Pårørende havde ikke krav på information

Pårørende blev informeret i tilstrækkeligt omfang forbindelse med behandling da det var patientens ønske. Informationspligten påhvilede alene lægen i forhold til patienten.

Sagsnummer:

24SFP32

Offentliggørelsesdato:

4. marts 2024

Speciale:

Ortopædkirurgi

Faggruppe:

Læger

Behandlingssted:

Sygehuse/hospitaler

Type:

Behandling, Indhentelse af informeret samtykke

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser

Der gives ikke kritik til:

  • Hospital A, for behandlingen på Afdeling A og Afdeling B
  • Hospital A, for indhentelse af informeret samtykke forud for behandlingen på Afdeling B.

Det betyder, at behandlingen var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Det betyder videre, at der blev indhentet samtykke på grundlag af fyldestgørende information.

Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.

1. KLAGEPUNKT

Der er klaget over, at ████ ikke modtog en korrekt behandling på Afdeling A og Afdeling B, Hospital A, fra den 29. til den 31. maj 2020.

Styrelsen har forstået, at det centrale i klagen er:

  • at ████ ikke blev behandlet relevant og tilstrækkeligt
  • at de pårørende til ████ ikke blev informeret tilstrækkeligt i forbindelse med behandlingen.

SAGSFREMSTILLING

Styrelsen har, medmindre andet er anført, taget udgangspunkt i oplysningerne i journalen.

████ var kendt med kronisk nyresygdom, forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol, kronisk obstruktiv lungesygdom, diabetes II, atrieflimren, hjertesvigt og var i behandling med blodfortyndende medicin.

I perioden fra den 29. til den 31. marts 2020 var 82–årige ████ indlagt på Afdeling A og Afdeling B, Hospital A, idet hun havde udviklet nekrose i en tå på sin venstre fod og havde et forhøjet infektionstal og en lav blodprocent.

Ved indlæggelsen på Afdeling A blev der foretaget en objektiv undersøgelse, taget blodprøver samt foretaget en røntgenundersøgelse af brystkassen (thorax). Der blev planlagt tilsyn fra en speciallæge i ortopædkirurgi angående den nekrotiske tå.

Den eneste behandlingsmulighed ████ kunne tilbydes var amputation, hvilket ████ samtykkede til den 29. marts 2020.

Den 30. marts 2020 blev ████s pårørende kontaktet efter ønske fra ████. Ved samtalen blev den pårørende informeret om, at operationen var udsat til den følgende dag. Den pårørende blev tilbudt en samtale med en læge, hvilket hun afslog, da hun følte sig fint informeret. Det blev noteret, at den pårørende ville ringe den følgende dag.

Den 31. marts 2020 blev ████ opereret, ved operationen amputerede man benet 10 cm over knæet. ████ afgik ved døden under operationen.

BEGRUNDELSE

Styrelsen for Patientklager træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 1, stk. 2.

Styrelsen tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en behandling har været i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”, hvilket er en norm, som fastlægges ved styrelsens praksis. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god behandling. Styrelsen har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Styrelsen vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere Afdeling A og Afdeling B, Hospital A for behandlingen.

Styrelsen har lagt vægt på:

  • at ████ modtog en relevant og tilstrækkelig behandling på Afdeling A, idet der blev taget blodprøver, hvoraf det fremgik, at ████ havde en lav blodprocent (hæmoglobin 4,7), og en høj INR på 4,6. Der var desuden stigende tegn på infektion i kroppen med CRP-stigning fra 66 en uge tidligere til 144, normalværdi er under 10. Det blev relevant vurderet, at eneste operative mulighed var at foretage en amputation af benet over knæet. Denne vurdering blev foretaget på baggrund af en CT-scanning af karrene i benet, der viste talrige forsnævringer af karrene på underbensniveau, samt en måling af blodtrykket på tå-niveau, der var helt nede på 7 mmHg, hvilket er yderst kritisk iskæmi (manglende blodgennemstrømning).
  • at ████ modtog en relevant og tilstrækkelig behandling på Afdeling B, herunder at det var relevant at anbefale amputation af benet, idet amputation af benet var det eneste behandlingstilbud, dette også selvom det var forbundet med risiko for, at ████ ville dø i forbindelse med operationen. ████ havde en række konkurrerende lidelser i form af terminalt nyresvigt, sukkersyge, forhøjet blodtryk, forkalket hovedpulsåre og hjertesvigt. Der var ikke noget alternativ, til den behandling som hun blev tilbud, og hvis der ikke blev foretaget en operation, ville det medføre, at ████ var afgået ved døden i løbet af kort tid.
  • at der blev foretaget en relevant og tilstrækkelig planlægning i forbindelse med operationen, idet der var behov for optimering af den medicinske behandling af den lave blodprocent og den højre blodfortyndingsgrad forinden operationen. Begge dele ville ubehandlet have medført en betydeligt forøget risiko for, at ████ ville forbløde ved en så stor operation. Den 30. marts 2020, blev blodprøverne igen vurderet, og INR var fortsat for høj til operation. Der blev på ny givet modgift mod den blodfortyndende behandling og taget nye blodprøver senere på dagen, der viste at INR nu var faldet til 2,0 og man kunne operere, men fortsat med forøget risiko for blødning. Dertil kommer, at det af hensyn til smertebehandlingen efter operationen var ønskeligt med et smertekateter i ryggen, hvilket ikke kan lægges hvis INR er over 1,6. Der blev relevant foretaget en fornyet vurdering af ████s tilstand, og der var ikke tegn på at hun havde blodforgiftning, hvilket havde kunnet føre til hyperakut operation. Det var derfor relevant og tilstrækkeligt at udsætte operationen til den 31. marts 2020.
  • at de pårørende til ████ blev informeret tilstrækkeligt i forbindelse med behandlingen, idet de pårørende blev kontaktet på ████s foranledning og informeret om tilstand og plan, ligesom den pårørende blev tilbudt lægesamtale.

