Sygehus får ikke kritik for at foretage granskning af en screeningsundersøgelse efter seks dage

Styrelsen for Patientsikkerhed finder ikke grundlag for at kritisere for den behandling, som modtog i perioden fra den 31. oktober 2014 til den 8. juni 2016.

Styrelsen for Patientsikkerhed tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en behandling har været i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god behandling. Styrelsen har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

KLAGEN

Der er klaget over følgende:

1. At ikke modtog en korrekt behandling på radiologisk afdeling, , i perioden fra den 31. oktober til den 17. november 2014.
   

   Klager har blandt andet anført, at mammografiscreeningen foretaget den 31. oktober 2014 gav kræftmistanke, og at dette blev udtrykt overfor . Klager har videre anført, at det blev gjort klart, at ville blive indkaldt hurtigt. Klager har hertil anført, at man først beskrev billedet seks dage senere, og at først blev indkaldt til yderligere udredning den 17. november 2014, på trods af at rykkede pr. telefon for at få en hurtig tid, da hendes bryst var begyndt at vokse og væske.
   
   

2. At ikke modtog en korrekt behandling på onkologisk afdeling, , i perioden fra den 20 november 2014 til den 8. juni 2016

Klager har blandt andet anført, at man valgte at gå væk fra den oprindelige behandlingsplan, som indebar kemobehandling efterfulgt af operativ fjernelse af bryst og lymfeknuder. Klager har hertil anført, at dette betød, at s kræftsygdom fik lov til at udvikle sig igennem flere måneder, før man foretog det operative indgreb.

BEGRUNDELSE

Styrelsen har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Begrundelse for afgørelsen af 1. klagepunkt

Den 31. oktober 2014 fik på 57 år foretaget en mammografi. Det fremgår af oplysningerne fra undersøgelsen (Carestream RIS), at hun fik foretaget en mammografiscreening den 31. oktober 2014. Det blev i skemaet ”Udredning og behandling af mammasygdomme i ” angivet, at den mammografiske vurdering var ondartet. Endvidere blev det angivet, at aksilstatus var positiv.

Den 6. november 2014 blev billederne gennemgået ad to omgange, og det blev begge gange vurderet, at der var tale om brystkræft.

Den 17. november 2014 blev der foretaget en screeningsmammografi af , som viste en stor uregelmæssig tumor i højre bryst. Der blev fundet flere suspekte lymfeknuder i højre armhule. På en supplerende 3D-scanning sås endvidere en uregelmæssig stor tumor på 58 x 41 mm.

Styrelsen kan oplyse, at det tilstræbes, at der maksimalt går 14 dage fra screening til beskrivelse. Der er dog tale om et servicemål og ikke et juridisk fastsat krav.

Styrelsen kan videre oplyse, at patienten bør indkaldes snarest muligt, når der er behov for yderligere udredning, og at dette afhænger af undersøgelsesfundene.

Det er styrelsens vurdering, at den behandling, som modtog, var tilstrækkelig og relevant, idet det var indenfor rammen på 14 dage, da der gik seks dage fra det tidspunkt, hvor mammografiscreeningen blev foretaget til det tidspunkt, hvor der forelå en endelig beskrivelse af billederne.

Det er videre styrelsens vurdering, at det var fagligt forsvarligt, at der gik 11 dage, før blev indkaldt til yderligere opfølgning.

Styrelsen finder på den baggrund, at den behandling, som modtog i perioden fra den 31. oktober 2014 til den 17. november 2014 på radiologisk afdeling, , var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Begrundelse for afgørelsen af 2. klagepunkt

Den 20. november 2014 var til konsultation i onkologisk ambulatorium på med henblik på behandling af den påviste brystkræft. Blodprøverne viste forhøjede levertal. Blodprøverne kunne tyde på en påvirkning af levervævets funktion, hvilket kunne udgøre en vanskelighed for at give den planlagte kemoterapi med stoffet Epirubicin, som omsættes i leveren.

Det blev noteret, at en CT-scanning af brystkassen og bughulen var uden leverforandringer, og der var heller ikke tegn på ophobning af galde. Der var dermed tale om lokalavanceret brystkræft uden påviste metastaser. Radiologisk var kræftknuden blevet målt til 58 mm, ultrasonisk til over 5 cm og ved berøring til cirka 6 cm.

En finnålsbiopsi fra en lymfeknude i højre armhule havde påvist ondartede celler. En grovnålsbiopsi havde påvist karcinomceller i grad III. Knogleskintigrafien viste optagelser i 8. og 9. ribben samt i hoftekammen, hvilket var foreneligt med spredning af kræftsygdommen til knoglerne.

Styrelsen kan oplyse, at østrogenreceptor negativt karcinom grad III, er kræftceller uden overflademodtagemolekyle for det kvindeligt kønshormon østrogen.

