Klage over ardannelse efter bortskæring af modermærke

Speciallæge <***> har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af <***> den 18. marts 1999 på sin klinik.

I begyndelsen af 1999 blev <***> af sin læge henvist til speciallæge i plastikkirurgi <***> til vurdering for et voksende modermærke på venstre overarm.

Ved konsultationen den 17. marts 1999 fandt speciallæge <***> adskillige modermærker på kroppen og armene. Specielt havde der igennem de sidste tre år, svarende til et 4 mm bredt modermærke på ydersiden af venstre overarm under skulderrundingen, været farveændringer fra brunt til sort, samt uregelmæssig afgrænsning.

Den 18. marts 1999 foretog speciallæge <***> subakut bortskæring af modermærket, og trådene blev fjernet tre uger senere hos egen læge.

En efterfølgende mikroskopiundesøgelse af modermærket viste, at modermærket var af typen intraepidermalt nævus uden mistanke om kræft.

Der er klaget over, at <***> fik taget en vævsprøve fra en brunsort plet på 5 mm i diameter, og at <***> nu har fået et 40 mm langt og 2 mm bredt ar, som er meget grimt og toppet i enderne. Det er i den forbindelse anført, at det ikke var nødvendigt at gå så voldsomt til værks, førend der var kommet svar på vævsprøven.

Patientklagenævnet finder, at speciallæge <***> ikke har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved sin behandling af <***> den 18. marts 1999.

Nævnet kan oplyse, at det er almindeligt, at modermærker, som forandrer sig enten i form af en ændret farve, en øget vækst, kløe, væsken, blødning eller sårdannelse, kan være i udvikling eller kan have udviklet sig til modermærkekræft. Selvom modermærkekræft er en sjælden sygdom, kan den være farlig, hvis ikke der gribes ind i tide. Diagnosen kan ikke med sikkerhed stilles med det blotte øje, og derfor er en vævsprøve nødvendig, uanset at modermærket ser uskyldigt ud. Vævsprøven tages altid med en margin med normal hud omkring selve modermærket for at give patologen de bedste muligheder for at vurdere forandringerne i mikroskopet. Almindeligvis anbefales en margin på op til 5 mm til siden og ned i hudfedtet i dybden. For at kunne lukke såret pænest muligt er det nødvendigt også at udskære to mindre kiler i hver ende, således at sammensyningen af såret bliver så jævn som mulig.

Nævnet kan endvidere oplyse, at ardannelse kan være af meget forskellig kvalitet fra person til person, men tillige fra sted til sted på den enkeltes krop. Erfaringsmæssigt er netop skulderrundingen kendt for at kunne være et relativt dårligt sted for perfekt ardannelse, uden at grunden hertil kan forklares. Med tiden vil de fleste ar blege af og blive mindre tykke og mere smidige. Armodningen kan dog tage lang tid, almindeligvis ca. seks måneder, men forbedringer kan ses i op til to år.

Nævnet har ved sin afgørelse lagt vægt på, at speciallæge <***> foretog en bortskæring af modermærket i 3 mm afstand fra dets kant, hvorved der fremkom en bortskæring på 10 mm. Det derved fremkomne hul kunne ikke sammensyes direkte, og speciallæge <***> foretog derfor af tekniske årsager en tenformet udskæring, hvorved arret blev længere. Speciallæge <***> sammensyede herefter såret i to lag med 3-o Vicryl i dybden og 3-o Seralon intrakutant med trådenderne sammenknyttet over strips for at opnå det pæneste ar.

Nævnet finder på denne baggrund, at speciallæge <***> levede op til almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af <***> den 18. marts 1999.