Opslag som led i behandlingsdom

Styrelsen for Patientsikkerhed finder ikke grundlag for at kritisere, at elektronisk har indhentet helbredsoplysninger om i perioden fra den 1. til den 11. juni 2015.

KLAGEN

Der er klaget over følgende:

• At uretmæssigt og uden samtykke forud for en konsultation i den 11. juni 2015 har foretaget opslag i s elektroniske patientjournal vedrørende indlæggelser før hans forløb i .

har anført, at har foretaget det eller de pågældende opslag, selv om han udtrykkeligt havde frabedt sig dette, hvilket fremgår af hans behandlingsplaner fra januar 2012 og maj 2015.

BEGRUNDELSE

Styrelsen har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Det fremgår af klagen, at siden januar 2012 havde været i behandling i , og at han fra 5. august 2013 var blevet fulgt af den samme behandlende læge. Det fremgår videre, at han fra behandlingens start havde frabedt sig, at der blev indhentet oplysninger om ham i hans journaler vedrørende behandling forud for behandlingen på . Endvidere fremgår det, at han ved en konsultation den 11. juni 2015 fik oplyst, at der alligevel var indhentet oplysninger om ham i hans tidligere journaler.

Det fremgår af s behandlingsplan af 30. januar 2012, at han havde dom til psykiatrisk behandling med tilsyn af Kriminalforsorgen og mulighed for indlæggelse. Længstetid fem år. Dommen var den 3. oktober 2011 blevet stadfæstet af landsretten. Han blev behandlet med antipsykotisk depot-medicin intravenøst hver anden uge, vurdering af kontaktperson ugentligt og lægelig vurdering ved fremmøde hver anden til fjerde uge.

Af behandlingsplanen fremgår videre, at han havde afgivet såvel mundtligt som skriftligt samtykke blandt andet til indhentning og udveksling af oplysninger med egen læge samt sociale myndigheder, men at han havde nægtet indhentning af oplysninger fra tidligere indlæggelser samt pårørende.

Det fremgår af s behandlingsplan af 21. maj 2015, at han fortsat havde dom til psykiatrisk behandling med tilsyn af Kriminalforsorgen og mulighed for indlæggelse. Længstetid var fortsat fem år. Han havde i mellemtiden fået endnu en dom for hærværk, og havde den 3. september 2015 anbefalet statsadvokaten, at behandlingsdommen blev opretholdt. Han blev behandlet med antipsykotisk depot-medicin intravenøst hver sjette uge, vurdering af kontaktperson hver tredje uge, samtaler med psykolog hver anden uge og lægelig vurdering hver fjerde til sjette uge.

Af behandlingsplanen fremgår videre, at han havde afgivet såvel mundtligt som skriftligt samtykke blandt andet til indhentning og udveksling af oplysninger med egen læge samt sociale myndigheder, men at han havde nægtet indhentning af oplysninger fra tidligere indlæggelser samt pårørende. Hans mor havde dog med hans samtykke været til samtale på .

Den 11. juni 2015 blev set i med henblik på lægelig vurdering og injektion af depotmedicin.

Ved lægesamtalen blev det noteret, at fremstod i god psykisk habitualtilstand, at han var venlig, omend lidt aspontan, men at han gav udtryk for, at det gik godt med studier og eksamen. Han tog ikke spørgsmålet om dosering af den antipsykotiske depotmedicin op. Det blev konkluderet, at han ikke fremstod objektivt bivirkningspræget. Kontaktformen var fortsat lidt påfaldende, men det tidligere udtalte fjendtlige præg var i ganske betydelig grad trådt i baggrunden. Det blev noteret, at der ved næste fremmøde skulle drøftes indstilling til ophævelse af behandlingsdommen.

I forlængelse af lægesamtalen fik depotinjektion, hvilket forløb uproblematisk.

Styrelsen kan oplyse, at læger og visse andre sundhedspersoner - med patientens samtykke - i forbindelse med behandling af patienter ved opslag i elektroniske systemer i fornødent omfang kan indhente oplysninger om en patients helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger. Det følger af den dagældende sundhedslovs § 42 a, stk. 7.

Uden patientens samtykke kan læger og visse andre sundhedspersoner ved opslag i elektroniske systemer i fornødent omfang indhente oplysninger om en patients helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, når det er nødvendigt i forbindelse med aktuel behandling af patienten. Det følger af sundhedslovens § 42 a, stk. 1.

Videre kan styrelsen oplyse, at læger og visse andre sundhedspersoner kan indhente helbredsoplysninger mv. om en patient, hvis indhentningen er nødvendig til berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, herunder en patient, der ikke kan varetage sine interesser, sundhedspersonen eller andre patienter. Det følger af sundhedslovens § 42 a, stk. 5.

