Klage over behandling, som medførte, at patienten blev mere syg

Speciallæge <****> har overtrådt lægelovens § 6, stk. 1, fordi hun ikke har været tilstrækkelig omhyggelig og samvittighedsfuld ved sin information til <****> i forbindelse med behandlingen fra den 8. til den 21. september 1998 på sin klinik.

havde gennem flere år lidt af allergi, blandt andet over for katte og æbler. Allergien blev forværret i løbet af sommeren 1998. Han blev derfor henvist til .

blev den 8. september 1999 set af speciallæge . Det fremgår af journalen, at for nyligt havde fået foretaget en prik-test, der bekræftede hans allergi overfor birkepollen, græs, hest, kattehår m.v., mens en undersøgelse for fødemiddelallergi havde været negativ. På baggrund af sin undersøgelse vurderede speciallæge, at der kunne være tale om fødemiddelintolerans og foreslog, at der enten blev gennemført en provokationsudredning med eliminationsdiæt eller en Alcat-test.

Det fremgår af journalen, at speciallæge orienterede om forskellige undersøgelsesmetoder, herunder om en provokationsudredning med eliminationsdiæt eller laboratorieundersøgelser med Alcat-test. Det fremgår endvidere, at hun opfordrede til at overveje den videre udredning, ligesom hun gennemgik informationsmateriale.

Ved den følgende konsultation den 14. september 1998 fremgår det af journalen, at bestemte sig for Alcat-testen. Resultatet af Alcat-testen blev gennemgået den 21. september 1998. reagerede overfor 11 ud af 100 testede fødemidler, og der var 18 fødemidler, som der var mistænkt overfølsomhed overfor.

På baggrund af udfaldet af testen fik en fortegnelse over de fødevarer, han skulle afholde sig fra at indtage, samt en positivliste over de fødevarer, han kunne tåle og som skulle danne grundlag for en diæt. I den følgende måned overholdt omhyggeligt diæten, men blev mere og mere syg, således at han ikke kunne passe sit arbejde. Han ophørte derfor med diæten. Med bistand fra en diætist fik han udarbejdet en ny diæt, som har medført en bedring i hans tilstand.

Der er klaget over, at den diæt, som speciallæge anbefalede til , medførte, at han blev mere syg.

Patientklagenævnet finder, at speciallæge burde have informeret om, at der ikke er videnskabelig dokumentation for Alcat-testens anvendelighed til diagnostik af fødevareintolerance, ligesom der er rejst tvivl om testens reproducerbarhed hos den samme person ved en ny blodprøve.

Nævnet har lagt vægt på, at blev informeret om klinikkens erfaringssgrundlag med Alcat-testen, samt at der var mellem 70 og 80 % chance for god bedring og 6-10% risiko for mangel på effekt af behandlingen. blev endvidere informeret om alternative undersøgelsesmetoder, herunder om den almindeligvis anvendte dobbeltblinde provokationsudredning efter en indledende eliminationsdiæt. blev imidlertid ikke informeret om det manglende dokumentationsgrundlag for Alcat-testen, samt om testens manglende reproducerbarhed ved fornyet prøve.

Nævnet finder, at den givne information ligger under almindelig anerkendt faglig standard.

Patientklagenævnet finder, at det ikke er muligt at foretage en nærmere vurdering af den iværksatte diæt som anvendelig til behandling af fødemiddelintolerans.

Nævnet kan oplyse, at Alcat-testen er anvendt som erstatning for en provokationsudredning efter en gennemført eliminationsdiæt. Efter nævnets opfattelse er der ikke videnskabelig dokumentation for testens anvendelighed til diagnostik af fødevareintolerance, ligesom der er rejst tvivl om testens reproducerbarhed hos den samme person ved ny blodprøve. En vurdering af diætens overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig praksis ville således forudsætte, at Alcat-testens resultat blev sammenlignet med resultatet af det traditionelle udredningsprogram. Da det videnskabelige grundlag for Alcat-testens anvendelighed er mangelfuld, er en sådan sammenligning meningsløs.