Utilstrækkelig genoptræning på avanceret niveau

Kommune får kritik for at tilsidesætte hospitalets faglige vurdering af borgerens behov for genoptræning på avanceret niveau i form af specialiseret rehabilitering og det specialiseringsniveau, som genoptræningsplanen henviste til.

Sagsnummer:

22SFP103

Offentliggørelsesdato:

23. november 2022

Speciale:

Fysioterapi

Faggruppe:

Fysioterapeuter, Ergoterapeuter

Behandlingssted:

Øvrige kommunale behandlingstilbud

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser

Der gives kritik til:

  • A, Kommune, for behandlingen i perioden fra den til den 26. april 2022.

Det betyder, at behandlingen var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.

KLAGEN

Der er klaget over, at ikke modtog en korrekt behandling hos A i Kommune, i perioden fra den 5. til den 26. april 2022.

Styrelsen har forstået, at det centrale i klagen er:

  • at ikke modtog en relevant og tilstrækkelig genoptræning henset til sin tilstand.

SAGSFREMSTILLING

Styrelsen har, medmindre andet er anført, taget udgangspunkt i oplysningerne i journalen.

I perioden fra den 5. til den 26. april 2022 var 66-årige tilknyttet A i Kommune, med henblik på specialiseret rehabilitering på B, efter at være blevet udskrevet fra en neurologisk afdeling på et sygehus. Han havde følger efter en venstresidig blodprop i hjernen.

Det fremgår af klagen, at ikke modtog en tilstrækkelig genoptræning af A i Kommune.

BEGRUNDELSE

Styrelsen for Patientklager træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 1, stk. 2.

Styrelsen tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en behandling har været i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”, hvilket er en norm, som fastlægges ved styrelsens praksis. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god behandling. Styrelsen har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Styrelsen vurderer, at der er grundlag for at kritisere A for behandlingen for så vidt angår følgende forhold.

Styrelsen har lagt vægt på:

  • at blev udskrevet til kommunal genoptræning med en genoptræningsplan i specialiseret rehabilitering. Det var blevet vurderet i henvisningen, at der skulle tilrettelægges et koordineret og helhedsorienteret forløb med særlig fokus på timing og organisering, og at specifikt havde behov for en specialiseret indsats for at kunne blive mere selvstændig i daglige gøremål (ADL-træning), behov for intensiv træning med fysioterapi og ergoterapi med henblik på mobilisering og træning af højre arm samt inddragelse af armen i aktiviteter. Der skulle videre være indsatser i forhold til forbedring af sikker gangfunktion, hensigtsmæssig energiforvaltning, genoptræning af ansigtslammelse og nedsat tungemotorik, og en neuropædagogisk tilgang til håndtering af komplekse kognitive problemstillinger.

