Sygehus får kritik for ikke at udrede små pletter på en CT-scanning af brystet

Styrelsen for Patientsikkerhed finder grundlag for at kritisere Sygehus A for den behandling, som modtog den 30. april 2015.

Styrelsen for Patientsikkerhed finder grundlag for at kritisere Sygehus B for den behandling, som modtog den 22. maj 2015.

Styrelsen for Patientsikkerhed tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en behandling har været i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god behandling. Styrelsen har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

KLAGEN

Der er klaget over følgende:

1. At ikke modtog en korrekt behandling på Sygehus A i perioden fra den 22. april til den 4. maj 2015.
   

   har blandt andet anført, at ikke blev undersøgt og behandlet på tilstrækkelig vis, da hun henvendte sig med et hårdt bryst. Han har hertil anført, at vurderingerne af de to ultralydsskanninger ikke var relevante, ligesom det ikke var relevant, at hendes henvisning til mammakirurgisk afdeling blev afvist med den begrundelse, at hendes brystgener stammede fra størknet mælk.
    

2. At ikke modtog en korrekt behandling på Sygehus B den 22. og 23. maj 2015.

har blandt andet anført, at ikke modtog en relevant og tilstrækkelig information om fund af pletterne på skanningsbillederne. Det er videre anført, at skanningsbillederne ikke blev vurderet på relevant og tilstrækkelig vis, da et andet sygehus senere ved gennemsyn af billederne mistænkte metastaser på hendes ryghvirvler.

BEGRUNDELSE

Styrelsen har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Begrundelse for afgørelsen af 1. klagepunkt

Den 22. april 2015 blev tilset i gynækologisk ambulatorium, Sygehus A. Hun var henvist fra sin egen læge, idet hendes højre bryst var blevet hårdt. Hun var fem uger tidligere blevet mor for tredje gang, og hun var af egen læge sat i behandling med præparat Dicillin på mistanke om brystbetændelse i venstre bryst. Hun blev undersøgt, og man vurderede, at der skulle foretages ultralydsskanning. I forlængelse af skanningen vurderede man, at hun skulle fortsætte behandlingen med Dicillin, og at hendes højre bryst skulle kontrolskannes efter to dage.

blev efterfølgende indlagt på mistanke om ny brystbetændelse i højre bryst, mens hun fortsat var i Dicillinbehandling vedrørende det venstre bryst. Til trods for forsøg herpå, var det ikke muligt at få gang i mælkepassagen. Under indlæggelsen blev der endvidere iværksat massage af brystet. Hun viste ingen kliniske tegn til byld (absces) og den 24. april 2015 fandt man hende velbefindende, men med tydelig spændt, afgrænset kugle i højre bryst. Ultralydsskanningen viste ingen tegn på bylddannelse, og man vurderede, at hun kunne udskrives med planlagt opfølgning i barselsafsnittet til fortsat massage og udmalkning af brystet.

Den 27. april 2015 kom til ambulant kontrol til vurdering af brystbetændelsen. Man fandt fortsat en velafgrænset hårdknuderet udfyldning i højre bryst, der var ingen afgrænsning heraf. Der blev aftalt ambulant kontrol efter to dage. 

blev herefter henvist internt til mammakirurgisk afdeling fra gynækologisk barselsafsnit, idet man ønskede en vurdering af knuden i det højre bryst. Hun var i perioden fra den 22. april 2015 og frem til denne dato undersøgt flere gange klinisk både med ultralydsskanning af brysterne og kliniske undersøgelser. Det var blevet konkluderet, at det formentlig drejede sig om tillukkede mælkegange med ophobning af mælk, men idet udmalkning ikke hjalp, og knuden vedblev at være til stede, udbad man sig et brystkirurgisk tilsyn.

Det er styrelsens samlede vurdering, at blev undersøgt på relevant og tilstrækkeligvis i perioden.

Det fremgår af en udtalelse fra mammakirurgisk afdeling, at man den 30. april 2015 modtog henvisningen, og at man i forlængelse heraf vurderede, at de forhold, som var beskrevet på ultralydsskanningerne henholdsvis den 22. og 24. april 2015 samt de forhold, som var beskrevet i henvisningen, kunne tolkes som normale i et sådant bryst, og der ikke var nævnt mistanke om suspekte eller maligne forandringer. Der var ikke tegn til betændelsestilstand eller tumordannelse, hvorfor der ikke var indikation til speciallægetilsyn. Henvisningen blev dermed afvist.

Det fremgår af s oplysninger til sagen, at fik oplyst, at hun skulle vente på at blive indkaldt til undersøgelse på mammakirurgisk afdeling. Da hun ikke havde hørt noget efter cirka 14 dage, tog hun selv kontakt til mammakirurgisk afdeling, der oplyste, at henvisningen var blevet afvist. Det fremgår videre af s oplysninger til sagen, at efterfølgende kontaktede sin egen læge, der henviste hende til mammakirurgisk afdeling på et andet sygehus.

