Sygehus får ikke kritik for behandling med Cefuroxim ved penicillinallergi

Sygehus får ikke kritik for behandling med Cefuroxim ved penicillinallergi, da det er i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard at behandle med Cefuroxim ved penicillinallergi, selvom der er en kendt, men mindre risiko for krydsallergi

Sagsnummer:

20SFP80

Offentliggørelsesdato:

27. august 2020

Speciale:

Lungesygdomme

Faggruppe:

Læger, Sygeplejersker

Behandlingssted:

Sygehuse/hospitaler

Kategori:

Behandlingssager

Sagen genoptages af egen drift.

Styrelsen har samtidig realitetsbehandlet sagen på ny og truffet følgende afgørelse:

Der gives ikke kritik til:

  • , for behandlingen på Akutafdelingen og Lungemedicinsk Afdeling.

Der er foretaget en fornyet behandling af sagen, da der er begået væsentlige sagsbehandlingsfejl.

Det betyder, at behandlingen var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.

STYRELSENS TIDLIGERE AFGØRELSE

Styrelsen fandt ved sin afgørelse af den 31. januar 2020, at der var grundlag for at kritisere Lungemedicinsk Afdeling for den behandling, som modtog den 3. januar 2018. Styrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at Cefuroxim ikke må anvendes, hvis en patient har udvist type 1-allergi eller en anden alvorlig reaktion efter indgift af et penicillin.

Styrelsen fandt desuden, at der ikke var grundlag for at kritisere afdelingen for identifikationen forud for medicineringen.

Styrelsen fandt ved sin afgørelse videre, at der var grundlag for at kritisere Akutafdelingen for journalføringen den 1. januar 2018. Styrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at s patientjournal ikke indeholdt oplysning om, hvem der var hans nærmeste pårørende, herunder kontaktoplysningerne på disse.

Styrelsen fandt desuden, at der ikke var grundlag for at kritisere afdelingen for journalføringen omkring astma og effekten af medicin.

BAGGRUND FOR NY GENNEMGANG

Styrelsen har modtaget et brev fra Styrelsen for Patientsikkerhed, hvoraf det fremgår, at den trufne afgørelse muligvis ikke er korrekt i forhold til medicineringen, hvorfor styrelsen har valgt at foretage en fornyet gennemgang af sagen vedrørende denne del af klagen.

BEGRUNDELSE FOR GENOPTAGELSE

Om der er grundlag for at genoptage en sag afhænger af, om der i forhold til den oprindelige behandling af sagen er fremkommet væsentlige nye oplysninger, som må antages at kunne medføre en ændret bedømmelse af sagen. Det skal forstås således, at der skal være tale om nye oplysninger, som ikke allerede forelå i udtalelser, journalnotater eller andre af sagens akter, da der blev truffet afgørelse i sagen. Disse nye oplysninger skal tillige være så væsentlige, at de måske kan føre til et andet resultat.

Væsentlige sagsbehandlingsfejl kan desuden medføre, at styrelsen er forpligtet til at genoptage sagen.

Styrelsen vurderer, at der er begået væsentlige sagsbehandlingsfejl.

Styrelsen har lagt vægt på:

  • at styrelsen ved en fornyet gennemgang af sagen er blevet opmærksom på, at der er lagt en forkert normvurdering til grund i forhold til, hvornår det er kontraindiceret at behandle med Cefuroxim.
  • at styrelsen også burde have taget stilling til behandlingen den 2. januar 2018, hvor der blev ordineret Cefuroxim på Akutafdelingen.

Styrelsen finder på den baggrund, at der er grundlag for en fornyet behandling af 1. klagepunkts første del i afgørelsen af den 31. januar 2020, hvorfor sagen genoptages.

Styrelsen skal i den forbindelse beklage, at der er begået sagsbehandlingsfejl.

Styrelsen har ikke fundet grundlag for genoptagelse af den øvrige del af 1. klagepunkt og af 2. klagepunkt. For så vidt angår den øvrige del af 1. klagepunkt og af 2. klagepunkt, henvises til afgørelsen af den 31. januar 2020.

STYRELSENS FORNYEDE BEHANDLING AF SAGEN

Der er klaget over, at ikke modtog en korrekt behandling på Akutafdelingen og Lungemedicinsk Afdeling, Sygehus, den 2. og den 3. januar 2018.

Styrelsen har forstået, at det centrale i klagen er:

  • at ved middagstid den 3. januar 2018 ikke fik relevant medicin, henset til at han var penicillinallergiker.

