Sygehus får ikke kritik for ændring af bedøvelsestype i forbindelse med kejsersnit

Der gives ikke kritik til:

• , for behandlingen fra i den 8. februar 2019.

Det betyder, at behandlingen var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.

Styrelsen for Patientklager har modtaget en klage fra . 

KLAGEN

Der er klaget over, at ikke modtog en korrekt behandling fra i , , den 8. februar 2019.

Styrelsen har forstået, at det centrale i klagen er:

• at der ikke blev foretaget relevant anæstesiologisk behandling den 8. februar 2019.

• at den anæstesiologiske behandlingsplan, som blev lagt den 6. februar 2019 omhandlende spinalanæstesi, ikke burde have været ændret den 8. februar 2019 til kombineret spinal-epidural-anæstesi.

SAGSFREMSTILLING

Styrelsen har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Den 6. februar 2019 var 30–årige til en præanæstesiologisk samtale på i , . Ved samtalen blev det vurderet, at skulle have en spinalblokade i forbindelse med et kejsersnit.

Den 8. februar 2019 kl. 13.30 blev det noteret, at det ved en konference den foregående dag var blevet vurderet, at skulle have kombineret spinal-epidural-anæstesi, og at samtykkede hertil.    

Kl. 13.35 blev det noteret, at der var blevet forsøgt anlæggelse af epiduralanæstesi på , og at dette blev opgivet på grund af angst og manglende samarbejdsevne hos . Videre blev det noteret, at der blev anlagt spinalanæstesi.

Det fremgår af en udtalelse til sagen fra i , , at der almindeligvis afholdes en præanæstesiologisk konference, hvor behandlingsplanerne for den efterfølgende dags patienter gennemgås, og hvor der kan foretages ændringer i den allerede lagte behandlingsplan for en patient.      

BEGRUNDELSE 

Styrelsen for Patientklager træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 1, stk. 2.

Styrelsen tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en behandling har været i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”, hvilket er en norm, som fastlægges ved styrelsens praksis. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god behandling. Styrelsen har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Styrelsen vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere i , , for behandlingen.

Styrelsen har lagt vægt på:

• at der i forbindelse med et planlagt kejsersnit almindeligvis foretages rygmarvsbedøvelse, og at rygmarvsbedøvelse anlægges enten ved spinalbedøvelse, ved epiduralbedøvelse eller ved en kombination af de to metoder. Fordelen ved spinalbedøvelse er, at det er en hurtig og pålidelig bedøvelse, hvor et kirurgisk indgreb kan gennemføres uden gener for patienten. Imidlertid er spinalbedøvelse en kortvarig bedøvelse, og derved kan bedøvelsens virkning ophøre inden, at et kirurgisk indgreb er overstået, hvilket kan medføre, at patienten får voldsomt ubehag og mange smerter, og at patienten skal have fuld bedøvelse. Ved epiduralbedøvelse varer det længere tid inden, at der opnås fuld effekt, og det kan forekomme, at bedøvelsen ikke er tilstrækkelig omfattende til, at et kejsersnit kan gennemføres. Fordelen ved epiduralbedøvelse er, at der herved anlægges et kateter, hvorigennem bedøvelsen kan suppleres, så bedøvelsen kan forlænges og forstærkes. Ved at kombinere spinalbedøvelse og rygmarvsbedøvelse kan fordelene ved begge bedøvelsestyper udnyttes, således at der opnås en hurtig og pålidelig bedøvelse, og at bedøvelsen kan forlænges eller forstærkes, såfremt et kirurgisk indgreb trækker ud eller udvides.

• at spinalbedøvelse anlægges ved indstik i en patients lænderyg, hvorved der indføres en tynd nål via huden og underhuden ind til spinalrummet, og når der er opnået korrekt placering, indsprøjtes lokalbedøvelseslægemiddel via nålen. Epiduralbedøvelse til kejsersnit anlægges ligeledes ved indstik i en patients lænderyg, og der indføres en specialnål (Touhy kanyle) via huden og underhuden, ind til epiduralrummet. Dette epiduralrum er beliggende uden på spinalrummet, og når korrekt placering af nålen er opnået, indføres et kateter til epiduralrummet, hvorved der kan indsprøjtes lokalbedøvelsesmiddel via kateteret. Ved kombinationen af spinal og epiduralbedøvelse anvendes en hertil udviklet specialnål, og anlæggelsen foretages ved et og samme indstik gennem huden. Ved anvendelse af den specielle nål kan epiduralkateter og spinalnål føres ind via hulrum i specialnålen, og en patient kan ikke mærke, at bedøvelsen udføres som en kombination af de to metoder.

• at et kejsersnit oftest kan gennemføres på en times tid, og at en spinalbedøvelse kan holde 1½-2 timer. Ved et kejsersnit på en standardpatient er rygmarvsbedøvelse ved spinalanæstesi tidsmæssigt passende. Såfremt en patient tidligere er opereret i mave-tarmområdet eller har en sygdom i disse organer, kan dette medføre, at et kejsersnit trækker ud eller skal udvides. Dette vil medføre et behov for længerevarende bedøvelse, og som følge heraf anlægges der almindeligvis epiduralkateter. Når en patient tidligere har været opereret i mave-tarmområdet eller har en sygdom i disse organer, anvendes der derfor almindeligvis spinalbedøvelse og rygmarvsbedøvelse i kombination ved et kejsersnit for herved at opnå hurtig og tilstrækkelig bedøvelse samt en bedøvelse, som kan vare under hele det kirurgiske indgreb.

• at den planlagte anæstesiologiske behandlingsplan for en patient almindeligvis drøftes ved en speciallægekonference, og såfremt det ved konferencen vurderes, at det er bedre for patienten, at der ændres i en planlagt anæstesiform, ændres den anæstesiologiske behandlingsplan efter indhentelse af et informeret samtykke hertil fra patienten. Det kan derfor være nødvendigt, at den anæstesilæge, som har ansvaret for bedøvelsen af en patient, ændrer en kollegas anæstesiplan. Ændringen af anæstesiformen fra spinalbedøvelse til kombinationen spinal-epidural er en teknisk ændring, som fortsat er en rygmarvsbedøvelse for patienten. Almindeligvis informeres en patient først om en mindre ændring i en anæstesiologisk behandlingsplan, herunder en ændring fra spinalbedøvelse til en kombination af spinal-epidural, umiddelbart inden at der påbegyndes anæstesi.

• at det var relevant at ændre den anæstesiologiske behandlingsplan fra den 6. februar 2019, idet der ved udarbejdelsen af den første behandlingsplan ikke var blevet taget hensyn til, at var kendt med mave-tarm sygdom.

• at der blev foretaget relevant anæstesiologisk behandling den 8. februar 2019, idet det var relevant at planlægge kejsersnit i en kombination af spinal- og epiduralbedøvelse, idet var kendt med mave-tarm sygdom, herunder svær forstoppelse, hvilket kunne medføre, at operationen kunne blive forlænget og udvidet. Videre blev der på relevant vis anlagt rygmarvsbedøvelse med spinalanæstesi, da det viste sig, at ikke kunne medvirke til den planlagte bedøvelse. 

Styrelsen finder på den baggrund, at den behandling, som modtog den 8. februar 2019 fra i , , var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

REGLER

Styrelsen har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):

• § 1, stk. 2 om klager over sundhedsfaglig virksomhed