Klage over praktiserende lægers vurdering af patient, som havde hostet blod op

Praktiserende læge <***> har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af <***> den 6. og den 20. maj 1999 i sin praksis.Læge <***> har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af <***> den 29. juni 1999 som vikar for praktiserende læge <***> i dennes praksis.Praktiserende læge <***> har været læge for <***>siden 1993.

Sagsnummer:

0016117

Offentliggørelsesdato:

19. marts 2000

Juridisk tema:

Information og samtykke

Speciale:

Almen medicin, incl. Vagtlæger

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Praktiserende læge <***> har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af <***> den 6. og den 20. maj 1999 i sin praksis.

Læge <***> har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af <***> den 29. juni 1999 som vikar for praktiserende læge <***> i dennes praksis.

 Praktiserende læge <***> har været læge for <***>siden 1993.

<***> havde en medfødt svær hjertelidelse, som ved undersøgelse på hospital 1 <***> i 1995 var diagnosticeret som et hul i skillevæggen mellem højre og venstre hjertekammer med forhøjet tryk i lungekredsløbet. Ved kontrol i hospitalets hjerteambulatorium den 28. oktober 1998 var <***> familie blevet orienteret om lidelsen og om, at den eneste behandlingsmulighed var hjerte/lungetransplantation, når <***>, på et tidspunkt, udviklede faldende funktionsniveau i tilslutning til tiltagende cyanose. Hun gik til kontrol ved børneambulatoriet på hospital 2 <***>.

Den 6. maj og den 20. maj 1999 blev <***> undersøgt af praktiserende læge A <***>.

Den 29. juni 1999 var læge A <***> på ferie, hvorfor hun havde henvist sine patienter til hendes kollega praktiserende læge B<***>. Da læge B <***> imidlertid havde orlov, blev hendes praksis passet af læge C <***>.

<***> blev ifølge hospitalsjournalen indlagt den 3. juli 1999 på børneafdelingen på hospital 2<***>, og blev herfra overflyttet til hospital 1 <***> på mistanke om blodprop i lungen.

Der er klaget over, at læge A <***> og læge C <***> ved konsultationer den 6. og den 20. maj og den 29. juni 1999 ikke foretog tilstrækkelige undersøgelser af <***> og ikke iværksatte den relevante behandling på trods af <***> oplysninger om, at hun havde hostet blod op.

Patientklagenævnet finder, at læge A <***> ikke har overtrådt lægeloven i forbindelse med hendes behandling af <***> den 6. maj og den 20. maj 1999.

Vedrørende undersøgelsen den 6. maj 1999 har nævnet har lagt vægt på, at <***> oplyste, at hun havde smerter i hals og ører, men ingen feber, og at hun havde fået det bedre siden dagen før. <***> oplyste videre at hun, i forbindelse med et enkelt hosteanfald havde hostet lidt blod op.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at læge A <***> fandt, at <***> mandler var en smule hævede med små hvide belægninger, og at hendes kirtler på halsen var let forstørrede, samt at højre trommehinde var lidt rød. Ved stetoskopi af lunger fandtes normale lyde, og ved stetoskopi af hjerte, fandtes hjerterytmen regelmæssig med den tidligere beskrevne mislyd i hjertets uddrivningsfase (systolisk mislyd). Laboratorieundersøgelse for streptokokker var negativ.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at læge A <***> på denne baggrund vurderede, at forkølelse kunne være årsag til symptomerne, og at hun herefter aftalte med <***>, at hun skulle komme igen, hvis hun på ny fik blodigt opspyt.

Vedrørende undersøgelsen den 20. maj 1999 har nævnet lagt vægt på, at <***> fortsat var forkølet, og at læge A <***> modtog oplysninger om, at hun i den mellemliggende periode havde hostet en del, og i forbindelse med hosten havde der én gang været blodigt slim og én gang en klump blod. <***> oplyste endvidere, at hun ikke havde været mere forpustet, end hun plejede at være, og at hun ikke havde haft anfald af blåfarvning af læberne (cyanose). Den medfølgende tvillingesøster fortalte, at <***> havde sagt, at hun havde haft ondt i brystet, men selv oplyste <***>, at "det er, som det plejer at være".

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at <***> fandt, at <***> hverken var akut eller kronisk medtaget, hun havde ingen åndenød i hvile og ingen blåfarvning af læber og ingen væskeophobning i benene (ødemer). Stetoskopi af lunger og hjerte var uændret fra undersøgelsen den 6. maj 1999.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at læge A <***> overvejede, om der var sket en forværring i belastningen af lungekredsløbet, eller om der eventuelt kunne være tale om diagnosen tuberkulose, og at hun derfor valgte at henvise <***> til røntgenundersøgelse af hjerte og lunger.

