Klargøring til kejsersnit

På baggrund af Retslægerådets udtalelse af 23. december 1999 angående en sag, hvori Patientkla-genævnet traf afgørelse den 17. november 1997, har nævnet truffet følgende nye afgørelse.

Overlæge <***> og reservelæge <***> ikke har overtrådt læge-loven ved deres behandling af <***> den 21. januar 1995 på fødeafdelingen, <***>.

Jordemoder <***> har ikke overtrådt lov om jor-demødre, da hun behandlede <***> ved fødslen den 21. januar 1995 på fødeafdelingen, <***>.

Patientklagenævnet fandt ved sin afgørelse af 17. november 1997, at overlæge <***> havde over-trådt lægelovens § 6, stk. 1, fordi han ikke havde været tilstrækkelig omhyggelig og samvittigheds-fuld, da han den 21. januar 1995 behandlede <***> på fødeafdelingen, <***>.

Nævnet fandt endvidere, at det havde været hensigtsmæssigt, om reservelæge <***> straks havde kørt <***> til operationsstuen, således at der ville kunne udføres kejsersnit så snart overlæge <***> kom til stede på hospitalet.

Endelig fandt nævnet, at det havde været hensigtsmæssigt, om jordemoder <***> straks havde kørt <***> på operationsstuen, således at der ville kunne udføres kejsersnit så snart overlæge <***> kom tilstede på hospitalet.

Ved stævning af 27. august 1998 har Den Almindelige Danske Lægeforening som mandatar for overlæge <***> under en ved Østre Landsret anlagt sag påstået Patientklagenævnet tilpligtet at an-erkende ikke at have haft føje til i afgørelsen af 17. november 1997 at statuere, at overlæge <***> har overtrådt lægelovens § 6, stk. 1.

Under forberedelsen ved Østre Landsret har sagen været forelagt for Retslægerådet, af hvis erklæ-ring af 23. december 1999 blandt andet fremgår, at Retslægerådet ikke finder, at overlæge <***> i forløbet har begået lægelige fejl.

Patientklagenævnet har herefter fundet det rettest at behandle sagen igen.

<***> var en 25-årig kvind-e, der tidligere - i 1991 - havde født ved kejsersnit.

Den aktuelle graviditet var forløbet uden større problemer, men på grund af tiltagende almene gener i form af træthed, smerter og søvnløshed besluttede man sig for at forsøge at sætte fødslen i gang til tiden den 20. januar 1995. Det fremgår af beskrivelsen, at <***> havde regelmæssige veer fra kl. 22.30. På dette tidspunkt blev der taget blod fra til forlig med henblik på eventuelt kejsersnit.

Til lindring af <***>s smerter blev der kl. 3.00 den 21. januar 1995 anlagt epiduralblokade. Fostrets hjerteaktivitet og veaktivitet blev overvåget elektronisk (CTG) igennem hele forløbet.

Kl. 4.15 blev der foretaget hindesprængning med udtømmelse af en ringe mængde blodtilblandet fostervand. Kl. 6.10 blev der påbegyndt vestimulerende infusion af syntocinon. CTG var efter be-skrivelsen normal. Den vagthavende 1. reservelæge blev tilkaldt på grund af en lille blødning. Han fandt ved undersøgelsen ikke tegn på begyndende løsning af moderkagen eller truende bristning af livmoderen.

Ifølge beskrivelsen var <***> kl. 11.00 smertefri i vepauserne og havde ikke specielt ondt omkring arret i livmoderen. Kl. 11.15 gjorde overlæge <***> status, og det besluttedes, at der, hvis der ikke var pæn fremgang i fødslen i løbet af en time, skulle foretages kejsersnit. <***>s smerter beskrives kl. 11.45 som aftagende og CTG som normal.

Overlæge <***> tilså <***> kl. 13.00 CTG var fortsat normal og han fandt tilfredsstillende frem-gang i fødslen. Kl. 14.30 var der ifølge beskrivelsen fortsat fremgang i fødslen.

Kl. 14.35 fik <***> pludselig voldsomme smerter. Af beskrivelsen fremgår, at livmoderen var me-get spændt, og at livmodermunden var næsten fuldt udvidet med en tyk hævet kant. Fostrets hjerte-lyd faldt primært til 40 – 50 slag pr. minut. Både forvagt, reservelæge <***>, og bagvagt, overlæge <***>, blev tilkaldt på dette tidspunkt.

Kl. 14.45 var fostret hjertelyd 70 slag pr. minut. Jordemoderen informerede narkose- og operations-gang om kejsersnit, og kl 14.50 ordinerede overlæge <***> hyperakut kejsersnit, hvorved man fandt, at arret i livmoderen efter det tidligere kejsersnit var bristet, og at fostret lå frit i bughulen. Der blev forløst en slap og livløs pige, der døde efter kort tid.

Der er klaget over fødselsforløbet, som medførte, at barnet led af iltmangel ved forløsningen.

Patientklagenævnet kan oplyse, at et tidligere kejsersnit ikke forhindrer, at kvinden senere føder ad naturlig vej. Det er ikke kontraindiceret i disse tilfælde at anvende epiduralblokade og vestimulati-on. Forudsætningen herfor er dog, at der samtidig hermed foretages nøje observation af kvinden.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge <***>s og reservelæge <***>s behandling af <***>.

Nævnet har herved lagt vægt på Retslægerådets udtalelse af 23. december 1999, hvoraf det fremgår, at Retslægerådet ikke finder, at overlæge <***> i forløbet har begået lægelige fejl, men at han alene har udøvet fejlskøn.

Det fremgår, at <***> igennem hele fødselsforløbet blev overvåget sufficent og behandlet efter korrekte faglige principper.

Overlæge <***> blev orienteret om <***> ved vagtrapporten kl. 9.00 og holdt sig orienteret om, at fødslen forløb planmæssigt ved at tilse <***> kl. 11.15 og igen kl. 13.00, hvor han konstaterede, at fødslen gik planmæssigt fremad, og at fostrets hjerteaktivitet og veaktiviteten var normal.

Overlæge <***> blev tilkaldt fra hjemmet kl. 14.35 og ordinerede ved sin ankomst til afdelingen hyperakut kejsersnit.

Det fremgår endvidere af Retslægerådets udtalelse, at overlæge <***> ud fra sine tilsyn af <***> kunne have en formodning for, at det også kunne dreje sig om en løsning af moderkagen, og at for-løsning måske kunne foretages gennem skeden.

Patientklagenævnet finder, at reservelæge <***> ligeledes kunne have en formodning om, at det kunne dreje sig om en løsning af moderkagen.

Vedrørende jordemoder <***>s observation og behandling af <***> finder Patientklagenævnet på baggrund af journalen, at denne blev foretaget med omhu. Jordemoderen har således løbende under-søgt <***> og i de tilfælde, hun fandt afvigelser fra det normale, tilkaldte en læge.