Styrelsen kan oplyse, at beslutning om behandling er patientens, når denne er habil. Information til de pårørende sker efter patientens ønske, og patienten skal naturligvis tilbydes fornøden hjælp til kontakt til pårørende, men informationspligten påhviler lægen i forhold til patienten og kan naturligvis efter dennes ønske udvides til at omfatte de pårørende.

Styrelsen finder på den baggrund, at den behandling, som ████ modtog i perioden fra den 29. til den 31. maj 2020 på Afdeling A og Afdeling B, Hospital A, var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

2. KLAGEPUNKT

Der er klaget over, at der ikke blev indhentet et tilstrækkeligt informeret samtykke fra ████ forud for operationen på Afdeling B Hospital A, den 31. maj 2020.

Styrelsen har forstået, at det centrale i klagen er:

  • at der ikke blev indhentet et tilstrækkeligt informeret samtykke, herunder at samtykket burde have været givet af en pårørende til ████.

SAGSFREMSTILLING

Den 29. maj 2020 blev ████ indlagt på Afdeling B Hospital A. Det blev vurderet, at den eneste behandlingsmulighed ████ kunne tilbydes var, at hendes ben blev amputeret over knæet. Derfor blev muligheden for en operation drøftet med ████ den 29. maj 2020. Ved samtalen tilkendegav ████, at hun ikke ønskede operationen. Men efterfølgende samme dag, bad hun om en ny samtale, idet hun havde ændret mening og ønskede operationen. Ved den efterfølgende samtale fik ████ oplysninger om operationsforløbet og komplikationer.

Forud for operationen den 31. maj 2020 blev operationen drøftet med ████, ved samtalen fastholdt ████ sit samtykke. Det blev ved samtalen også drøftet, at hun ikke ønskede at blive genoplivet, hvis hun skulle få hjertestop under operationen.

BEGRUNDELSE

Det fremgår af sundhedslovens § 15, at ingen behandling som udgangspunkt må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke. Samtykket skal være givet til en konkret behandling og på baggrund af fyldestgørende information fra en sundhedsperson.

En patient har ret til at få information om sin helbredstilstand og om behandlingsmulighederne, herunder om risiko for komplikationer og bivirkninger. Informationen skal være mere omfattende, når behandlingen medfører nærliggende risiko for alvorlige komplikationer og bivirkninger. Dette fremgår af sundhedslovens § 16, stk. 1 og 4.

Det fremgår af Sundhedsstyrelsens vejledning om information og samtykke punkt 2.3 og 3.3, at sundhedspersonen som udgangspunkt skal give information om alvorlige og ofte forekommende komplikationer. Når der er tale om alvorlige og sjældent forekommende eller bagatelagtige og ofte forekommende komplikationer, skal sundhedspersonen ofte give information herom. Der kan som udgangspunkt ikke stilles krav om, at sundhedspersonen skal informere om bagatelagtige og sjældent forekommende komplikationer. Vurderingen, af hvornår der skal gives information, beror dermed på sundhedspersonens skøn.

Styrelsen vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere Afdeling B Hospital A for indhentelsen af informeret samtykke.

Styrelsen har lagt vægt på:

  • at ████ var habil, hun derfor selv i stand til at give et informeret samtykke. Der er ikke oplysninger der tyder på, at ████ ikke var habil eller ikke forstod den givne information, og der er heller intet der tyder på, at hun blev presset til at modtage tilbuddet om operation. Det fremgår derimod, at hun først takkede nej, men derefter hurtigt ombestemte sig.
  • at der blev indhentet et tilstrækkeligt samtykke fra ████, idet samtykket blev givet efter ████ var relevant informeret om de risici, der var ved operation og det forventet forløb uden en operation.
  • at det ikke var relevant at inddrage ████s pårørende i indhentelsen af det informerede samtykke, idet beslutning om behandling var ████s. Hun var selv habil, og informationspligten påhvilede derfor i relation til ████.

Styrelsen finder på den baggrund, at indhentelse af informeret samtykke forud for den behandling, som ████ modtog den 31. marts 2020 på Afdeling B Hospital A, var i overensstemmelse med sundhedsloven.

REGLER

Styrelsen har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):

  • § 1, stk. 2 om klager over sundhedsfaglig virksomhed

Bekendtgørelse nr. 903 af 26. august 2019 af sundhedsloven:

  • § 15 om informeret samtykke
  • § 16 om informeret samtykke

Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 161 af 16. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv.

  • Punkt 2.3 om samtykkets indhold
  • Punkt 3.3. om risiko for komplikationer og bivirkninger