Ikke kritik, når patient afviser behandling

Der gives ikke kritik til:

• for behandlingen.

• for behandlingen på Ortopædkirurgisk Afdeling.

Det betyder, at behandlingen var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.

Styrelsen for Patientklager har modtaget en klage fra .

1. KLAGEPUNKT

Der er klaget over, at ikke modtog en korrekt behandling hos i perioden fra den 29. december 2018 til den 2. januar 2019.

Styrelsen har forstået, at det centrale i klagen er:

• at blev udskrevet for tidligt, idet hun straks efter udskrivelsen forsøgte at begå selvmord.

SAGSFREMSTILLING

Styrelsen har, medmindre andet er anført, taget udgangspunkt i oplysningerne i journalen.

41-årige blev den 29. december 2018 henvist til på baggrund af mistanke om depression eventuelt med psykotiske symptomer. Hun blev indlagt med det formål at afklare hende diagnostisk og sikre en eventuel behandling.

I forløbet udviste modvilje mod at være på afdelingen og både sundhedspersonalet og hendes pårørende måtte på skift overtale hende til at blive. På baggrund af s fortsatte ønske om udskrivelse blev der i forløbet også indgået aftale med og pårørende om en dags orlov.

Under forløbet blev behandlet med samtaler, forskellige angstdæmpende miljøterapeutiske tiltag og medicin i form af de beroligende præparater oxazepam og quetiapin. Behandling for en eventuel underliggende lidelse blev ikke påbegyndt, da ikke nåede at blive afklaret inden udskrivningen den 2. januar 2019.

Det fremgår af klagen, at kort efter udskrivelsen forsøgte at begå selvmord.

BEGRUNDELSE

Styrelsen for Patientklager træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 1, stk. 2.

Styrelsen tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en behandling har været i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”, hvilket er en norm, som fastlægges ved styrelsens praksis. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god behandling. Styrelsen har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Styrelsen vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere for behandlingen.

Styrelsen har lagt vægt på:

• at blev behandlet i overensstemmelse med sædvanlig praksis under indlæggelsen i perioden fra de 29. december 2018 til den 2. januar 2019, fordi hun blev behandlet med samtaler, angstdæmpende miljøterapeutiske tiltag og beroligende medicin i form af oxazepam og quetiapin, hvilket alle var relevante tiltag, idet hun var indlagt under mistanke om depression med mulige psykotiske symptomer.

Styrelsen kan oplyse, at samtaler med patienten og pårørende benyttes til at danne et indtryk af symptomernes alvorsgrad og varighed for at afklare diagnosen og dermed behandlingen. Medicin anvendes som supplement, når det skønnes nødvendigt.

• at der under indlæggelsen blev taget hensyn til en sprogbarriere ved inddragelse af professionelle tolke og pårørende.
• at det var relevant, at i indlæggelsesperioden anbefalede fortsat indlæggelse og udredning med henblik på behandling, når hun selv udviste modvilje mod indlæggelse og ønske om udskrivelse. Det var ligeledes relevant, at der under indlæggelsen blev lavet aftale om orlov i stedet for udskrivelse, når ønskedes sig udskrevet.
• at det var sundhedsfagligt forsvarligt, at blev udskrevet den 2. januar 2019, fordi hun selv flere gange havde ønsket sig udskrevet og nu var mere insisterende herom, og fordi hun ikke blev skønnet svært selvmordstruet. Desuden havde et godt støttenetværk, som kunne hjælpe hende. Der blev i forbindelse med udskrivelsen foretaget en sundhedsfaglig vurdering af, at der ikke var indikation for frihedsberøvelse, men der blev på relevant vis anbefalet videre opfølgning hos hendes praktiserende læge. Der blev endvidere i forbindelse med udskrivelsen foretaget en vurdering af selvmordsrisikoen.

Styrelsen kan hertil oplyse, at en vurdering af selvmordsrisikoen altid indebærer et skøn. Det forhold, at efterfølgende forsøgte at begå selvmord, er ikke ensbetydende med, at det udøvede skøn over hendes selvmordsrisiko ikke var sundhedsfagligt forsvarligt.

Styrelsen finder på den baggrund, at den behandling, som modtog i perioden fra den 29. december 2018 til den 2. januar 2019 hos var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

2. KLAGEPUNKT

Der er klaget over, at ikke modtog en korrekt behandling på Ortopædkirurgisk Afdeling, , i perioden fra den 6. maj til den 21. juni 2019.

Styrelsen har forstået, at det centrale i klagen er:

• at ikke fik en relevant behandling på Ortopædkirurgisk Afdeling, , herunder at hun ikke fik tilstrækkelig smertestillende behandling.

SAGSFREMSTILLING

Styrelsen har, medmindre andet er anført, taget udgangspunkt i oplysningerne i journalen.

