Utilstrækkelig mave-tarm kirurgisk udredning

Sygehus får kritik for manglende udredning med diagnostisk laparaskopi, efter en CT-skanning viste en udtalt mængde fri luft og fri væske i bughulen, som ikke kunne tilskrives patientens anlagte pleuradræn i brystkassen.

Sagsnummer:

22SFP21

Offentliggørelsesdato:

1. februar 2022

Speciale:

Almen medicin, incl. Vagtlæger, Brysthulekirurgi (thoraxkirurgi)

Faggruppe:

Læger

Behandlingssted:

Almen praksis/vagtlæger, Sygehuse/hospitaler

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser

Der gives kritik til:

  • for behandlingen hos den 3. og 4. januar 2020.

Der gives ikke kritik til:

  • De øvrige involverede afdelinger på for behandlingen.
  • Lægeklinikken, , for behandlingen

Det betyder, at behandlingen hos var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Det betyder også, at den øvrige behandling var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.

Styrelsen for Patientklager har modtaget en klage fra .

1. KLAGEPUNKT

Der er klaget over, at ikke modtog en korrekt behandling hos Lægeklinikken, , i perioden fra den 30. august 2019 til 10. december 2019.

Styrelsen har forstået, at det centrale i klagen er:

  • at ikke blev relevant og tilstrækkelig undersøgt i perioden henset til sine symptomer, herunder at ikke blev henvist til en røntgenundersøgelse på et tidligere tidspunkt.

SAGSFREMSTILLING

Styrelsen har, medmindre andet er anført, taget udgangspunkt i oplysningerne i journalen.

Den 30. august 2019 blev 36-årige undersøgt hos Lægeklinikken, , på grund af symptomer med brystsmerter. Der blev foretaget en EKG-undersøgelse og udskrevet Pantaprazol mod mavesyre i spiserøret.

Den 5. november 2019 kontaktede igen lægeklinikken, idet han fortsat oplevede brystsmerter, og han blev på denne baggrund anmodet om at booke tid til en konsultation i klinikken. Ved konsultationen den 15. november 2019 blev det noteret, at oplevede muskelspændinger i venstre side af brystkassen, og at han var belastet på sit arbejde, hvorefter han fik taget prøver til kontrol af sin blodprocent (anæmi) og sendt hjem med råd og vejledning på diagnosen akut belastningsreaktion.

Den 22. november 2019 var der kommet svar på blodprøverne som viste, at s blodprocent var for lav, samt at han havde forhøjet infektionstal (CRP). Han blev på denne baggrund henvist til en kikkertundersøgelse af mavesæk og spiserør, hvilket dog senere blev aflyst.

Den 25. november 2019 blev henvist til en røntgenundersøgelse af brystkasse/lungerne, og han blev på baggrund af resultatet heraf henvist i et kræftpakkeforløb den 26. november 2019.

BEGRUNDELSE

Styrelsen for Patientklager træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 1, stk. 2.

Styrelsen tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en behandling har været i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”, hvilket er en norm, som fastlægges ved styrelsens praksis. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god behandling. Styrelsen har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Styrelsen vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere Lægeklinikken, , for behandlingen.

Styrelsen har lagt vægt på:

  • at modtog en relevant og tilstrækkelig behandling ved konsultationen den 30. august 2019, hvor han blev tilset grundet brystsmerter. Der blev på relevant vist målt EKG, som fandtes normal. Det blev noteret, at der den 9. august 2019 var konstateret blodmangel, og tilstanden blev på baggrund af sygehistorien, undersøgelsen og s alder tolket som mavesyre/mavesårsrelaterede symptomer, hvorfor der på relevant vis blev iværksat behandling med Pantaprazol mod mavesyre i spiserøret. Styrelsen kan oplyse, at det er almindeligt, at et mavesår vil bløde lidt og dermed medfører blodmangel.
  • at på relevant vis blev vejledt om at booke tid til en konsultation ved henvendelsen til lægeklinikken den 5. november 2019, idet han fortsat ikke havde oplevet en bedring efter to ugers behandling med mavesyremedicin. mente selv, at symptomerne hang sammen med længere tids meget stressende miljø, særligt på arbejdet. Det blev ligeledes noteret, at hans brystsmerter havde varet 1 måned, og at smerterne forværredes ved stress, hvorfor det var relevant at mistænke en sammenhæng hertil.
  • at s modtog en relevant og tilstrækkelig behandling ved konsultationen den 15. november 2019, idet der på baggrund af samtalen blev noteret, at han var belastet på sit arbejde, hvorfor hans symptomer blev tolket som muskelspændinger. Der blev desuden på relevant vis bestilt blodprøver med henblik på kontrol af blodprocenten.
  • at modtog en relevant og tilstrækkelig behandling den 22. november 2019, hvor han modtog svar på blodprøvekontrollen. s blodprocent var steget under behandlingen med Pantoprazol til en værdi på 8. Blodprocenten var fortsat lidt for lav (for en mand), hvilket kunne indikere, at han blødte fra mavesækken eller spiserøret. Han blev på baggrund heraf på relevant og tilstrækkelig vis henvist en kikkertundersøgelse af mavesæk og spiserør, da det henset til hans alder, symptomer og de objektive fund var sandsynligt, at forklaringen måtte søges i mavesækken. Styrelsen kan oplyse, at en lille blødning i mavesækken, som stoppes af mavesyredæmpende medicin, vil ophøre og dermed øge blodprocenten, som herefter forventes normaliseret. Afhængigt af, hvor lav blodprocenten har været, kan der hos unge raske patienter gå 1 til 2 måneder, før en sådan normalisering indtræder. s blodprøver viste desuden et forhøjet infektionstal (CRP), hvilket er et uspecifikt fund, men som kunne indikere en betændelsestilstand i kroppen.
  • at på relevant vis blev henvist til en røntgenundersøgelse af brystkassen den 25. november 2020, idet han oplyste om fortsatte spændinger og smerter i brystet samt havde forhøjet infektionstal, som også kunne indikere en lungebetændelse.
  • at behandlingen samlet set var i overensstemmelse med normen for almindelige anerkendt faglig standard, da det henset til symptomer og fund var relevant i første omgang at mistænke mavesår. Der var ikke oplysninger om vægttab, træthed, bloddig opspyt, vejrtrækningsbesvær eller hoste, som kunne have henledt mistanken på lungekræft.

Styrelsen kan oplyse, at lungekræft ofte først sent i forløbet giver symptomer, og at det derfor kan være meget vanskelig at få mistanke herom i de tidlige stadier. Lungekræft er samtidig en meget sjælden sygdom for patienter under 50-årsalderen. Styrelsen kan endvidere oplyse, at ekstragonaldal germinalcelletumor beliggende i brystkassen, som det ses at dreje sig om i det aktuelle tilfælde, er meget sjælden og formentlig vil give symptomer ved yderligere spredning ved fortrængning af lungevæv (vejrtrækningsbesvær). Det vides ikke, hvor hurtigt en sådan tumor almindeligvis udvikler sig.

Styrelsen finder på den baggrund, at den behandling, som modtog i perioden fra den 30. august 2019 til den 10. december 2019 hos Lægeklinikken, , var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

2. KLAGEPUNKT

Der er klaget over, at ikke modtog en korrekt behandling hos , , i perioden fra den 2. januar 2020 til den 21. januar 2020.

Styrelsen har forstået, at det centrale i klagen er:

  • at ikke blev relevant og tilstrækkelig undersøgt og behandlet efter operationen, henset til sine symptomer med smerter i maven.

SAGSFREMSTILLING

Styrelsen har, medmindre andet er anført, taget udgangspunkt i oplysningerne i journalen.

Den 2. januar 2020 blev 37-årige opereret med fjernelse af en stor tumor på 1,7 kg i brystkassen.

Han blev efter operationen kørt til opvågning på , , og den efterfølgende dag blev der lagt et epidural smertekateter samt lagt en plan for smertebehandlingen, hvorefter han blev overflyttet til et sengeafsnit.

Den 4. januar 2020 blev genindlagt på , . Han var forud herfor fundet bevidstløs med hjertestop på sengeafsnittet, hvorefter der var iværksat hjerte-lungeredning samt efterfølgende akut operation. vågnede ikke efter operationen, og den 5. januar 2020 fik han fortaget en CT-skanning af hjernen, som viste hævelse i hjernen, samt en EEG-undersøgelse, som viste påvirkning af hjernens funktion. Derudover blev der foretaget en røntgenundersøgelse af brystkassen, som viste blødning og luftproblemer ved dræn. Den 8. januar 2020 fik fortaget en fornyet CT-skanning, som viste en forværring af tilstanden og fornyet EEG viste epileptiske anfald uden kramper. Den efterfølgende periode viste ingen bevidsthedsmæssig fremgang, og det blev vurderet, at var svær hjerneskadet. Han var indlagt på afdeling frem til den 21. januar 2020, hvor han blev udskrevet til intensiv behandling på andet sygehus. 

BEGRUNDELSE

Styrelsen for Patientklager træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 1, stk. 2.

Styrelsen tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en behandling har været i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”, hvilket er en norm, som fastlægges ved styrelsens praksis. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god behandling. Styrelsen har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Styrelsen har indhentet billeddiagnostisk materiale fra til brug for vurderingen af sagen.

Styrelsen vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere for behandlingen på .

Styrelsen har lagt vægt på:

  • at modtog en relevant og tilstrækkelig undersøgelse på den 2. januar 2020, hvortil han blev overført til postoperativ observation efter et 5 timers langt og relativt kompliceret thoraxkirurgisk indgreb. Det blev noteret, at han ved ankomsten var vågen og klar, og at han selv kunne trække vejret med et lille nasalt ilttilskud på 5 L/min. Han var hjerte- og kredsløbsmæssigt også på egne konditioner uden behov for kredsløbsstøttende medicin, han oplevede ingen maveproblemer i form af kvalme eller opkastninger, og han kunne drikke frit.
  • at der ved indlæggelsen på den 2. og 3. januar 2020 har været planlagt og iværksat relevant smertebehandling. oplevede ved ankomsten en smerteproblematik som på relevant og tiltrækkelig vis blev behandlet med morfin (Oxynorm) både som indsprøjtning og som tablet samt et NSAID-præparat (Ketorolac) som indsprøjtning.
  • at s udviklede allergisk reaktion på præparatet Ketorolac, hvilket blev relevant behandlet, da præparatet blev seponeret og erstattet af Paracetamol. s epiduralkateter blev ligeledes på relevant vis seponeret, idet effekten blev testet, og det på denne baggrund blev vurderet, at kateteret ikke var placeret korrekt. Smertebehandlingen bestod herefter af Paracetamol og Oxycodon, og det blev ved efterfølgende tilsyn noteret, at der ingen smerteproblematik var.
  • at på relevant vis fik anlagt nyt epiduralkateter med god effekt den 3. januar 2020, idet hans smertebehandling på relevant vis blev revurderet ved et nyt tilsyn, hvor det blev noteret, at han havde en høj smertescore på 7-8 (VAS-score).

Styrelsen kan oplyse, at Nociceptive smerter (fysiske smerter) oftest behandles med en kombination af præparater af 3 grupper smertestillede medicin; Paracetamol, NonSteroide Anti-Inflammatoriske Drug (NSAID) og Opioider (morfin eller syntetiske morfinpræparater). De første to grupper virker perifert, dvs. der hvor smerten opstår, og de mindsker behovet for opioider. Opioider virker centralt via receptor i centralnervesystemet og har dermed også indvirkning på vejrtrækning, kognitive forhold og mental tilstedeværelse. Da operationssmerter oftest er opbygget af begge komponenter er det, efter almindelige anerkendt faglig standard, bedst at kombinere præparaterne, og dermed minimere anvendelse af opioider.