Der blev foretaget en objektiv undersøgelse af , hvor der blev fundet lymfeknuder i højre armhule, men der blev ikke fundet nogen langs rygsøjlen, i kravebensområdet eller i venstre armhule. I højre bryst var der ved berøring en hård, mobil tumor på cirka 6 x 6 cm.

Den 27. november 2014 blev opstartet i kemoterapi, men det blev vurderet, at hun skulle modtage 1. kemoterapibehandling med Epirubicin med en dosering på 75 % på grund af levertalspåvirkning. Såfremt levertallene faldt eller blev stabile, kunne der overvejes at øge til en dosis på 100 % ved den 2. serie kemoterapibehandling. Der blev endvidere givet 792 mg Cyklofosfamid direkte i årerne.

Der blev endvidere iværksat en PET/CT-scanning på baggrund af knogleskintigrafien, og idet basisk fosfatase var steget.  PET/CT-scanningen blev foretaget den 11. december 2014.

Den 17. december 2014 blev det noteret, at s blodprøver havde rettet sig, hvorfor der blev givet den 2. serie kemoterapibehandling med Epriubicin med en dosis på 100 %.

Den 18. december 2014 var til en konsultation forud for den 2. kemoterapibehandling, som hun skulle have samme dag. Det blev anført, at hun havde fået lavet en PET/CT-scanning, som gav mistanke om knoglemetastasering i bækkenet, hvorfor denne ville blive drøftet på en kommende konference. Klinisk blev det vurderet, at der var rigtig god respons på den 1. serie kemoterapi, og at hun var klar til at modtage den 2. serie samme dag. Da havde oplevet, at hendes hørelse var aftaget markant efter den 1. serie kemoterapi, blev det valgt alene at give Epirubicin uden Cyklofosfamid ved den 2. behandling.  

Den 23. december 2014 blev det ved en konference besluttet, at der på baggrund af fundene ved PET/CT-scanningen skulle iværksættes en MR-scanning af s bækken.

Den 8. januar 2015 var til konsultation på afdelingen, hvor hun var ledsaget af sin mand. Der blev givet information om, at det lange udredningsforløb skyldtes mistanke om spredning til bækkenet, hvilket viste sig at være tilfældet. De blev orienteret om, at den igangværende kemobehandling ville fortsætte, men at der ikke ville blive stilet mod operation og strålebehandling. Der ville herefter alene blive foretaget kemoterapi i lindrende øjemed, idet spredningen til knoglerne gjorde, at der ikke ville være tale om helbredende behandling.

Der blev foretaget en objektiv undersøgelse af , hvor det blev konstateret, at hendes kræftknude i brystet var på cirka 4 x 4 cm. Da der således havde været en ganske betydelig virkning, blev der skiftet, hvorfor der herefter ville blive givet Epirubicin i maksimal dosis. 

Den 23. februar 2015 blev det noteret, at s behandlingsrespons primært ville blive vurderet klinisk og ved klinisk mammografi. Da der havde været fin respons hidtil, var der ikke behov for en sådan vurdering på tidspunktet.

Den 12. marts 2015 var hun til en konsultation, hvor der også blev foretaget en objektiv undersøgelse. Der blev ikke fundet forstørrede kirtler ved hals og armhulerne. I højre bryst var kræftknuden blød og på omkring 4 x 4 cm, hvorfor der fortsat var en god respons på behandlingen. Det blev derfor besluttet at fortsætte behandlingen med Epirubicin. For at holde øje med knoglerne blev der iværksat en MR-scanning, som blev foretaget den 7. april 2015.

Den 22. april 2015 blev informeret om svaret på MR-scanningen, hvor der sås en mindre opladning svarende til bækkenet, hvilket også var hendes egen oplevelse. Den objektive undersøgelse viste, at kræftknuden var på cirka 4 x 4 cm, og den var relativt blød. Der var fortsat tilfredsstillende respons på behandlingen.

Det blev noteret, at planen var, at hun kunne få Epirubicin til maksimum, hvorfor hun i alt kunne få 10 serier, hvorefter hun skulle ses til en klinisk kontrol efterfølgende med henblik på planlægning af de fremtidige kontrolforløb.

Den 3. juni 2015 fik den 10. og sidste serie Epirubicin. 

Den 10. september 2015 var til den første kontrol efter ophør med kemoterapien. Hun fortalte, at det til tider nappede lidt i brystet og armhulen på højre side, men ellers havde hun ikke noget at bemærke til sygdommen. Hun var dog ret træt, og hun havde tørre øjne.

Den objektive undersøgelse viste, at tumoren var blød, mobil og på cirka 4 x 4 cm. Det blev anført, at der var tale om stationære forhold, ligesom blodprøverne var upåfaldende. Hun skulle derfor ses ved en konsultation tre måneder senere, hvor der forinden skulle foretages friske blodprøver.