SAGSFREMSTILLING

Styrelsen har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Den 2. januar 2018 var 66-årige indlagt på Akutafdelingen, Sygehus. Han var kendt som penicillinallergiker. Det fremgik af allergi-feltet i hans journal, at han tidligere havde haft en type 1-reaktion over for penicilliner (beta-laktam antibiotika) inklusiv pencilliner med udvidet spektrum, hvor der var observeret symptomer i form af vejtrækningsbesvær og hududslæt i form af nældefeber. Det fremgik videre, at der var allergi over for antibiotika af typen makrolider, der tidligere havde medført hududslæt. På mistanke om en underliggende infektion og tidligere manglende immunrespons fra ham, fik han ordineret Cefuroxim intravenøst.

Den 3. januar 2018 blev overflyttet til Lungemedicinsk Afdeling, Sygehus. Han fik kl. 12.22 1.500 mg Cefuroxim intravenøst.

BEGRUNDELSE

Styrelsen for Patientklager træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 1, stk. 2.

Styrelsen tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en behandling har været i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”, hvilket er en norm, som fastlægges ved styrelsens praksis. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god behandling. Styrelsen har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Styrelsen vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere Akutafdelingen og Lungemedicinsk Afdeling, Sygehus for behandlingen.

Styrelsen har lagt vægt på:

  • at der var lægefaglig indikation for at opstarte antibiotisk behandling af , da han blev beskrevet som værende multimorbid med mistanke om nedre luftvejsinfektion og uden bekræftet mikrobiologisk udløsende faktor
    Styrelsen kan oplyse, at der ikke er enighed i Danmark omkring anvendelsen af Cefuroxim til patienter med dokumenteret type 1-allergi over for penicillin, hvorfor der forud for behandlingen skal foretages en konkret vurdering af, hvor sikker man er på diagnosen penicillinallergi vejet op mod den terapeutiske gevinst ved anvendelsen frem for anvendelse af et alternativt antibiotisk lægemiddel, hvilket afhænger af karakteren af infektionen, patientens tilstand og tilstedeværelsen af en eller flere sygdomme foruden en primær sygdom.
  • at der ikke var anført allergi over for cefalosporiner, og at tidligere havde været i behandling med Cefuroxim uden symptomer på type 1-allergi, hvorfor der ikke var anledning til at mistænke, at han havde krydsallergi over for dette præparat grundet kendt penicillinallergi. Risikoen for krydsallergi er generelt lav, og da behandlingen foregik på en medicinsk afdeling, var det relevant at behandle ham med Cefuroxim

    Styrelsen kan oplyse, at Cefuroxim ikke er et penicillinpræparat. Det tilhører gruppen af beta-laktam antibiotika af typen cefalosporiner. Penicilliner og cefalosporiner har stort set samme indikationsområde, hvorfor man kan anvende cefalosporiner som behandling til en alment påvirket patient med en mistænkt infektionssygdom af ukendt bakteriel oprindelse i de tilfælde, hvor penicillin ikke kan anvendes, som for eksempel ved penicillinallergi.

    Styrelsen kan videre oplyse, at der er divergerende retningslinjer på tværs af regionerne i forhold til anbefaling vedrørende behandling med cefalosporiner, hvis en patient har dokumenteret type-1 allergi over for penicillin. Hovedparten af retningslinjerne angiver ikke Cefuroxim som direkte kontraindikation til behandling af patienter med dokumenteret penicillinallergi, hvilket også gælder for Region Sjælland, hvor behandlingen fandt sted. Der er dog flere anbefalinger om øget observation og anafylaksiberedskab i forbindelse med ordination af præparatet. Dette understøttes af pro.medicin.dk, som beskriver den gældende praksis i Danmark. Her fremgår det, at man anbefaler forsigtighed og anafylaksiberedskab ved administration af cefalosporiner hos patienter, som tidligere har reageret med alvorlig penicillinreaktion med svær hududslæt og luftvejs- eller kredsløbspåvirkning. En indlæggelse på en medicinsk afdeling må i sig selv anses som en situation, hvor administration af ethvert givent lægemiddel foregår under observation, og hvor relevant lægefagligt beredskab er til rådighed ved en akut tilstand, herunder ved anafylaksi.

    Styrelsen finder på den baggrund, at den behandling, som modtog den 2. og den 3. januar 2018 på Akutafdelingen og Lungemedicinsk Afdeling, var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

REGLER

Styrelsen har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):

  • § 1, stk. 2 om klager over sundhedsfaglig virksomhed