42-årige , der var kendt med psykiatrisk forløb, blev den 6. maj 2019 overflyttet til Ortopædkirurgisk Afdeling, , til videre behandling efter, at hun cirka fire måneder tidligere var blevet svært forbrændt på store dele af kroppen efter et selvmordsforsøg.

Under indlæggelsen modtog hun blandt andet sårbehandling, smertebehandling, og der blev foretaget tilsyn fra andre afdelinger. Desuden blev der foretaget blodprøver, henvist til røntgenundersøgelse af brystet, og anlagt PEG-sonde (mavesonde) til ernæring direkte i maven samt givet parenteral ernæring (ernæring givet intravenøst). Der blev endvidere tilknyttet ergoterapeutisk forløb og diætist.

Den 14. juni 2019 blev PEG-sonden fjernet, hvorefter blev udskrevet til en aflastningsplads i kommunalt regi.

Den 17. juni 2019 blev Ortopædkirurgisk Afdeling kontaktet af aflastningspladsen, og den 21. juni 2019 var til ortopædkirurgisk tilsyn.

Det fremgår af klagen, at døde den 22. juni 2019.

BEGRUNDELSE

Styrelsen henviser til ovenstående afsnit under begrundelse for klagepunkt 1 vedrørende ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”.

Styrelsen vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere Ortopædkirurgisk Afdeling, , for behandlingen.

Styrelsen har lagt vægt på:

• at Ortopædkirurgisk Afdeling ved modtagelsen af den 6. maj 2019 lavede en behandlingsplan med inddragelse af andre relevante specialer og havde fokus på sårpleje og blodprøver
• at der løbende var fokus på sårpleje og træning, som var nødvendig, fordi havde tendens til stramninger i huden i ansigtet. Der var behov for træning for at holde bevægelighed i ansigtet og på halsen. Der var endvidere fokus på behov for skinnebehandling til nakke, hals og hænder for at modvirke skrumpninger på grund af arvæv.
• at der var fokus på indtagelse af tilstrækkelig ernæring, fordi havde et meget lavt indhold af protein i blodet, hvilket betød, at kroppen havde svært ved at hele sår og opbygge muskler. Det var derfor også relevant, at der blev foretaget tilsyn ved diætist. Da der fortsat var behov for yderligere tiltag for, at fik tilstrækkelig protein, blev hun på relevant vis tilbudt ernæringstilskud gennem en sonde i maven (PEG-sonde), som hun accepterede at få anlagt. Både og hendes pårørende blev forklaret vigtigheden af tilstrækkeligt proteinindtag for at kunne hele de omfattende sår og genvinde sin førlighed, men alligevel ønskede hun ikke at modtage sondemad.
• at i stedet blev tilbudt ernæring direkte i drop i en blodåre, hvilket hun imidlertid afslog, fordi hun ønskede at spise selv og gerne vant kost hjemmefra, hvilket var en mulighed for hende. Imidlertid nåede hun heller ikke på den baggrund op på et tilstrækkeligt indtag af protein.
• at det på baggrund af vanskelighederne med indtag af tilstrækkeligt protein var relevant, at Ortopædkirurgisk Afdeling foranledigede, at der blev foretaget psykiatrisk vurdering, hvor det blev vurderet, at der ikke var grundlag for tvangsbehandling.
• at det endvidere var relevant, at Ortopædkirurgisk Afdeling foranledigede tilsyn fra medicinsk afdeling, fordi der kan opstå komplikationer til behandlingen, når man efter lang tids sult igen begynder at få ernæring.
• at Ortopædkirurgisk Afdeling endvidere løbende reagerede med prøver og medicinsk behandling med antibiotika ved tegn infektioner, ligesom der blev konfereret med brandsårsafdelingen.
• at på relevant vis blev smertebehandlet både med depotsmertestillende og yderligere smertestillende, som kunne gives ved behov, herunder f.eks. i forbindelse med skift af sår.
• at blev tilbudt træning med ergoterapeut og fysioterapeut, men hun ønskede ikke at deltage i nødvendigt omfang
• at det var sundhedsfagligt forsvarligt, at blev udskrevet den 14. juni 2019, fordi hun ikke ønskede at deltage i den behandling, som Ortopædkirurgisk Afdeling kunne tilbyde, og fordi hun blev udskrevet til et plejetilbud. Desuden var der ikke grundlag for tvangsbehandling, ligesom der ved udskrivelsen var lagt en plan for videre kontrol og sårbehandling.
• at blev tilset af Ortopædkirurgisk Afdeling på en anden afdeling den 21. juni 2019, hvor det henset til hendes sygdomsbillede var relevant, at det blev aftalt, at Ortopædkirurgisk Afdeling skulle foretage sårtilsyn hver tredje dag.

Styrelsen finder på den baggrund, at den behandling, som modtog i perioden fra den 6. maj til den 21. juni 2019 på Ortopædkirurgisk Afdeling, , var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

REGLER

Styrelsen har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):

• § 1, stk. 2 om klager over sundhedsfaglig virksomhed