Begge forældremyndighedsindehavere skulle samtykke

Der gives kritik til:

• for behandlingen den 2. marts 2020.
• for indhentelse af informeret samtykke den 2. marts 2020.

Det betyder, at behandlingen var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Det betyder videre, at der ikke blev indhentet samtykke på grundlag af fyldestgørende information.

Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.

Styrelsen for Patientklager har modtaget en klage fra .

1. KLAGEPUNKT

Der er klaget over, at ikke modtog en korrekt behandling hos (tidligere ) den 2. marts 2020.

Styrelsen har forstået, at det centrale i klagen er:

• at s mor og forældremyndighedsindehaver ikke blev informeret om, at var blevet indlagt.

SAGSFREMSTILLING

Styrelsen har, medmindre andet er anført, taget udgangspunkt i oplysningerne i journalen.

Den 2. marts 2020 var 9-årige til konsultation hos , da hun havde tabt 9 kg på en måned, hørte stemmer, havde synsforstyrrelser og var meget træt. Lægeklinikken henviste til et sygehus.

I den forbindelse blev der alene indhentet et informeret samtykke fra s far, men ikke fra s mor, som ligeledes var forældremyndighedsindehaver.

BEGRUNDELSE

Styrelsen for Patientklager træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 1, stk. 2.

Styrelsen tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en behandling har været i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”, hvilket er en norm, som fastlægges ved styrelsens praksis. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god behandling. Styrelsen har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Det fremgår af sundhedslovens § 16, stk. 1 og stk. 3-4, at patienten har ret til at få information om sin helbredstilstand og om behandlingsmulighederne, og at informationen skal gives løbende og omfatte oplysninger om relevante forebyggelses-, behandlings- og plejemuligheder.

Det fremgår af sundhedslovens § 17, stk. 1, at en patient, der er fyldt 15 år, selv kan give informeret samtykke til behandling. Forældremyndighedens indehaver skal tillige have information, jf. sundhedslovens § 16.

Styrelsen bemærker, at det fremgår modsætningsvist af sundhedslovens § 17, at hvis en patient er under 15 år, så skal forældremyndighedens indehavere løbende informeres om barnets helbredstilstand og behandlingsmulighederne.

Styrelsen vurderer, at der er grundlag for at kritisere for behandlingen.

Styrelsen har lagt vægt på:

• at 9-årige var blevet henvist til og blevet akut indlagt på et sygehus den 2. marts 2020, hvilket begge forældremyndighedsindehavere skulle informeres om. burde derfor have sikret, at begge forældremyndighedsindehavere blev informeret om, at var blevet akut indlagt.

Styrelsen finder på den baggrund, at den behandling, som modtog den 2. marts 2020 hos , var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

2. KLAGEPUNKT

Der er klaget over, at der ikke blev indhentet et tilstrækkeligt informeret samtykke forud for behandlingen af hos (tidligere ) den 2. marts 2020.

Styrelsen har forstået, at det centrale i klagen er:

• at s mor og forældremyndighedsindehaver ikke modtog information forud for s indlæggelse, ligesom indlæggelsen skete uden hendes samtykke.

SAGSFREMSTILLING

Den 2. marts 2020 var 9-årige til konsultation hos , da hun havde tabt 9 kg på en måned, hørte stemmer, havde synsforstyrrelser og var meget træt. Lægeklinikken henviste til et sygehus.

I den forbindelse blev der alene indhentet et informeret samtykke fra s far, men ikke fra s mor, som ligeledes var forældremyndighedsindehaver.

BEGRUNDELSE

Det fremgår af sundhedslovens § 15, at ingen behandling som udgangspunkt må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke. Samtykket skal være givet til en konkret behandling og på baggrund af fyldestgørende information fra en sundhedsperson.

Det fremgår af sundhedslovens § 17, stk. 1, at en patient, der er fyldt 15 år, selv kan give informeret samtykke til behandling.

