Utilstrækkelig opfølgning på forgiftningstilstand

Der gives kritik til:

• , for behandlingen på Afdeling A den 2. januar 2021.

Der gives ikke kritik til:

• , for behandlingen hos Afdeling B og på Afdeling C.

Det betyder, at behandlingen var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.

Klagen

Der er klaget over, at ikke modtog en korrekt behandling på Afdeling A, Afdeling B og Afdeling C, , den 2. og den 3. januar 2021.

Vi har forstået, at det centrale i klagen er, at:

• der ikke blev foretaget en relevant sundhedsfaglig vurdering af s tilstand, herunder at han ikke blev udredt for sine symptomer på relevant vis
• ikke modtog tilstrækkelig og relevant undersøgelse og behandling henset til sine symptomer, herunder at der ikke blev reageret tilstrækkeligt på udviklingen af hans tilstand.

Sagsfremstilling

Vi har, medmindre andet er anført, taget udgangspunkt i oplysningerne i journalen.

Den 2. januar 2021 blev 26-årige indlagt på Afdeling A, på mistanke om en blodprop i hjernen (apopleksi).

havde den 31. december 2020 indtaget 12 mg og senere yderligere 60 mg MDMA (ecstasy), og var efterfølgende gået i seng lettere utilpas. I løbet af den 1. januar 2020 begyndte at kaste op, og den 2. januar 2021 fremstod han med taleforstyrrelser og balancetab.

Der blev foretaget en objektiv undersøgelse kl. 11:57, hvor blandt andet blev fundet akut påvirket og bleg, men med regelmæssig hjerteaktion uden mislyde. fremstod med langsom og anstrengt tale, men var i stand til at svare relevant på spørgsmål, ligesom han havde normal sensibilitet og normal strakt-arm test. Der blev foretaget en MR-scanning af hans storhjerne (MR af cerebrum), der ikke viste en udvidet pulsåre (aneurisme), forsnævret pulsåre (stenose) eller andre fund. Det blev herefter vurderet, at s tilstand ikke var forårsaget af en blodprop i hjernen.

Den 2. januar 2021 kl. 12:55-13:55 blev der ordineret Ondansetron (præparat mod kvalme og opkastninger), idet fortsat kastede op, og idet hans blodprøver viste et let forhøjet kaliumniveau (let hyperkaliæmi) og saltmangel (hyponatriæmi). blev herefter indlagt til observation med udskrivelse til sin praktiserende læge, når han var velbefindende.

Den 2. januar 2021 kl. 19:05 havde ikke opnået bedring efter observation, og hans blodprøver viste et svært forhøjet niveau af hvide blodlegemer (svær leukocytose).

Der blev foretaget en objektiv undersøgelse, hvor fremstod uden hovedpine, feber, hoste, åndenød, diarré, synkesmerter eller hududslæt. Der blev bestilt kontrol af infektionstal, bloddyrkning og en røntgenundersøgelse af hans brystkasse.

Den 2. januar 2021 kl. 21:13 fremstod med udvidede pupiller og urolige bevægelser motorisk, ligesom han talte meget langsomt. Hans infektionstal var forhøjede, og det blev vurderet, at hans tilstand skyldtes forgiftning. Afdeling A rettede herefter henvendelse til Afdeling B, , der ikke kunne diagnosticere , men oplyste ud fra sygehistorien, at det ikke var sandsynligt, at der var tale om en MDMA-forgiftning. Der blev herefter bestilt en lumbalpunktur med henblik på at udelukke en infektion i hjernen og for at finde en årsag til s tilstand.

Den 3. januar 2021 kl. 00:20 udviklede efter 12 timers observation et krampetilfælde med neurologiske udfald og ændret refleksmønster. Det blev herefter vurderet, at skulle overflyttes til Afdeling C til videre undersøgelse og behandling.

Den 3. januar 2021 kl. 01:00 blev behandlet på Afdeling C, hvor han blev fundet med forhøjet puls og åbne øjne, dog uden blinkkontakt. udviklede herefter respirationsstop og hjertestop. Der blev iværksat genoplivning, og blev intuberet, ligesom han modtog kunstigt åndedræt, indtil han blev overflyttet til andet sygehusregi under pågående hjertemassage.

Det fremgår af klagen, at i forlængelse af sit hjertestop afgik ved døden.

Begrundelse

Vi træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 1, stk. 2.

