Manglende inddragelse af tidligere kræftforløb

Der gives kritik til:

• for behandlingen den 1. januar 2022.

Det betyder, at behandlingen var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.

KLAGEN

Der er klaget over, at ikke modtog en korrekt behandling, den 1. januar 2022 hos .

Styrelsen har forstået, at det centrale i klagen er:

• at ikke modtog en relevant behandling af sin lænd.

SAGSFREMSTILLING

Styrelsen har, medmindre andet er anført, taget udgangspunkt i oplysningerne i journalen.

havde tidligere været i behandling for blærekræft, hvor han havde modtaget kemo- og stråleterapi.

Den 1. januar 2022 var 78-årige til undersøgelse hos , da han havde lændesmerter. Der blev udført en undersøgelse og herefter foretaget en røntgenundersøgelse af hans lænd og bækken. Der blev herefter foretaget bløddelsbehandling af hans lænd og balder samt manipulationsbehandling af hans lænd og bækkenområde, ligesom der blev givet råd og vejledning om, at han skulle opretholde sit sædvanlige aktivitetsniveau.

Det fremgår af klagen, at der ved undersøgelsen blev foretaget manipulationsbehandling, hvilket ikke var forsvarligt henset til s tidligere behandling for kræft med stråle- og kemoterapi, og at det efterfølgende viste sig, at han havde fået et brud på korsbenet, og at behandlingen forværrede hans smerter. 

BEGRUNDELSE

Styrelsen for Patientklager træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 1, stk. 2.

Styrelsen tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en behandling har været i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”, hvilket er en norm, som fastlægges ved styrelsens praksis. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god behandling. Styrelsen har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Styrelsen vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere for optagelse af sygehistorie og undersøgelse.

Styrelsen har lagt vægt på:

• at modtog en tilstrækkelig behandling, da der blev optaget en fyldestgørende og grundig sygehistorie, herunder med oplysning om, at han havde været i nyligt blærekræftforløb, som han havde modtaget stråle- og kemoterapi for. Der blev videre udført en tilstrækkelig undersøgelse, idet der blev udført fjedringstest af led i lænd og bækken og undersøgelse med hænderne af muskler i området.
• at der videre på relevant vis blev udført en perkussionstest af rygsøjlen i bryst- og lænderegionen. Dette indebærer, at der bankes på torntappene i bryst- og lænderyggen for at udelukke en sygdomstilstand i knoglerne, såsom brud.
• at det endvidere var relevant ikke at foretage en neurologisk undersøgelse, idet der ikke var konstateret udstråling af smerter til s ben eller arme
• at der endeligt på relevant vis blev udført røntgenundersøgelse af lænd og bækken for at udelukke et kompressionsbrud i lænderyggen, hvilket var relevant i forhold til s tilstand og fundene ved den foretagne objektive undersøgelse
• at derfor modtog en tilstrækkelig og relevant undersøgelse i overensstemmelse med sædvanlig praksis, herunder med røntgenundersøgelse, som blev beskrevet med normale og alderssvarende forhold omkring lænd og bækken samt hofter uden fremadglidninger af hvirvler eller sammenfald i ryggen.

Styrelsen vurderer dog, at der er grundlag for at kritisere for manglende inddragelse af sygehistorie i forhold til valg af behandling.

Styrelsen har lagt vægt på:

• at der på baggrund af den foretagne objektive undersøgelse og røntgenundersøgelse herefter blev iværksat behandling på grundlag af arbejdsdiagnosen biomekanisk dysfunktion L4/L5, myogene smerter og moderat spondylose (let slid). Behandlingen bestod herefter af bløddelsbehandling af lænd og balder, ligesom der blev udført manipulationsbehandling af den nederste lændehvirvel (L5) i sideleje samt dropbehandling på korsbenet.
  
  Styrelsen kan hertil oplyse, at det er typisk at behandle lænde- og bækkenproblemer med manipulationsbehandling enten ved sidelejebehandling eller dropbehandling. Dropbehandling er en form for manipulationsbehandling af led, hvor dybden og kraften af behandlingen kan justeres ved hjælp af en særlig faldmekanisme på selve undersøgelsesbriksen. Teknikken anses normalt for at være skånsom, da den foretages med leddet i neutral stilling og uden vrid, som ellers vil kunne påvirke tilstødende strukturer såsom diskus og ledkapsel. I forbindelse med behandlingen udløses faldmekanismen med en hurtig bevægelse, og kraften der overføres til vævet er afhængig af undersøgelsesbriksens indstilling. Ved sidelejebehandling lejres patienten på siden og ved hjælp af en hurtig modsatrettet rotation af over- og underkrop, kan leddene i rygsøjlen løsnes. Begge metoder er såkaldte ”high velocity low amplitude” behandlinger, hvilket vil sige, at der foretages en kort bevægelse, som herefter udløser en hurtig kraft. Dette er i modsætning til mobiliseringsteknikker, som typisk foretages flere gange med lav hastighed.
  
  Styrelsen kan videre oplyse, at ved valg af behandlingsteknik, bør der være opmærksomhed omkring evt. kontraindikationer hertil, såsom traumer, hvor der er risiko for brud, mistanke om en kræfttilstand eller anden alvorlig sygdom i knoglerne, samt en kendt forøget risiko for let nedsat kalkindhold i knoglerne (osteopeni) og knogleskørhed (osteoporose).

• at der henset til, at var kendt med nyligt kræftforløb, hvor han havde fået kemo- og stråleterapi, ikke var sundhedsfagligt forsvarligt at udføre manipulationsbehandling, idet der i stedet kunne have været tilbudt mobilisering af leddene med teknikker, som har mindre kraftpåvirkning i tillæg til bløddelsbehandlingen.
  
  Styrelsen kan hertil oplyse, at der i forbindelse med stråle- og kemoterapi kan forekomme bivirkninger i form af let nedsat kalkindhold i knoglerne og knogleskørhed, og patienter der har modtaget stråleterapi i bækkenområdet har en øget risiko for at udvikle såkaldte ”pelvis insufficiency fractures”, som viser sig ved smerter i bækken og ryg.

• at derfor ikke modtog en relevant behandling, herunder i form af manipulationsbehandling af sin lænd og sit korsben, henset til at han havde haft et tidligere kræftforløb med både stråle- og kemoterapi, som kan øge risikoen for nedsat kalkindhold i knoglerne eller knogleskørhed, som kan gøre knoglerne mere skrøbelige. Der burde ligeledes have været taget hensyn til en øget risiko for brud i bækkenområdet, som kan opstå efter stråleterapi i området. Det er derfor styrelsens opfattelse, at det er væsentligt, at der altid foretages en konkret sundhedsfaglig vurdering i forhold til kontraindikationer til en given behandling på baggrund af patientens sygehistorie.

Styrelsen finder på den baggrund, at den behandling, som modtog den 1. januar 2022 hos , var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

REGLER

Styrelsen har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):

• § 1, stk. 2, om klager over sundhedsfaglig virksomhed