Klage over utilstrækkelig undersøgelse af trafikoffer

Sygehuslæge <***> har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af <***> den 7. februar 1999 på skadestuen, <***> Sygehus.

Vagtlæge <***> har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af <***> den 7. februar 1999 på skadestuen, <***> Sygehus.

<***> blev den 7. februar 1999 kort før kl. 19 som fodgænger påkørt af en bil. Falck blev alarmeret, og en ambulance ankom kort efter. Ambulancebehandleren vurderede, at <***> var ved bevidsthed, meget urolig og beruset. Ambulancebehandleren undersøgte ikke <***> yderligere, men skønnede, at han ikke var kvæstet i betydelig grad, hvorfor <***> blev indbragt til <***> Sygehus. Sygehuslæge <***> blev under transporten telefonisk orienteret herom.

Falck afleverede uden at kontakte personalet <***> på skadestuen sammen med en ambulancejournal, hvoraf fremgik, at han var påkørt, havde en flænge over venstre øje og ikke havde været bevidstløs.

<***> blev på skadestuen, <***> Sygehus, først vurderet af sygehuslæge <***>, da denne var i skadestuen for at hente remedier, som skulle bruges til en anden patient. Lægen fandt ham beruset. <***> fortalte, at han havde slået hovedet og gerne ville hjem.

<***> blev herefter vurderet af vagtlæge <***>, som fandt ham let beruset med småsår i panden og på højre håndled. Vagtlægen fandt ved neurologisk vurdering ikke tegn på hjernerystelse, men han fandt alligevel behov for videre udredning og observation, da <***> var beruset og havde været udsat for et traume af ukendt omfang. Derfor arrangerede vagtlægen overflytning til Centralsygehuset i <***>. Vagtlægen orienterede telefonisk en ortopædkirurgisk reservelæge, Centralsygehuset i <***>, om, at <***> var undersøgt, og at årsagen til overflyttelsen udelukkende var behov for observation for hjernerystelse.

Da <***> ankom til Centralsygehuset i <***>, var han beruset, men virkede ikke påvirket af hjernerystelse. Desuden havde han spontane bevægelser i alle fire ekstremiteter. Da skadestuesygeplejerskerne ville vaske hans skrammer, opdagede de et sår på låret. Det viste sig senere, at være et lårbensbrud, et åbent underbensbrud og andre dybe sår. En røntgenundersøgelse viste en kort skråfraktur (brud) gennem nederste 1/3 af selve lårbensknoglen med 1½ knoglebreddes forskubning af det kropsnære knoglefragment, som ligeledes var forskubbet bagud. Røntgen af højre fodled viste et knusningsbrud gennem begge ankelknoer med flere småstykker og endvidere afsprængning af et 2x1 cm stort knoglefragment på forsiden yderst på underbensknoglen. Foden og ankelknoerne var forskubbet 4 mm til siden.

Sundhedsstyrelsen indberettede den 15. september 1999 sygehuslæge <***>s og vagtlæge <***>s behandling af <***> til Patientklagenævnet.

For så vidt angår sygehuslæge <***>, finder Patientklagenævnet, at han ikke har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved sin behandling af <***>.

Nævnet har lagt vægt på, at sygehuslæge <***> gennem sygeplejersken bad vagtlæge <***> om at tilse <***>.

Nævnet finder det i midlertidig hensigtsmæssigt, om sygehuslæge <***> havde sikret sig, at <***> blev undersøgt.

Nævnet kan oplyse, at påkørsel af en bil næsten altid er et højenergitraume, hvorfor der er stor risiko for skader på kroppen. Desuden er det velkendt, at alkohol har en smertestillende effekt, der kan sløre smertebilledet.

Med hensyn til vagtlæge <***>, finder nævnet, at han ikke har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved sin behandling af <***>.

Nævnet har herved lagt vægt på, at vagtlæge <***> arrangerede overflytning til Centralsygehuset i <***> og orienterede en ortopædkirurgisk reservelæge på Centralsygehuset om at observere for hjernerystelse og brud.

Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om vagtlæge <***> i forbindelse med overflytningen til Centralsygehuset havde foretaget en mere indgående undersøgelse af den berusede patient.