Styrelsen kan oplyse, at det er almindelig anerkendt, at sjældne, men alvorlige, kræftsygdomme i brystet kan opstå i forbindelse med graviditet og fødsel. Disse kan være vanskellige at diagnosticere billedmæssigt, da et ammende bryst er tæt og uigennemskueligt. Det er derfor almindelig anerkendt, at også de kliniske, objektive fund i brystet skal inddrages i en samlet vurdering ud over de billedmæssige fund. Styrelsen kan hertil oplyse, at det er almindelig anerkendt, at en kliniks objektiv vurdering af et bryst bedst foretages af en brystkirurg.

Det er styrelsens vurdering i det konkrete tilfælde, at mammakirurgisk afdeling, Sygehus A skulle have tilset i forlængelse af henvisningen modtaget i afdelingen den 30. april 2015, og at afdelingen dermed ikke skulle have afvist henvisningen, som var ordineret på baggrund af en usikkerhed og en diskrepans mellem de objektive fund og de billedmæssige fund.

Styrelsen finder på den baggrund, at den behandling, som modtog den 30. april 2015 på mammakirurgisk afdeling, Sygehus A, ikke var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Begrundelse for afgørelsen af 2. klagepunkt

Det fremgår af s oplysninger til sagen, at efter nogle dage blev tilset på Sygehus B i forlængelse af henvisningen dertil, og at en læge oplyste, at der var mistanke om brystkræft, hvorfor der blev iværksat undersøgelser i form af mammografi, ultralydsskanning, klinisk undersøgelse og biopsitagning. Undersøgelserne konkluderede, at hun havde brystkræft med spredning til lymfeknuderne i armhulen.

Den 22. maj 2015 fik udført en CT-skanning af hele kroppen, idet man ønskede vurderet, om kræften havde spredt sig yderligere. Samme dag blev hun oplyst om, at undersøgelsen ikke havde vist tegn på spredning.

Det fremgår af s oplysninger til sagen, at i forlængelse af CT-skanningen den 22. maj 2015 fik at vide, at kræften ikke havde spredt sig, og at man forventede, at hun blev rask igen. Det blev oplyst, at hun skulle igennem 6 til 8 kemobehandlinger, og derefter operation, idet tumoren på dette tidspunkt var så stor, at de ikke kunne operere først, og at kemoen dermed skulle skrumpe kræften, indtil de kunne operere.

blev i forlængelse heraf henvist til onkologisk afdeling på et andet sygehus, hvor behandlingen skulle foregå.

Ifølge klagen fik efterfølgende på den onkologiske afdeling oplyst, at man kunne se nogle pletter på skanningen foretaget på Sygehus B, og at man vurderede, at dette skulle undersøges nærmere, idet man mistænkte metastaser på nogle ryghvirvler.

Det fremgår endvidere af klagen, at den fra Sygehus B planlagte behandling ikke kunne gå i gang, da nu skulle have lavet en PET- scanning, før de kunne gå videre.

Det fremgået ligeledes af klagen, at det efterfølgende fra Sygehus B blev oplyst, at de havde set de omtalte pletter, men at man havde vurderet, at det ikke var noget. Det fremgår afsluttende, at efterfølgende fik konstateret brystkræft med metastaser til ryggen, og at hun aldrig vil blive erklæret rask, men altid vil have kronisk brystkræft.

CT-skanningen fra den 22. maj 2015 blev beskrevet af en radiolog den 4. juni 2015, og heraf fremgår, at der var tegn til spredning til både lymfeknuder i brystvæggen og knogler.

Det er styrelsens vurdering, at CT-skanningen fra den 22. maj 2015 viste tegn på spredning af kræft, hvorfor det ikke samme dag burde være konkluderet, at CT-skanningen ikke viste tegn til fjernmetastaser.

Styrelsen finder på den baggrund, at den behandling, som modtog den 22. maj 2015 på Sygehus B, ikke var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

LOVGRUNDLAG

Ordlyden af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet blev ikke ændret, da Patientombuddet blev en del af Styrelsen for Patientsikkerhed den 8. oktober 2015. Derfor refereres der i nedenstående lovgrundlag fortsat til Patientombuddet. De kompetencer, der hørte under Patientombuddet, tilkommer nu Styrelsen for Patientsikkerhed.

Bekendtgørelse nr. 1113 af 7. november 2011 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet:

§ 1. Patientombuddet, jf. §§ 11 og 12, behandler klager fra patienter over sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-9 og afsnit IV med undtagelse af klager, hvor der i den øvrige lovgivning er foreskrevet en anden klageadgang. Patientombuddet kan ikke behandle en klage efter 1. pkt., hvis den faglige virksomhed eller det forhold, klagen vedrører, helt eller delvis er omfattet af en klage efter § 2.

Stk. 2. Patientombuddet træffer i sager efter stk. 1 afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel, eller om sundhedsvæsenet har handlet i strid med sundhedslovens kapitel 4-9 og afsnit IV.