    Styrelsen kan oplyse, at en genoptræningsplan formelt set er en henvisning fra et sygehus til genoptræning og/eller rehabilitering efter udskrivelse, og en kommune kan hverken tilsidesætte den faglige vurdering af behov eller det specialiseringsniveau, som genoptræningsplanen henviser til. Genoptræningsplanen danner udgangspunkt for det videre arbejde, som kommunen skal foretage med at iværksætte en passende faglig indsats på rette specialiseringsniveau. Efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger er specialiseret rehabilitering tværfagligt, intensivt og tidsafgrænset forløb, som varetager det samlede genoptræningsbehov, både fysisk og mentalt.
  • at A ikke foretog en egentligt neurofaglig undersøgelse, hvor det blev vurderet, hvilke neurofaglige funktionsnedsættelser, havde, og om der var kognitive udfordringer, som havde indvirkning på hans funktionsevne. Der blev ikke lavet indledende undersøgelser i form af aktivitetsanalyse, kognitive tests samt vurderinger af s hjernetræthed. Der blev videre ikke lavet vurderinger i forhold til ansigt, mund og svælg til vurdering af s ansigtslammelse. Der blev således ikke foretaget en individuel vurdering. Der burde være foretaget test og udredningsmetoder for at kunne vurdere s ressourcer og begrænsninger, som kunne bidrage til at differentiere i valg af øvelser og genoptræning understøttet af neurofaglige overvejelser med udgangspunkt i testsvar og udredning. A foretog kun træning mod simple aktivitetsproblematikker som træning af standfase, flytninger, at rejse sig med fokus på at få vægten og knæ til at arbejde frem og gang ved briks og alene dokumentation for, om det lykkedes eller ej.
  • at A ikke lavede faglige tests og anvendte udredningsmetoder, som beskrev s udgangspunkt, hvorfor det ikke var muligt at måle og evaluere på genoptræningsprocessen.
  • at der ikke var nogen neurofaglige overvejelser bag det træningsprogram til fysioterapeutisk selvtræning med plejen, som fik udleveret ved startsamtalen den 6. april 2022, hvor han endnu ikke neurofagligt var blevet vurderet af en fysioterapeut, og hvor A endnu ikke havde set udføre øvelserne med kvalitet, hvormed programmet ikke var individuelt tilrettelagt. Der var videre kun rene aktivitetsbeskrivelser uden neurofaglige overvejelser eller neurofaglige beskrivelser.
  • at der ikke blev evalueret eller revideret i de neurofaglige indsatser, når ikke kunne deltage, eller der var udfordringer i genoptræningen, hvorved A ikke forholdt sig kritisk og reflekterende til egen praksis på et specialiseret niveau. Der blev videre ikke arbejdet tydeligt med den terapeutiske koordinering af s hjerneskadeforløb, idet der ikke var fokus på hensigtsmæssig energiforvaltning, herunder fordeling af energikrævende aktiviteter i løbet af dagen og prioritering heraf. Det blev f.eks. noteret den 8. april 2022, at fremstod træt og uden morgenmad, men at den fysioterapeutiske aktivitet blev gennemført alligevel. Den 13. april 2022 blev det beskrevet, at der afslutningsvist blev afprøvet dropfodsskinne og kort gåtur langs briks, hvor var så udtrættet, at det var svært at vurdere den egentlige effekt, hvormed denne afprøvning ikke burde være foregået den pågældende dag.
  • at der i den ergoterapeutiske træning alene blev trænet med udgangspunkt i ADL og dermed ikke inddraget andre fokusområder, som var beskrevet i genoptræningsplanen eller ønsker fra . Der blev ikke lavet tværfaglige mål eller en helhedsorienteret indsats.
  • at A havde en meget sparsom praksissupervision af plejen, og at der ikke var overvejelser eller tiltag omkring stillingtagen til s kognitive dysfunktioner, herunder svækket evne til problemløsning, lettere vanskeligheder med at fastholde struktur og tidvis forceret arbejdstempo, nedsat mentalt fleksibilitet og omstillingsbesvær. A havde videre ingen sparring med en neuropsykolog, hvilket var noteret som et behov i genoptræningsplanen.

Styrelsen finder på den baggrund, at ovenstående behandling, som modtog i perioden fra den 5. til den 26. april 2022 hos A, Kommune, var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Styrelsen vurderer dog, at der ikke er grundlag for at kritisere A for behandlingen for så vidt angår ADL-træningen.

  • at det er god praksis at træne i ADL, både i genoptræningsøjemed og til forbedring af funktionsevne og til vedligeholdelse heraf. fik tilbudt relevant ergoterapeutisk træning henset til ADL-træning, idet han blev tilbudt træning hver dag med fokus på at inddrage den lammede arm i daglige gøremål med henblik på bedre udførelse samt selvstændighed i aktivitet, herunder påklædning, bad og øvre hygiejne.
  • at der i forbindelse med ADL blev arbejdet med strategier med mange gentagelser, herunder spejltræning, træning med oralmotoriske øvelser, og at ADL-træningen blev beskrevet i en behandlingsplan.

Styrelsen finder på den baggrund, at ovenstående behandling, som modtog i perioden fra den 5. til den 26. april 2022 hos A, Kommune, var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

REGLER

Styrelsen har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):

  • § 1, stk. 2, om klager over sundhedsfaglig virksomhed