Sygehus får kritik for ikke at foretage klinisk mammografi af en patient med indadvendt brystvorte

Sygehus burde have foretaget klinisk mammografi med ultralydsscanning, føleundersøgelse og mammografi hos en patient med indadvendt brystvorte.

Sagsnummer:

20SFP142

Offentliggørelsesdato:

7. januar 2021

Speciale:

Røntgen (radiologi)

Faggruppe:

Læger

Behandlingssted:

Sygehuse/hospitaler

Type:

Behandling

Kategori:

Behandlingssager

Styrelsen for Patientsikkerhed finder grundlag for at kritisere Sygehus for den behandling, som modtog den 6. april 2016.

Styrelsen for Patientsikkerhed tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en behandling har været i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god behandling. Styrelsen har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

KLAGEN

  • At ikke modtog en korrekt behandling på radiologisk afdeling og brystkirurgisk afdeling, Sygehus, i perioden fra den 6. april til den 19. oktober 2016.

har blandt andet anført, at det blev overset, at hun havde kræft på trods af symptomer herpå. Hun har videre anført, at Sygehus ikke fulgte op på henvisning om ny skanning fra hendes praktiserende læge. Hun har endelig anført, at hun i forbindelse med scanning og biopsi den 19. oktober 2016 fik at vide, at hun havde kræft, her på trods af, at hun senere samme dag skulle til samtale ved en læge.

BEGRUNDELSE

Styrelsen har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

på 54 år blev henvist til radiologisk afdeling, Sygehus, til mammografi, da hun havde haft en indadvendt brystvorte på venstre bryst igennem cirka en måned. Hun havde ikke andre gener.          

Den 6. april 2016 blev der foretaget en mammografi, som viste, at der ikke var tumorer, ingen lymfeknuder og ingen forandringer i højre bryst. Der blev foretaget en objektiv undersøgelse af venstre bryst, som viste en delvist indadvendt brystvorte, som kunne bringes på plads, men vendte tilbage til udgangspunktet indenfor kort tid. Det blev konkluderet, at der ikke var tale om kræft.

Den 27. juni 2016 blev på ny henvist til mammografi og ultralydsundersøgelse på radiologisk afdeling.

Den 28. juni 2016 blev henvisningen afvist, idet begrundelse for henvisningen var den samme som tidligere henvisning, hvor mammografien viste normale forhold. Det blev således vurderet, at der ikke var grundlag for en ny undersøgelse.

Den 7. oktober 2016 fik foretaget ny mammografi og ultralydsundersøgelse, idet den venstre brystvorte stadig var indadvendt, ligesom hun havde oplevet smerter fra området. Der blev foretaget mammografi i tre projektioner. Ved berøring kunne man mærke en mulig fortætning ved venstre armhule, og brystvorten kunne ikke bringes på plads. Ultralydsscanningen viste ingen knuder eller vandblærer eller mistanke om kræft i selve brystet. I venstre armhule fandt man forstørrede lymfeknuder, hvorfra der blev taget en biopsi (core-biopsi 16G). Der blev bestilt en CT-scanning af hals, bryst og mave til udførsel den 10. oktober 2016 samt MR-scanning af brystet den 12. oktober 2016.

Den 10. oktober 2016 foretog man en CT-scanning af hals, bryst og mave, hvor man så forstørrede lymfeknuder i venstre armhule, men ingen knuder i brystet.

Den 12. oktober 2016 fortog man en MR-mammografi, som viste normalt brystvæv uden  knuder. Der blev fundet talrige forstørrede lymfeknuder i venstre armhule.

Den 14. oktober 2016 blev MR-mammografien fra den 12. oktober 2016 vurderet på ny. Det blev noteret, at der ikke var sikre tegn på ondartethed, men på venstre side sås en 15 mm stor uspecifik forandring. Man indkaldte herefter til biopsi.

Den 19. oktober 2016 mødte til ultralydsvejledt biopsi. I forbindelse med denne biopsi blev følgende anført i røntgenbeskrivelsen, at der blev foretaget en core-biopsi, efter man havde informeret om svaret fra den 7. oktober 2016.

