For sen lægelig vurdering ved mistænkt blodprop

Der gives kritik til:

• Hospital A, for behandlingen på Medicinsk Afdeling, Hospital B i perioden fra den 16. til den 18. august 2022.

Det betyder, at behandlingen var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Styrelsen for Patientklager kan oplyse, at Hospital A er ansvarlig for den behandling, der blev foretaget på Medicinsk Afdeling, inklusiv Akutklinikken, Hospital B, som en udefunktion.

Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.

Klagen

Der er klaget over, at ikke modtog en korrekt behandling på Medicinsk Afdeling, Hospital B, i perioden fra den 16. til den 18. august 2022.

Vi har forstået, at det centrale i klagen er, at:

• det henset til s tilstand ikke var sundhedsfagligt forsvarligt, at han først blev tilset af en læge syv timer efter indlæggelse.
• der ikke blev reageret relevant på den foretagne CT-scanning, da der på baggrund heraf burde have været iværksat forebyggende blodfortyndende behandling.
• der burde have været iværksat en MR-scanning med henblik på udredning af s tilstand.
• det den 18. august 2022 viste sig, at havde haft en blodprop i lillehjernen, som dermed ikke var blevet relevant behandlet.

Sagsfremstilling

Vi har, medmindre andet er anført, taget udgangspunkt i oplysningerne i journalen.

I perioden fra den 16. til den 18. august 2022 var på 50 år indlagt på Medicinsk Afdeling, herunder Akutklinikken, Hospital B, efter et ildebefindende med voldsom svimmelhed og deraf følgende opkast.

blev indlagt den 16. august 2022 kl. 9.46, efter han var blevet kørt med ambulancekørsel B til Hospital B. Forud for indlæggelsen var hans vitale værdier blevet målt, der blev foretaget hjertekardiogram (EKG), og der var blevet konfereret med trombolysevagt.

Fra kl. 9.49 og 11.51 blev s vitale værdier målt Akutklinikken, Hospital B, og på baggrund heraf blev han triageret grøn. Ved 11-tiden blev der endvidere taget blodprøver og hjertekardiogram.

Kl. 17.49 blev tilset af en læge, hvor der blev foretaget en objektiv undersøgelse af ham, herunder en neurologisk objektiv undersøgelse. Der blev endvidere foretaget en vurdering af de parakliniske undersøgelser i form af blodprøver og hjertekardiogram. Der blev iværksat en akut CT-scanning af hjernen grundet sygehistorien med flere opkastninger og måling af højt blodtryk. 

CT-scanningen viste forandringer i venstre hjernehalvdel, og kl. 19.10 blev det noteret, at der var indikation for MR-scanning for nærmere diagnostik. Der blev foretaget neurologisk tilsyn, hvor der også blev anbefalet videre udredning med MR-scanning. Det blev vurderet, at der ikke var tale om akut indsættende apopleksi eller behov for akut vurdering neurologisk. Grundet mistanke om viral hjernehindebetændelse modtog medicinsk behandling med antibiotika. Der blev løbende taget kontakt til et andet hospital, hvor var patient. 

Den 17. august 2022 blev ikke undersøgt ved stuegang i dagvagten grundet travlhed. Der blev senere foretaget en objektiv undersøgelse af ham, og der blev igen taget kontakt til det andet hospital, hvorfra der blev ønsket en neurologisk afklaring, inden han kunne blive overflyttet.

Den 18. august 2022 kort efter midnat blev det noteret, at der fra det andet hospital blev anbefalet en MR-scanning i medicinsk regi, og der blev aftalt overførsel til det andet hospital, hvor scanningen ville blive foretaget. På Akutklinikken, Hospital B, blev det vurderet, at der ikke var behov for akutte tiltag, og at den videre udredning derfor måtte foregå i dagstid på det andet hospital, hvor var patient. 

Begrundelse

Vi træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 1, stk. 2.

Vi tager ved vores vurdering af sagen stilling til, om en behandling har været i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”, hvilket er en norm, som fastlægges ved vores praksis. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god behandling. Vi har således ved vores afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Vi vurderer, at der er grundlag for at kritisere Hospital A for behandlingen på Medicinsk Afdeling, inklusiv Akutklinikken, Hospital B.

