Manglende plan for udredning

Behandlingssted får kritik for utilstrækkelig udredning under en indlæggelse af en 16-årig patient med psykotiske symptomer og misbrug. Der blev ligeledes givet kritik for manglende opfølgning og udredningsplan ved udskrivelsen.

Sagsnummer:

23SFP39

Offentliggørelsesdato:

9. maj 2023

Speciale:

Børne- og ungdomspsykiatri

Faggruppe:

Læger

Behandlingssted:

Sygehuse/hospitaler

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser

Der gives kritik til:

  • Børne- og Ungdomspsykiatri , Psykiatrien i Region , for behandlingen på , i perioden fra den 24. marts til den 6. april 2021.

Det betyder, at behandlingen var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.

Klagen

Der er klaget over, at ikke modtog en korrekt behandling hos , Børne- og Ungdomspsykiatri , Psykiatrien i Region , i perioden fra den 24. marts til den 6. april 2021.

Vi har forstået, at det centrale i klagen er, at:

  • ikke modtog en tilstrækkelig og relevant behandling henset til sin tilstand
  • det ikke var sundhedsfagligt forsvarligt at udskrive den 6. april 2021 henset til hans tilstand, herunder at det ikke var sundhedsfagligt forsvarligt at udskrive ham uden medicin eller opfølgning på behandlingen.

Sagsfremstilling

Vi har, medmindre andet er anført, taget udgangspunkt i oplysningerne i journalen.

Den 24. marts 2021 blev 16-årige indlagt på , Børne- og Ungdomspsykiatri , Psykiatrien i Region , grundet akutte psykotiske symptomer. Han var ukendt i psykiatrien, og han havde indtil for ganske nylig været almindelig velfungerende. I dagene op til indlæggelsen så s mor en tiltagende forværring hos , bl.a. sparsom spisning, vægttab, usamlet tanke og tale, talepres og symptomer på vrangforestillinger omhandlende, at både var en computer og et menneske. Desuden blev der beskrevet markant funktionssvigt, herunder svigtende basal egenomsorg. s mor havde videre fundet hash på hans værelse, og hun havde tidligere haft kendskab til et hashforbrug, som hun mente, var stoppet. fik under indlæggelsen ordineret Quetiapin 25 mg som medicin efter behov.

Den 25. marts 2021 fremstod psykotisk, og der blev givet Quetiapin 25 mg som medicin efter behov. I forbindelse med en samtale på afsnittet oplyste s mor, at familien i november havde konfronteret med hans hashmisbrug, og familien troede, at han var stoppet. Han indrømmede, at det ikke var tilfældet, og at han havde røget to bongsug i denne uge alene. 

Den 26. marts 2021 blev det vurderet, at på nuværende tidspunkt opfyldte kriterierne for psykiske forstyrrelser forårsaget af brug af cannabinoider, der kan udløse både maniske og depressive symptomer. Quetiapin blev videre seponeret, da det ikke havde den ønskede effekt. Det blev herefter besluttet at give Diazepam 5 mg som medicin efter behov i stedet for Quetiapin. havde øget talepres, og var meget motorisk urolig. Han havde psykotiske forestillinger, og talte bl.a. om koder.

Den 27. marts 2021 blev fortsat vurderet psykotisk. Han blev tilbudt og modtog Diazepam 5 mg kl. 10.20, da han fremstod mere motorisk urolig, springende i tale og tiltagende psykotisk. Han fik igen Diazepam kl. 12.40. 

Den 29. marts 2021 angav , at han havde det godt, og han benægtede syns- og hørehallucinationer. Han benægtede videre fysiske klager, og han oplyste, at han ikke ønskede at ryge hash igen. s mor havde ikke observeret abstinenssymptomer.

Den 30. marts 2021 var der en bedring i s psykiske tilstand og funktionsniveau. Det blev således vurderet, at han havde profiteret af ro, hvile, støttende struktur og medicinsk behandling med tablet Quetiapin som medicin efter behov.

