Sygehus får kritik for manglende undersøgelse efter hovedtraume

Der gives kritik til:

• Hospital, for behandlingen på Akutmodtagelsen den 16. april 2018.

Det betyder, at behandlingen var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.

Styrelsen for Patientklager har modtaget en klage fra . 

KLAGEN

Der er klaget over, at ikke modtog en korrekt behandling på Akutmodtagelsen, Hospital, den 16. april 2018.

Styrelsen har forstået, at det centrale i klagen er:

• at ikke blev tilstrækkeligt undersøgt og behandlet, herunder at der ikke blev foretaget scanning, og at hun ikke blev indlagt til observation. 

• at ikke fik udleveret skriftlig information om hjernerystelser/hovedtraumer. 

SAGSFREMSTILLING

Styrelsen har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Den 16. april 2018 blev 63-årige undersøgt på Akutmodtagelsen, Hospital, efter at hun var faldet og havde slået hovedet. Der blev foretaget en objektiv undersøgelse, hvor der blandt andet blev testet for pupilreaktion og for følesans og kraft i arme og ben. Hun fik vasket og syet et sår over det venstre øjenbryn, fik en stivkrampevaccination og fik udleveret skriftlig vejledning om tegn på hjernerystelse.

Det fremgår af klagen, at ved ankomsten til Akutmodtagelsen oplyste om, at hun tog blodfortyndende medicin, men at der ikke blev reageret på dette.

BEGRUNDELSE 

Styrelsen for Patientklager træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 1, stk. 2.

Styrelsen tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en behandling har været i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”, hvilket er en norm, som fastlægges ved styrelsens praksis. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god behandling. Styrelsen har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Det fremgår af klagen, at ikke fik udleveret en folder omkring hjernerystelser/hovedtraumer.

Det fremgår af journalen, at fik udleveret skriftlig vejledning om tegn på hjernerystelse.

Styrelsen har lagt vægt på:

• at oplysningerne i journalen generelt tillægges stor bevisværdi. Dette skyldes, at journalnotater bliver skrevet i umiddelbar tilknytning til behandlingen og således på et tidspunkt, hvor der endnu ikke er klaget over behandlingen. 

• at styrelsen ikke har mulighed for at få sagen yderligere belyst, da styrelsen træffer afgørelse på skriftligt grundlag, og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre parter og vidner i forbindelse med behandlingen af sagen.

Styrelsen finder herefter ikke grundlag for at fastslå, at ikke fik udleveret skriftlig information om tegn på hjernerystelse.

Styrelsen vurderer, at der er grundlag for at kritisere Akutmodtagelsen, Hospital for behandlingen.

Styrelsen har lagt vægt på:

• at havde pådraget sig et slag mod hovedet og i forbindelse hermed havde haft et muligt kortvarigt bevidsthedstab. Der blev på Akutmodtagelsen foretaget en objektiv undersøgelse, hvor det blev vurderet, at var vågen og fuldt ud orienteret, og at der var sår ved hendes venstre øjenbryn, hvilket blev behandlet korrekt. Det blev på relevant vis undersøgt, om der var tegn på blødning eller skade i hovedet ved, at hendes øjenbevægelser og pupilreaktion blev undersøgt. Der blev desuden foretaget en undersøgelse af hendes følesans, koordinationssans og kraft i arme og ben.

• at det fremgik af s Fælles Medicinkort, at hun i fem år forinden skaden havde været i forebyggende behandling mod blodprop med præparatet Magnyl. Fælles Medicinkort er offentligt tilgængeligt for lægeligt sundhedspersonale. Akutmodtagelsen havde således tilgang til denne information, og oplysningen om s behandling med blodfortyndende medicin burde have været journalført i forbindelse med behandlingen af hendes skade.

• at patienter på 65 år eller derover, som er i behandling med blodfortyndende medicin, ifølge de nationale retningslinjer vedrørende håndtering samt udredning af patienter med hovedtraume, bør CT-scannes akut eller indlægges til observation i 12 timer. var på ulykkestidspunktet 63 år og opfyldte derfor ikke kriterierne for denne håndtering og udredning, men da hun var i behandling med blodfortyndende medicin, burde hun ifølge retningslinjerne have fået taget en blodprøve for at måle indholdet af nervecelleprotein (gliacelleprotein). Dette protein er en markør, hvor måleværdien anvendes til at vurdere, hvorvidt der skal foretages en CT-scanning.

• at behandlingen derfor ikke var i overensstemmelse med sædvanlig praksis og gældende retningslinjer på området, idet burde have fået foretaget en blodprøve, der kunne afklare behovet for en CT-scanning eller alternativt burde have været indlagt til observation i minimum 12 timer. Det var således ikke tilstrækkeligt, at blev vejledt om at kontakte sin praktiserende læge ved fortsatte gener.

Styrelsen finder på den baggrund, at den behandling, som modtog den 16. april 2018 på Akutmodtagelsen, Hospital, var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

REGLER

Styrelsen har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):

• § 1, stk. 2 om klager over sundhedsfaglig virksomhed