Mistanke om videresalg kan begrunde dosisreduktion

Der gives ikke kritik til:

• , for behandlingen.

Det betyder, at behandlingen var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.

KLAGEN

Der er klaget over, at ikke modtog en korrekt behandling hos , den 22. februar til den 25. februar 2021.

Styrelsen har forstået, at det centrale i klagen er:

• at ikke på tilstrækkelig vis fik fornyet sin smertestillende medicin.

SAGSFREMSTILLING

Styrelsen har, medmindre andet er anført, taget udgangspunkt i oplysningerne i journalen.

Den 22. februar 2021 havde 45-årige , kendt med dissemineret sklerose, en konsultation hos , idet han ønskede fornyelse af sin smertestillende medicin. Direkte adspurgt, oplyste , at han havde solgt af sin smertelindrende medicin, præparatet Contalgin, idet han sædvanligt tog mindre end ordineret. Efter at have lovet ikke at videresælge medicinen, fik ordineret en reduceret dosis Contalgin (10 mg til morgen og aften) i depotkapsler mod kroniske smerter. Det blev indskærpet over for , at medicinen ikke måtte videresælges. Det blev noteret, at tog mere af præparatet Pregabalin end ordineret, idet han kun havde 10 tabletter tilbage, selv om han burde have haft 50-60 stykker. Det blev også noteret, at han skulle fortsætte med aktuelle dosis på 75 mg til natten, og at recepten kunne fornyes om 10 dage. Det blev videre noteret, at burde have 20 morfintabeletter tilbage. Han fik imidlertid ordineret en lille pakke ved konsultationen. Præparatet Baklofen blev fornyet til tiden. Der blev fastholdt den daværende recept på lægemidlet Gabapentin, idet recepten kun var delvist udleveret, og hvorfor det ikke var muligt at rette heri.

Den 24. februar 2021 ringede til , da han mente, at der manglede en recept på præparatet Contalgin. Det blev oplyst, at man troede, at stadig havde depottabeletter hjemme, men recepten blev fornyet til tiden.

Den 25. februar 2021 skrev elektronisk til , da han havde valgt at aflyse en opfølgende konsultation og samtale i klinikken. Det blev i den forbindelse også oplyst, at læger i henhold til Sundhedsstyrelsens retningslinjer kun må udskrive stærk medicin efter vurdering i klinikken og kun til patientens eget forbrug.

Det fremgår af klagen, at uden sin medicin havde mange smerter grundet sin sklerose sygdom, og at han, grundet en falsk anklage om videresalg af medicinen, ikke fik fornyet sin medicin.

Det fremgår af en udtalelse fra , at man forholdt sig til et øget forbrug af morfin efter behov (p.n. morfin), og at ikke var lydhør over for eventuelt mere fast morfin eller anden smertestillende. Idet tidligere havde været smertevurderet i relevant sygehusregi, fulgte anbefalingerne om smertelindrende behandling herfra.

BEGRUNDELSE

Styrelsen for Patientklager træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 1, stk. 2.

Styrelsen tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en behandling har været i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”, hvilket er en norm, som fastlægges ved styrelsens praksis. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god behandling. Styrelsen har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Styrelsen vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere for behandlingen.

Styrelsen har lagt vægt på:

• at samlet set modtog en relevant og tilstrækkelig behandling hos lægeklinikken, og at ordinationen af smertestillende medicin blev foretage på relevant og sundhedsfaglig forsvarlig vis, idet det var relevant og god lægelig standard, at klinikken vurderede, at behandlingen primært skulle ske som depotbehandling, at skulle fremmøde i klinikken forud for fornyelse af den smertestillende medicin, og at der som udgangspunkt ikke kunne udskrives nye recepter før tid, idet der var tale om behandling med afhængighedsskabende lægemidler, og idet der ikke var tale om et stabilt behandlingsforløb.
• at det ved konsultationen den 22. februar 2021 på relevant vis blev vurderet, at s recepter på smertestillende lægemidler Pregabalin og Gabapentin, som benyttes mod neurogene smerter, ikke skulle fornyes. oplyste ved konsultationen, at han alene havde 10 tabletter Pregabalin tilbage, hvor han ifølge det ordinerede burde have haft 50-60 stk. Det var på denne baggrund relevant at vejlede om kun at indtage den anførte dosis samt at rette fornyet henvendelse til lægeklinikken efter 10 dage, når recepten var opbrugt. Dette for at sikre sig, at ikke tog mere medicin end det aftalte. Det var ligeledes relevant at fastholde den aktuelle udstedte recept på Gabapentin, idet recepten kun var delvis udleveret og for at sikre sig, at overholdte behandlingsplanen. 
• at det ikke var under normen for almindelig anerkendt faglig standard at udskrive en lille pakke hurtigvirkende morfin (som er et smertestillende lægemiddel med stort misbrugspotentiale) den 22. februar 2021, selvom ifølge det oplyste burde have 20 tabletter tilbage på den aktuelle recept, idet der var lagt en klar behandlingsplan, hvor lægeklinikken gav en sidste chance for at overholde den fastlagte plan.

Styrelsen kan oplyse, at det af vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler fremgår, at der bør udvises stor tilbageholdenhed med brug af opioider ved behandling af kroniske, non-maligne smertetilstande, og opioidbehandling bør aldrig være førstevalg. Findes langtidsbehandling med opioider indiceret, skal den tilrettelægges som en vedligeholdelsesbehandling med depotpræparater i faste doseringer og doseringsintervaller, hvor patienten ikke direkte må kunne registrere den enkelte dosisindgift.

• at det ved den elektroniske konsultation den 25. februar 2021 var relevant at informere om, at lægeklinikken kun måtte udskrive stærk smertestillende medicin efter en vurdering i klinikken og kun til patientens eget forbrug, idet der ikke var tale om et længerevarende stabilt behandlingsforløb, og idet havde valgt at aflyse en opfølgende samtale i lægeklinikken. En læge vil løbende skulle vurdere, om behandlingen skal fortsætte, også selvom patienten fortsat har smerter, specielt ved stigende forbrug og øget krav om ordination af afhængighedsskabende medicin, som det var tilfældet i den konkrete sag. Det var på denne baggrund relevant i sidste ende at afslutte behandlingen, da lægeklinikken i forløbet havde gjort sig anstrengelser for at få et fornuftigt behandlingsforløb, hvor det stod klart, at ikke overholdt de fastsatte aftaler. 

Styrelsen kan oplyse, at det af vejledningen om ordination af afhængighedsskabende lægemidler fremgår, at der i udgangspunktet skal foretages revurdering af indikationen af den medicinske behandling ved hver receptfornyelse, som derfor skal foregå ved personligt fremmøde eller hjemmebesøg, og ikke ved telefon- eller elektroniske konsultationer. I enkelte tilfælde, hvor en patient er i et stabilt og lægeligt velbegrundet længerevarende behandlingsforløb, og hvor der ligger en detaljeret behandlingsplan, kan det efter en individuel vurdering undtagelsesvis besluttes, at personligt fremmøde ikke er nødvendigt ved hver receptfornyelse.

Styrelsen finder på den baggrund, at den behandling, som modtog i perioden fra den 22. til den 25. februar 2021 hos , var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

REGLER

Styrelsen har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Love og bekendtgørelse

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):

• § 1, stk. 2, om klager over sundhedsfaglig virksomhed

Vejledninger

Vej. nr. 9523 af 19/06/2019 – Vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler