Mangelfuld udredning og manglende opsøgende indsats

Distriktpsykiatri får kritik for utilstrækkelig udredning af patient med ængstelig personlighedsforstyrrelse og for ikke at følge tilstrækkelig op ved udeblivelse. Ved afslutning af et behandlingsforløb skal egen læge orienteres mhp. opfølgning.

Sagsnummer:

21SFP97

Offentliggørelsesdato:

25. august 2021

Speciale:

Psykiatri

Faggruppe:

Læger

Behandlingssted:

Sygehuse/hospitaler

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser

Der gives kritik til:

  • Psykiatrien Region , , for behandlingen i perioden fra den 7. november 2018 til den 9. maj 2019.

Det betyder, at behandlingen var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.

Styrelsen for Patientklager har modtaget en klage fra .

KLAGEN

Der er klaget over, at ikke modtog en korrekt behandling hos Psykiatrien , Psykiatrien Region , i perioden fra den 7. november 2018 til den 9. maj 2019.

Styrelsen har forstået, at det centrale i klagen er:

  • at ikke fik den hjælp, som var relevant for hende den 7. november 2018 henset til sine symptomer, idet hun først kunne få en ny tid i det nye år
  • at s forløb blev afsluttet uden varsel
  • at det ikke var forsvarligt at afslutte s forløb, idet hun modtog medicin, som hun ikke bare kunne trappe ud af

SAGSFREMSTILLING

Styrelsen har, medmindre andet er anført, taget udgangspunkt i oplysningerne i journalen.

Den 7. november 2018 mødte 33-årige op til samtale hos Psykiatrien , Psykiatrien Region , hvor hun var tilknyttet med diagnosen, ængstelig personlighedsforstyrrelse. oplevede påtrængende vrede, angst og OCD, og hun angav videre, at hun ikke havde overskud til at arbejde kognitivt lige nu, hvorfor de aftalte en ny tid i januar 2019.

Den 2. januar 2019 meldte afbud til sin planlagte aftale på afdelingen og meddelte, at hun ville sende forslag til en ny aftale.

Den 9. maj 2019 sendte afdelingen et brev til , hvor de oplyste hende, at hendes forløb ville blive afsluttet, hvis de ikke hørte fra hende inden den 23. maj 2019.

BEGRUNDELSE

Styrelsen for Patientklager træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 1, stk. 2.

Styrelsen tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en behandling har været i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”, hvilket er en norm, som fastlægges ved styrelsens praksis. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god behandling. Styrelsen har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Det fremgår af klagen, at fik at vide til samtalen den 7. november 2018, at hun først kunne få en tid i det nye år.

Det fremgår af journalen, at ikke havde overskud til at arbejde kognitivt på daværende tidspunkt, hvorfor de aftalte en tid i det nye år i fællesskab.

Styrelsen har lagt vægt på:

  • at oplysningerne i journalen generelt tillægges stor bevisværdi. Dette skyldes, at journalnotater bliver skrevet i umiddelbar tilknytning til behandlingen og således på et tidspunkt, hvor der endnu ikke er klaget over behandlingen.
  • at styrelsen ikke har mulighed for at få sagen yderligere belyst, da styrelsen træffer afgørelse på skriftligt grundlag, og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre parter og vidner i forbindelse med behandlingen af sagen.

Styrelsen finder herefter ikke grundlag for at fastslå, at ønskede en ny tid hurtigere, end den der blev aftalt.

Styrelsen vurderer, at der er grundlag for at kritisere Psykiatrien , Psykiatrien Region for behandlingen.

Styrelsen har lagt vægt på:

  • at ikke modtog en relevant behandling den 7. november 2019, idet hun fremstod med nylig opblussen i obsessive symptomer, som burde have været drøftet med et behandlingsteam med henblik på en anden mulig terapeutisk tilgang eller overvejelser omkring medicinering. Med diagnosen ængstelig personlighedsforstyrrelse kan der ofte tilkomme følgesygdomme, som muligvis skal behandles, hvorfor tvangshandlinger eller OCD-symptomer bør udredes.

Styrelsen kan oplyse, at patienter, som lider af ængstelig personlighedsforstyrrelse, kan trække sig tilbage i perioder som en del af dysfunktionelle mønstre. Tilbagetrækningen kan ske, især hvis de frygter at blive vurderet som utilstrækkelige, herunder hvis de begynder at beskrive andre symptomer, som tilhører en anden tilstand end den, de er kendt med. Patienten kan frygte, at behandleren vil afvise dem, hvis de ikke fremstår med en bestemt adfærd ifølge nogle mere eller mindre imaginær mønstre.

  • at det ikke var relevant at afslutte via brev uden forudgående forsøg på en opsøgende indsats, idet patienter med diagnosen ængstelig personlighedsforstyrrelse er kendte for at trække sig tilbage i perioder grundet faldende funktionsniveau, manglende overskud og lyst. Det vil ligeledes være sædvanligt, at det forsøges at indhente oplysninger forud for afslutningen, herunder fra patienten selv, patientens praktiserende læge eller pårørende, som har samtykke til det, hvilket ikke skete.
  • at det ikke var relevant, at blev afsluttet, uden at der blev udfærdiget en epikrise og sendt en kopi til den praktiserende læge med oplysninger om patientens tilstand, videre medicinsk behandling og mulighed for genhenvisning. 

Styrelsen finder på den baggrund, at den behandling, som modtog i perioden fra den 7. november 2018 til den 9. maj 2019 hos Psykiatrien , Psykiatrien Region , var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

REGLER

Styrelsen har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):

  • § 1, stk. 2 om klager over sundhedsfaglig virksomhed