Der er en mulighed for krydsallergi overfor NSAID-præparaterne, hvis man er allergisk over for Acetylsalicylsyre, og man anbefaler derfor normalt ikke at anvende NSAID-præparater til smertepatienter med denne allergi. Der er dog så stor behandlingsmæssig gevinst ved anvendelsen af NSAID i forhold til at optimere effekten af smertebehandling efter en operation (postoperativt), at man i hospitalsregi ofte vil vælge at anvende et NSAID-præparat som supplement trods den minimale risiko for krydsallergi, fordi kvaliteten af smertebehandlingen bliver væsentlige bedre, idet man kan minimere anvendelsen af opioider væsentligt, og idet den allergiske reaktion ved krydsallergi sjældent er så alvorlig som den egentlige allergi. Desuden foregår administrationen i hospitalsregi med mulighed for at handle umiddelbart på eventuel krydsallergi.

  • at det var sundhedsfaglig forsvarligt at overflytte til 10.52 den 3. januar 2020, idet hans parakliniske undersøgelser (blodprøver) og vitale parametre var upåfaldende i forløbet fra den 2. til den 3. januar 2020, ligesom han i den postoperative fase blev vurderet velbefindende. Der var derfor ikke klinisk indikation for yderligere undersøgelser på overflytningstidspunktet.
  • at modtog en relevant behandling på i perioden fra den 4. januar til den 21. januar 2020, hvor han blev genindlagt efter at være blevet tiltagende dårlig og fået hjertestop den 4. januar 2020. Han var forud for genindlæggelsen blev reopereret med fjernelse af dødt væv og hul på mavesækken. Denne tilstand havde ført til blodforgiftning. Han var derfor kritisk syg ved genindlæggelsen men dog stabil.

Styrelsen har i det følgende vurderet behandling i forhold til hvert organsystem for sig i perioden fra den 4. til den 21. januar 2020.

Behandlingen vedr. hjerne og nervesystem:

  • at man for at minimere en eventuel iskærmisk skade (skade som følge af iltmangel) på hjernen grundet tidligere hjertestop på relevant vis iværksatte køleterapi efter overflytningen til med måltemperatur på 36 grader og varighed på 24 timer. Måltemperaturen blev nået kl. 13.00 den 4. januar 2020 og fortsatte derfor til kl. 13.00 den 5. januar 2020. blev i perioden holdt sovende og muskel-afslappet, hvorfor han i perioden ikke kunne vurderes neurologisk. Køleterapien og sedation stoppedes på relevant vis den 5. januar 2020 kl. 13.00, således at man hurtigst muligt kunne vurdere central nervesystemet.
  • at der på relevant vis blev taget kontakt til neurologisk speciallæge og efter konferering rekvireret en CT-skanning af s hjerne, idet han i de følgende 22 timer efter køleterapiens ophør ikke viste tegn til at vågne. Der kunne i perioden konstateres let hoste ved sugning i luftrøret og let stigning af blodtrykket, når han blev stimuleret fysisk.
  • at der på baggrund af CT-skanning og EEG blev iværksat relevant lejrings-, vejrtræknings- og krystalloid (saltvand) strategi den 6. januar 2020. CT-skanningen viste tegn til væskeudtrækning (cerebralt ødem) og diffust aftagende grænsetegning mellem grå og hvid substans, og EEG-undersøgelsen var uden tegn til epileptisk aktivitet, men med generelt nedsat hjerneaktivitet. Der blev ligeledes på relevant vis udført neurologisk tilsyn og på denne baggrund rekvireret kontrol CT-skanning og EEG samt nyt neurologisk tilsyn.
  • at der på baggrund af kontrol-CT-skanning og EEG den 8. januar 2020 på relevant vis blev konfereret med en neurologisk speciallæge og iværksat antiepileptisk behandling (Levetiracetam) samt nyt neurologisk tilsyn, idet EEG-undersøgelsen viste tegn på epileptisk aktivitet, og idet der er mistanke om svær ischaemisk cerebral skade. CT-skanningen viste tiltagende cerebralt ødem, og der var nu områder uden grænsetegning mellem grå og hvid substans, hvilket tydede på tiltagende hjerneskade.
  • at der på relevant vis blev rekvireret SSEP (Somoto-Sensorisk Evoked Potential) den 10. januar 2020, for yderligere at kunne vurdere omfanget af den cerebrale skade samt fornyet CT-skanning den 13. januar 2020. Ved neurologisk tilsyn den 14. januar 2020 blev de forskellige undersøgelser opsummeret, og det blev konkluderet, at befandt sig i en vegetativ status som resultatet af den ischaemiske hjerneskade. Der blev i hele forløbet foretage relevant overvågning af vitale cerebrale værdier til vurdering af hans tilstand.