Vi tager ved vores vurdering af sagen stilling til, om en behandling har været i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”, hvilket er en norm, som fastlægges ved vores praksis. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god behandling. Vi har således ved vores afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Afdeling A:

Vi vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere for en del af behandlingen på Afdeling A.

Vi har lagt vægt på, at:

• modtog en tilstrækkelig undersøgelse og behandling henset til det symptombillede, han blev indlagt under. Da blev indlagt på mistanke om en blodprop i hjernen på grund af akut opståede neurologiske symptomer i form af opkastninger, taleforstyrrelser og balancetab, blev der på relevant vis sikret akut vurdering med henblik på eventuel akut behandling herfor. Der blev i overensstemmelse med sædvanlig praksis foretaget relevante undersøgelser herfor, herunder en MR-scanning af hans storhjerne, der ikke viste tegn på en blodprop
• der blev foretaget relevante undersøgelser henset til udviklingen i s tilstand med uventede forhøjede infektionstal i blodet, mistanke om infektion i hjernen samt krampeanfald. Da blev fundet med et svært forhøjet niveau af hvide blodlegemer (svær leukocytose), blev der i overensstemmelse med sædvanlig praksis givet ekstra væske, ligesom der blev ordineret blodprøver, bloddyrkning, væskeundersøgelse og kontrol af infektionstal. Videre blev henvist til en røntgenundersøgelse af hjerte og lunger, ligesom der blev foretaget en lumbalpunktur med henblik på en undersøgelse for meningitis og hjernebetændelse. Da udviklede et krampetilfælde med neurologiske udfald, blev på relevant vis tilkaldt med henblik på en overflytning til Afdeling C. Behandlingen af krampetilfældet blev håndteret i overensstemmelse med sædvanlig praksis, og der blev på baggrund af resultatet af lumbalpunkturen iværksat behandling af såvel viral og bakteriel infektion, mens resultatet af dyrkningen afventedes.

Vi vurderer dog, at der er grundlag for at kritisere for den resterende del af behandlingen på Afdeling A den 2. januar 2021.

Vi har lagt vægt på, at:

• der ikke blev foretaget en relevant sundhedsfaglig vurdering af s tilstand, ligesom han ikke blev udredt på relevant vis, da en blodprop i hjernen var afkræftet. Da resultatet af de foretagne undersøgelser i forbindelse med indlæggelsen viste, at ikke havde en akut neurologisk sygdom, og idet han havde oplyst om indtag af ulovlige stoffer, ligesom han fortsat fremstod med symptomer, burde Afdeling A have rettet henvendelse til Afdeling B eller konfereret med en medicinsk afdeling med henblik på en afklaring af hans tilstand og et videre udrednings- og behandlingsforløb grundet deres ekspertise og kendskab til potentielle forgiftningssituationer. blev således ikke udredt på relevant vis, idet der burde have været foretaget yderligere prøver henset til, at han havde indtaget ulovlige stoffer, ligesom hans tilstand burde have været konfereret med relevant afdeling.

Vi kan hertil oplyse, at ulovlige stoffer kan variere i koncentration og sammensætning, hvilket gør det vanskeligt at vurdere den præcise mængde og stof, som en patient har indtaget på trods af oprigtige oplysninger herfra. Det er derfor nødvendigt at foretage en alkohol- og forgiftningsprøve af blod, urin og/eller spyt for at kunne be- eller afkræfte eventuelle andre stoffer.

• der ikke blev reageret tilstrækkeligt og relevant på den foretagne arteriepunktur, der var abnorm, herunder med usædvanligt højt laktatniveau. Da fremstod med svigende bevidsthed den 2. januar 2021 kl. 21:13, havde udvidede pupiller og urolige bevægelser, ligesom hans infektionstal var forhøjede, og han havde et usædvanligt højt laktatniveau, burde der have været foretaget nærmere undersøgelse herfor, ligesom han burde have været overflyttet til nærmere udredning og behandling i anæstesiologisk regi.

Vi finder på den baggrund, at den behandling, som modtog den 2. januar 2021 på Afdeling A, var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Afdeling B:

Videre vurderer vi, at der ikke er grundlag for at kritisere for behandlingen ved Afdeling B.

