Kritik for manglende plan for klamydiapodning

Der gives kritik til:

• , for behandlingen den 4. juni 2019.

Det betyder, at behandlingen var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.

Styrelsen for Patientklager har modtaget en klage fra .

KLAGEN

Der er klaget over, at ikke modtog en korrekt behandling i , den 4. juni 2019.

Styrelsen har forstået, at det centrale i klagen er:

• at ikke blev testet for klamydia forud for den medicinske abort
• at ikke modtog tilstrækkelig smertestillende behandling i forbindelse med den medicinske abort, og at hun ikke fik ordineret kvalmestillende medicin.

SAGSFREMSTILLING

Styrelsen har, medmindre andet er anført, taget udgangspunkt i oplysningerne i journalen.

Den 4. juni 2019 var 19-årige til konsultation i , hvortil hun var henvist af sin praktiserende læge med henblik på foretagelse af en abort. Ved konsultationen blev s sygehistorie optaget, herunder at hun var allergisk over for Ibuprofen. Der blev foretaget henholdsvis en ultralydsundersøgelse og en gynækologisk undersøgelse af , og det blev på den baggrund vurderet, at hun var cirka fem uger henne i graviditeten. Der blev herefter ordineret behandling med tablet Mifegyne, som fik oplagt med det samme samt fire tabletter Cytotec, som hun selv skulle oplægge vaginalt to dage senere. blev givet en tid til kontrol cirka en uge senere. blev informeret om, at hun ikke måtte være alene den nat, hun fik Cytotec, og at hun skulle kontakte klinikken eller skadestuen, hvis hun blødte for meget (mere end fem bind pr. time, gennemblødte og med klumper).

Det fremgår af klagen, at fra klinikken fik fire Cytotec tabletter, som hun skulle tage torsdag den 6. juni 2019, og at hun blev tilbudt smertestillende medicin i form af Ipren og Pamol. Det er hertil oplyst, at kun fik Pamol med hjem, da hun ikke kan tåle Ipren. Det er endvidere oplyst, at ringede til 1813 lørdag den 8. juni 2019 om aftenen, da hun var bekymret over at have kraftige smerter, diarré og opkast, men ingen blødning. fik derfor en tid til kontrol i sygehusregi dagen efter, og ved denne kontrol blev hun blandt andet spurgt om, hvorvidt hun havde fået foretaget en klamydiatest, hvortil hun svarede nej. Det er hertil oplyst, at sygehuset informerede om, at man skal have taget en klamydiatest, før man går i gang med en abort. blev herefter testet for klamydia, og nogle dage senere fik hun besked fra sygehuset om, at hun havde klamydia, hvilket hun blev sat i behandling for. Endelig fremgår det af klagen, at det ved kontrollen på sygehuset blev konstateret, at stadig var gravid, og at hun derfor fik endnu en medicinsk hjemmeabort. Det her hertil oplyst, at fra sygehuset fik udleveret henholdsvis smertestillende medicin i form af Paracetamol og Tradolan (fordi hun ikke kan tåle Ipren) og et kvalmestillende præparat.

Det fremgår af en udtalelse til sagen fra ledelsen for , at et medicinsk abortforløb i klinikken består af op til fire konsultationer, hvor klinikken kontrollerer forløbet med konsultationer, støttesamtale, scanning, evt. blodprøve for blodprocenter, infektionstal, HCG, podning for klamydia, bakterier og svamp, hvis der er indikation for det. Ved anden konsultation gennemgår klinikken forløbet med patienten og følger op på forløbet, herunder eventuelle komplikationer. Patienten bliver scannet for at sikre, at der ikke er gestationssæk (det lille hulrum, der findes i livmoderen i den tidlige graviditet) tilbage. Ved tredje konsultation bliver der talt om prævention, klinikken tilbyder forskellige muligheder og hjælper gerne med at udskrive recept på p-piller, Nuva-ring, oplægning af spiral, P-stav, pessar mv. Det er hertil oplyst, at det kan ske, at man ved første konsultation på grund af den akutte situation, som regel på grund af patientens psykiske tilstand, ikke udfører klamydiatest i første omgang, men bruger tid på scanning og støttesamtale. Klinikken gennemgår dog altid journalen ved de følgende konsultationer og tilbyder patienten klamydiatest, blodprøvekontrol mv. ud over scanningen. Og især ved tredje konsultation, hvis patienten tilbyder en spiral, bliver der altid tilbudt en klamydiatest.

Det er i ovennævnte udtalelse fra klinikledelsen desuden oplyst, at klinikkens procedure ville være blevet fulgt, hvis var mødt op til anden konsultation, og at der således ville være blevet samlet op på forløbet, ligesom hun ville være blevet tilbudt en klamydiatest samt eventuel blodprøve til kontrol for infektion, blodprocenter mv. Det er endvidere oplyst, at hvis efterfølgende havde ringet til klinikken og oplyst om smerter, hun ikke kunne håndtere, ville man selvfølgelig have udleveret yderligere smertestillende medicin til hende.

BEGRUNDELSE

Styrelsen for Patientklager træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 1, stk. 2.

Styrelsen tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en behandling har været i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”, hvilket er en norm, som fastlægges ved styrelsens praksis. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god behandling. Styrelsen har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Manglende testning for klamydia

Styrelsen vurderer, at der er grundlag for at kritisere , for behandlingen.