Der er tale om en såkaldt ”værdispringsregel”, der kan finde anvendelse i situationer, hvor indhentningen er nødvendig til berettiget varetagelse af væsentlige hensyn til andre patienter, eksempelvis ved behov for sammenligning med andre patienter med sjældent forekommende, alvorlige sygdomme og i forbindelse med forebyggelse og behandling af alvorlige, smitsomme sygdomme. Reglen kan også anvendes i situationer, hvor indhentningen er nødvendig af hensyn til berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse, eksempelvis en tvangsmæssig behandling af en patient efter epidemilogilovgivningen.

En læge, tandlæge eller jordemoder kan endvidere indhente oplysninger som nævnt i sundhedslovens § 42 a, stk. 1, om patienter, som modtageren tidligere har deltaget i behandlingen af, hvis indhentningen er nødvendig og relevant til brug for evaluering af modtagerens egen indsats i behandlingen eller som dokumentation for erhvervede kvalifikationer i et uddannelsesforløb og indhentningen sker under hensyntagen til patientens interesse og behov. Indhentningen må kun ske i umiddelbar forlængelse af behandlingsforløbet og senest 6 måneder efter den indhentende læges, tandlæges eller jordemoders afslutning af behandlingen eller viderehenvisning af patienten, medmindre indhentningen er påkrævet som led i speciallæge- eller specialtandlægeuddannelsen. Det fremgår af den dagældende sundhedslovs § 42 a, stk. 6, der trådte i kraft den 1. juli 2014.

En patient kan frabede sig, at en sundhedsperson indhenter oplysninger efter sundhedslovens § 42 a, stk. 1-4 og 6. Det fremgår af den dagældende sundhedslovs § 42 a, stk. 8. En tilkendegivelse herom skal meddeles til den sundhedsperson, som indhenter oplysningerne, eller under hvis ansvar oplysningerne indhentes. En patients samtykke til indhentning af oplysninger - eller tilkendegivelse om, der ikke må indhentes oplysninger - skal journalføres. Det fremgår af sundhedslovens § 42 b.

Styrelsen kan endvidere oplyse, at regionsrådene har pligt til på deres psykiatriske sygehuse eller sygehusafdelinger at modtage personer, der i henhold til dom eller kendelse skal anbringes eller behandles på psykiatrisk sygehus eller på anden måde undergives psykiatrisk behandling. Det fremgår af § 18, stk. 1, nr. 2, i dagældende bekendtgørelse nr. 958 af 29. august 2014 om ret til sygehusbehandling m.v.

Det psykiatriske sygehus, der modtager en patient med dom til psykiatrisk behandling, har pligt til at tilrettelægge diagnostik, behandling og opfølgning for patienten. Det følger af vejledning nr. 9614 af 8. november 2010 om behandlingsansvarlige og ledende overlægers ansvar for patienter, der er idømt en behandlingsdom eller dom til ambulant psykiatrisk behandling.

Det fremgår af en udtalelse fra , at det er s vurdering, at der under henvisning til ovennævnte bekendtgørelse og vejledning ikke er sket uberettiget opslag i en patientjournal i forbindelse med s behandling i centeret.

Af udtalelsen fra fremgår endvidere, at var en retspsykiatrisk patient med dom af 3. oktober 2011 fra Landsret med en længstetid på fem år. Dommen blev ophævet den 23. december 2015. havde således pligt til at modtage og gennemføre de foranstaltninger, som var idømt.

Af udtalelsen fremgår videre, at de beskrevne opslag i patientjournalen i juni 2015 blev foretaget af den behandlingsansvarlige overlæge, som havde pligt til at tilrettelægge og koordinere behandlingen af . s eventulle ret til at kunne frabede sig eller begrænse overlægens indhentelse af helbredsoplysninger som følge af sundhedsloven måtte i denne sag vige for overlægens indhentelse af de relevante og nødvendige historiske helbredsoplysninger i den psykiatriske journal til den også relevante tilrettelæggelse, diagnostik, behandling og opfølgning, som følger af selve dommen og fuldbyrdelsen heraf.