Den 17. december 2015 var som planlagt til kontrol. Hun kunne godt have en fornemmelse af, at det rørte lidt på sig i brystet en gang i mellem, og hun havde fortsat lette gener efter kemoterapien i form af føleforstyrrelser. Den objektive undersøgelse viste, at kræftknuden målte cirka 4 x 5 cm. Det blev besluttet, at der skulle foretages en klinisk kontrol tre måneder senere, idet knuden ikke voksede. Herudover blev der iværksat en CT-scanning af brystkassen og bughulen. CT-scanningen blev foretaget den 2. marts 2016.

Den 8. marts 2016 blev det noteret, at CT-scanningen viste regression af kræftknuden og lymfeknuderne i højre side, når der blev sammenholdt med scanningen fra november 2015. Hun kunne derfor blot fortsætte kontrolforløbet.

Den 17. marts 2016 var som planlagt til kontrol, hvor hun fortalte, at hun nogen gange godt kunne have en lille trækning i brystet, men ellers havde hun ikke deciderede klager. Den objektive undersøgelse viste en forskydelige kræftknude i højre bryst på cirka 4 cm. Dette blev sammenholdt med fundene ved CT-scanningen, som også viste passende regression. Herefter blev der iværksat en ny kontroltid og en ny scanning, ligesom der blev iværksat nye blodprøver.

Den 23. maj 2016 blev der foretaget en CT-scanning af s brystkasse og bughule.

Den 27. maj 2016 mødte til fremrykket tid, da hun følte, at højre bryst voksede. Hun havde fået målt infektionstal ved egen læge på mistanke om infektion, hvilket var blevet afkræftet. Det blev noteret, at CT-scanningen fra den 23. maj 2016 viste progression af kræftknuden, som havde et størstemål på 44 mm, og den største lymfeknude i højre armhule målte 13 mm.

Der blev foretaget en objektiv undersøgelse, hvor det ikke var muligt at føle forstørrede lymfeknuder på halsen i området ved kravebenet eller i armhulerne. Højre bryst var helt udfyldt med en stor kræftknude, og det blev vurderet, at den var frit forskydelig fra brystkassevæggen, og at den ikke involverede huden. Dog blev der fundet kraftigt øgede venetegninger yderst på højre bryst. blev oplyst om, at hun kunne få fjernet brystet operativt (mastektomi), selvom dette ikke ville gøre hende rask. Der skulle efterfølgende anvendes strålebehandling på det opererede område. Operationen blev foretaget den 8. juni 2016.

Styrelsen kan oplyse, at ved spredning af brystkræftsygdom til bækkenknogler og andre organer, at det er vanlig praksis at tilbyde lindrende behandling, idet man ikke påregner helbredelse af kræftsygdommen. Hvilken behandling, der vælges, er afhængig af en lang række faktorer. Hos patienter med lokalavanceret, primær ikke-operabel brystkræft er det vanlig praksis at tilbyde en behandling, der har til formål at mindske kræftsygdommen, oftest i form af otte serier kombinationskemoterapi, således at det efterfølgende kan blive muligt at foretage operation.

Styrelsen kan hertil oplyse, at der kan tilbydes lindrende (pallierende) operation med fjernelse af højre bryst, hvis der sker fornyet vækst af kræftsygdommen.

Det er styrelsens vurdering, at der blev foretaget et relevant og sundhedsfagligt forsvarligt udredningsforløb, idet det var nødvendigt at afklare, hvorvidt kræften havde spredt sig til knoglerne.

Det er videre styrelsens vurdering, at det var relevant, at der blev iværksat lindrende kemoterapi, idet det på grund af spredning til knoglerne ikke var muligt at give helbredende kemoterapi.

Endelig er det styrelsens vurdering, at det var relevant, at der ikke blev foretaget operation med fjernelse af brystet før den 8. juni 2016, idet operationen alene blev foretaget i lindrende øjemed.

Styrelsen finder på den baggrund, at den behandling, som modtog i perioden fra den 20 november 2014 til den 8. juni 2016 på onkologisk afdeling, , var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

LOVGRUNDLAG

Bekendtgørelse nr. 1022 af 28. august 2017 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet:

§ 1. Styrelsen for Patientsikkerhed, jf. §§ 11 og 12, behandler klager fra patienter over sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-9 med undtagelse af klager, hvor der i den øvrige lovgivning er foreskrevet en anden klageadgang. Styrelsen for Patientsikkerhed kan ikke behandle en klage efter 1. pkt., hvis den faglige virksomhed eller det forhold, klagen vedrører, helt eller delvis er omfattet af en klage efter § 2.

Stk. 2. Styrelsen for Patientsikkerhed træffer i sager efter stk. 1 afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel, eller om sundhedsvæsenet har handlet i strid med sundhedslovens kapitel 4-9.