Behandlingen vedr. vejrtrækning:

  • at der på relevant vis blev rekvireret ny røntgenundersøgelse af s lunger ved indlæggelsen på . Han havde postoperativt behov for et højt ilttilskud på 90 % (FiO2), og den primære syre-base status (blodprøve der bl.a. afspejler respirationsbehandlingen) viste, at han fortsat var påvirket af det akutte forløb. Ventilationen blev optimeret i det følgende forløb med normalisering af syre-base status og uden behandlingskrævende hændelser frem til den 7. januar 2020, hvor der blev observeret begyndende, men insufficient, egenrespiration.
  • at der på relevant vis blev konfereret med en thoraxkirurgisk speciallæge, da det ved røntgenundersøgelsen kunne konstateres, at der var gendannet luft mellem lungehinderne på begge sider, og sug på drænene (anlagt i brysthulen efter den primære operation) blev herefter øget på relevant vis, hvorefter der ukompliceret kan etableres egenrespiration på SPN-CPAP.
  • at der på relevant og tilstrækkelig vis rekvireredes fornyet CT-skanning af brystkassen samt flere thoraxkirurgiske tilsyn i perioden den 9. og 10. januar 2020, idet der kunne konstateres nytilkomne luftbobler i huden over brystkassen (subcutant emfysem), og der blev på denne baggrund iværksat relevant behandling, hvor sug på drænene blev øget, og drænene blev skyllet flere gange, hvilket medførte kortvarig effekt. Det blev på baggrund heraf efterfølgende på relevant vis besluttet at anlægge ny pleuradræn, hvormed der blev opnået en respiratorisk fremgang.
  • at det på relevant vis blev besluttet at tracheostomere (omlægge tuben til et hul på halsen) den 14. januar 2020, da det på baggrund af s cerebrale status ikke blev skønnet muligt at ekstubere , idet han ikke var i stand til at forsvare egne luftveje. Proceduren herved blev udført på relevant vis uden komplikationer den 15. januar 2020.
  • at der i perioden samlet set vurderes at være foretaget relevante og tilstrækkelige undersøgelser, behandlingstiltag og thoraxkirurgiske speciallægetilsyn.

Behandling vedr. hjerte og kredsløb:

  • at modtog en relevant hæmodynamisk (hjerte og kredsløbsmæssig) behandling i perioden fra den 4. til den 21. januar 2020 på , idet der blev iværksat relevante og tilstrækkelige undersøgelser, behandlingstiltag og haemodynamiske undersøgelser i perioden. var svært septisk med septisk præget kredsløb og hjertefunktionen ved ankomsten, hvorfor han havde et stort behov for medicinsk støtte med Noradrenalin for at opretholde et ordentlig blodtryk. Han havde hurtig hjerteaktion på 156 slag/min og forhøjet Lactat (mælkesyre), som var udtryk for dårlig blodcirkulation og for, at kroppen kompenserede den dårlige cirkulation med forbrænding og produktion af mælkesyre. Ekkocardiografi (TEE) viste samtidig et lidt tomt hjerte med fin pumpefunktion. Den primært hjerte- og kredsløbsmæssige behandling rettede sig derfor på relevant vis mod at reetablere et sufficient blodvolumen, og på baggrund af parakliniske værdier blev der sammensat relevant væsketerapi i kombination med væskeindgift af human albumin HA. udviklede hurtig uregelmæssig hjerteaktion, og der blev iværksat relevant medicinsk rytmestabiliserende behandling med Amiodaron. Der blev desuden på relevant vis forsøgt stødt (DC-konvertering) til normal hjerterytme (Sinus rytme SR) uden effekt, men hans hjerte slog kort efter spontant over i normal SR rytme.