Af udtalelsen fremgår endvidere, at i 2012 noterede s ønske om, at der ikke blev indhentet oplysninger fra tidligere indlæggelser eller iværksat pårørendekontakt, idet man i videst mulige omfang forsøger at imødekomme patientens ønske herom, når det er muligt, og så længe ønsket er foreneligt med den idømtes foranstaltninger.

har i sin udtalelse desuden oplyst, at man følger en vejledende udtalelse fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til af 19. december 2014, hvoraf fremgår, at det er ministeriets opfattelse, at retspsykiatriske patienter - i det omfang disse patienter inden for sundhedsvæsenet modtager eller har modtaget behandling af sundhedspersoner - er omfattet af sundhedslovens regler om patienters retsstilling, herunder reglerne om aktindsigt og videregivelse af oplysninger. Af den vejledende udtalelse fremgår videre, at det er ministeriets opfattelse, at disse regler - i tilfælde af at de ikke er forenelige med reglerne i f.eks. psykiatriloven – ikke finder anvendelse, og at der således kan være tilfælde, hvor retten til f.eks. at modsætte sig indhentning og videregivelse af oplysninger må vige for hensynet til at kunne gennemføre tvangsmæssig behandling efter reglerne i psykiatriloven, i det tilfælde videregivelsen er nødvendig for behandlingen.

På baggrund af oplysningerne i sagen har styrelsen lagt til grund, at i perioden fra den 1. til den 11. juni 2015 elektronisk indhentede oplysninger om vedrørende hans behandling forud for behandlingen på , og at indhentningen skete enten ved opslag i hans elektroniske patientjournal i eller ved opslag i hans e-journal på sundhed.dk.

Styrelsen har på baggrund af oplysningerne i sagen videre lagt til grund, at ikke havde givet samtykke til, at elektronisk kunne indhente helbredsoplysninger m.v. om ham.

Forholdet skal efter styrelsens opfattelse vurderes efter sundhedslovens § 42 a, stk. 1 og stk. 5.

Det er styrelsens vurdering, at den elektroniske indhentning af oplysninger om ikke var berettiget i medfør i sundhedslovens § 42 a, stk. 1, selv om indhentningen stod i forbindelse med aktuel behandling af ham. Styrelsen har herved lagt vægt på, at i medfør af sundhedslovens § 42 b havde frabedt sig indhentning af oplysninger om ham.

Det er videre styrelsens vurdering, at den elektroniske indhentning af oplysninger om var berettiget i medfør i sundhedslovens § 42 a, stk. 5, idet indhentningen var nødvendig af hensyn til berettiget varetagelse af den åbenbare almene interesse, der var forbundet med fuldbyrdelsen af s behandlingsdom. Det er ligeledes styrelsens vurdering, at der med indhentningen også blev varetaget væsentlige hensyn til og herunder hans diagnostik, behandling og opfølgning derpå, at indhentningen skete under hensyntagen til hans interesser og behov, og at der ikke blev indhentet flere oplysninger, end det var nødvendigt efter formålet.

Styrelsen finder på denne baggrund, at , , ikke handlede i strid med sundhedslovens § 42 a, stk. 5, ved den elektroniske indhentning af oplysninger om i perioden fra den 1. til den 11. juni 2015.

LOVGRUNDLAG

Bekendtgørelse nr. 1199 af 24. september 2016 af sundhedsloven:

• 42 a.Læger, tandlæger, jordemødre, sygeplejersker, sundhedsplejersker, social- og sundhedsassistenter, radiografer og ambulancebehandlere med særlig kompetence kan ved opslag i elektroniske systemer i fornødent omfang indhente oplysninger om en patients helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, når det er nødvendigt i forbindelse med aktuel behandling af patienten. Sundheds- og ældreministeren kan fastsætte regler om, at andre sundhedspersoner, der som led i deres virksomhed deltager i behandling af patienter, kan indhente oplysninger efter reglerne i 1. pkt.

Stk. 2. Andre sundhedspersoner end dem, der er omfattet af stk. 1, 1. pkt., eller af regler udstedt i medfør af stk. 1, 2. pkt., kan ved opslag i elektroniske systemer, hvori adgangen for den pågældende sundhedsperson teknisk er begrænset til de patienter, der er i behandling på samme behandlingsenhed, som den pågældende sundhedsperson er tilknyttet, i fornødent omfang indhente oplysninger som nævnt i stk. 1 om aktuel behandling, når det er nødvendigt i forbindelse med aktuel behandling af patienten.

Stk. 3. På behandlingssteder med elektroniske systemer, der kun indeholder oplysninger til brug for behandling, som gives på det pågældende behandlingssted, kan andre sundhedspersoner end dem, der er omfattet af stk. 1, 1. pkt., eller af regler udstedt i medfør af stk. 1, 2. pkt., og som er ansat på behandlingsstedet, ved opslag i sådanne systemer i fornødent omfang indhente oplysninger som nævnt i stk. 1, når det er nødvendigt i forbindelse med aktuel behandling af patienten. Dette gælder dog ikke, hvis behandlingsstedet har en sundhedsperson ansat, som er omfattet af stk. 1, 1. pkt., eller af regler udstedt i medfør af stk. 1, 2. pkt.