Vi har lagt vægt på, at:

• det ikke var sundhedsfagligt forsvarligt, at først blev tilset af en læge kl. 17:49 den 16. august 2022, efter at være blevet indlagt kl. 9:46, henset til hans tilstand, som var tidskritisk, idet han blev indlagt pga. pludseligt opstået svimmelhed, og det var konstateret, at hans øjne ufrivilligt bevægede sig i små ryk(nystagmus).
  
  Tilstedeværelsen af pludseligt opstået svimmelhed med ufrivillig øjenbevægelse er uspecifik, og kan være forsaget af nogle mere milde tilstande (f.eks. ørestenssvimmelhed), men kan også være forårsaget af en blodprop i hjernen. En betydelig andel af blodpropper i lillehjernen, kan foregå med rotatorisk svimmelhed uden andre neurologiske udfald. Det kliniske fund af forværring af svimmelhed ved bevægelse af hovedet, øger ikke sandsynligheden for, at årsagen er perifer (fx øresten). Akut svimmelhed forværres normalt af hovedbevægelser, hvad enten årsagen er perifer eller central (fx hjernestammen eller lillehjernen).

• der var en øget sandsynlighed for, at kunne have en blodprop i hjernen, da både diabetes og forhøjet blodtryk er to væsentlige risikofaktorer for en blodprop i hjernen. Han havde under indlæggelsen et betydeligt forhøjet blodtryk og et hjertekardiogram, som viste tegn på for tyk hjertemuskel af venstre ventrikel, hvilket tyder på kronisk forhøjet blodtryk, og det konstateredes under indlæggelsen, at han havde øget blodsukker, hvilket tydede på, at han kunne have diabetes. Da der var en øget sandsynlighed for, at han havde en blodprop i hjernen, blev han ikke sundhedsfagligt forsvarligt behandlet, da han ikke blev tilset af og undersøgt af en læge eller henvist til undersøgelse på en neurologisk afdeling tidligere, uanset at han var triagereret grøn iht. det gældende triagesystem.
• der burde have været iværksat blodfortyndende behandling af , henset til fundene ved CT-scanningen af hjernen, der viste, at der kunne være tale om blodprop eller en svulst i den venstre side af lillehjernen. Uanset, at en CT-scanning generelt er en suboptimal undersøgelse til at se denne del af hjernen, og fundene i lillehjernen bedre kan karakteriseres via en MR-scanning, burde en blodprop i lillehjernen være mistænkt som diagnose på baggrund af hans symptomer. Der burde således have været opstartet behandling med blodfortyndende medicin uanset, at der var indikation for at foretage en MR-scanning.
• da vurderingen af de symptomer, som havde, er en svær opgave, som ofte kræver samarbejde på tværs af flere specialer, var det ikke en sundhedsfaglig forsvarlig behandling, at hans tilstand alene blev konfereret med trombolysevagten i ambulancen, der vurderede, at det højst sandsynligt drejede sig om ørestenssvimmelhed, idet en sådan diagnose ikke bør laves uden en grundigere lægelig vurdering. Der burde have været foretaget en objektiv undersøgelse, herunder en neurologisk undersøgelse, forinden diagnosen blev stillet, herunder da vurderingen forårsagede, at andre diagnoser derfor ikke blev tilstrækkeligt overvejet. Den omstændighed, at han befandt sig på et andet sygehus, burde ikke forårsage, at han ikke blev tilset yderligere.
• der burde have været iværksat en MR-scanning til videre udredning af s tilstand, da han havde symptomer og fund ved de foretagne undersøgelser, som ikke endegyldigt kunne fastslå diagnosen. Han havde blandt andet symptomer som hovedpine og lysskyhed, som ikke er forenelige med diagnosen ørestenssvimmelhed, og den foreliggende blodprøve var desuden ikke forenelig med en infektion i det centrale nervesystem, som også blev overvejet. På den baggrund burde der havde været iværksat en MR-scanning.

Vi finder på den baggrund, at den behandling, som modtog i perioden fra den 16. til den 18. august 2022 på Medicinsk Afdeling, inklusiv Akutklinikken, Hospital B var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Regler

Vi har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Bekendtgørelse nr. 9 af 4. januar 2023 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven)

 1, stk. 2, om klager over sundhedsfaglig virksomhed