Indgift af medicin i venen, der skulle være ordineret til indsprøjtning i musklen

Patientklagenævnet kan tiltræde overlæge <****>s afslag af 21. april 1999 på <****> anmodning om aktindsigt i <****>s journal i henhold til lov om patienters retsstilling.

Patientklagenævnet finder, at <****> den 21. april 1999 var berettiget til at få aktindsigt i visse oplysninger angående sig selv i <****>s journal i henhold til offentlighedslovens § 4, stk. 2.

Den 20. april 1999 rettede telefonisk henvendelse til børnepsykiatrisk afdeling, , idet hun ønskede at få aktindsigt i datteren s journal angående notater udarbejdet i forbindelse med samtaler mellem datteren og en psykolog i 1995.

er født den 21. november 1989. Det fremgår af journalen for den 6. januar 1995, at ifølge havde hun og s far aldrig boet sammen, og at der siden september 1992 havde verseret en samværssag ved statsamt. I maj 1994 havde faderen anmodet om fogedbistand til gennemførelse af samvær.

statsamt anmodede børnepsykiatrisk afdeling om at lave en børnesagkyndig undersøgelse. havde i den forbindelse i perioden februar til april 1995 flere samtaler med en psykolog på afdelingen. Den 19. april 1995 afgav børnepsykiatrisk afdeling en børnepsykiatrisk vurdering til statsamt.

Børnepsykiatrisk afdeling ved overlæge meddelte i brev af 21. april 1999 , at hendes anmodning om aktindsigt ikke kunne imødekommes og henviste i den forbindelse til lov om patienters retsstilling § 20, stk. 2.

Der er klaget over overlæge s afslag på aktindsigt.

Overlæge har i brev af 31. maj 1999 til Patientklagenævnet oplyst, at de pågældende samtalenotater ikke indeholder oplysninger om set i relation til bestemmelsen om egen acces i § 4, stk. 2 i offentlighedsloven.

Patientklagenævnet har til brug for vurderingen af sagen haft lejlighed til at gennemse børnepsykiatrisk afdeling ´s journal vedrørende , herunder de omtvistede samtalenotater.

Patientklagenævnet kan tiltræde overlæge s afgørelse af 21. april 1999, hvorefter fik afslag på aktindsigt i de notater, der indgår i hendes datters journal udarbejdet ved samtaler mellem datteren og en psykolog i februar til april 1995.

Patientklagenævnet har lagt vægt på, at overlæge har anført, at afslaget blev givet ud fra afgørende hensyn til . En udlevering af samtalenotaterne ville således indebære en risiko for, at hendes udsagn ville indgå i den meget alvorlige konflikt mellem forældrene, hvilket ville være skadeligt for hendes udvikling. Det må tillige anses for helt afgørende, at et barn i s situation kan tale med andre neutrale personer såsom en psykolog om egne forhold, uden at oplysningerne herom udleveres til forældrene.

Patientklagenævnet kan oplyse, at et barn opvokset i et alvorligt konfliktfelt mellem forældrene kan
udvikle en særlig evne til at opfange emotionelle signaler i forholdet til forældrene. Barnet vil i de fleste tilfælde med det samme registrere, hvis dets mor bliver vidende om, hvad der foregår mellem barnet og dets fortrolige neutrale person, hvorved barnet vil miste enhver mulighed for selvstændigt at kunne orientere sig i konflikten mellem forældrene, hvilket vil kunne få alvorlige omkostninger for barnets personlighedsdannelse.

Det er Patientklagenævnets opfattelse, at tilkendegivelser eller udtalelser fra et barn i s situation, herunder notater om disse i en sygehusjournal, vil kunne risikere at blive anvendt i forældrenes indbyrdes strid. Det vil derfor i visse situationer være nødvendigt at beskytte barnet mod at blive yderligere inddraget i forældrenes strid. Det må således anses for sandsynligt, at en udlevering af journalnotaterne fra samtalerne i februar til april 1995 vil kunne give (yderligere) mistillid til voksne.

Efter en konkret vurdering af oplysningerne i journalnotaterne fra s samtaler med psykologen fra februar til april 1995 finder Patientklagenævnet ikke grundlag for at tilsidesætte overlæge s skøn den 21. april 1999, hvorefter hensynet til med afgørende vægt taler imod, at får aktindsigt i de pågældende oplysninger.

Ud fra hensynet til er Patientklagenævnet afskåret fra mere konkret at begrunde, hvorfor de omhandlede oplysninger ikke bør videregives til .

Patientklagenævnet finder imidlertid, at var berettiget til at få aktindsigt i visse oplysninger angående sig selv i den del af samtalenotaterne i journalen, der ikke er en gengivelse af indholdet af samtalerne med . Nævnet har i brev af 19. november 1999 gjort overlæge bekendt med, hvilke oplysninger der må antages at være omfattet af s ret til aktindsigt efter offentlighedslovens § 4, stk. 2.

Nævnet har herved lagt vægt på, at ingen af de i offentlighedslovens § 4, stk. 2, anførte undtagelser eller beskyttelseshensyn taler imod at give aktindsigt i de oplysninger om hendes personlige forhold, der ikke er indeholdt i selve samtalerne mellem og psykologen.