Behandling vedr. mave og tarm:

  • at modtog relevante og tilstrækkelige undersøgelser, behandlingstiltag og mave-tarmkirurgiske speciallægetilsyn i perioden fra den 4. til den 21. januar 2020 på , hvor forløbet overordnet set var ukompliceret. Der blev på relevant vis etableret intravenøs ernæring i denne periode, indtil maven viste tegn til at gå i gang, hvorefter man kunne begynde at etablere ernæring via V-sonde. Ernæringsbehovet blev desuden løbende vurderet og tilpasset.

Styrelsen kan oplyse, at der efter abdominal kirurgi forventeligt vil være en påvirkning af gastro-intestinalkanalen (maven går i stå på baggrund af kirurgien), hvorfor der vil forekomme en kortere eller længere periode, hvor der ikke må gives ernæring via sonde, og hvor patienten ikke selv må indtage føde, hvorfor det kan være relevant at etablere intravenøs ernæring, indtil maven viser tegn til at gå i gang.

Behandling vedr. nyrefunktion:

  • at modtog relevante og tilstrækkelige undersøgelser, behandlingstiltag og nephrologiske speciallægetilsyn i perioden fra den 4. til den 21. januar 2020 på . havde ved indlæggelsen på afdelingen ingen urinproduktion og hans nyretal (Kreatinin og Karbamid) var stigende, hvilket var et udtryk for dårlig nyrefunktion. På mistanke om AKI (acute Kidney Injuri) blev der på relevant vis startet behandling med kontinuert infusion af vanddrivende medicin (Furix 40 mg/h) i et forsøg på at presse nyrerne til at arbejde. Der blev samtidig på relevant vis planlagt start af dialyse, såfremt der ikke kunne opnås en urinproduktion. Det lykkedes ikke at reetablere nyrefunktionen, og der blev derfor på relevant vis anlagt dialysekateter den 4. januar 2020, som herefter forløb uproblematisk og uden komplikationer. Efter den 15. januar 2020 begyndte s nyrer igen at arbejde med gradvis stigende urinproduktion, og der rekvireredes på relevant vis gentagende nefrologiske speciallægetilsyn i perioden fra den 16. til den 20. januar 2020. Der blev i perioden ligeledes på relevant vis etableret og dokumenteret en relevant væsketerapi, og der blev ordineret relevante væsker i forhold til de parakliniske data, som kontinuerligt blev vurderet og tilpasset til henholdsvis dialyse og s egen urinproduktion.

Behandling vedr. mikrobiologi (infektion):

  • at der under indlæggelsen i perioden fra den 4. til den 21. januar 2020 på blev foretaget relevante og tilstrækkelige undersøgelser, behandlingstiltag og mikrobiologiske konfereringer. Ved indlæggelsen den 4. januar 2020 blev der iværksat relevant antibiotisk behandling for at forebygge yderligere infektioner, herunder blandt andet lungebetændelse. blev peroperativt dækket ind med bredspektret antibiotika (Metronidazol og Ciproxin) og svampemiddel (Fluconazol) mod gastrointestinal infektion. Denne behandling blev relevant udvidet med antibiotikummet Vancomycin ved overførslen til den intensive afdeling, og behandlingen blev på relevant vis konfereret med speciallæge i mikrobiologi.
  • at der under indlæggelsen blev taget relevante prøver til dyrkning, resistens og PCR (Polymerase Chain Reactio), for bakterier, svampe og vira, og at den antibiotiske behandling på relevant og tilstrækkelig vis blev justeret og tilrettelagt i henhold til de mikrobiologiske prøver og svar. Paraklinisk forelå der i perioden relevante infektionstal til monitorering af behandling og behandlingseffekt.

Styrelsen finder på den baggrund, at den behandling, modtog i perioden fra den 2. januar til den 3. januar 2020 samt i perioden fra den 4. januar til den 21. januar 2020 på , , var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

3. KLAGEPUNKT

Der er klaget over, at ikke modtog en korrekt behandling hos , , i perioden fra den 3. januar 2020 til den 4. januar 2020.