Den 31. marts 2021 var der konference vedrørende , hvor hans psykiske tilstand og funktionsniveau gennem de senest tre til fem dage var forbedret. Han fremstod rolig og efterrettelig. skulle herefter på orlov fra afdelingen påsken over. s mor var vejledt i at kontakte afdelingen lørdag formiddag med henblik på at oplyse afdelingen om, hvordan orloven gik. Der blev medgivet vanlig medicin og 15 stk. Diazepam 5 mg.

Den 3. april 2021 ringede s mor til afdelingen, og oplyste, at orloven gik godt. havde det lidt hårdt den første dag, hvor han enkelte gange fremstod underliggende psykotisk ifølge s mor. 

Den 5. april 2021 var tilbage fra orlov, som var gået godt.

Den 6. april 2021 blev udskrevet. havde ved udskrivelsessamtalen beskrevet, at han havde det godt, og at han var klar til udskrivelse dags dato. Under indlæggelsen var der ikke observeret abstinenssymptomer. Det blev besluttet ikke at henvise til psykiatrisk regi, men at familien derimod kunne tage kontakt til s praktiserende læge, såfremt der var behov for videre udredning i psykiatrien. s mor blev videre orienteret om, at der kunne tages kontakt til forløbskoordinator, såfremt det var svært for at holde sig fra hash og andre stoffer.

Det fremgår af klagen, at var på orlov i fem døgn, uden at blev tilset af andre end s mor, som ikke havde en sundhedsmæssig uddannelse. Det fremgår videre af klagen, at tre dage på antipsykotisk medicin med otte overnatninger virkede utilstrækkeligt i forhold til, hvor syg var, da han blev indlagt.

Begrundelse

Vi træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 1, stk. 2.

Vi tager ved vores vurdering af sagen stilling til, om en behandling har været i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”, hvilket er en norm, som fastlægges ved vores praksis. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god behandling. Vi har således ved vores afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Vi vurderer, at der er grundlag for at kritisere , Børne- og Ungdomspsykiatri , Psykiatrien i Region , for behandlingen.

Vi har lagt vægt på, at:

  • ikke modtog en tilstrækkelig og relevant behandling under indlæggelsen, idet der var behov for yderligere udredning henset til, at fremstod med svære psykotiske symptomer i form af vrangforestillinger om at være en computer og et menneske, samt om at han skulle knække koden til livets mysterium. Dertil kommer, at han havde stemmehøring (hørehallucinationer), og at hans svar var springende i tanke og tale, hvilket er et symptom på psykose. Der var herefter behov for udredning for bagvedliggende psykiatrisk lidelse, da samtidig havde et misbrug. Derudover var der behov for at udrede under indlæggelsen for mulig psykiatrisk lidelse, da der var grundlag for at mistænke, at havde et misbrug for at dæmpe eventuelle symptomer på psykisk lidelse. Af samme årsag burde han være blevet viderehenvist med henblik på udredning for alvorligere psykopatologi, herunder skizofreni og bipolar affektiv sindslidelse. Unge patienter under 18 år, der udviser svære psykotiske symptomer, skal udredes for bagvedliggende psykiatrisk lidelse, når de misbruger. Endelig blev der ikke udarbejdet en tilstrækkelig børne- og ungdomspsykiatrisk anamnese (sygehistorie) med de mest basale oplysninger i form af bl.a. udvikling og dispositioner, hvilket der burde være blevet gjort henset til den videre udredning og behandling, da fremstod med alvorlige symptomer
  • det ikke var sundhedsfagligt forsvarligt at udskrive den 6. april 2021, idet han den 5. april 2021 før planlagt udskrivelse udviklede yderligere symptomer, som ikke blev medtaget i beslutningen vedrørende den planlagte udskrivelse. Udviklingen af yderligere symptomer kan være et tegn på fortsat hashmisbrug eller udvikling i en psykiatrisk lidelse, hvorfor symptomerne burde have været medtaget i beslutningsprocessen i forhold til, hvorvidt det var sundhedsfagligt forsvarligt at gennemføre den planlagte udskrivelse
  • det derudover ikke var sundhedsfagligt forsvarligt at udskrive uden medicin og yderligere opfølgning på den videre behandling. burde være blevet viderehenvist til udredning i psykiatrisk regi, enten i form af henvisning til ambulantbehandling eller døgnbehandling med henblik på yderligere udredning og diagnosticering af årsagen til de psykotiske symptomer, da unge patienter under 18 år, der misbruger, skal udredes for underlæggende psykiatrisk lidelse. Yderligere burde afsnittet have henvist til misbrugsbehandling i forbindelse med udskrivelsen med henblik på at sikre relevant behandling og støtte til ophør af misbrug, idet tilkendegav ønske om ophør heraf. Der skal sædvanligvis iværksættes misbrugsbehandling det øjeblik, patienten ytrer ønske herom. Når en 16-årige patient har et massivt hashmisbrug, kan det ikke forventes, at patienten selv ophører misbruget. Derfor er det vanlig praksis, at man går ud fra, at misbruget har en årsag, og at denne kan være en psykiatrisk lidelse. Der bør derfor udredes for den bagvedliggende psykiske lidelse hos en ung patient med massivt stofmisbrug, der indlægges på psykiatrisk afsnit. Når der er psykotiske symptomer, bør der herefter udredes for begyndende skizofreni-lidelse, svær depression eller første episode af bipolar affektiv lidelse
  • den omstændighed, at og hans familie selv kunne tage kontakt til s praktiserende læge, såfremt de vurderede, at der var behov for yderligere udredningen i psykiatrien, er efter vores opfattelse ikke ensbetydende med, at det var relevant, at afsnittet ikke viderehenviste i forbindelse med udskrivelsen. Døgnafsnittet burde selv have henvist , da der forelå tilstrækkelige oplysninger for en begrundet mistanke om en underliggende alvorligere psykisk lidelse.

