Telefonisk visitering var utilstrækkelig

Almen praksis får kritik for ikke i tilstrækkeligt omfang at afdække, om patienten havde en behandlingskrævende tilstand forud for telefonisk visitering til test for COVID-19.

Sagsnummer:

22SFP30

Offentliggørelsesdato:

16. februar 2022

Speciale:

Almen medicin, incl. Vagtlæger

Faggruppe:

Læger

Behandlingssted:

Almen praksis/vagtlæger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser

Der gives kritik til:

  • for behandlingen den 25. august 2020.

Det betyder, at behandlingen var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.

Styrelsen for Patientklager har modtaget en klage fra .

KLAGEN

Der er klaget over, at ikke modtog en korrekt behandling hos , den 25. august 2020.

Styrelsen har forstået, at det centrale i klagen er:

  • at ikke blev relevant behandlet henset til sin alder og symptomer, idet hun ikke blev tilset af en læge.

SAGSFREMSTILLING

Styrelsen har, medmindre andet er anført, taget udgangspunkt i oplysningerne i journalen.

Den 25. august 2020 havde på 75 år telefonisk kontakt til , idet hun var træt, stakåndet og med hoste. blev visiteret til test for COVID-19, idet hun ikke blev vurderet indlæggelseskrævende.

Det fremgår af klagen, at døde få dage efter.

Det fremgår af en udtalelse fra , at visitering til almen praksis på tidspunktet for behandlingen var indskærpet, idet patienter med symptomer på COVID-19 ikke måtte møde op i almen praksis, før der lå en negativ COVID-19 test. Mulighederne var således at visitere til test for COVID-19 eller at indlægge patienten akut. I telefonen blev der ikke observeret hoste eller påvirket vejrtrækning, og det blev vurderet, at talte frit og ubesværet. blev derfor visiteret til test samt vejledt om at henvende sig igen ved forværring, herunder kontakte 1813 udenfor klinikkens åbningstid.

Det fremgår videre af udtalelsen, at ikke henvendte sig i klinikken efterfølgende.

BEGRUNDELSE

Styrelsen for Patientklager træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 1, stk. 2.

Styrelsen tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en behandling har været i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”, hvilket er en norm, som fastlægges ved styrelsens praksis. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god behandling. Styrelsen har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Det bemærkes, at behandlingen har fundet sted under COVID-19-pandemien, hvor sundhedsvæsenet har været under stort pres samt ændrede arbejdsgange, hvilket har indgået i vurderingen af, om behandlingen var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Styrelsen vurderer, at der er grundlag for at kritisere for behandlingen.

Styrelsen har lagt vægt på:

  • at henvendte sig med hoste, træthed og stakåndethed, hvilket er symptomer, der ses ved infektion med COVID-19, men som også ses ved andre sygdomme, herunder også alvorlige sygdomme.
  • at under normale omstændigheder sandsynligvis ville være blevet visiteret til en akut eller subakut vurdering i lægeklinikken, hvilket aktuelt ikke var muligt grundet situationen med COVID-19, hvorfor kravene til den vurdering, der blev foretages pr. telefon, var skærpet.
  • at Sundhedsstyrelsens dagældende retningslinjer for håndtering af COVID-19 foreskrev, at den visiterende sundhedsperson skulle være særligt opmærksom på at spørge ind til alarmsymptomer, som f.eks. påvirket almen tilstand og udtalt besværet vejrtrækning samt vurdere, om der kunne være differentialdiagnostiske overvejelser, der gjorde, at patienten burde henvises til et sygehus på mistanke om en anden sygdom.
  • at det ikke i tilstrækkeligt omfang blev afdækket, om havde en behandlingskrævende tilstand, som gjorde, at hun burde henvises til et sygehus på mistanke om en anden sygdom. Dette idet en sådan vurdering forudsætter, at der er foretaget en vurdering af, i hvilket omfang patienten er påvirket af sine aktuelle symptomer, og om patienten er kendt med lidelser, der øger sandsynligheden for, at patienten fejler en anden, potentielt alvorlig og akut behandlingskrævende tilstand. Det forhold, at s vejrtrækning ikke blev vurderet påvirket i telefonen, var således ikke tilstrækkeligt til at vurdere, at hun ikke var indlæggelseskrævende, da hendes symptomerne også kunne være tegn på andet end mulig COVID-19, hvilket ikke blev nærmere afdækket.

Styrelsen finder på den baggrund, at den behandling, som modtog den 25. august 2020 på , var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

REGLER

Styrelsen har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):

  • § 1, stk. 2 om klager over sundhedsfaglig virksomhed

Retningslinjer
Sundhedsstyrelsen, Retningslinjer for håndtering af COVID-19 i sundhedsvæsenet:

  • Version 20 af 6. juli 2020