Styrelsen har forstået, at det centrale i klagen er:

  • at ikke blev undersøgt på relevant og tilstrækkelig vis, henset til sine symptomer, herunder at han ikke fik foretaget en kikkertundersøgelse af maven.
  • at ikke blev tilstrækkelig overvåget efter operationen.
  • at behandlingen med hjertemassage ikke blev udført på relevant og tilstrækkelig vis.

SAGSFREMSTILLING

Styrelsen har, medmindre andet er anført, taget udgangspunkt i oplysningerne i journalen.

Den 3. januar 2020 blev overflyttet til , , efter at han den forudgående dag havde gennemgået en operation med fjernelse af en stor tumor i brystkassen. Efter operation fik foretaget en røntgenundersøgelse af lungerne, som viste fine forhold efter operationen.

oplevede efterfølgende tiltagende smerter, og blev undersøgt af en læge fra thoraxkirurgisk afdeling som vurderede, at der kunne være tale om et alvorligt problem i bugen med hul på mavesæk eller tarm, hvorefter der blev tilkaldt tilsyn af en mave-tarm kirurgisk speciallæge fra . Der blev på baggrund heraf rekvireret en CT-skanning af maven.

CT-skanningen blev efterfølgende gennemgået af en thoraxkirurgisk speciallæge kl 15.49, hvor der kunne konstateres fri luft i bughulen, hvilket kunne tyde på hul i tarm eller mavesæk, og der blev tilkaldt nyt mave-tarmkirurgisk tilsyn. blev tilset af en mave-tarm kirurgisk speciallæge kl. 19.05, hvor det blev besluttet at se tiden an, idet der ikke er tale om en akut operationskrævende tilstand.

blev efterfølgende tilset flere gange af en thoraxkirurgisk speciallæge, som drøftede hans tilstand og symptomer med en mave-tarmkirurgisk speciallæge fra .

Den 4. januar 2020 kl. 01.30 blev fundet ukontaktbar med tung respiration. Der blev målt vitale værdier og behandling blev iværksat. fik efterfølgende hjertestop, og der blev iværksat genoplivning, og han blev kørt til akut operation. Operationen viste et større hul på mavesækken.

BEGRUNDELSE

Styrelsen for Patientklager træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 1, stk. 2.

Styrelsen tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en behandling har været i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”, hvilket er en norm, som fastlægges ved styrelsens praksis. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god behandling. Styrelsen har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Styrelsen har indhentet billeddiagnostisk materiale fra til brug for vurderingen af sagen.

Styrelsen vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere for behandlingen på .

Styrelsen har lagt vægt på:

  • at på relevant vis blev tilset og undersøgt af en thoraxkirurgisk speciallæge den 3. januar 2020, kl. 13.07, idet han pludselig oplevede tiltagende smerter i maven. Der blev på baggrund af undersøgelsen på relevant og tilstrækkelig vis tilkaldt mave-tarmkirurgisk tilsyn, da det blev vurderet, at der kunne være tale om et alvorligt problem i bugen med hul på mavesæk eller tarm.
  • at der blev rekvireret en CT-skanning, som blev gennemgået af en thoraxkirurgisk speciallæge kl. 15.49, hvorefter skanning på relevant vis blev drøftet med en mave-tarmkirurgisk speciallæge. Der blev aftalt fornyet mave-tarmkirurgisk tilsyn af , idet den thoraxkirurgiske speciallæge ved skanningen kunne konstatere fri luft i bugen, hvilket kunne tyde på hul i tarm eller mavesæk, som formentlig ville være operationskrævende.
  • at i løbet af aftenen den 3. januar 2020 på relevant vis blev tilset flere gange af en thoraxkirurgisk speciallæge, som på relevant vis drøftede s tilstand og symptomer med en speciallæge i mave-tarmkirurgi, hvorfra det blev vurderet, at der ikke var indikation for yderligere undersøgelser eller behandling.
  • at samlet set modtog en relevant og tilstrækkelig behandling hos , hvor han blev overvåget efter almindelig anerkendt lægefaglig standard efter operationen, idet han blev tilset meget hyppigt af thoraxkirurgiske læger i perioden fra smertedebut frem til sit hjertestop.
  • at episoder med lavt blodtryk blev behandlet relevant med blodtryksstimulerende medicin, og at der blev reageret relevant på vigende blodtryk og udsættende vejrtrækning med påbegyndelse af hjerte-lunge redning samt tilkald af hjertestophold. Hjertestopbehandlingen blev udført efter gældende retningslinjer med hjertemassage, kunstig åndedræt og relevant medicinering, og ved hjertestopholdets ankomst blev intuberet, og der blev givet yderligere medicin.

