Sygehus får ikke kritik for genoptræning efter operation

Sygehus får ikke kritik for genoptræning af en patient efter en korsbåndsoperation, da det er forventeligt, at genoptræning efter en operation af forreste korsbånd kan være langvarig og smertefuld.

Sagsnummer:

20SFP47

Offentliggørelsesdato:

20. maj 2020

Speciale:

Ortopædkirurgi

Faggruppe:

Læger

Behandlingssted:

Sygehuse/hospitaler

Type:

Behandling, Journalføring

Kategori:

Behandlingssager

Der gives ikke kritik til:

Regionshospitalet , for behandlingen og journalføringen på afdelingen for .

Det betyder, at behandlingen og journalføringen var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.

Styrelsen for Patientklager har modtaget en klage fra .

1.KLAGEPUNKT

Der er klaget over, at ikke modtog en korrekt behandling på afdelingen for , Regionshospitalet , i perioden fra den 1. november 2018 til den 9. januar 2019.

Styrelsen har forstået, at det centrale i klagen er:

  • at ikke modtog relevant genoptræning efter sin knæoperation.

SAGSFREMSTILLING

Styrelsen har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Den 1. november 2018 var 18-årige til 2-5 dages kontrol efter venstresidig ACL-operation i knæet (rekonstruktion af forreste korsbånd) på afdelingen for , Regionshospitalet , hvor specialiseret genoptræning blev startet.

I perioden frem til den 3. januar 2019 var flere gange til kontrol og genoptræning på afdelingen for , Regionshospitalet , hvor knæet fortsat var moderat hævet efter operationen, ligesom der var smerter ved passiv og aktiv ekstension, hvilket bl.a. blev forsøgt afhjulpet med aflastende tape og kompressionsforbinding.

Den 9. januar 2019 blev den specialiserede genoptræning af knæet afsluttet.

BEGRUNDELSE 

Styrelsen for Patientklager træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 1, stk. 2.

Styrelsen tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en behandling har været i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”, hvilket er en norm, som fastlægges ved styrelsens praksis. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god behandling. Styrelsen har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Styrelsen vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere afdelingen for , Regionshospitalet for behandlingen.

Styrelsen har lagt vægt på:

  • at der blev foretaget en relevant genoptræning af s knæ efter en ACL-operation, da hun modtog og blev instrueret i genoptræningsøvelser, der havde til formål at træne ledbevægelsen og undgå nedsat strækfunktion i knæet. 
  • at der blev reageret relevant på s smerter og nedsatte bevægelighed i knæet, idet der blev iværksat smertelindrende tiltag og øvelser for at øge bevægeligheden af knæet. blev bl.a. instrueret i fortsat at bruge stokke og benytte hælisæt, hvilket gjorde, at hun bedre kunne bruge benet samt øge strækfunktionen i knæet. Den 21. november 2018 blev der også konfereret med ortopædkirurgisk afdeling, der ikke var bekymret for smerterne i knæet. Ved 4-ugers opfølgning den 28. november 2018 blev der endvidere anlagt tape på knæet, hvilket var relevant, idet det reducerede smerter og øgede funktionen af knæet.
  • at det var relevant at afslutte den specialiserede genoptræning den 9. januar 2019, da s knæ næsten kunne strækkes helt ved et overpres liggende på en briks den 3. januar, og da udeblev fra en planlagt konsultation den 9. januar 2019. s genoptræning fortsatte herefter i kommunalt regi, og sammen med en fysioterapeut i en håndboldklub, hvilket var i overensstemmelse med sædvanlig praksis, idet en patient efter en korsbåndsrekonstruktion sædvanligvis skal genoptræne i 9-12 måneder, typisk fordelt mellem specialiseret genoptræning og genoptræning i kommunalt regi i de første ca. 3-6 måneder.

