For langsom udredning af tarmbetændelsessygdom

Der gives kritik til:

• Sygehus for behandlingen på Akutafdelingen den 9. februar 2020.

Det betyder, at behandlingen var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.

Styrelsen for Patientklager har modtaget en klage fra .

KLAGEN

Der er klaget over, at ikke modtog en korrekt behandling på Akutafdelingen, Sygehus, den 9. februar 2020.

Styrelsen har forstået, at det centrale i klagen er:

• at det ikke var sundhedsfagligt forsvarligt, at blev udskrevet til en senere ambulant kikkertundersøgelse af tyk- og endetarmen.

SAGSFREMSTILLING

Styrelsen har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Den 9. februar 2020 om natten blev 35-årige tilset på Akutafdelingen, Sygehus, idet han gennem 14 dage havde haft frisk blødning i forbindelse med toiletbesøg. Aktuelt havde han seks til syv daglige afføringer med blod hver gang, og gennem det seneste år havde han fire til fem gange daglige afføringer med tendens til tynd mave. Han havde oplevet konstante og nivende smerter i den nedre del af maven, som blev lindret ved afføring og forværret i takt med afføringstrang. Han angav sine smerter til 7 på NRS-skalaen, hvor 0 er ingen smerter, og 10 er de værst tænkelige smerter, og ved den objektive undersøgelse fremstod maven direkte øm i den nedre del af maven. Han følte sig mere træt, periodevis svimmel og blev lettere forpustet. Det blev noteret, at der endnu ikke var svar på blodprøverne, men at der var mistanke om enten morbus crohn eller colitis ulcerosa, der er kroniske tarmbetændelsessygdomme. Der blev ikke fundet indikation for akutte tiltag, og såfremt s blodprocent viste sig stabil, kunne han udskrives til ambulant opfølgning, formentligt til en kikkertundersøgelse af tyk- og endetarmen.

Senere samme dag blev det noteret, at under indlæggelsen havde haft en blodprocent på henholdsvis 7,3 og 7,5, og at han var velbefindende igen. Derpå blev der booket en ambulant kikkertundersøgelse af tyk- og endetarmen til to til fire uger senere. Han blev anbefalet at drikke rigeligt væske, ligesom han blev anbefalet ikke at indtage Ipren, der er smertestillende medicin, men at han kunne indtage små doser Imodium, der er et stoppende middel mod diarré, hvis han fortsat havde problemer med for mange toiletbesøg frem til dagen for kikkertundersøgelsen.

Blodprøverne viste videre et let forhøjet infektionstal, forhøjet kreatinin, hvilket kan være et udtryk for dehydrering, og let nedsat albumin, hvilket kan være udtryk for betændelse i tarmen.

BEGRUNDELSE

Styrelsen for Patientklager træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 1, stk. 2.

Styrelsen tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en behandling har været i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”, hvilket er en norm, som fastlægges ved styrelsens praksis. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god behandling. Styrelsen har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Styrelsen vurderer, at der er grundlag for at kritisere Akutafdelingen, Sygehus, for behandlingen.

Styrelsen har lagt vægt på:

• at på behandlingstidspunktet var 35 år, og at hans alder derfor var en væsentlig faktor i henhold til mistanken om en kronisk tarmbetændelsessygdom

• at s tilstand burde være blevet konfereret med en medicinsk mave-tarm afdeling, ligesom der burde være blevet foretaget en vurdering i henhold til SCCAI-kriterierne, idet der var mistanke om en kronisk tarmbetændelsessygdom
  
  
• at mistanken om, at havde en kronisk tarmbetændelsessygdom var begrundet i de kliniske fund, hvortil sværhedsgraden af de sandsynlige sygdomme burde være blevet inddraget i vurderingen af det videre behandlingsforløb. udviste symptomer, der var forenelige med moderat til svær colitis ulcerosa, idet han havde seks til syv daglige afføringer med blod, nedsat blodprocent og let forhøjet infektionstal, hvorfor to til fire uger var for lang ventetid til en kikkertundersøgelse af tyk- og endetarmen. Blodprøvesvarene viste ligeledes tegn til dehydrering samt betændelse i tarmen, ligesom han følte sig mere træt, svimmel og lettere blev forpustet
  
  
• at således burde være forblevet indlagt, eller at der straks burde være foretaget henvisning til en specialistvurdering til dagen efter samt til udredning med en kikkertundersøgelse af tyk- og endetarmen inden for få dage.

Styrelsen kan uddybende oplyse, at kroniske tarmbetændelsessygdomme oftest debuterer i alderen 15 til 40 år. Patienter med kroniske tarmbetændelsessygdomme kan have et akut fulminant forløb, hvor symptomerne indledningsvist er vage, hvortil det vil være væsentligt at være opmærksom på risikoen for hurtig forværring af den kliniske tilstand ved mistanke om tarmbetændelse. Patienter, der er mistænkt for at have en sådan lidelse, bør derfor altid vurderes i henhold til scoringssystemer og konfereres med en medicinsk mave-tarm afdeling.

Styrelsen kan videre oplyse, at sygdomsaktiviteten ved colitis ulcerosa bliver estimeret i henhold til SCCAI-kriterierne, som står for Simple Clinical Colitis Activity Index. Sygdomsaktivitet kan ligeledes inddeles efter Truelove and Witts-kriterier i mild, moderat eller svær grad, hvor colitis ulcerosa bliver vurderet som moderat, hvis der er fire til fem daglige afføringer med blod, en puls på mindre end 90 slag i minuttet, nedsat blodprocent og forhøjet infektionstal, mens det bliver vurderet som svær colitis ulcerosa, hvis der er seks daglige afføringer med blod samt enten en puls på 90 slag eller derover i minuttet, feber, nedsat blodprocent eller forhøjet infektionstal. Et tilfælde med en akut opblussen af colitis ulcerosa defineres som svær colitis ulcerosa med behov for indlæggelse.

Styrelsen finder på den baggrund, at den behandling, som modtog den 9. februar 2020 på Akutafdelingen, Sygehus, var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

REGLER

Styrelsen har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):

• § 1, stk. 2 om klager over sundhedsfaglig virksomhed