maj 2012 om praktiserende lægers og vagtlægers behandling af meningokoksygdom. Vejledningen har til formål at sikre relevant behandling af patienter med symptomer på meningokoksygdom. Vejledningen er gældende, uanset hvor den lægelige behandling af patienter med symptomer på meningokoksygdom finder sted uden for sygehuset.

Det er styrelsens opfattelse, at unge med petekkier kræver en skærpet opmærksomhed, da der er en højere forekomst af meningokoksygdom i denne aldersgruppe, ligesom det er sjældent, at unge har petekkier, hvis de ikke har meningokoksygdom.

Det er endvidere styrelsens opfattelse, at en patient med feber og petekkier straks bør sættes i antibiotisk behandling, medmindre det med stor sikkerhed kan udelukkes, at der er tale om en meningokoksygdom, ligesom patienten bør indlægges akut. Afhængig af situationen skal der ske lægeledsagelse ved transporten til sygehuset. Udtalt forældrebekymring ved en akut sygdom bør endvidere foranledige en skærpet opmærksomhed hos lægen.

Styrelsen har i forbindelse med sagens behandling stillet spørgsmål til Retslægerådet og har ved sin afgørelse lagt vægt på Retslægerådets besvarelse.

Det er på den baggrund styrelsens vurdering, at det var sundhedsfagligt forsvarligt at skønne, at der ikke var behov for lægeledsagelse i ambulancen, henset til den konkrete situation med kort transporttid til sygehuset. 

Det er derimod styrelsens vurdering, at ikke modtog relevant behandling fra Region Akutberedskab, idet han på baggrund af oplysninger om pludselig opstået febersygdom hos en 16-årig almen påvirket dreng med fremkomst af røde pletter på huden, der ikke svandt ved tryk, burde have mistænkt meningokoksygdom og burde have iværksat behandling med antibiotika i hjemmet.

Styrelsen bemærker, at såfremt var blevet sat i behandling for meningokoksygdom af Region Akutberedskab, ville disse oplysninger være videreformidlet til det hospital, hvor han blev indlagt.

Styrelsen finder herefter ved en samlet vurdering, at den behandling, som modtog den 4. januar 2016 af Region Akutberedskab, var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

REGLER

Styrelsen har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Love og bekendtgørelser

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):

• § 1, stk. 2 om klager over sundhedsfaglig virksomhed

Bekendtgørelse nr. 731 af 8. juli 2019 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven):

• § 17 om omhu og samvittighedsfuldhed

Vejledning nr. 9235 af 23. maj 2012 om praktiserende lægers og vagtlægers behandling af meningokoksygdom