Vi vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere , Børne- og Ungdomspsykiatri , Psykiatrien i Region , for den øvrige del af behandlingen.

  • den øvrige del af behandlingen var relevant og tilstrækkelig, idet fik ro under indlæggelsen i form af skærmning på stuen og ingen elektronik, samt medicinsk behandling i form af beroligende medicin og støtte til at skabe struktur i daglige hverdagsaktiviteter. Dette er i overensstemmelse med sædvanlig praksis ved et indlæggelsesforløb, hvor patienten er i en akut fase og/eller har forværring i symptomerne.

    Vi kan oplyse, at behandlingen af en patient som i s tilfælde sædvanligvis består i observation og graduering af psykotiske symptomer og medicinsk behandling af de psykotiske symptomer. Videre består behandlingen sædvanligvis i optagelse af den almindelige børne- og ungdomspsykiatrisk sygehistorie.
  • det var relevant ikke at fortsætte den antipsykotiske medicin, idet der ikke var foretaget en egentlig udredning af , hvorefter det var relevant at ophøre med antipsykotisk medicin. Antipsykotisk medicin påvirker patientens psykiske tilstand, f.eks. ved at dæmpe de psykotiske symptomer. Dermed kan patienten fremstå mere rask eller under et helt andet symptombillede, såfremt patienten er i behandling med antipsykotisk medicin, hvilket kan resultere i en forkert diagnose
  • det var relevant og sundhedsfagligt forsvarligt at tillade orlov uden opfølgning og/eller tilsyn fra andet sundhedspersonale i orlovsperioden. Dette henset til, at s psykiske tilstand og funktionsniveau var forbedret. Dertil kommer, at det er vanlig praksis, at patienten og dennes familie selv kan kontakte behandlingsstedet i orlovsperioden. Det er ikke vanlig praksis, at patienten bliver tilset af sundhedspersonale i en orlovsperiode.

Vi finder på den baggrund, at den behandling, som modtog i perioden fra den 24. marts til den 6. april 2021 hos , Børne- og Ungdomspsykiatri , Psykiatrien i Region var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Regler

Vi har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Bekendtgørelse nr. 9 af 4. januar 2023 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven)

  • 1, stk. 2, om klager over sundhedsfaglig virksomhed