Styrelsen finder på den baggrund, at den behandling, som modtog i perioden fra den 3. til den 4. januar 2020 hos , , var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

4. KLAGEPUNKT

Der er klaget over, ikke modtog en korrekt behandling hos , , i perioden fra den 3. januar 2020 til den 4. januar 2020.

Styrelsen har forstået, at det centrale i klagen er:

  • at ikke blev undersøgt på relevant og tilstrækkelig vis, henset til sine symptomer, herunder at han ikke blev foretaget en kikkertundersøgelse af maven.

SAGSFREMSTILLING

Styrelsen har, medmindre andet er anført, taget udgangspunkt i oplysningerne i journalen.

Den 3. januar 2020 blev overflyttet til , , efter at han den forudgående dag havde gennemgået en operation med fjernelse af en stor tumor i brystkassen. Under indlæggelsen på sengeafdelingen blev han flere gange tilset af speciallæger fra , , idet han oplevede mavesmerter.

Ved en thoraxkirurgisk undersøgelse af den 3. januar 2021 blev der beskrevet stærke og konstante mavesmerter, og med defence (muskelværn mod palpation af bughulen). Der blev på denne baggrund konfereret med og bestilt CT-skanning af brystkasse og mave samt startet supplement med stærk smertestillende medicin i form af oxynorm intravenøst og oral. blev efterfølgende tilset af mave-tarm kirurgisk speciallæge, , kl. 14.21, hvor hans mave fandtes let spændt, og det blev vurderet relevant at gå videre med CT-skanningen.

blev CT-skannet kl. 15 samme dag, og skanningen viste en stor mængde fri luft i bughulen samt væskespejl (fri væske i bughulen). Der blev i beskrivelsen af skanningen noteret, at man ikke forventede at den mængde fri luft, som var konstateret i s bughule, kunne stamme fra de anlagte pleuradræn. blev kl. 19 tilset på ny af en mave-tarm kirurgisk speciallæge, hvor CT-skanningen blev vurderet. Der fandtes ved undersøgelsen ikke nogen klinisk forværring, og den frie luft i bughulen blev tilskrevet de anlagte dræn.

BEGRUNDELSE

Styrelsen for Patientklager træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 1, stk. 2.

Styrelsen tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en behandling har været i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”, hvilket er en norm, som fastlægges ved styrelsens praksis. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god behandling. Styrelsen har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Styrelsen har indhentet billeddiagnostisk materiale fra til brug for vurderingen af sagen.

Styrelsen vurderer, at der er grundlag for at kritisere for behandlingen hos .

Styrelsen har lagt vægt på:

  • at der burde have været foretaget diagnostisk laparaskopi efter CT-skanningen, idet CT-skanningen viste en udtalt mængde fri luft og fri væske i bughulen, som ikke kunne tilskrives de anlagte thorakale pleuradræn. Det blev i skanningsbeskrivelsen anført, at man ikke forventede at en sådan mængde fri luft kunne stamme fra de anlagte thorakale pleuradræn. Der er desuden ikke beskrevet andre fund, der kunne styrke det falsum, at den fri luft i bughulen stammede fra den anlagte thorakale pleuradræn. Drænene konstateres velplacerede på både røntgenundersøgelse af brystkassen kl. 8 samt CT-skannigen kl 15. Der var aftagende pneumothorax (luft i pleurahulen), og der var på intet tidspunkt beskrevet luftspild omkring drænene.

Styrelsen finder på den baggrund, at den behandling, som modtog i perioden fra den 3. til den 4. januar 2020 hos , , var under overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

REGLER

Styrelsen har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):

  • § 1, stk. 2 om klager over sundhedsfaglig virksomhed