Nævnet har endelig lagt vægt på, at læge A <***> henviste til røntgenundersøgelse med almindelig ventetid, da hun vurderede, at der ikke var tale om en akut tilstand, og ifølge udtalelsen oplyste hun <***> om, at hun ville blive indkaldt til undersøgelsen inden for et par uger, og når hun havde fået svar på undersøgelsen, ville <***> blive kontaktet.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ved begge konsultationer havde <***> sin tvillngesøster med, og det fremgår af sagen, at der ikke var behov for tolkebistand.

Patientklagenævnet finder imidlertid, at det havde været hensigtsmæssigt om læge A <***> havde kontaktet en speciallæge ved hospital 2 <***>, hvor <***> gik til kontrol med henblik på at overveje, om <***> skulle henvises til yderligere undersøgelser.

Nævnet har lagt vægt på, at læge A <***> havde oplysninger om, at <***> den 6. maj 1999 havde søgt læge på grund af blod i slim ved hoste, og at hun den 20. maj 1999 oplyste, at hun også havde hostet en klump blod op blod op, samt at <***> havde en hjertemisdannelse, og at hun derfor gik til kontrol en gang årligt på børneafdelingen ved hospital 2 <***>.

Patientklagenævnet finder, at læge A <***> ikke har overtrådt lægeloven ved sin information af <***> i forbindelse med behandlingen den 6. og den 20. maj 1999 i sin praksis.

På baggrund af udtalelse af 21. december 1999 fra læge A <***> har nævnet lagt til grund, at undersøgelserne af <***> blev drøftet med moderen ved konsultation den 25. eller den 28. maj 1999.

Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om læge A <***> umiddelbart efter undersøgelserne havde informeret forældrene om <***> henvendelse til læge A <***> den 6. og den 20. maj 1999, særligt om hvilke behandlingsmuligheder der var for at hjælpe <***> med hendes gener.

Nævnet har lagt vægt på, at <***> på behandlingstidspunktet var 14 år, og at der kunne være risiko for, at <***> tilstand forværredes i en sådan grad, at der var behov for opfølgende behandling og kontrol hos lægen.

Nævnet kan oplyse, at det følger af lov om patienters retsstilling § 8, at en patient skal være fyldt 15 år for at kunne give informeret samtykke til behandling. Det følger endvidere, at forældrene skal informeres og inddrages i den mindreåriges stillingtagen.

Patientklagenævnet finder, at læge C <***> ikke har overtrådt lægeloven i forbindelse med hans behandling af <***> den 29. juni 1999.

Nævnet har lagt vægt på, at læge C<***> den 29. juni 1999 i egenskab af vikar for praktiserende læge A <***> under dennes ferie undersøgte <***>. <***> var ledsaget af sin mor, og hun oplyste, at hun var forkølet, og at hun havde hostet blod op samt følt sig forpustet.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at læge C <***> foretog en undersøgelse, hvor han fandt <***> i god almen tilstand med normale farver og uden cyanose. Vejrtrækningen var normal, og der var ingen stase i halsvenerne eller væskeophobning i benene. Lungestetoskopi var normal, og ved hjertestetoskopi fandtes en mislyd og regelmæssig ikke påskyndet hjerterytme.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ifølge udtalelse fra læge C <***> modtog han ikke oplysninger om, at <***> havde hostet blod op i større mængde eller, at gangdistancen var nedsat, eller at hun havde haft smerter i benene eller i brystet.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ifølge læge C <***> orienterede han sig under konsultationen i journalens oplysninger om, at <***> hjertelidelse og resultatet af de foregående konsultationer, og han fandt ikke dokumentation for, at <***> tilstand generelt var forværret.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at læge C <***> opfattede sygdomsbilledet som resultat af den øgede belastning af hjertet og den øgede sårbarhed af slimhinden i luftvejene forårsaget af forkølelsen, og at han derfor orienterede <***> og hendes mor om at se tiden an.

Patientklagenævnet finder på denne baggrund, at der ikke var grundlag for en akut indlæggelse.

Nævnet har endelig lagt vægt på, at <***> ved denne konsultation havde sin mor med, og at og det fremgår af sagen, at der ikke var behov for tolkebistand.

Patientklagenævnet finder imidlertid, at det havde været hensigtsmæssigt om læge C <***> havde kontaktet en speciallæge ved hospital 2 <***>, hvor <***> gik til kontrol med henblik på at overveje, om <***> skulle henvises til yderligere undersøgelser.

Nævnet har lagt vægt på, at læge C<***> havde oplysninger om, at <***> den 6. maj 1999 havde søgt læge på grund af blod i slim ved hoste, og at hun havde søgt læge igen den 20. maj 1999, hvor hun oplyste, at hun også havde hostet en klump blod op, samt at hun den 29. juni 1999 nu oplyste, at hun igen havde hostet blod op samt følt sig forpustet.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ifølge udtalelse fra læge C, havde han endvidere oplysninger om, at <***> havde en hjertemisdannelse, og at hun derfor gik til kontrol en gang årligt på børneafdelingen ved hospital 2 <***>.