Stk. 4. Ledelsen på et behandlingssted kan give tilladelse til, at enkelte eller grupper af sundhedspersoner, der er ansat på det pågældende behandlingssted, kan foretage opslag i elektroniske systemer efter stk. 1. Tilladelse efter 1. pkt. kan kun gives til sundhedspersoner, der har behov for at kunne foretage opslag efter stk. 1 med henblik på at kunne varetage de funktioner og opgaver, vedkommende er beskæftiget med. Beslutninger truffet efter 1. pkt. skal fremgå af en datasikkerhedsinstruks for behandlingsstedet. Beslutninger truffet efter 1. pkt. skal gøres offentligt tilgængelige.

Stk. 5. Sundhedspersoner, som er omfattet af stk. 1, 1. pkt., eller af regler udstedt i medfør af stk. 1, 2. pkt., kan endvidere indhente oplysninger som nævnt i stk. 1, hvis indhentningen er nødvendig til berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, herunder en patient, der ikke kan varetage sine interesser, sundhedspersonen eller andre patienter. Tilsvarende gælder sundhedspersoner med tilladelse efter stk. 4. Tilsvarende gælder endvidere andre sundhedspersoner ved opslag i elektroniske systemer omfattet af stk. 2 og 3 på det behandlingssted, sundhedspersonen er ansat.

Stk. 6. En læge, tandlæge eller jordemoder kan endvidere indhente oplysninger som nævnt i stk. 1 om patienter, som modtageren tidligere har deltaget i behandlingen af, hvis indhentningen er nødvendig og relevant til brug for evaluering af modtagerens egen indsats i behandlingen eller som dokumentation for erhvervede kvalifikationer i et uddannelsesforløb og indhentningen sker under hensyntagen til patientens interesse og behov. Indhentningen må kun ske i umiddelbar forlængelse af behandlingsforløbet og senest 6 måneder efter den indhentende læges, tandlæges eller jordemoders afslutning af behandlingen eller viderehenvisning af patienten, medmindre indhentningen er påkrævet som led i speciallæge- eller specialtandlægeuddannelsen.

Stk. 7. Uden for de i stk. 1, 5 og 6 nævnte tilfælde kan sundhedspersoner, som er omfattet af stk. 1, 1. pkt., eller af regler udstedt i medfør af stk. 1, 2. pkt., med patientens samtykke endvidere ved opslag i elektroniske systemer indhente oplysninger som nævnt i stk. 1 i forbindelse med behandling af patienter.

Stk. 8. Patienten kan frabede sig, at en sundhedsperson indhenter oplysninger efter stk. 1-4 og 6.

Stk. 9. Læger og sygehusansatte tandlæger kan under disses ansvar lade medicinstuderende indhente oplysninger efter stk. 1 og 5-7.

Stk. 10. En sundhedsperson kan under dennes ansvar lade sekretærer yde teknisk bistand til opslag i oplysninger, som den pågældende sundhedsperson selv har adgang til, jf. stk. 1-9.

Stk. 11. Uden for de i stk. 1-10 nævnte tilfælde kan læger og sygehusansatte tandlæger under disses ansvar med patientens samtykke lade andre, der er tilknyttet samme behandlingsenhed, hvor patienten er i behandling, i fornødent omfang indhente oplysninger om patienten som nævnt i stk. 1, 1. pkt., når det er nødvendigt i forbindelse med aktuel behandling af patienten som led i den samlede sundhedsfaglige indsats.

• 42 b.Samtykke efter § 42 a, stk. 7 og 11, og tilkendegivelse efter § 42 a, stk. 8, kan være mundtligt eller skriftligt. Samtykket eller tilkendegivelsen skal meddeles til den sundhedsperson, som indhenter oplysningerne, eller under hvis ansvar oplysningerne indhentes. Samtykket eller tilkendegivelsen skal indføres i patientjournalen.

Bekendtgørelse nr. 1022 af 28. august 2017 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet:

• 1. Styrelsen for Patientsikkerhed, jf. §§ 11 og 12, behandler klager fra patienter over sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-9 med undtagelse af klager, hvor der i den øvrige lovgivning er foreskrevet en anden klageadgang. Styrelsen for Patientsikkerhed kan ikke behandle en klage efter 1. pkt., hvis den faglige virksomhed eller det forhold, klagen vedrører, helt eller delvis er omfattet af en klage efter § 2.

Stk. 2. Styrelsen for Patientsikkerhed træffer i sager efter stk. 1 afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel, eller om sundhedsvæsenet har handlet i strid med sundhedslovens kapitel 4-9.