Vi har lagt vægt på, at:

• Afdeling B ikke kan kritiseres for den sundhedsfaglige vurdering af den manglende sandsynlighed for, at havde en MDMA-forgiftning, idet hans symptombillede ikke lignede, hvad der sædvanligvis forventes herved. Da der ikke forelå oplysninger om et længerevarende MDMA-forbrug, og idet indtagelse heraf med få timers mellemrum vurderes som en enkeltstående indtagelse, hvor den maksimale effekt forventes inden for seks timer, var det sundhedsfagligt forsvarligt, at Afdeling B den 2. januar 2021 ikke fandt mistanke til, at s indtag den 31. december 2020 havde medført en forgiftningstilstand. Videre idet fremstod uden feber, ligesom hans puls ikke var så høj, som der sædvanligvis forventes ved en MDMA-forgiftning.
  
  Vi kan hertil oplyse, at MDMA er et syntetisk fremstillet stof, der har en euforiserende og stimulerende effekt. Ved en enkeltstående indtagelse ses den maksimale effekt sædvanligvis efter seks timer, hvorimod der ved gentagen indtagelse over flere dage først ses en maksimal effekt på et senere tidspunkt.
  
  Vi kan videre oplyse, at der ved en MDMA-forgiftning udover påvirket bevidsthed sædvanligvis forekommer kramper, en meget forhøjet puls (takykardi) og forhøjet feber.

Vi finder på den baggrund, at den behandling, som modtog den 2. januar 2021 hos Afdeling B, var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Afdeling C:

Endvidere vurderer vi, at der ikke er grundlag for at kritisere for behandlingen på Afdeling C.

Vi har lagt vægt på, at:

• modtog en relevant behandling henset til sin tilstand. Da udviklede respirationsstop, blev der på relevant vis og i overensstemmelse med sædvanlig praksis straks indledt hjertemassage, ligesom blev intuberet, så han kunne ventileres under hjertestoppet, og hjertestop-teamet blev tilkaldt. Da s hjertestop var af typen PEA (pulsløs elektrisk aktivitet – ikke stødbar rytme) blev der på relevant vis suppleret med adrenalin, indtil der ved et rytmetjek blev fundet en stødbar rytme. Herefter blev der på relevant vis og i overensstemmelse med sædvanlig praksis og doseringer givet behandling med i alt fem stød, 6 mg adrenalin, 300 + 15+ mg Cordarone, 8 mmol Magnesium og 5 mmol calcium under pågående hjertemassage.
  
  Vi kan hertil oplyse, at den sædvanlige behandling af patienter, der udvikler hjertestop straks indledes med hjertemassage, og at patienten ventileres ved at få blæst luft ned i lungerne. Herefter foretages der en intubation snarest muligt med henblik på at sikre, at patienten får tilstrækkeligt ilt tilført. Efter to minutters hjertemassages foretages der sædvanligvis et rytmetjek for at se, om der skal gives et elektrisk stød.
  
  Vi kan videre oplyse, at det ved et PEA-hjertestop ikke hjælper at støde, hvorfor hjertemassagen fortsættes, og der gives et kredsløbsstimulerende lægemiddel i form af adrenalin.
  
  Vi kan endvidere oplyse, at der ved behandling af hjertestop afhængigt af rytmen kan gives lægemidler i form af Cordarone, Magnesium og Calcium.
• der blev reageret relevant på udviklingen af s tilstand, idet der blev aftalt overflytning til andet sygehusregi. Da der efter 12 minutters hjertestopbehandling ikke blev fundet nogen effekt af behandlingen, blev der på relevant vis konfereret med en relevant afdeling i andet sygehusregi med henblik på overflytning til avanceret hjertestopbehandling og kredsløbsstøtte i form af ECMO-behandling. Behandlingen af s hjertestop forløb i 53 minutter, før der var opnået genoprettelse af et spontant kredsløb. Da kredsløbet imidlertid ikke var stabilt, blev der under overflytningen på relevant vis og i overensstemmelse med sædvanlig praksis givet mekanisk hjertemassage med apparatet LUCAS.
  
  Vi kan hertil oplyse, at ECMO-behandling af et hjertestop understøtter patientens kredsløb, idet en hjerte-lungemaskine pumper patientens blod rundt i kroppen og i kredsløbet.
  
  Vi kan videre oplyse, at behandlingen af hjertestop fortsættes, indtil det ikke længere vurderes, at patienten kan overleve. Ved behandling af hjertestop af yngre patienter, der i øvrigt er raske, vil behandlingen sædvanligvis foregå i 40-50 minutter.

Vi finder på den baggrund, at den behandling, som modtog den 2. og den 3. januar 2021 på Afdeling B og Afdeling C, var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Regler

Vi har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Bekendtgørelse nr. 9 af 4. januar 2023 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven)

• 1, stk. 2, om klager over sundhedsfaglig virksomhed