Manglende DEXA-scanning

Der gives kritik til:

• , for behandlingen på i perioden fra den 22. september 2016 til den 15. juni 2021.

Det betyder, at behandlingen var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.

Styrelsen for Patientklager har modtaget en klage fra

KLAGEN

Der er klaget over, at ikke modtog en korrekt behandling på , , i perioden fra den 22. september 2016 til den 15. juni 2021.

Styrelsen har forstået, at det centrale i klagen er:

• at hun på et tidligere tidspunkt burde have været henvist til DEXA-scanning.

SAGSFREMSTILLING

Styrelsen har, medmindre andet er anført, taget udgangspunkt i oplysningerne i journalen.

var tidligere ryger og havde tidligere haft livmoderhalskræft, som hun havde fået kemobehandling og strålebehandling for. Desuden var hun kendt med svær KOL og blev behandlet med inhalationsmedicin, som indeholdt binyrebarkhormon og havde smerter i begge ben.

Den 22. september 2016 blev der afholdt akut ACP-samtale (samtale om pleje og behandling), da var rystet efter et langvarigt og kompliceret sygdomsforløb på et andet behandlingssted, hvor hun havde været indlagt til behandling for pneumothorax (luft i lungehulen medførende sammenklappet lunge) efter lungebiopsi. Lungebiopsien havde afkræftet, at der var tale om en ondartet tilstand. Det blev noteret, at der var fin iltning. skulle fortsætte i ACP-forløb.

Den 6. oktober 2016 forelå der svar på en røntgenundersøgelse af brystkassen, som på nederste del i venstre lungeområde viste et område, der lignede en rest-pneumothorax.

Den 10. oktober 2016 blev det vurderet, at der var tale om en form for rest-pneumothorax, og at der ikke var behov for særlig behandling.

Den 10. november 2016 henvendte sig, da hun netop havde afsluttet en antibiotikakur, men nu oplevede grønligt opspyt og forværring i sin åndenød. Der blev aftalt en akuttid i lungeambulatoriet.

Den 13. december 2016 mødte til samtale om den seneste CT-scanning, som ikke viste pneumothorax. Der var bl.a. arvævsforandringer, men der var ikke behov for yderligere undersøgelse eller behandling.

Den 11. maj 2018 blev orienteret om, at der var påvist bakterier i form af haemophilus og strektokokker, og der blev ordineret behandling med antibiotika.

Den 7. juni 2018 viste en røntgenundersøgelse af brystkassen, at der formentlig var tale om lungebetændelse.

Den 28. januar 2019 henvendte sig, idet hun oplevede tiltagende hoste, åndenød og opspytning.

Den 20. februar 2019 viste en røntgenundersøgelse af brystkassen, at et infiltrat i lungen var aftaget i størrelse.

Den 8. marts 2019 henvendte sig, idet hun oplevede tiltagende hoste, åndenød og opspytning.

Den 15. juni 2019 mødte til kontrol af KOL. Der blev bestilt DEXA-scanning.

fik efterfølgende konstateret knogleskørhed i sine hofter.

BEGRUNDELSE

Styrelsen for Patientklager træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 1, stk. 2.

Styrelsen tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en behandling har været i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”, hvilket er en norm, som fastlægges ved styrelsens praksis. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god behandling. Styrelsen har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Styrelsen har til brug for sagen indhentet scanningsbilleder fra røntgen- CT- og HRCT-scanninger foretaget på .

Styrelsen vurderer, at der er grundlag for at kritisere , for behandlingen.

Styrelsen har lagt vægt på:

• at der burde have været mistænkt knogleskørhed, idet havde svær KOL, var tidligere ryger, havde modtaget strålebehandling, og idet hun havde smerter i begge ben.
  
  Styrelsen kan oplyse, at KOL har høj komorbiditet (tilstedeværelse af flere diagnoser), særligt hvad angår knogleskørhed, og at det er velkendt, at KOL kombineret med kræftsygdom og efterfølgende strålebehandling kan forårsage knogleskørhed.

• at burde have været henvist til DEXA-scanning på et tidligere tidspunkt, idet hendes smerteproblematik kunne relateres til knogleskørhed, ligesom hun havde KOL og blev behandlet med binyrebarkhormon.
  
  Styrelsen kan oplyse, at der er indikation for at foretage DEXA-scanning, når der er mistanke om knogleskørhed, og når en eller flere af følgende faktorer er tilstede ved patienten: KOL, rygning, underernæring, behandling med binyrebarkhormon. På grund af den høje forekomst af knogleskørhed blandt patienter med KOL anbefales det, at patienter med risikofaktorer for knogleskørhed, såsom rygere, patienter med smerter i bevægeapparatet og patienter, som er i fast behandling med binyrebarkhormon, får foretaget DEXA-scanning med et interval på to til tre år.

• at den omstændighed, at gennem hele forløbet fik smertestillende i form af Paracetamol 1 gram efter behov op til fire gange dagligt og Ibumetin 1600 mg dagligt som fast dosering, burde have givet anledning til nærmere udredning af årsagen til smerteproblematikken.

Styrelsen finder på den baggrund, at den behandling, som modtog i perioden fra den 22. september 2016 til den 15. juni 2021 på , var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

REGLER

Styrelsen har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):

• 1, stk. 2 om klager over sundhedsfaglig virksomhed