Styrelsen bemærker, at det fremgår modsætningsvist af sundhedslovens § 17, at hvis en patient er under 15 år, så skal forældremyndighedens indehavere informeres og samtykke til behandlingen.

Styrelsen skal i den forbindelse også henvise til, at det fremgår af Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 161 af 16. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv., punkt 2, at det er forældremyndighedens indehavere, der skal give samtykke til behandlingen, hvis patienten er under 15 år.

Styrelsen bemærker, at der ikke i sundhedslovgivningen udtrykkeligt er taget stilling til, hvornår behandling kræver samtykke fra begge forældremyndighedsindehavere. Styrelsen henviser til, at forældreansvarsloven indeholder regler om forældremyndighedshavernes beslutninger vedrørende barnets forhold. Det er styrelsens opfattelse, at gældende ret på sundhedsområdet må findes ved at fortolke sundhedslovens regler i lyset af reglerne i forældreansvarsloven.

Det fremgår af forældreansvarslovens § 3, at når forældre har fælles forældremyndighed, så kræver væsentlige beslutninger vedrørende barnets forhold enighed mellem forældrene. Den forælder, som barnet har bopæl hos, kan træffe afgørelse om overordnede forhold i barnets daglige liv, herunder hvor i landet bopælen skal være.

Dette betyder efter styrelsens opfattelse, at der, hvor der er fælles forældremyndighed, skelnes mellem ”væsentlige beslutninger” og ”overordnede forhold i barnets daglige liv”. Udgangspunktet er, at væsentlige beslutninger vedrørende barnets forhold kræver enighed mellem forældrene, hvis de har fælles forældremyndighed. Visse forhold må betragtes som så indgribende for barnet, at begge forældre skal være enige herom. Dette gælder for eksempel beslutninger vedrørende væsentlige lægelige indgreb, herunder væsentlig medicinsk behandling samt større kirurgiske indgreb. Bopælsforælderen kan derimod træffe beslutninger om overordnede forhold vedrørende barnets daglige liv på egen hånd. Større spørgsmål af dagligdags karakter kan en bopælsforælder tage stilling til alene. Dette gælder f.eks. beslutninger vedrørende barnets daglige velbefindende, herunder om barnet skal gå til skolepsykolog, i en skilsmissegruppe eller lignende.

Det er på den baggrund videre styrelsens opfattelse, at en forældremyndighedsindehaver uden accept fra den anden forælder kan lade barnet undergive almindelige lægelige undersøgelser og behandlinger. Der kan i sådanne situationer ikke stilles krav om indhentelse af samtykke fra den anden forælder. Derimod kræver det samtykke fra begge forældremyndighedsindehavere ved for eksempel væsentlig medicinsk behandling og væsentlige kirurgiske indgreb.

Det er endvidere styrelsens opfattelse, at det er en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, om en sundhedsperson altid skal informere begge forældre til et barn under 15 år, når der er fælles forældremyndighed, eller om det efter omstændighederne kan udelades.

Styrelsen vurderer, at der er grundlag for at kritisere for indhentelsen af informeret samtykke.

Styrelsen har lagt vægt på:

• at 9-årige blev henvist til og blev akut indlagt på et sygehus den 2. marts 2020, da hun havde tabt 9 kg på en måned, hørte stemmer, havde synsforstyrrelser og var meget træt. En akut indlæggelse af denne karakter må betegnes som et væsentligt indgreb, som kræver samtykke fra begge forældremyndighedsindehavere. burde derfor have sikret, at der var indhentet samtykke fra begge forældremyndighedsindehavere, inden blev akut indlagt.

Styrelsen finder på den baggrund, at indhentelse af informeret samtykke forud for den behandling, som modtog den 2. marts 2020 hos , var i strid med sundhedsloven.

REGLER

Styrelsen har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):

• § 1, stk. 2 om klager over sundhedsfaglig virksomhed

Bekendtgørelse nr. 903 af 26. august 2019 af sundhedsloven:

• § 15 om informeret samtykke
• § 17 om informeret samtykke

Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 161 af 16. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv.

• Punkt 2.1 om samtykkekompetence