Styrelsen kan oplyse, at forløbet efter en korsbåndsrekonstruktion kan medføre smerte, hævelse, tab af funktion og nedsat bevægelighed grundet arvævsdannelse. På den baggrund er det vigtigt at træne ledbevægeligheden intensivt med henblik på at undgå nedsat strækfunktion i knæet. Sædvanligvis tilstræbes ledbevægelsen i knæet at have fuld strækfunktion inden for de første 6 uger, men dette kan variere fra patient til patient bl.a. afhængig af smerteniveau. Selv efter en tilstrækkelig genoptræning af knæet kan nogle patienter fortsat opleve komplikationer såsom arvævsdannelse, der kræver en ny ortopædkirurgisk vurdering. Dette betyder dog ikke nødvendigvis, at genoptræningen har været mangelfuld. 

Styrelsen finder på den baggrund, at den behandling, som modtog i perioden fra den 1. november 2018 til den 9. januar 2019 på afdelingen for , Regionshospitalet , var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard. 

2. KLAGEPUNKT

Der er klaget over, at der ikke blev foretaget korrekt journalføring af behandlingen af på afdelingen for , Regionshospitalet , i perioden fra den 22. november 2018 til den 3. januar 2019.

Styrelsen har forstået, at det centrale i klagen er:

  • at s symptomer ikke er blevet journalført på tilstrækkelig vis.  

SAGSFREMSTILLING

I perioden fra den 22. november 2018 til den 3. januar 2019 var 18-årige til kontrol og specialiseret genoptræning på afdelingen for , Regionshospitalet , efter en venstresidig ACL-operation i knæet (rekonstruktion af forreste korsbånd).

Det fremgår bl.a. af journalen i den pågældende periode, at havde vedvarende smerter, og at der forelå ekstensionsdefekt.

Det fremgår af klagen, at s bekymringer ikke blev ført til journalen.

BEGRUNDELSE 

Styrelsen tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om journalføringen har været i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god journalføring, og svarer til kravene i journalføringsbekendtgørelsen.

Det skal fremgå af journalen, hvad der har været årsagen til kontakten, beskrivelse af patientens sygehistorie, nuværende tilstand samt oplysninger om aktuel behandling og status ved indlæggelse og udskrivning samt observationer, undersøgelser og resultatet heraf, svarende til dagældende journalføringsbekendtgørelses § 10, stk. 2, nr. 2, litra a og b.

Efter styrelsens opfattelse har sundhedspersoners pligt til at føre journal over oplysninger, der er nødvendige og relevante for behandlingen. Journalen er et arbejdsredskab, som sundhedspersoner har til rådighed, når der skal noteres overvejelser om en patients helbredsforhold. Det er styrelsens opfattelse, at sundhedspersonen i journalen skal anføre det, vedkommende finder relevant, og desuden skal gengive en samtale, således som sundhedspersonen har forstået den. Et journalnotat, hvor en samtale resumeres og gengives, indeholder således i høj grad en gengivelse af sundhedspersonens forståelse af samtalen.

Styrelsen vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere afdelingen for , Regionshospitalet for journalføringen.

Styrelsen har lagt vægt på:

  • at de journalførte oplysninger af 22. november 2018 indeholder information om, at fortsat havde svært ved at udføre sine genoptræningsøvelser grundet smerter efter korsbåndsoperationen, herunder smerter ved berøring under knæskallen og ved stræk af knæet
  • at de journalførte oplysninger af 28. november 2018 indeholder information om, at havde vedvarende smerter og svært ved at strække knæet fuldt, men at smerterne var lidt mindre end ugen forinden, og at det aflastende optapening af knæet havde hjulpet på smerterne
  • at de journalførte oplysninger af 17. og 28. december 2018 indeholder information om, at fortsat havde en del smerter under knæskallen ved berøring og ved forceret bøj eller stræk af knæet
  • at journalen på baggrund af ovenstående indeholder oplysninger om s aktuelle tilstand, herunder symptomer i knæets og dets funktionsniveau. Oplysningerne er tilstrækkelige til at give et indblik i s helbredstilstand, herunder at hun havde vedvarende smerter i knæet, som forhindrede hende i, at genoptræne knæet intensivt.

Styrelsen finder på den baggrund, at journalføringen af behandlingen, som modtog i perioden fra den 1. november 2018 til den 9. januar 2019 på afdelingen for , Regionshospitalet , var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

REGLER

Styrelsen har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):

  • § 1, stk. 2 om klager over sundhedsfaglig virksomhed