Styrelsen har lagt vægt på:

• at var henvist til behandling i speciallægeklinikken på baggrund af en telefonisk konsultation hos sin praktiserende læge, og at podningen for klamydia dermed var overladt til speciallægeklinikken
• at man ikke testede for klamydia forud for iværksættelse af den medicinske abort, og at man heller ikke lavede en aftale/plan med om efterfølgende testning for klamydia enten ved en opfølgende konsultation i klinikken, ved et besøg hos egen praktiserende læge eller på anden relevant vis. 

Styrelsen kan oplyse, at der forud for en medicinsk abort skal foreligge en skriftlig, underskrevet anmodning om svangerskabsafbrydelse. Derudover skal der foretages undersøgelse af svangerskabslængden, og dette foretages med ultralydsudstyr ved enten udvendig ultralydsscanning (gennem bugvæggen, fra maven) eller indvendig ultralydsscanning (gennem skeden). Der skal endvidere foreligge en plan for undersøgelse for klamydia.

Det kan hertil oplyses, at testning for klamydia foregår lidt forskelligt, og at den praktiserende læge således kan udføre undersøgelsen i forbindelse med henvisning af patienten til svangerskabsafbrydelse, ligesom speciallæge eller hospitalsafdeling kan udføre testen i forbindelse med indgrebet, mv. Såvel kirurgisk som medicinsk abort kan udføres, uden at svaret på klamydia-podningen foreligger, men der skal foreligge en plan for prøvetagningen. Risikoen er, at patienten efter en provokeret abort kan have fået klamydia ført ind i livmoderen, og i så fald skal der efterfølgende, når svaret fra podningen foreligger, iværksættes behandling, inden en infektion griber om sig.

• at henset til ovenstående ikke blev behandlet på relevant og tilstrækkelig vis, idet der i forbindelse med iværksættelsen af den medicinske abort burde være blevet aftalt/fastlagt en plan for testning for klamydia.

Den øvrige behandling, herunder smertestillende behandling

Det fremgår af journalen, at fik smertestillende medicin med hjem ved konsultationen den 4. juni 2019. Det fremgår dog ikke, hvilken form for smertestillende der var tale om.

Det fremgår dog af klagen, at ved konsultationen den 4. juni 2019 alene fik Pamol med hjem af smertestillende behandling.

Det fremgår ligeledes af en udtalelse til sagen fra ledelsen for , at det ved første konsultation blev vurderet, at var cirka 5 uger henne i graviditeten, hvorfor det blev vurderet, at det i første omgang var tilstrækkeligt med Panodil, som hun fik med sig hjem.

Styrelsen finder, at det på baggrund af ovenstående ikke kan fastslås, om det var henholdsvis Pamol eller Panodil, som fik udleveret ved konsultationen den 4. juni 2019. Henset til, at præparaterne Pamol og Panodil begge indeholder samme virksomme stof, paracetamol, lægger styrelsen dog til grund, at der ved den omhandlede konsultation blev udleveret smertestillende medicin med paracetamol.  

Det fremgår endvidere af ovennævnte udtalelse fra , at der i det skriftlige materiale, som modtog fra klinikken, var anført et telefonnummer, som hun kunne ringe til i tilfælde af, at hun oplevede smerter, hun ikke kunne håndtere.

På baggrund af oplysningerne fra , og idet disse oplysninger ikke er bestridt af , lægger styrelsen til grund, at modtog skriftlig vejledning om muligheden for at kontakte klinikken telefonisk i tilfælde af, at hun ikke var tilstrækkeligt smertedækket.

Styrelsen vurderer herefter, at der ikke er grundlag for at kritisere , for den øvrige behandling.

Styrelsen har lagt vægt på:

• at det var sundhedsfagligt forsvarligt, at alene fik udleveret paracetamol som smertestillende behandling i forbindelse med den medicinske abort, idet hun var allergisk over for smertestillende præparater med det virksomme stof Ibuprofen, som man sædvanligvis vil udlevere sammen med paracetamol, og idet der ikke var grundlag for at antage, at der var behov for yderligere smertestillende behandling.

Styrelsen kan oplyse, at ved en medicinsk abort kan der opstå smerter i forbindelse med livmoderens sammentrækninger og udstødningen af graviditetsproduktet. Smerter er hyppige, når graviditetsprodukt og blod passerer ud gennem livmoderhalsen. Ofte oplever patienten flere og mere udtalte smerter, hvis hun ikke har født (vaginalt) tidligere. Der anbefales derfor en eller anden form for smertestillende behandling i forbindelse med en medicinsk abort. De fleste steder, herunder hospitalsafdelinger og klinikker, vil anbefale håndkøbsmedicin. Nogle steder udleveres en lille pakke med smertestillende medicin, men patienten kan også selv indkøbe smertestillende. Der anbefales dels paracetamol, dels et lidt mere effektivt præparat inden for NSAID-gruppen, herunder præparater som Ibuprofen, Ipren, Bonyl mv., som alle er mere smertestillende end paracetamol, men som ikke er så smertestillende som morfin eller morfinlignende præparater.

• at ved konsultationen modtog skriftlig vejledning om muligheden for telefonisk kontakt til klinikken, hvis hun oplevede ikke at være tilstrækkeligt smertedækket med den givne smertestillende behandling, ligesom der ved konsultationen var blevet vejledt om muligheden for at kontakte klinikken og/eller vagtlæge/skadestue i tilfælde af komplikationer.

Styrelsen finder på den baggrund, at den behandling, som modtog den 4. juni 2019 i , var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

REGLER

Styrelsen har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):

• § 1, stk. 2 om klager over sundhedsfaglig virksomhed