Den 19. oktober 2016 blev set i brystkirurgisk ambulatorium. Den objektive undersøgelse viste, at brystvorten var indadvendt, men man kunne ikke presse væske ud fra brystvorten. Man mærkede ingen tumorer ved berøring. Paraklinisk havde ultralydsscanningen den 7. oktober 2016 vist flere forstørrede patologisk udseende lymfeknuder i venstre armhule, og biopsien viste metastase fra karcinom med udgangspunkt i brystet. CT-scanningen fra den 10. oktober 2016 viste ingen patologiske forandringer, fraset de forstørrede lymfeknuder i venstre armhule. MR-mammografien den 12. oktober havde ikke vist tegn på kræft i venstre bryst, men man havde set forstørrede lymfeknuder i venstre armhule. Biopsien, som blev foretaget den 7. oktober 2016, viste, at der var metastaser i venstre armhule, som havde deres udgangspunkt i venstre bryst. De tre tykke nåleformede biopsier (corebiopsi), som man havde fortaget den 10. oktober 2016 havde vist ondartet kræftvæv med strøg af lymfocytter i randområdet. Specielle analyser af cellerne i kræftknuden viste, at det formentlig var en kræftknude, som var udgået fra den yderste del af kirtelvævet (de lobulære strukturer). Man henviste herefter til genetisk udredning. I forbindelse med denne henvisning blev det bemærket, at s mor, moster og mormor alle havde haft brystkræft. blev informeret om planen og samtykkede hertil.

Sygehus har til sagen oplyst, at det var praksis på afdelingen, at patienter med kliniske fund blev visiteret til almindelig mammografi uden klinisk undersøgelse eller ultralyd. 

Styrelsen kan oplyse, at sundhedsstyrelsens og DBCG (Danish Breast Cancer Cooperative Group) anbefaler, at patienter, som henvises med kliniske fund visiteres til almindelig mammografi samt klinisk undersøgelse og ultralyd. DCBG skriver i deres retningslinjer, at triple testen er det bærende princip i den diagnostiske udredning og består af klinisk undersøgelse, mammografi og ultralydsscanning af brystet samt nålebiopsi (finnåls og/eller grovnålsbiopsi).

Styrelsen kan videre oplyse, at en kræftknude, som udgår fra de lobulære strukturer er en mere sjælden form for brystkræftknude end den mest almindelige form (ca. 90% af tilfælde) med brystkræftknuder i  gangsystemerne.

Styrelsen kan endvidere oplyse, at mammografi alene er en undersøgelse med en relativ god specificitet og en lidt lavere sensibilitet, hvorfor cirka 80 % af kræfttilfældene findes ved mammografi. Mammografien er god til at specificere, hvorvidt fundet er godartet eller ondartet.

Styrelsen kan hertil oplyse, at en mammografiundersøgelse kun kan stå alene, hvis der ikke er kliniske fund. Hvis der er symptomer, skal der foretages klinisk mammografi og eventuelt ske henvisning til mammakirurg. Dette kan også være tilfældet i enkelte tilfælde ved normal klinisk mammografi.

Klager har anført, at hun i forbindelse med scanning og biopsi den 19. oktober 2016 fik at vide, at hun havde kræft, selvom hun senere samme dag skulle til samtale ved en læge.

Styrelsen kan oplyse, at det er almindelig praksis, at mammaradiologen ved den kliniske mammografi oplyser patienten om kræft. Dette gøres af hensyn til patientens mulighed for at indgå i beslutningsforløb for behandling, som aftales ved det ambulante besøg hos mammakirurger.

Det er styrelsens vurdering, at det var relevant, at blev informeret om, at hun havde kræft i brystet forud for det ambulante besøg hos mammakirurgerne.

Det er samtidig styrelsens vurdering, at der ikke var grundlag for yderligere kontrol af , da der i Danmark ikke foretages kontrol af patienter, idet man tilstræber at færdigdiagnosticere og færdigbehandle patienten.

Det er dog styrelsens vurdering, at der ikke blev foretaget en relevant og tilstrækkelig behandling den 6. april 2016, idet var blevet henvist på baggrund af et klinisk/kræftpakkefund i form af nytilkommen papilindtrækning, hvorfor hun burde være blevet undersøgt med klinisk mammografi og efterfølgende henvist til mammakirurgisk afdeling til en klinisk vurdering af papilindtrækningen. Behandlingen var således ikke i overenstemmelse med retningslinjerne fra Sundhedsstyrelsen og DBCG.

Styrelsen finder på den baggrund, at den behandling, som modtog den 6. april 2016 på radiologisk afdeling og brystkirurgisk afdeling, Sygehus, var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

LOVGRUNDLAG

Bekendtgørelse nr. 1022 af 28. august 2017 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet:

§ 1. Styrelsen for Patientsikkerhed, jf. §§ 11 og 12, behandler klager fra patienter over sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-9 med undtagelse af klager, hvor der i den øvrige lovgivning er foreskrevet en anden klageadgang. Styrelsen for Patientsikkerhed kan ikke behandle en klage efter 1. pkt., hvis den faglige virksomhed eller det forhold, klagen vedrører, helt eller delvis er omfattet af en klage efter § 2.

Stk. 2. Styrelsen for Patientsikkerhed træffer i sager efter stk. 1 afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel, eller om sundhedsvæsenet har handlet i strid med sundhedslovens kapitel 4-9.