Indikation for behandling skal revurderes

Fængsel får ikke kritik for at stoppe behandling med det hurtigtvirkende og opioid-baserede præparat Dolol, da der skal udvises tilbageholdenhed ved behandling af kroniske non-maligne smerter med afhængighedsskabende lægemidler.

Sagsnummer:

23SFP79

Offentliggørelsesdato:

17. august 2023

Juridisk tema:

Afhængighedsskabende lægemidler

Speciale:

Almen medicin, incl. Vagtlæger

Faggruppe:

Læger, Sygeplejersker

Behandlingssted:

Fængsler/kaserner

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser

Der gives ikke kritik til:

  • for behandlingen.

Det betyder, at behandlingen var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.

KLAGEN

Der er klaget over, at ikke modtog en korrekt behandling i , fra den 19. november 2019 til den 24. marts 2020.

Styrelsen har forstået, at det centrale i klagen er:

  • at ikke blev relevant og tilstrækkeligt behandlet for sine smerter i ryggen og knæet samt for lidelsen galdesyremalabsorption, herunder at ikke blev smertedækket tilstrækkeligt.
  • at der ikke burde have været foretaget en ændring af medicineringen af

Bemærkninger til klagepunktet

Styrelsen for Patientklager er blevet opmærksom på, at klageperioden i vores brev af den 27. maj 2020 er angivet til at være fra den 10. oktober 2019 til den 22. april 2020. Ved gennemgang af journalmaterialet ses det, at den relevante behandling, som der er klaget over, foregik i perioden fra den 19. november 2019 til den 24. marts 2020. Styrelsen har derfor afgrænset klageperioden hertil.  

SAGSFREMSTILLING

Styrelsen har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

, 46 år, var kendt med galdesyremalabsorption, var den 19. november 2019 til en konsultation i , , hvor hans medicin blev gennemgået og efterfølgende delvist ændret, således at smertebehandlingen blev ændret fra Kodipar og Dolol til paracetamol og ibuprofen, da Dolol og Kodipar indeholder afhængighedsskabende midler henholdsvis tramadol og kodein, som begge er korttidsvirkende morfinlignende præparater. Angående galdesyremalabsorptionsproblematikken blev fortsat behandling med ercoril (middel mod spasmer i mavetarmkanalen), pantoprazol (middel mod mavesyre), øgning i Imodium (middel mod diarre) samt fjernet Movicol (afførende middel). Ændringer blev aftalt med , efter han blev forklaret baggrunden for ændringerne.

Efterfølgende anmodede om en ændring af medicineringen vedrørende smertedækning, og den 3. december 2019 blev der ordineret yderligere ibuprofen, og den 24. marts 2020 blev der ordineret Klorzoxazon, der er et muskelafslappende middel.

BEGRUNDELSE

Styrelsen for Patientklager træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 1, stk. 2.

Styrelsen tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en behandling har været i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”, hvilket er en norm, som fastlægges ved styrelsens praksis. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god behandling. Styrelsen har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Styrelsen vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere for behandlingen.

Styrelsen har lagt vægt på:

  • at det var relevant og tilstrækkeligt, at der ved konsultationen den 19. november 2019 blev besluttet ikke at fortsætte behandlingen med de morfinlignende præparater til ikke maligne smerter. Der skal udvises stor tilbageholdenhed med ordination af opioider ved smertetilstande af mere kronisk karakter, herunder ved forværring af de kendte smerter i forløbet af en kronisk smertetilstand eller ved hyppigt tilbagevendende smertetilstande, da risikoen for etablering af et afhængighedsforløb er stor.
  • at det var sundhedsfagligt forsvarligt ikke at kontakte sundhedsperson, som udskrev Dolol og Kodipar, for at høre om baggrunden for behandlingen, da det i henhold til ”Vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler” stort set aldrig vil være indiceret med korttidsvirkende morfikapræparater til ikke maligne smertetilstande herunder kroniske bevægeapparatssmerter på baggrund af risikoen for bivirkninger herunder tolerans-/afhængighedsudvikling.
  • at det var relevant at stoppe behandling med afføringsmiddel, da diarre er en kendt følge til galdesyremalabsorption, ligesom det var relevant at øge behandlingen med Imodium, som er et diarrestoppende middel.
  • at det var sundhedsfagligt forsvarligt ikke at have foretaget yderligere undersøgelser af smerteproblematikkerne eller galdesyremalabsorptionen, idet ikke havde nye symptomer.
  • at det var relevant og tilstrækkeligt, at der ved telefonkonsultationen den 24. marts 2020 blev anbefalet fysisk aktivitet, idet der ikke var symptomer eller klager vedrørende smerter fra bevægeapparatet, der skulle have afstedkommet en henvisning til fysioterapi.

Styrelsen finder på den baggrund, at den behandling, som modtog i perioden fra den 19. november 2019 til den 24. marts 2020 i , var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

REGLER

Styrelsen har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):

  • § 1, stk. 2 om klager over sundhedsfaglig virksomhed